Endelig solskin..

Sted:: La Push strand
Tid:: Omkring middag
Vejr:: Solen skinner for en gangs skyld
Omgivelser:: Ingen andre end Elena
Påklædning:: En sort nederdel og en mørke blå top og sorte ballerina

Elena var taget til stranden, da solen endelig va kommet frem. Vejret var dejlig
varmt og ingen kold blæse ramte hende. Tempraturen lå lidt over 20 grader. Elena havde taget
sine sko af og gik emd dem i hånden mens hun mærkede det dejlig varme sand under hendes fødder.
Hun havde gået et par minutter da hun satte sig ned og kiggede ud over vandet. Solen var stærk og
hun blev nødt til at misse lidt med øjnene. Hun smilte for første gang i lang tid. Hun havde boet
i Forks et stykke tid, men hun havde ikke fået nogle venner, der var ingen der gad snakke med hende og
hun gik meste for sig selv.
Elena elskede varmen og lukkede derfor øjene og hun kunne mærke hvordan solen ramte hendes ansigt.

Taron kom løbene hen af stranden, men det var hverken hurtigt løb eller spurt, det var bare ganske roligt løb.
Han havde ikke været ude længe, men han havde haft problemer med familien, så han havde været nød til at være meget derhjemme og ude at rejse. Så han havde heller ikke haft tid til at kontakte Elena som han var meget ked over, for han savnede hende nemlig ret meget, men viste at deres forhold forlængst var gået itu og han kunne godt forstå hende.
Han løb roligt videre, da en velkendt duft ramte hans næse, først blev han lidt overrasket over at dufte hende nede på La Push igen, men kunne ikke lade være med at sætte farten lidt op for at nå hen til hende i en fart. Da han kunne begynde at skimme hende tydeligt, stoppede han med at løbe og sank ned i en gå gang, men da der ikke var mere en 100 meter imellem dem så stoppede han helt op og kørte tænkende en hånd gennem håret og havde sit blik kun rettet på hende. Han havde som altid bar overkrop på grund af varmen, et par løse bukser, og en halskæde som hans lillesøster havde lavet til ham.

Hans tøj: http://craignj.files.wordpress.com/2009/05/taylor1.jpg

Elena lagde armene om sig selv og åbnede dem igen for at se
ud over vandet. Hun lagde kun armene om sig fordi det var efterhånden
blevet en vane for hende. Hun bed sig i læben, men slap den hurtigt for at sukke. Vejret
var dejligt, men hun kunne ikke nyde det helt fuldt ud, det var som om der manglede noget,
men hun vidste ikke hvad.

Elena havde siddet i sine egne tanker i et stykke tid, men da hun kom til sig selv igen,
kiggede hun rundt og fik øje på Taron. Hun sad lidt og kiggede forvirret på ham. Hun havde ikke
set ham i lang tid og hun havde frygtet at han havde været på vampyrjagt og noget var gået helt galt, men
der stod han - ikke særlig lang væk fra hende. Hun kunne ikke lade være med at ånde lettet på og
havde lyst til at græde. Hun havde savnet ham meget, men der var sket en masse mens han havde været væk.
Hun rejste sig op uden så meget som at tænke på at tage sine sko med og løb hen til ham.
Hun standsede lige foran ham og smilte kort til ham for hun gik helt hen til ham og lagde sine arme om ham i et
kram. "Hvor har du været" spurgte hun stille.

//Bliver nødt til at logge skal ud til en ven xD//

Taron bed sig hårdt i læben og lod sin hånd falde ned på hans side, da hun fik øje på ham og kom løbende hen til ham.
Han havde ikke nået imod det, hvis hun valgte at slå ham, derfor lukkede han kort øjnene da hun kom hen til ham, men da han ikke mærkede noget og åbnede øjnene igen, så han at hun smilte til ham og lagde armene om ham i et kram.
Roligt og forsigtigt for ikke at mase hende, lagde Taron også armene omkring hende og trykkede hende blidt ind til sig, da han jo kunne skade hende så let som ingenting og det ville han ikke kunne klare og slet ikke når han stadig holdte meget af hedne. Han plantede sin næse og mund ned i hendes hår og sukkede tungt ud, men var også lettet for at opdage at hun ikke var blevet bidt af nogen vampyr endnu og han kunne ikke lade være med at smile lidt over den glæde som fyldte ham.
"Jeg har været derhjemme og været ude at rejse, problemer med familien" svarede han stille ned i hendes hår og gav hende et blidt klem igen.

//Okay xD//

Elena lukkede øjene og trykkede sig ind til hans varme krop. Hun havde savnet ham og hans beskyttelse. Hun vidste ikke om hun skulle fortælle ham om hendes møde med Bill. Han havde været så tæt på at bide hende. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre hvis hun var blevet forvandlet og var dømt til en tilværelse som en blodtørsig dræbermakine der slog uskyldige mennesker ihjel for at selv at overleve.
Elena åbnede øjene da han sagde grunden til at havde havde forladt Forks og trak sig en anelse væk fra ham så hun kunne se hans ansigt. "Og du kunne ikke have ringer eller noget" spurgte hun en anelse anklagende. Hendes lyseblå øjne hvilede roligt på hans ansigt.

Taron så lidt trist på hende da hun trak sig væk og tog sine arme til sig, da han godt kunne regne ud at det nok ikke var så smart at kramme hendes hvis hun var sur på ham. Han kørte en hånd gennem håret og sukkede en anelse dybt.
"Undskyld Elena.... men selvom jeg gerne villet have ringet, så ville jeg ikke lade mine problemer gå ud over dig, jeg ved godt at du er ked af det eller sur på mig, men jeg er virkelig ked af det" sagde Taron trist og vendte derefter blikket ned i sandet, imens han bed sig i læben og kløede sig i nakken. Han var ikke så god til at vise sine følelser på den måde, men han holdte stadig meget af hende, men viste at det sikkert var forkert at rette op på det nu.

Elena så lidt på ham inden hun satte sig ned i sandet. Hun sukkede dybt og kiggede op
på ham. "Jeg var bare så bange for at der var sket dig noget" sagde hun stille, men
hun kendte jo til hemmeligheden og vidste derfor at han ville nemt kunne høre det.
Hun havde ikke lyst til at være sur på ham og gjorde tegn til at han skulle sætte sig ned ved siden af
hende. "Og byen vrimler jo med..." hun fuldendte ikke sætningen, men han vidste vel godt hvad hun
ville sige.

Taron vendte blikket på hende og kunne ikke lade være med at smile lidt over at hun faktisk havde været bekymret.
Han satte sig ned ved siden af hende, i en rolig bevægelse og lagde kort armen om hende og agede hende lidt på armen.
"Bare rolig Elena... så nemt for man ikke ram på mig" sagde han med et lille men dog opmuntrene smil og tog sin arm til sig igen og lænede sig tilbage, så han støttede sig på sine håndflader i sandet, men has blik var stadig sat på hende.
Taron nikkede så derefter lidt til det hun sagde og fugtede sin læbe lidt, " ja, varulve er ved at løbe tør i byen, der er ikke så mange af os tilbage" sagde han og lød faktisk ret trist over det og vendte blikket ud på vandet.

Da han lagde armen om hende sukkede hun og lagde sit hovede på hans skulder.
"men hvad ved nu aldrig med de skide vampyr" sagde hun en smule mere glad, men hun mente
alligevel det. Hun vidste at hun aldrig ville komme til at stole på nogen vampyr.
Da han trak armen til sig satte hun sig som hun sad før og kiggede lidt på vandet. Hun bed sig i læben,
og vente hovedet mod han og smilte kort til ham. "Hvor har du været henne, og hvad har du lavet" spurgte hun
og ville gerne vide noget om hans rejse.

//Skal lige spise så kommer jeg på igen xD//

Taron kunne ikke lade være med at grine over det hun sagde, fordi han ikke havde regnet med at det skulle komme fra hende. Han smilte skævt til hende og trak kort på den ene skulder, "nej... de kan være ret uforudsigelige" sagde han og bed sig lidt i læben. Det undrede ham ikke særlig meget at hun var nysgerrig omkring hvad han havde lavet, for det havde hun kun ret til at vide, når man tænkte på at det begyndte imens de kom sammen og nu var de blot eks kærester, men hun havde alligevel ret til at vide det. Han lænede sig lidt frem og støttede sine arme på sine knæ og så smilende på hende.
"Jeg har været i Frankrig for at snakke med en lille del af familien fra min mors side, de havde nogle problemer med hinanden, eller rettere sagt de havde et problem med mig" sagde han og skar kort ansigt, men så derefter ud på vandet igen.

//Okay xD//

Elena missede lidt mod solen, mens hun kiggede på ham. HUn kunne ikke
forstå hvorfor hans familie havde problemmer med ham. Det var jo umuligt,
hun kunne ikke blive sur på ham efter han bare havde forladt byen uden at sige noget
til hende. Hun var bare glad for at han var tilbage og der ikke var sket ham noget. "Hvad er der
da galt" spurgte hun stille. Hun ville tvinge noget ud af ham hvis han ikke havde lyst til at sige det.

//Så er jeg tilbage ^^//

Taron kunne ikke lade være med at komme frem med et lille smil til hende, for når han bare kiggede på hende så blev han i meget bedre humør og tænkte ikke så meget over hvad de snakkede om, men alligevel så svarede han hende
og lyttede efter hvad hun sagde til ham. Han lagde en arm om hende igen og kyssede hende blidt på håret, " ikke noet særligt, de er bare ikke så glade for mig, gad vide om det er fordi jeg har langt hår" det sidste drillede han lidt med og kom til at grine kort, men blev hurtig alvorlig igen og fugtede sin underlæbe lidt. "Jeg har savnet dig Elena, rigtig meget" sagde han og lænede sig ned og kyssede hende blidt på kinden og sukkede så derefter svagt.

Elena lagde hovedet på hans skulder og smilte lidt. Han varme krop
brændte nærmest imod hende hud, men hun tg sig ikke af det. Hun havde virkelig
ondt af ham for at hans familie var så trælse. "Så er de i hvert fald ikke normale,
for jeg kan godt lide det" sagde hun og lod en hånd køre igennem hans hår og hev blidt i det,
så det ikke gjorde ondt på ham.
"Jeg har også savnet dig" hviskede hun stille og slog blikket ned.

Taron kunne ikke lade være med at smile lidt over det hun sagde og trak kort på den ene skulder
"Hmm... nej det er de vel ikke, men jeg er glad for at du kan lide det" sagde han og grinte lidt over at hun hev ham i håret.
Han kunne også godt lide at mærke hendes hånd gennem hans hår, så var han faktisk ligeglad med at hun så hev hårdt til, men tanken om at han overhovedet måtte være så tæt på hende igen gjorde ham glad, men fik ham også lyst til noget.
Han var glad for at hun også havde savnet ham, men lænede sig så lidt ned til hendes læber, men kyssede hende ikke, istedet lod han bare sine varme læber strejfe hendes lidt, men turde ikke helt kysse hende alligevel, selvom han gerne ville.

Elena lo blidt og nød hun kunne varme hvor varmt hun havde det, men alligevel
var hun tryg og smilte mere end nogen sinde før. "Det har været et helvede mens du har været
væk" sagde hun stille og så på ham. "Jeg mødt en vampyr.. og han" hun stopped sætning da hann blidt
strejfede hendes læber og hun så på ham.
HUn havde ikke en gang fuldendt hendes sætning og hun lød slutningen hænge lidt i
luften mens hun igen overvejede om hun skulle fortælle det til ham, hvad nu hvis han blev
vred. Hun så bare med sine blidt blå øjne på ham.

Taron så overrasket på hende, men han blev også ret alvorlig i sit blik og bed sig hårdt i læben, han begyndte at ryste lidt, men trak vejret tungt, for ikke at blive så vred over at at han skulle forvandle sig, for hvis Elena stod for tæt på så kunne hun komme til skade og det ville han ikke have. Hans rysten var ikke særig voldsom eller tydelig, men hun kunne sagtens mærke den lidt fordi de sad så tæt på hinanden som de gjorde. Han vendte kort blikket væk fra hende, men så hurtigt på hende igen, " og han hvad?" spurgte Taron alvorligt og knyttede sin anden hånd som han havde liggende på sit lår og trak vejret stadig tungt for at kontrollere sig selv og rømmede sig kort. Men da han så hendes dybe smukke blå øjne kigge blidt på ham, så gav han efter og kyssede hende derefter blidt på munden og lukkede øjnene, han begyndte derefter at slappe lidt mere af og trak vejret roligt gennem næsen.

Elena kunne mærke hvordan han begyndte at ryste og hun
trak vejret en anelse hurtigere for hun vidste at det var farligt for hende
hvis han lige pludselig forvandlede sig, men hun gjorde ingen minde til at
flytte sig, hun så bare tøvende på ham og afsluttede sin sætning. "og han var tæt på
at bide mig" hviskede hun lige inden at han kyssede hende. Hun kunne mærke hvor varme hans
læber var i mod hende. Og hun kunne slet ikke lade være og lagde sin hånd bag hans
nakke og gengældte blidt kysset indtil hun trak sig lidt væk.
"Ehhm Taron, der er noget jeg har at fortælle dig" sagde hun lige så stille som før.