Endelig mad...

Sted : Gæt?
Omgivelser : Mennsker der spiser (O.o Skræmmende ikke?XD)
Vejr : Overskyet og det sner let... Selvom det sikkert godt snart kan blive snestorm.
Tid : 18:47
Dato : 20/12. Vinter.


Gad vide... Hvad der egentlig er at lave her i sådan noget sne vejr? Spurgte han sig selv i tankerne.
Han sad henne ved vinduet så det var dejlig nemt at se alle bilerne der skred hjemad og folk der strømmede forbi.
Han sad med en kop varm kaffe, da han ikke var den store fan af Kakao.
I Italien sneede det jo nærmest aldrig.... Så Daniel havde kun set sne her og han kunne stadig ikke helt forstå hvorfor det skulle falde ned i hovedet på en lige pludselig.

Claire kom gåene igennem sneen. Og selvom at folk bare masede sig igennem sneen og slæbte sig hen af vejen. Gik hun selvfølgelig med meget elegante skridt der fik hende til at se ud som om at hun svævede hen over jorden. Hun var iklædt nogle hvide cowboybukser, en hvid stram t-shirt og en hvid vinterfrakke som så virkelig flot ud på hendes former. Hun svang hendes lange blonde hår hen over skulderen, denne dag var en af de få hvor hun rent faktisk var helt ren for blod og hvor hun ikke var så vild som hun ellers plejede. Hun havde virkelig også fået meget af drikke.. mennesker. Hun trak ned i håndtaget til Caféen og åbnede døren. Hun kunne med det samme lugte stanken fra en vareulv.

//Øøøv... Så loggede jeg selvfølgelig der hvor du svarede >.<//


Daniel havde skam fået øje på pigen, men havde ikke set hun var vampyr.
Han havde siddet sådan i den samme måde i godt 2 timer, så Caféens lugte oversteg lidt vampyrens stank for ham.
Han syntes dog at der begyndte at stinke lidt, men rystede det at sig med en skulderrysten.

Hun gik med elegante skridt over imod caféen og satte sig på en barstol. Hun lod en hånd køre igennem håret og så lidt rundt i caféen. Hun var nødt til at passe lidt på at hun ikke fik ødelagt sin humør på grund af denne vareulv. Hun smilte langsomt til nogle mennesker der ikke kunne lade være med at stirre på hende og de dånede helt for det charmerende smil. Hun vendte sig dog om igen og ville ikke have noget at drikke, da hun syntes at menneskemad var for meget. Hun mente dog at menneske i hendes øjne lød som en perfekt måltid.

Daniel lagde mærke til at alle drengene nærmest stirrede op i selve Caféen, sådan lidt ligesom zombier.
*hvad pokker?* tænkte han og kiggede derop.
Han kiggede på Clarie og snuste kort ind, han stivnede kort, hun var jo vampyr.

Hun sad bare der og smilte skævt, hun kunne godt lide at få noget af opmærksomheden. Den tanke hun nok nød mest var at de mennesker overhovedet ikke vidste noget omkring at hun var en slags lille seriemorder der dræbte rundt omkring. Og det at der tit forsvandt mennesker, nej, det tænkte de overhovedet ikke på. Sådan en smuk engel som hun nu forstillede at være, kunne jo ikke finde på sådan nogle ting?.. Hun snakkede kort efter sammen med bartenderen, hun lod som om at hun overhovedet ikke var ude efter hans blod, for hun måtte jo ikke tage noget fra Forks, så det ville også være lidt svært. Men hun så så mange gange på hans hals, ville så gerne have en smule.

Emily kom halvsmilende gående ind i Caf'een..
Hendes første tanke var Glæde over synet på Daniel hvoræfter hun hostede for at få Vampyrsmagen væk..
"Claire?" Sagde hun hæst og med en halvirritabel stemme..
Utroligt!
Alle vendte sig imod hende og hun sendte dem et hævet øjenbryn indne hun satte sig ned ved Daniel

*Smuk som en engel, men dødbringende som en Aligator* Tænkte han vredt over at alle bare gik op og nærmest tilbød sig selv til hende.
Han smilte skævt over at hun ikke kune tage noget at drikke her i byen... Så ku hun også bare lære det.
Han slap hende ikke at syne.
Hun lugtede anderledes i forhold til de andre Vampyre, hun mindede lidt om Duncan, selv om hun også lugtede mere underligt end ham... Hvad var hun?

Hun fnøs, "Emily.." mumlede hun og rystede på hovedet. Hun kunne bare ikke fatte hvorfor de ikke bare forholdte sig til reservatet. Det var helt utroligt at de bare ikke fattede at det var på den måde det hele hang sammen, at vareulvene skulle forholde sig til reservatet og vampyrene kunne være ved menneskerne i byen. Det var bare ikke almindelig at de køtere rendte rundt i hele byen for bare at kunne være der. De var overhovedet ikke velkommende syntes hun selv.

Emily sendte sin ærkefjænde et blik der havde fået mennesker til at falde døde om..
Dog mærkede hun intet fordi at Emily jo ikke brugte sin evne seriøst..hun ville nok kun mærke en underlig fornæmmelse af noget varmt.
Emily himlede med øjnene og betragtede DAniel.
"Alfa" Besvarede hun hans spørgsmål .

"Hvad?" spurgte han og kiggede på hende. han havde siddet i sine egne tanker og tænkt.
"Er hun...?" spurgte han bare igen og kiggede på hende med et glad smil.

Claire kunne godt høre dem og smilte skævt, snakkede de om hende? De kunne virkelig ikke finde på andet end at snakke omkring hende, det var da også fint nok. Det beviste bare at de ikke havde andet sjæl til overhovedet at kunne snakke omkring hende. Dog var hun ikke så glad for at det kom fra sådan nogle beskidte dyr. Hun rystede på hovedet af det og snakkede så videre med bartenderen og prøvede at finde en aftale med ham hvor han lige kunne komme ud af byen sammen med hende, alene

Emily nikkede og gik elegant op til baren hvor hun satte sig ved siden af Claire!
"Hej Claire min Homie" Sagde hun med et stort SMIL og smilede også til bartænderen.."Kunne jeg få noget kildevand?" spurgte hun let og smilede.

Han hørte halv efter hvad Clarie sagde, men fiik dog fat i at hun ville mødes med Bartenderen alene.
Han kiggede nu helt op på hende og hun havde nu hans udelte opmærksomhed.

Hun fnøs og prøvede at holde vejret, hvilket ikke var et problem da hendes hjerte alligevel ikke bankede. Hun ville ikke have den fæle stank ned i sine lunger, hun hadede virkelig når sådan nogle vareulve kom op bare lige for at irritere hende. Dog smilte hun det meget overbevisene falske smil, "jamen hej min perleveninde" hun satte stor tryk på det sidste ord, selvom at de bare irriterede hende at sige det. Hun ville sådan håbe at hendes søster eller i det mindste en som hun godt kunne lide, ville komme for at redde hende.

Daniel stirrede stdig trodsigt.
Han fattede ikke hvordan Emily bare kunne gå op og gøre sådan.
Han ville selv havde nyst sig selv ud af døren.

Hun rejste sig, "undskyld mig.. men jeg synes ligesom at der trænges til at blive luftet ud her, imens at i lige gør det, tror jeg rent faktisk at jeg vil gå!" sagde hun med en rolig stemme og sendte Emily et dræber blik, før hun vendte sig elegant om og gik over imod døren. Alle så forvirret efter hende, de ville ikke have hende til at gå!? Som om at hun nærmest kunne beskytte dem fra en dårlig dag eller noget lignende. Eller at hun måske ville tage deres liv fra dem, hvilket hun jo ville, bare på en anden måde end de lige troede.

En enkelt af dem der havde stirrede Zombie agtigt på hende gik hen til hende.
"Så lad mig da følge dig hjem" sagde han venligt, langsomt og fuldkommen hypnotiseret.
Daniel spærrede øjne op da han hørte det.
*Hvad skal jeg nu gøre?* tænkte han surt.

Hun smilte skævt og så på denne meget dumme person. Det var selvfølgelig det vildt charmerende smil som ingen helt kunne modstå. "Jamen selvfølgelig.. hvis du også vil med mig ud af byen bagefter" sagde hun med en blid stemme. Og selvfølgelig var denne person med det samme med på det. Hun skævede over imod Daniel, da hun godt kunne mærke at han vidste hvad hun sagtens kunne finde på. Hun klukkede en smule ondt, og ham der skulle følges med hende lagde overhovedet ikke mærke til det. Hun svang håret over skulderen og åbnede døren.

//Sorry tiden... Men nu hvor du går ud, lave vi så et nyt emne+ Måske i Seattle eller i omegnen//


Han gik op til døren og kiggede ud efter dem.
Han vidste drengen var en dd skal hvis hnan ikke fulgte efter, men hun var jo alt for stærk til ham.
Danie tænkte om det i et millisekund og gik efter dem