En aften...

"Fordi sådan er jeg bare," svarede han roligt. "Glæd dig over at jeg ikke myrdede dig!"

hun så ondt på ham "du lovede at du aldrig ville gøre mig ondt" sagde hun og så ned af sig selv

"Jeg holder aldrig hvad jeg lover," hviskede han blidt til hende.
"Desuden har jeg lige givet dig en fantastisk gave. Glæd dig over det!"

hun rystede på hovedet hun rejste sig op og gik hen til ham "jeg troede du kunne lide mig" sagde hun blidt og vende sig om og begynde at gå ned mod byen igen

"Det kan jeg også," råbte han til hende.

hun stoppede op og så ned i jorden og rystede på hovedet "er det sådan her du fortæller mig det ved at gøre mig til noget jeg ikke vil være" hun vende sit hovede om og så efter ham

"Hvorfor vil du ikke være det?" Spurgte han med vrede i stemmen.

hun lukkede stille øjnene i "jeg ved ikke engang noget om mig selv mere" sagde hun og åbnede øjnene

Han hævede et øjenbryn.
"Ikke?"

hun gik hurtigt hen til ham og rystede på hovedet "har du set hvad du har gjort ved mig" sagde hun og så op på ham med sine sorte øjne

"Mmm," svarede han roligt. "Gjort dig til et smukt, udødeligt, fantastisk farligt væsen!"

hun sukkede og lag sit hovede mod hans brystkasse "jeg vil være mig" hviskede og så hurtigt op på ham

"Sorry," svarede han ligeglad, og trak på skuldrene.

hun så ondt op på ham "troede du kunne lide mig" hviskede hun og så ned i jorden "men det gjorte eller gør du ikke" hun bed sig i læben og vende sig om og begynde at gå ned mod byen

Bill så på hende.
"Jeg havde lyst til at myrde dig. Så det ville aldrig ha' gået med os!"

hun sukkede og bed sig i læben "jeg elsker dig" hviskede hun og gik vider "dette er bare ikke mig at såre en anden som at bide" sagde hun stille og gik vider ned hun håbede at han ville løbe efter hende men det regnede hun ikke med

Han gik et par skridt nærmere. Det var vigtigt at hun forstod dette.
"Jeg er ikke længere... i stand til at... føle kærlighed," sagde han langsomt, mens han tænkte over hvordan han skulle forklare hende det, så hun forstod det.

"elsker du mig så ikke" spurgte hun stille om og bed sig i læben "kærlighed forsvinder bare ikke" sagde hun og gik vider "selv om hvor meget man dør så vil kærligheden ikke forsvinde"

Bill svarede ikke, kiggede bare tavst ned i jorden.

"hvorfor dræbte du mig så ikke hvis jeg ikke betyder noget ?" spurgte hun blidt om og så tilbage på ham

"Ville du da ønske at jeg havde gjort det?" Spurgte Bill hende surt om.

"ved ikke" hviskede hun og vende sig om og gik hen til ham og lag sine arme om hans hals "men du svarede ikke på mit spørgesmål" hviskede hun og bed sig i læben

"Vampyrer er ikke i stand til at føle kærlighed," svarede Bill. Det var løgn, nogle vampyrer kunne godt føle kærlighed. Og selv elskede han sin bror, for eksempel.

"ikke lyve" sagde hun hurtigt og så ondt op på ham "hvis ikke hvorfor føler jeg så kærlighed til dig ?" spurgte hun blidt om og bed sig i læben inden hun kyssede ham på munden

Bill blev meget overrasket.
Men så lukkede han alt andet ude, tog hårdt fat om hende, og gengældte heftigt hendes kys.

hun puffede ham hen til et træ og lag armene om hans hals og tog fat i hans trøje på ryggen mens hun blev heftigt ved med at kysse ham

Bill bed hende i underlæben, blidt selvfølgelig, og fortsatte så deres kys. Han havde den ene hånd bag hendes nakke, og den anden hånd kærtegnede hendes kind.

Kayli stoppede med at kysse ham og så bare op på ham "hvor.. hvorfor kysser du mig når du ikke føler noget for mig" hviskede hun og strøj nogle fingere over hans kindben hun kyssede ham blidt på kinden og bed sig i læben

"Måske...måske føler jeg noget alligevel." Han trak sig langsomt væk fra hende, og bed sig i læben.

Hun så stille på ham og gav et lille suk fra sig inden hun gik hen mod ham og tog hans hænder i sine "måske skulle du se at finde ud af det" hviskede hun og så op på ham hun kyssede ham en enkel gang på halsen inden hun vende sig om og trippede ned mod byen igen uden at se sig tilbage

Bill sukkede stille.
Han kunne godt lide Kayli. Rigtig, rigtig godt, indså han.

Kayli gik ind på caféen som de havde siddet i "ad" udbrød hun da hun kunne lugte varulvene hun tog sig til næsen inden hun hurtigt trippede over til et tomt bord og så sig bare omkring inden hun så ned i bordet og sukkede *forstår ikke den dreng* tænkte hun for sig selv og bed sig i læben

Bill kunne ikke holde det ud. Hvorfor følte han sådan? Han så sig omkring. Han ville have den følelse til at gå væk. Han havde ondt i brystet. Han bed sig i læben, og så sig omkring.

hun så sig omkring *ad* tænkte hun og gik hurtigt ud af caféen da hun ikke kunne klare lugten mere hun så sig omkring og sukkede hun gik stille hen på sine tæer hen og satte sin på en gynge så begynde hun at gynge hun nynne stille for sig selv og kom til at give for meget fart så hun svingede rundt om gyngestativet hun lukke hurtigt øjnene i og begynde at skrige som til sidst blev til lydløst

Bill stod pludselig bag ved hende. Han stoppede gyngen inden hun faldt af.
"Undskyld Kayli." Sagde han stille. Han hentydede til alt det han han havde gjort imod hende.

hun åbnede stille sine øjne og så op på ham "dette skal man passe på med" hviskede hun og kastede sine arme om ham for at komme af gyngen hun hev sig selv tæt ind til ham og sukkede og mumlede alt muligt til sig selv "men.. men ja men" hviskede hun da hun stadig var chokket over turen hun sukkede lidt og så ned i jorden "men nu har du jo ikke lyst til at døde mig mere eller ved ikke hvad jeg skal sige til det. udover jeg er sådan set chokket over dig lidt" hviskede hun og så op på ham mens hun bed sig i læben

//Skal logge af nu... Svarer næste gang jeg er online..//

"Ja, det forstår jeg også godt. Men det er bare sådan jeg er." Mumlede han. Han havde lyst til at dræbe alle mennesker han kom i nærheden af. Men Kayli var ikke menneske mere. Hun var vampyr. Så han kunne ikke skade hende mere. I hvert fald ikke særlig nemt!

hun lag stille en hånd på hans kind "du er noget særligt" hviskede hun og bed sig i læben hun så stille på hans læber som var så smukke som hele ham selv "je... jeg kan virkelig godt lide dig, men hvis du ikke kan lide mig på samme måde så har jeg ikke lyst til at gå rundt og havde lyst til at havde dig tæt på hele tiden" sagde hun blidt og så ham ind i øjnene hun lod stille sin hånd falde ned og puttede sig ind til ham mens hun bed sig i læben

"Kayli... Jeg tror jeg har det på samme måde." Mumlede han langsomt, og gengældte kort hendes blik.
Han tog forsigtigt hendes hånd mellem hans kolde, smukt formerede hænder, og kyssede den med lukkede øjne.

hun så stille op på ham mens han kyssede hendes hånd hendes øjne smilte af lykke hun bed sig i læben og så lidt drillende på ham "var det ikke dig der sagde at du ingen følelser har ?" spurgte hun blidt om

Han så fornærmet ud.
"Er det en hentydning til at jeg skal gå?" Så grinede han drillende.
"Nej, jeg har vel bare skiftet mening. Eller kigget dybt i mig selv." Han trak på de perfekte skuldre.

hun begynde at spinde som en lille kat mens hun gik rundt om ham mens hun så på ham mens hun smilte lidt hun tog stille fat i hans nakke mens hun gik tætter på ham mens hun så ned på hans mave inden hun så op på hans øjne "så sød" hviskede hun hele tiden inden hun kyssede ham på halsenog tog fat i hans trøje med den anden hånd

Bill greb fat om hendes talje med den ene hånd, og trak hende tæt ind til sig. Den anden hånd lå på hendes mave. Han kyssede hende langsomt op af halsen.

hun gik stille op på hans fødder mens hun lod sin ene hånd glide igennem hans hår og holde fast i hans trøje med den anden hun lukkede stille sine øjne i mens hun bed sig i læben

Bill bed hende blidt i underlæben, inden han lod hans læber møde hendes. Han kyssede hende, mens han holdt hende tæt ind til sig. han havde lukkede øjne, og hans ene hånd nussede hende i håret.

Hun kastede næsten sine arme om ham og hoppede op på ham og holde tog fat med arme om hans hals og bene godt rundt om hans mave og ryg hun kyssede ham heftigt tilbage hun stoppede med at trække vejret da hans læber mødte hendes