Foran huset...

"Det der fattede jeg ikke noget af" sagde han og grinte lidt.

Hun grinede undskyldnene "Undskyld jeg er lidt dårlig til at snakke nogle gange" sagde hun "Jeg gentager på klart og tydeligt sprog. 1. Er der noget imellem dig og Mie, som gjorde hende sur over at jeg var her? og 2. Ja jeg synes at det du har skrevet er godt og reli...." hun stoppede sig selv i midten af sætningen *Rolig nu Amira, giv ham nu ikke grund til eftertanke* skændte hun på sig selv, og så undersøgende på ham for at finde ud af om han havde lagt mærke til noget.

"Aner det ikke og tak" sagde han og smilte lidt. Han satte nogle fantasy bøger ind i reolen og satte sig op af væggen.

Hun grinede "Hvilken Romeo" sagde hun drillende "hvad synes du da om hende?"

"Hun er flink nok, men hun er lige lovlig hurtig i vendingen" sagde han direkte

"Hvad mener du?" spurgte hun nysgerrigt, og prøvede at se naturligt ud af vinduet. Men hun fangede hele tiden sig selv i at lade blikket glide over mod ham *Det er heller ikke retfærdigt at se så godt ud, man kan jo ikke få øjnene fra ham!* tænkte hun irriteret *Det er bare... Et mindre bump på vejen ikke noget jeg skal tage mig af.* Hun sukkede og fokuserede sit blik på en antenne på naboens tag.

"Hun opføre sig som om hun har kendt mig i lang tid også selv om jeg ikke har mødt hende andre steder end i skolen og i skoven... Og så er hun blevet syg" sagde han med et lille smil. Han havde hørt hende næsten sige realistisk med hans tegninger, *måske vidste hun noget... Nej, det må ha været efter film* tænkte han eftertænktsomt.

"Syg?" spurgte hun og vendte nu blikket mod ham igen. Hun satte sig i skrædderstilling og så op på ham "da ikke psykisk vel?"

"Hendes hud er kold, hendes øjne er lidt røde, men underligt nok er hun meget hurtigere" sagde han med et lidt undrende udtryk i øjne.

Amira fik pludselig meget travlt med at pille ved madrassen som hun sad på "Ja så.." mumlede hun og skævede op til ham "Skal vi ikke gå en tur?" spurgte hun pludselig, imens adrenelinen ræsede i hende af nervøsitet og frygt "Jeg trænger til frisk luft" sagde hun, en smule skingert, og med et var hun oppe og stå. Hun mærkede at hun blev varm (varmere) i hovedet, og hun smilede flygtigt til ham

"jo okay, men jeg skal lige få sat resten på plads" sagde han og kiggede på hende.

Hun nikkede, imens hun stirrede, næsten uhyggeligt på ham "Jeg venter udenfor, er det okay?" spurgte hun i en mærkelig stemme. Uden at vente på svar skridtede hun ud af døren og ud i det fri. Drengen kunne jo godt lægge to og to sammen, hvad nu hvis det bare var et spørgsmål om tid? Hvad skulle hun så gøre? Flygte? Det kunne hun ikke. For hun... Nej, det kunne ikke være sandt, det var ikke ved at ske, hun var følelseskold. Ville han overhovedet fortælle det til myndighederne? Ville han overhovedet finde ud af det? Hun måtte passe på ikke at lade ham røre hende, og mærke heden. *Og jeg har ikke nogle føleser for ham* Fastholdt en stædig stemme. Hun nikkede anderkendene af den, og så op på huset, imens hun nød den friske luft langsomt puste hendes rodede og forvirrede tanker væk.

Lewis listede sig ind på hende og lagde hænderne for øjne af hende. "Kan du gætte hvem det er?" spurgte han med et smil og en drillende tone.

Kevan kom gående ude på fortovret med sit skateboardt i hånden han var på vej hjem men han var mørkeræd og turde ikke gå længe han så lewis i vinduet og gik ind i haven og bankede på døren han fryss og var bange for mørket

Hun bad til gud om at han ikke syntes at hun var overnaturlig varm og sagde i en let tone "Ehm... Julemanden?" spurgte hun håbefuldt og fniste.

Kevan kom gående ude på fortovret med sit skateboardt i hånden han var på vej hjem men han var mørkeræd og turde ikke gå længe han så lewis i vinduet og gik ind i haven og bankede på døren han fryss og var bange for mørket

"Nej det er nu påskeharen" sagde han og drejede rundt for at se til fordøren. (Vi var ved bagdøren ikk?) "Hey, det er dig med skateboardet. Hvad laver du her?" spurgte han venligt og smilte.

"jeg hedder kevan, jeg tror jeg er farretvildt jeg kan ikke finde hjem og, jeg kan ikke lide mørke og min mobil har intet signal, " han fik tåre i øjene, han skulle have gået hjem før det blev mørkt han var sur på sig selv

Hun grinede og vendte sig om. Hun smilede venligt til Kevan "Hvor bor du da henne?" spurgte hun glad

//OOg er det ikke bare et cute billede jeg, ejg blev total forelsket i det da jeg fandt det //

han så op på pigen og sagde " jeg kan ikke huske hvad vejen hedder men vi har en sort bil. men tror ikke mine forældre er kommet hjem fra arbejde !"

"Så Så, Selvom der ikke er noget signal så kan du låne min og ringe fra" sagde han venligt og fiskede din lille papirtynde mobil op af lommen og trykkede på en knap så touch skærmen tittede frem.

Amira så måbende på Lewis's mobil "Blærerøv..." mumlede hun så og grinede til Kevan "Jeg hedder Amira" præsenterede hun sig så.


OOG// Jo vildt cute =)///

Kevan tog telefonen og tastede nummeret og ringede. han snakkede med sin mor de tale spansk sammen og det gik temmeligt stærkto g han græd i mens. lidt efter lagde han på og sagde " tak for lån, jeg skal være alene hjemme til imorgen bilen gik i stykker så de kan ikke komme hjem, !"

"Du kan godt vente med den tur, ikke?" spurgte han Amira hurtigt og sagde så venligt til Kevan. "Vil du have noget at drikke eller noget til at tørre øjne i?" spurgte han med et lille smil.

"Gud virkelig?!" udbrød Amira bekymret "Er du okay med det?!" hun skævede til Lewis "Det må jeg så have til gode" sagde hun drillende og blinkede til ham

"jeg fryser, jeg hedder forresten KEvan, har du cola?" han vidste godt han ikke havde for godt af cola han ville bare blive hyper aktiv og ikke ville kunne sove

"Ja selvfølgelig, En Cola om dagen holder tandlægen væk" grinte han og holdte døren åben.

Amira trak på smilebåndet og gik indenfor.

"min mor vil ikke ha jeg drikker sodervand om aften jeg bliver total hyper, din veninde må da gerne blive?!" kevan gik os inden for

"Jeg ville ikke kunne få hende til at gå selv om jeg ville" sagde han grinendne "Jeg hedder også Lewis" sagde han mens han gik mod køkkenet. "Amira vil du også havde noget?" spurgte han.

"kan ejg sove her til imorgen eller vil du følge mig hjem og vre hos mig til imorgen tør ikke være alene!" kevan var meget ked af det og sætte sig på sengen

"Du kan bare blive her til i morgen, min mor kommer først tilbage i løbet at natten" sagde han venligt og hev en kold Cola frem.

han tog cola'en "tak" han gabte og drak lidt hans øjne kløede kevan var altid pivet når han var træt så var han som et lille barn. han hadet at være træt.

Hun grinede "Nej, for der er sq ikke så meget at vende hjem til!" Hun strakte sig og satte sig i en stol "Altså Påskehare, er det endnu et forsøg på at drikke mig under bordet?" skændte hun drillende. "Så er der Rave!" tilføjede hun tørt.

kevan lå på sengen hans øjne var halv lukket han så , så cute ud mens han lå der på sengen og var meget tæt på at sove

Amira smilede svagt og gabte lidt. Hun så over på Lewis "Er du overhovedet ikke træt?" spurgte hun lavt, for ikke at forstyrre Kevan

"Ja fuldstændig" sagde han lidt irriteret over de konstante udtalelser om at han prøvede at drikke hende fuld. Han kiggede på Kevan og smilte lidt. Han kiggede tilbage på Amira og hviskede tilbage "Nej, jeg er frisk som altid"

"Det er ikke fair..." mumlede hun og smilede til ham "Er du overnaturlig eller sådan noget?"

Kevan's øjne lukkede helt og han suttede på tommel finger (CUTE )
han var helt afslappet han havde ikke drukket ret meget af sin cola

Han kastede et tæppe over kevan og smilte til amira. "Nej, jeg er bare med et underligt stofskifte" sade han med et grin.

Hun skuttede sig "Har det noget med biologi at gøre?" spurgte hun utilpas "For så er jeg altså ude hvor jeg ikke kan bunde!!"

Kevan lå og sov som en lille dreng. hvilket han jo os var men han så mindre ud når han sov end når han var vågnen

"Jeg er en blanding af et a og b menneske" sagde han med et grin.

Hun grinede og spærrede drillende øjnene op "Eller også er du en vampyr!" sagde hun i et spooky toneanfald. "Uuuuuuh!" tilføjede hun så.

"Nej, så ville jeg jo ikkke kunne ha været ude" sagde han og grinte lidt. #Er du forkølet? Du føltes varm" sagde han med et lille smil.

Kevan var faldet i mere DYB søvn han begyndte at snakke i søvne men han snakkede spansk

"ja jeg er hot" sagde hun drillende for at undvige emnet. "Byder du på et glas vand?" hun så síg hurtigt om med et mere eller mindre desperat ansigtsudtryk.

"Der er vand i hanen" sagde han tilbage og kiggede på Kevan der snakkede i søvne.

Hun tog et glas frem, hældte vand i og drak det hurtigt. Hun fuglte hans blik og betragtede Kevan lidt "Kender du ham?" spurgte hun

"Jeg mædte ham i skaterparken" sagde han med et lille smil.