En aften i skoven i reservatet...

Årstid - Vinter
Dag - Søndag
Omgivelser - Træer og sne
Vejr - Der ligger sne rundt omkring, men det sner ikke lige nu
Tid - Om natten
Sted - I skoven
Påklædning - Sort læderjakke og sorte jeans og sorte sneakers

Lucas gik omkring i skoven, og nød de smukke omgivelser. Han frøs en smule, men ignorerede det, så godt han kunne. Han sukkede stille, og hans ånde var tydelig at se.

Amira kom gående igennem skoven i retningen mod La Push i et hurtigt tempo.
Hun mærkede intet til kulden, og gik også kun i en løs hvid kjole og et par sandaler som hun så tit gjorde.
Hendes ansigtsudtryk var en smule sammenbidt og bekymret, men det glattedes hurtigt da hun fik færten af et menneske der kom nærmere. Eller hun kom hvertfald nærmere. Hun satte farten ned til et normalt tempo. Hun fik hurtigt øje på en mand der kom gående.
"Hej" hilste hun forsigtigt.

Emilys øjne lyste igennem mørket, og hun gryntede som et svagt udbrud. Mennesket..Hun havde haft for travelt med at lugte Ami, til egentlig at opfatte at der var et menneske.
Man kunne se 4 sorte poter være placeret på jorden og hun rynkede på snuden.
I ulveform..Erhh, knapt så godt.

Lucas løftede forskrækket hovedet, da han ikke havde hørt pigen før hun snakkede til ham. Han gloede på hendes kjole og sandaler. I snevejr!?!?
"Hejsa." Sagde han stille.

Amira bemærkede hurtigt hans blik på sit tøj og slog med det samme armene om sig selv og lod som om hun frøs "Det er koldt" sagde hun og forbandede sin egen dumhed langt væk. Med det samme opfangede hun duften fra Emily... i ulveform... Amira holdte et suk tilbage og et svagt smil bredte sig over både hendes egen og hendes venindes dumhed.

Kat var i et fortrinneligt humør, hun havde fanget duften af Em og Mirse på samme tid, hvilket et behageligt sammetræf, men et eller andet fangede også hendes næse duften af Lucas.
Kats påklædning var altid let hvilket slet ikke var passende til årstiden, men det andet var altså for vamrt " Halløj Mirse og Lucas" hun fandt det dumt at hilse på Em, da hun jo af gode grunde var i ulveskikkelse.

"Hvorfor i alverden har du taget kjole på?" Spurgte han himmelfalden.
Så kom han til at le. Hun måtte da være skør.
Han tænkte selvfølgelig ikke, at det var fordi hun var varulv.
"Hej Kate." Sagde han smilende.

Emily løb ind i skoven og skiftede form og tøj.
Hun kom gående ud i bare tær og t-shirt udenm at tænke over at det var unormalt i snevejret.
Hun trådte ud af lysningen og betragtede Amira. Damn!? Hendes øjne blev kort paniske og hun skiftede atter over til det rolige .
"Hvad så Amira? hvordan går det med vores Kur?" Spurgte hun henkastet med et sideblik til hende. Hun lod som om hun først fik øje på drengen nu. "Årh! Vi er på sådan en kur. Det er sundt at køle sine fødder op og derefter varme dem ned" Forklarede hun

Hun smilede undskyldene \"Jeg har hang til kjoler\" forklarede hun og lagde hovedet på skrå og smilede drillende til Kate \"Jeg kan så regne ud at dit navn er Lucas?\" spurgte hun ham og blinkede til Kate. Så lod hun blikket glide over på Emily og fnisede over hendes mærkelige forklaring

Lucas opdagede at han havde åben mund, og skyndte sig at lukke den, da det ikke var hans mest charmerende ansigtsudtryk.
"Javel.." Mumlede han langsomt. Det havde han ikke hørt om før.!?
"Mmm, det er det.. Og hvad hedder så I?" Han kiggede på 2 ukendte piger.

"Amira" skyndte hun sig at tilføje i et lidt akavet tonefald

"Jeg tror nok at jeg idag hedder Emily" Sagde hun meget langsomt som om hun ledte efter ordene.
Hun smilede skævt. "Ej, Emily Moon" Presenterede hun sig i et svagt smilende tonefalt.
"Og hvem er den unge mand der jeg sår forean?"

"Hyggeligt at møde dig." Sagde han til Amira, og smilede venligt til hende, trods hendes exentriske påklædning. Selvom hun bestemt måtte være sindsyg, kunne hun jo godt være meget sød alligevel xD

Han smilede skævt til hende der hed Emily.
"Rart at møde dig Emily. Jeg hedder Lucas Wheet."

Amira kløede sig i baghovedet og grinede kort "I lige måde" sagde hun så og smilede endnu engang skævt over Emilys ironiske navn.

Han nikkede kort.
"Okay. Og fortæl mig så helt ærligt, hvorfor i render rundt med så lidt tøj på? Det er jo koldt!" Klagede han, og slog armene om sig selv.

Amira fik lyst til at gå hen og lægge armene om ham bare for at overraske ham med sin overnaturlige varme. I stedet smilede hun bare og byggede videre på Emilys åndsvage forklaring "Kulde afbrænder fedt" sagde hun så.

"Yearh right!" Mumlede han.
"Det eneste I.. vi," rettede han sig selv, "opnår, er at få os en rigtig dejlige forkølelse, eller lungebetændelse." Konstaterede han tørt, og gned sig på armene.

"Næppe..." hviskede Amira næsten uhørligt og grinede så til ham "Inviterer du os så ikke hjem?" hun smilede drillende og blikende.

Han kunne ikke lade være med at le.
"Gerne. Men jeg er kørt herud på scooter, og jeg tror ikke vi kan være 3 personer på den." Smilede han. Hans tænder var meget hvide og regelmæssige, men det var bare ikke tit han smilede.

Emily grinede.
"Seriøst? Man taber sig faktisk af kulde" Mumlede hun næsten uhørligt og trak så på skuldrene.
Hun fnisede til Ami.. ;

"Vel gør man ej!" Lucas puffede drillende til Emily, og hans håndflade blev mødt af en meget varm skulder. Han gispede overrasket.

Amira lod en hånd glide for munden og skjulte et stort smil for Lucas "Hvor bor du? Vi skal nok selv finde derhen... jeg har en ehm... cykel stående ikke så lang herfra" hun krydsede fingrende bag ryggen og smilede sødt til Lucas

"Jeg bor tæt ved skoven i Forks," svarede han med et skævt smil, og kiggede undrende på Emily. Hendes kropsvarme råbede intet om at hun frøs. Hun var brændende varm. Havde hun feber??

"Jeg behøver lidt mere info end det" sagde Amira med et lille smil og skævede nervøst til hvordan situuationen med deres kropskontakt udviklede sig.

*//Vi siger bare at jeg har fortalt dig en adresse xD//

"Jeg bor på *," sagde han med et lille smil. Hans pande var let rynket.

"Dejligt sted at bo" svarede Amira med et lille smil og så ned i jorden imens hun bed sig i læben.

"Mmm, der er meget rart." Han smilede stille.
"Men jeg har fået fortalt at der er sjovere i reservatet." Det var kate der havde fortalt ham det.

Hun smilede "Ja hold dig til reservatet, det er der de sødeste mennesker bor" sagde hun "Så holder vi beach party!" hun grinede svagt.

Han hævede et øjenbryn.
"Sjovt nok har jeg på fornemmelsen, at du bor der." Han smilede skævt.

"Bor og bor..." mumlede hun forlegent "Det kan man vel godt kalde det" hun lagde armene over kors og mødte forsigtigt hans blik. Ville han regne den ud? Hun ville helst ikke forklare sig hvis hun kunne undgå det.

"Hvad mener du?" Spurgte han overrasket, og mødte tavst hendes blik. Hans mørke øjne var en miskmask af grønlige og blålige nuancer, og de var som altid varme og venlige.

Hendes øjne fik det sædvanlige drillende glimt over sig "Det fortæller jeg dig når du bliver ældre" sagde hun undvigende og smilede blændene til ham.

Han lagde armene over kors, og så fornærmet på hende.
"Jeg er ældre end dig!" Teknisk set vidste han det ikke, men det regnede han med.

//Smutter i seng nu (; Vi skrives bare videre i morgen eller en anden dag (://

Hun trådte et skridt tættere på ham med et drillende hævet øjenbryn "Og er du sikker på det?" spurgte hun med en varm stemme og der boblede af en mild latter.



//Bare iorden ;D//

"Temmelig!" Sagde han bestemt og hævede et øjenbryn.
Han smilede, og var ret sikker i sin sag.
"Hvor gammel er du måske?" Spurgte han grinende.

Hun så en smule tænkende ud "19" sagde hun så "Er du ældre?" hun hævede et drillende øjenbryn og satte hænderne i siden.





//Og hvor høj var han så?///

Han smilede sejrsikkert.
"Jeg vidste det! Jeg er 20!" Han grinede drillende til hende.

//Lucas er 185 cm. høj xD//

Kate havde stået smilende i hjørnet, af visse grunde havde hun altid en meget menneskelig påklædning på, så folk lagde sjællende mærke til hende, hvilket hun også foretrak.
Men den var meget meget ny, tabe sig, hun kunne lige forestille sig hvad han tænkte..
Hun stod op af en af de mange graner, og fylgte samtalen, det havde aldrig været hendes stærke side at sige noget i større forsamlinger, ikke at hun ikke havde hendes mening, men hun holdt den bare for sig selv, så sagde hun jo ikke nået forkert.

" Hmm Mirse det er hurtigst hjem til mig, der står 3 cykler i skuret" hun sendte hende et smil, et underligt blik var i hendes øjne, men det var ikke særlig tydeligt, men Em og Mirse ville forstå det..

Amira smilede skævt "Dammit" sagde hun så indædt og grinede. Så vendte hun sig imod Kate, trådte et lille skridt tilbage fra Lucas som hun vidst stod tættere på end hvad godt var "Tja... det har du nok ret i" sagde hun med et lille skuldertræk og smilede.

Lucas grinede til Amira.
"Jeg sagde det jo!"
Så så han over mod Kate.
"Så ville de jo fungere." Han smilede skævt.

Kate smilte over deres samtale, men forblev stille, alder var en ligegyldig ting, den havde intet at sige
det var ens viden der betød noget, så kunne alt andet være ligemeget.
Hun smilte til Mirse, " Jamen så er det jo i vinkel" hendes smil var mild og venligt som altid.

Amira strøg noget af det korte hår om bag ørene.
Hun rynkede på næsen og ønskede sig næsten at være bare en smule højere så ville det her være meget sjovere, men i hendes familie var menneskerne ikke lige frem de højeste på planeten, så havde det ikke været for hendes varulveevner, havde hun sikkert siddet fast på en 169 cm.
"Hold Matematik ude af det her" sagde hun så med et drillende smil og tog et par danselette trin over imod Kate "Skal vi komme afsted? Her er såååh kold" hun holdte et fnis tilbage og blinkede til Kate før hun vendte anisgtet let mod Lucas og smilede til ham.
Hvor hun havde stået før var jorden nu fri for sne, men tilgengæld våd at det hendes kropsvarme havde tøet op.

Lucas rystede grinende på hovedet af Amira.
Hun frøs ikke en skid.
Så gengældte han hendes smil, og gned sine håndflader mod hinanden.

Hun bemærkede hans latter "Jamen Lucas du fryser jo" udbrød hun uskyldigt med et skævt smil og blikket rettet imod hans hænder.

Han fnøs af hende, og grinede lidt. Hans tænder var begyndt at klapre i munden på ham.
"Det siger du ikke.." Han himlede med øjnene.

Kate flyttede sig let og elegant fra hendes plads ved træet, lidt for elegant, men det var umulig at gøre det mindre, hendes blance var perfekt.
Snene var helt væk fra træet der hvor hun havde stået, men hun bemærkede det knap nok slev længere, hun smilte et munter smil til Lucas og vendte sig om mod Mirse " Hmm... vi må vidst hellere smutte hjem til hytten og få hentet de cykler ikke" hun smilte og begav sig ned mod stranden, som ikke lå mere end et par meter derfra..

Lucas tanker strejfede Kate sind *hun fryser ikke* hun skød dem væk, efterhånden som hun fik mere styr over hendes ulveskikkelse, begyndte folks tanker at ramme hendes sind, mega irreterende, og hun kunne ikke styre det

Lucas lagde ikke mærke til træet, hvilket måske var meget godt.
Han begyndte at bevæge fødderne i skoene, for at de ikke skulle fryse helt til is. Han kunne snart ikke mærke sine tæer mere.

//excuse moi, men du kan da ikke læse Lucas tanker hvis han ikke er varulv??? ///

Amira fuglte efter hende med et muntert smil og en svag nynnen af en melodi som hun havde hørt for længe siden.
Hun hoppede let imens hun gik og lignede en som ikke rigtigt tænkede så meget over tilværelsen, hvilket var perfekt skuspil fra hendes side.
Ingen måtte nogensinde vide hvor dystre hendes tanker var lige for tiden.

//Skulle vi hjem til mig eller hvad?? xD//

//Yiar main!///