En aften i skoven i reservatet...

// Ja det skulle vi
Og det er Kate såkalte evne ;P, men hun kan ikke styre den ;P//

Lucas fandt hurtigt sin scooter igen, tog sin hjelm på, hoppede op og startede den.
Snart efter kørte han afsted, mens han satsede på at pigerne kunne finde hjem til ham. Han havde jo fortalt Amira adressen.

//Men varulve har da ikke specielle evner? Er det ikke kun få vampyrer?
btw. vil lige nævne at jeg snart kan fejre et "1000 indlægs jubilæum" xD///

//Nice x3//

//åbenbart :S, har fået af vide jeg skulle finde den, ny regl Maddelaine har tilføjer//

Amira vendte sig imod Kate "Skal vi se at komme afsted?" spurgte hun med et lille smil




//Oooh...///

Lucas nåede hurtigt hjem, satte scooteren ind i garagen, og låste sig ind af hoveddøren.
Han gik omkring i og tændte lys i huset, hvorefter han hængte sin jakke op på knagen, smed nøglerne på køkkenbordet, åbnede køleskabet og fandt en liter juice derinde. Han drak direkte af kartonen, hvorefter han satte sig på bordet ved siden af vasken, og så sig omkring.
Han havde ikke fået pakket helt ud endnu, der stod nogle få papkasser rundt omkring, og så var der lidt rodet inde i stuen. Men det var ikke så slemt igen.

Kate ventede på at Lucas forlod området, hun sendte Mirse et drilsk blik, hun kunne ikke holde latteren tilbage " Slankekur, din lille feber unge" hun holdt sig på maven, da hun ikke kunne stoppe med at grine, hendes ansigt var et stort smil, og det var slet ikke til at tage fejl af at hun havde holdt det tilbage siden starten af samtalen.
Hendes øjne lyste af munterhed, og hendes kinder var helt røde af vinterens kolde lune.
HUn betragtede Mirse og kiggede på hendes med et skeptisk blik " Måske bør vi hente de ''cykler'' også finde noget tøj til dig, han var meget skeptisk" hendes blik var alvorlig for en stund, men hun kunne ikke holde grinet tilbage *slankekur what the??*

"Det var Em der startede!" udbrød hun hjælpeløst, men lo selv ubehersket, og satte i et langsomt løb "Hvor ligger dit hus?" spurgte hun og håbede at hun ikke var på vej i den forkerte retning.

//OOG mmå smutte, men skrives vi senre???//

//Ja, vi skrives (://

//Jaer okay... Håber ik det gør noget at vi fortsætter emnet uden dig? <3///


AMira løb til udkanten af skoven hvor hun fandt en sort sæk. Herfra fandt hun et par grå slanke jeans og en løs sweater som hun trak i, hvorefter hun løb hjem imod Lucas. Hun bankede på, ikke det mindste forpustet, men med håret en smule i uorden, hun rettede dog hurtigt på det.

Lucas sank den juice han havde i munden, inden han hoppede ned, tørrede sig om munden, og gik ud i forgangen.
Han åbnede døren, og smilede til Amira.
"Velkommen!" Grinede han, og trådte smilende til side, så hun kunne træde indenfor.

Hun gik indenfor med et lille smil "Hyggeligt..." sagde hun langsomt og lod sine øjne glide rundt.

Han nikkede langsomt.
"Det er fint nok." Svarede han med et lille smil. Han stak hænderne i bukselommerne, og så sig selv omkring.

Hun bemærkede flyttekasserne "Hey er du lige flyttet til?" spurgte hun nysgerrigt og vendte sig imod ham.

"Jah, det er ikke så længe siden.." Mumlede han, og skubbede dem til side med foden.
"Jeg er ikke helt færdig med at pakke ud." Sagde han undskyldende.


//Skal desværre logge af.. Men vi kan bare skrives ved senere (://

Hun smilede lidt "Håber du falder godt til" sagde hun og smilede varmt

"Det skal jeg nok komme til.." Han gengældte venligt hendes smil.

"Hvor skal du gå i skole henne?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

"På Forks High School. 3. G." Han smilede lidt, og glædede sig enormt til at få afsluttet High School året. Skolen var ikke lige det bedste han vidste.

"Lyder fedt, Forks High School er et dejligt sted" svarede Amira med et lille smil og så væk. HUn havde netop lige skrevet sig ud fra sit sidste år. Men på den anden side, havde hun jo masser af tid til at gøre det færdigt...

"Så bliver det sidste år nok ikke så slemt som jeg havde forventet.." Han smilede lidt, og så sig omkring.

"Jeg tror du klarer det..." sagde hun og gik et ubevidst lille skridt væk "Der er bare mange afleveringer..."

Han sukkede ærgeligt, men kunne ikke ærligt sige, at det kom som en overraskelse for ham. Det havde han jo også regnet med.
Hans blik faldt på hendes tøj, og han smilede skævt.
"Jeg kan se at du har fået skiftet."

Hun grinede og så op på ham igen "Jeg syntes det så ud til at jeg kom til at give dig ikke så lidt af en forskrækkelse" sagde hun "Så jeg tænkte at jeg hellere måtte skifte for at gøre dig mere rolig" Hun undlod at sige at hun havde det alt for varmt i det her tøj, hun havde jo allerede gjort ham mistænksom nok i forvejen.

Han grinede, og trak lidt på skuldrene.
"Jeg undrer mig bare kraftigt over, hvordan du kunne undgå at dø af kulde."

Hun smilede drillende "Og jeg undrer mig kraftigt over om jesus nogensinde har eksisteret men det får jeg heller aldrig afvide" sagde hun og blinkede til ham.

"Der er faktisk nogle forskere der mener 100% sikkert, at der i Jerusalem, omkring år 0, eksisterede en person ved navn Jesus. Man ved bare ikke, om han var dén Jesus." Sagde Lucas klogt, og grinede.

Amira rynkede brynene og brugte alle sine kræfter på at holde en latter tilbage "men hvad kan jeg bruge det til?" spurgte hun en smule sur over forskernes manglende viden. Men hun kunne alligevel ikke lade være med at begynde at grine.

Lucas trak på skuldrene.
"Hvad ved jeg?" Grinede han.

Hun så tænksomt frem for sig "Hvor ved du det overhovedet fra?" spurgte hun med et lille smil og grinede så.



//Logger nu, kommer måske på senere ;D///

Han smilede skyldbevidst.
"For meget fritid. Har læst mig frem til en masse ubrugelig viden."

//Okay //

Hun lagde hovedet på skrå "Virkelig?" spurgte hun "Læser du meget?" Hun så nysgerrigt på ham.

Lucas nikkede.
"Mmm. Jeg elsker bøger." Han smilede let.
"Gør du?"

Hun smilede lidt over den overraskende viden "Jah... jeg plejede at elske at læse..." sagde hun langsomt med et lettere trist smil.

"Hvorfor elsker du ikke at læse mere?" Spurgte han overrasket, og lod sig dumpe ned på en af de 2 stole ved spisebordet.

Hun satte sig nervøst overfor ham, og vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare det.
"Jeg elsker skam stadig at læse, jeg gør det bare ikke mere..." forsøgte hun sig med et skævt smil.

"Men hvorfor?" Spurgte han, og støttede sit hoved med den ene hånd.

Hun trak på skuldrene "Jeg har intet at læse i" svarede hun stille og så ned i bordet.

"Nårh. På den måde," mumlede Lucas, og kiggede utilpas ned i bordet.
"Du kan da låne nogle af mig?" Tilbød han langsomt.

Hun rystede på hovedet med et taknemmeligt smil "Nej tak, det er ellers sødt af dig, men jeg bryder mig ikke om at tage imod hjælp fra folk... Jeg vil gerne kunne klare mig selv" hun smilede skævt *Ja det går jo fantastisk med det projekt* tænkte hun sarkastisk, og vidste at hun snart var kørt så langt ud at hun måtte bede nogen om hjælp.