Reservatet

Gæst

T: omkring midnat.
V: snestorm
O: umuligt at afgøre helt præcis
S: tjo o nærheden af Reservatet.

Kate skridt lød igennem sneen, skridtene var som altid hurtige og lette, men alligvel var der noget som var forandret for altid, hendes pels var blevet kridhvid.
Hvis som sneen, adskillige tårer dansede over hendes ulveøjn, det eneste som stadig var det samme, eller det var måske så meget at sige, de var ikke smilende men sorgfuld, gensynsglæden var væk, og kun bitter had og sorg sad i hendes strube.

Reservatet graner dansede op foran hende, store og smukke, specielt to havde hendes opmærksomhed, de ville vise stien ned til stranden og ned til hendes hytte.
Flere skridt og flere anstrengelser, sådan forsatte hun, indtil hun ramte hende punkt. GRANERNE.

Hvis folk havde kigget ville de det ene sekund havde set en hvis ulv, hvor efter der efter nogle min stod en ung og rank kvinde, hendes hænder rystede og hun måtte samle kræfter til at nå ned til granerne, forvandlingen havde kostet for mange kræfter.

Gæst

Charitys øjne serchede området med en skarp årvågenhed, men lod sig såå falde tilbage.. Den sandfarved eulv havde siddet forean dette hus, nær stranden, i over 3 dage. Sneen havde lagt sig omkring hende og hendes pelt var atter så fuld af sne, der åbenbart ikke smeldtede af hendes varme, så hun rejste sig på alle fire og rystede sig så sneen fløj ud af hendes pels, bare for at der skulle komme nyt sne. Hun sukkede... Måske ville Kate aldrig komme? Emily's tanker kredsede omkring sin forsvundne veninde...Hun havde ikke fået sagt farvel. Nu vidste hun ikke om hun skulle fortælle Kate at hun var blevett Charity udenpå.. Hvordan vidste hun ikke. Charity røstede sig igen og fik færten af en..En..En...
Emily havde aldrig troet på at Kate var død! hun havde ventet her i længere tid end hun havde husket..Kate! Charity blev roligt siddende mens tårerne løb ud af de nu grønne øjne..

Gæst

Kate stoppede kort op ved træet, hendes kræfter var svage, men de var der stadig, hun måtte forsætte, hun anede ikke hvilken ugedag og hvilken måned de var i, andet end hun var vågnet for koma.
Det havde været idiotisk at stikke af fra hospitalet, det var hun udemærket klar over, men det havde været katastrofalt at blive, hun var anderledes, hun var en ulv, og ikke bare en hvilken som helst en, hun var tidligere omega, men på egen hånd var disse evner forsvundet.
Langsomt bevægede hun sig op af stigen indtil det lille træhus skrånende op foran hende, huset var det eneste der fik hendes til at smile, hendes hænder var som frosset lige indtil hun mærkede kræfter ebbe ud, hun faldt samme og ramte sneen, hun havde været så tæt på hendes hjem kun nogle få meter.

Hendes lyse lokker faldt ned over hendes skulder, og hendes krop virkede svag og spinkel, ikke bare havde hun mistet alt den uge, hun havde også mistet hendes perfekte udseende, hun lignede et lig.
Pludselig dukkede en skikkelse op i mørket hun måtte blinke, det var Em, også alligvel, men hendes sidste kræfter tog hun sige samme og forsatte op af trappen til huset, hvor skikkelse sad, hendes lugt var som altid fyldt med forår, hun kunne måske narre de andre men ikke hende.
" Em " hendes stemme var næsten uhørlig i det hun sank sammen.

Gæst

Charity huskede personen som Kate..En af hendes goe veninder eller noget.. hun følte sig i hvert tilfælde stærkt knyttet til personen. Hun kiggede op i den sneende himmel og hørte en stemme bag sig. Hendes..Eller ikke hendes navn, men .. Uh.. Et navn hun reagerede ppå. "KATE!" udbrød en fremmed blød stemme. hun følte ikke at hendes egen stemme passede.. Den burde være mere fast.. Charity satte i spurt over til Kate og puffede til hende med snuden. Hun kiggede panisk på pigen der lå i sneen og..Og da hun satte snuden på armen af hende veg hun forskrækket tilbage.. Kate? Kulden var underlig til Kate. Måske var hun ved at dø. "KATE ! " Udbrød hun med hæs næsten hulkende stemme. "KATE! Hold ud!" Råbte hun og lod sig forvandle tilbage. Kulden ramte ikke hendes nøgne krop, hun trak kate op i armene og gik ind i huset med hende. Kate blev hurtigt lagt på sofaen, og i en spurttempo fik Charity noget tøj på, en t-shirt og shorts, samtidig med at hun gennemsøgte huset.. Det føltes ...Hun genkendte nogle steder og trak på skuldrene inden hun fandt et tæppe hun løb ned og lagde på Kate.. Kate var ved at blive kold, og Charity kiggede mere og mere panisk på hende.

Gæst

Kate mærkede at hun gradvis gled længere og længere væk, hendes krop føltes så underlig, som om den ikke længere var hende. Det var som om hun svævede, engang imellem brød en stemme gennem isen, gennem tomhedes mur, inden den atter gled ud igen.
Hendes krop var isnende kold, koldere end sneen,selv, som om alt live havde forladt hende, som om hendes krop var forsvundet, hun ville ikke blive kold, hun var ikke færdig her..

Kate ville havde svoret at dt var Ems stemme hun hørte, hun søgte efter de kendte øjne, og der oppe over hende kom de til syne ligesom hende selv var Em ændret, men for hende var hun stadig den samme.
Hendes tilstedeværelse fik hende til at slappe af, åbne de porte der længe havde været lukket for alle og en hver.

Kate mærkede varmen der langsom bredte sig, begyndte at gøre hende krop levende, begynde at lade hende føle igen, for anden gang i tre måneder havde hun leget med døden, for andn gang havde hun mærket at livet var på vej væk, forskellen var bare at nu var hun hjemme.
Kates øjne betragtede Em, eller den nye em, hvor end hun gerne ville sige noget lod det sig ikke gøre, hun var for svag, bare at holde hendes øjne og lugtesansen åben var nok.
Em var em, ligesom Kate stadig på sin hvis var Kate, begge havde de ændret sig, måske til det mindre gode, men hun kunne kun tale for sig selv.

Gæst

Charity kiggede ned i jorden. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og søgte derfor hjælp ved at se på Kate igen. Hun følte sig underligt tryk Sammen med Kate, selvom hun knapt kunne huske hvem Kate egentlig var. Hun kunne føle kulden selvom hun sad på sofaen, altså hun rørte ikke engant kate, og da traf Charity en beslutning. Selvom hun ikke syntes at genkende Kate sådan rigtigt, vidste hun at hun måtte gøre noget. Sofaen var stør nok til at Charity kunne kravle ind under det. Varmen der strålede igennem Char's tøj måtte være en hjælp for Kate, og hun båbede virkelig at hun ville få det bedre! Da lagde Charity sig llidt ind over Kate og betragtede hendes ansigt i håb om at få en smugle mere viden omkring pigen på den måde, og da åbnede Kate øjnene. Charity stirrede nu ind i et par vellkendte varme øjne.. eller Varme på den måde at de var sådan..Genkendelig på en hjemlig måde for hende selv. Hun smilede svagt, uden at sige noget til hende, i den viden at Kaate egentlig burde sove en helt del. Charity rejste sig igen. "Kate.. luk du bare øjnene og prøv at sove.." Mumlede hun i et varmt, blødt tonefald og gik hen til køknet hvor hun gik på opdagelse. Hun så en kedel og nikkede dda hun satte vand i kog og rodede rundt efter noget the. Grøn The! Yess! Charity tog to krus og hældte det skoldende vand i inden hun puttede to The-Ting i og lod det trække. Imens stilte hun det på sofabordet og kiggede på Kate med et svagt smil.

» Udkanten af reservatet
» En aften i skoven i reservatet...

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]