Udkanten af reservatet

Lucy sukkede roligt. Sam havde travlt idag så hun havde ikke rigtig noget at lave idag. Det ærgede hende at hun overhovedet ikke kunne finde Jake. Så hun var bare alene hjemme. Helt alene i verdenen denne dag i hvert fald. Hun sad på trappen der førte ned fra verandaen til forhaven. Hendes hus var et af de største der kunne findes i Forks og Seattle. Tilgengæld vidste alle også hvem det var der boede der. Fordi at hendes far var en af de rigeste i hele verdenen. Der var allerede gået rygter om at datteren var vendt alene hjem, så hun var tit alene. Men hun kunne godt klare sig selv, mente hun.
Hun var iført nogle cowboyshorts og en sportsbh. Hun havde lyst til at tage ud og løbe, men da hun var kommet ud og set regnen, kom hun bare i tanke om Jake. Det gjorde hende en smule trist, han havde nok fundet en anden. Hun ville i hvert fald ikke sætte sig i for høje tanker.

Lucy rejste sig med det samme op, da det var at hun kunne Jake. Hendes øjne fyldtes med tåre, hun vidste ikke om hun skulle smutte over til ham. Hun trådte ud i regnen og straks blev hendes hår gennemblødt. Nej, hun kunne ikke bare løbe over til ham. Hun ville virke alt for.. klæbene. Hun var jo lige kommet tilbage efter et år, hvordan ville han ikke lige have det med hende? Ville han måske ikke kunne genkende hende? Selvom at hun godt nok lignede den samme, som da hun forlod stedet. Men nu hvor hun kunne dufte ham, var det der mest bekymrede hende, var om han virkelig havde fundet en anden. Hendes følelser blev alt for udbredte at hun med det samme blev forvandlet. Hun lignede ikke enhver anden varulv. Hun var stor, blond og pjusket. Hun kunne bare ligne en lidt stor hundehvalp. Hun lignede overhovedet ikke en varulv. Selvom at hun var en varulv, lignede det at hun græd. Hendes øjne var fuldstændig grønne og klare.

Hun fik øje på ham. Hun følte en ubeskrivelse raseri indeni sig. Hun følte sig jaloux. Hun var 100% sikker på at han havde fundet en anden. Selvom at hun overhovedet ikke var sikker på det, var hun stadig rasende. Det var en følelse hun overhovedet ikke kunne styre for tiden. Ergo kunne hun ikke styre hvornår det var at hun forvandlede sig. Hun knurrede let af ham og viste tænder. Det var som om at hun lige på dette tidspunkt ikke helt var sig selv. Straks satte hun af og trak kløerne ud. Han ville ikke være i tvivl, hun var igang med at angribe ham!

Da hun hørte det han sagde, misforstod hun det til at han havde fundet en anden. Det gjorde hende endnu mere vred og straks begyndte hun at bekæmpe ham. Hun tænkte overhovedet ikke over at han var stærkere end hende, men det var slået en smule klik for hende. Hun bed fat i hans bagben, uden rigtig at tænke over det. Hun bed så hårdt som hun overhovedet kunne på grund af hendes raseri.

Hun stoppede straks op. Hvad havde hun dog gang i!? Hun kunne da bare ikke sådan uden videre skade ham hun elskede. Selvom at han nok havde fundet en ny, så skulle hun da bare være glad for hans vegne!? Straks blev hendes jalouxi og vrede, erstattet med sorg. Nej, hun kunne ikke være glad på hans vegne. Det gjorde hende trist. Straks blev hun forvandlet til et menneske igen og tårene strømmede ned fra hendes kinder. Hun hulkede. Hun satte sig i fosterstilling, da hun syntes at det var pinligt. Hendes tøj var jo revet væk, så hun var helt nøgen.

Hun blev forvirret og så straks op på ham med de store og klare øjne, som var fyldt med tåre. "Så.. du har ikke fundet en ny?" spurgte hun langsomt og skammede sig lidt over at hun havde misforstået det på den måde. Hvorfor var hun gået så meget amok over det? Hun så ned på sine fingre, da hun var pinligt berørt over det hun havde gjort. Nu fyldtes hendes tanker med alle mulige spørgsmål. Hvorfor havde hun gjort det? Hvorfor var hun gået så meget amok? De fleste spørgsmål var hvorfor det var at hun reagerede på den måde? Men mest, hvordan han stadig kunne elske hende efter dette? Eller gjorde han mon det..?

Hun bed sig let i underlæben. Nu var det über pinligt! Hun var gået så meget amok, uden nogen som helst grund!? Hvor dum kunne hun ikke lige være!? Men hun kunne alligevel ikke lade være med at smile. "Undskyld.. jeg.. blev bare jaloux.. fordi at jeg troede at du havde fundet en ny.. det var derfor at jeg reagerede på den måde" sagde hun stille og så ned på sine fingre. "Jeg har aldrig nogen sinde gået så meget amok" mumlede hun og så op på ham igen. Hun kyssede ham blidt på munden og håbede at det var OK for ham.