Foran huset...

Sted : Foran Lewis's hus.
Omgivelser : Ikke nogen.
Tid : Der omkring spisetid.
Årstid : Vinter.
Dato : Lørdag 12 december.
Vejr : Overskyet og ser ud til at sne hvert tifdpunkt.


Lewis sad udeforan huset med høretelefoner i ørene og lukkede øjne. Han havde bare en stor tyk trøje på.

//Husk at starte dit emne med mere end 5 linjer med tekst //

Melanie kom gående rundt i byen, da det var ved at være jul var det koldt og vejret så ud til at kunne blive helt hvidt. Hun stak hænderne i lommen, hun havde ingen form for handsker på da hun ikke behøvedet det. Hun gik forbi en drengs hus og så på ham med et svagt skævt smil. Hun stoppede op og tog chancen, måske en der ville snakke? "Hej," smilte hun og så på ham. Hendes smukke ansigt var formet til et stort smil. Hun så fantastisk ud, selvom hun ikke tænkte over det. d;

Lewis tog den ene høretelefon ud. "Hvad?" spurgte han lidt forirret og kiggede stadig på pigen. Han havde faktisk ikke på nogen set eller hørt noget. Han så på høretelefon i sin hånd, *Selvfølgelig* tænkte han og smilte lidt.

Melanie smilte og så på drengen. "Hej," gentog hun stadig med hænderne i lommen. Hun gik et enkelt skridt nærmere, selvom hun sagtens ville kunne se ham 3 skridt bagud. Men for at virke menskelig gik hun tættere. Hun smilte og så på ham. "Hvad laver du?" spurgte hun en smule nysgerrigt. d:

"Sidder bare og slapper lidt af" sagde han med et lille smil. Han kiggede op på himlen. "Hvad med dig selv?" spurgte han og kiggede så på hende med et afslappede grin.

Melanie så på ham med et afslappet smil. "Jeg går bare lidt rundt." smilte hun og rakte sin iskolde hånd frem mod ham. "Melanie." smilte hun og så på ham med et skævt smil og så på ham d:

"Lewis" sagde han og rystede hendes hånd. Han mærkede kulden, "Er du også syg? Ligesom hende den anden pige(Victoria)" spurgte han mens han langsomt gav slip på hendes hånd igen.

Melanie så lidt overrasket på ham og bed sig i læben, da hun fandt ud af han hentød til hendes hånd. "Det ved jeg ikke." svarede hun. "Jeg har ingen handsker, det er sikkert derfor." løj hun og så på ham.

"Nåårh ja, sikkert derfor" sagde han og kiggede på hende med et venligt smil. "Bor du her i Forks?" spurgte han hende så.

Melanie nikkede og pegede ned mod gaden, hvor den fortsatte. "Et stykke nede af gaden." smilte hun og så på ham.

"Hvor længe?" spurgte han hende og kiggede på hende.

Melanie trak på skulderne og talte inde i hovedet. "Det må jo være omkring 1 måned nu." smilte hun og så på ham. "Hvad med dig?" spurgte hun med et skævt smil. d:

"Jeg kom hertil i nat, vores senge og mors maler ting er det eneste ud over lidt mad der er i huset" sagde han og grinte.

//Sorry jeg først svare nu, skulle ud med hunden//

Melanie grinte lidt og så på ham med et skævt smil. Hun strøg en hånd gennem håret så man kunne se hendes perfekte ansigt.
"Lyder hyggeligt." grinte hun og smilte svagt til ham. d:

"Heldigt at vi i det mindste har sengene" sagde han og grinte da en bil stoppede hende ved havelågen. "Åhh det er mor" mumlede han og rejste sig for at gå hen og læsse at bilen.

//Igen sorry, min mor satte mig til en milion ting og jeg troede at du var logget... Sorry//

//Det er okay ^^//

Melanie så på ham med et skævt smil og grinte lidt. "Skal jeg hjælpe?" spurgte hun med et smil og gik hen til bilen. (x

Amira kom langsomt slentrende op ad gaden, og stoppede så op da hun så Lewis. Hun smilede stort og gik med hurtige skridt hen til ham "Hej!" sagde hun muntert.

"Hvis du vil" sagde han med et smil. Hans mor dyttede igen inden hun steg ud af bilen. Lewis fik øje på Amira, "Hej" sagde han glad og åbnede bagsmækken på SUV'en.

Amira så over på pigen hun ikke kendte. Hun rynkede på næsen og kneb øjnene lidt sammen. Så vendte hun igen opmærksomheden mod Lewis "Såh.. hvad laver du?" spurgte hun muntert.

"Vi er jo flyttet ind så vi mangler stadig nogle møbler og en masse andet" sagde han med et grin, mens han løftede op i nogle kasser der klirrede.

Hun smilede pænt til ham "Trænger du til hjælp?" spurgte hun

"Din veninde må da gerne hjælpe" sagde hans mor, en høj, yndefuld kvinde. Med sort talje langt hår, et smukt ansigt og to blå øjne som fangede hver en detalje, fuldendte det hende helt perfekt. Lewis smilte bare af hende.

Amira grinede og tog hurtigt en kasse "Og hvor skal den her så hen?" spurgte hun





//Sorry, bliver nødt til at smutte!!!///

//Vi skriver bare en anden gang^^//


Hans mor kiggede hurtigt på kassen, "Hvis du bare vil sætte den ind i Stuen vil det være dejligt" sagde hun og smilte. Lewis smlte lidt selv og begyndte at gå ind mod huset.

Amira nikkede og skyndte sig ind med den. Hun grinede hurtigt til Lewis "Sød mor du har"

"Ja, men hun har altid travlt" sagde han med et smil og satte tingene ind på sit værelse før han gik ud for at hente mere.

Hun fuglte hurtigt efter "med hvad spurgte hun nysgerrigt og tog en kasse.

"Hun skal altid male, sådan er det vel bare" sagde han med et grin da han gik forbi hende med to andre kasser.

Hun grinede og stablede hurtigt en kasse ovenpå sin, i forvejen tunge kasse og gik hurtigt op på siden af ham "Er hun kunstner?" spurgte hun fascineret.

"Ja, hun har malet alle dem der" sagde han og nikkede ind mod et rum hvor alle væggene ikke længere men billeder.

Hun måbede "Woaw, hun er god!" udbrud hun "Vil du vise mig dit værelse?" spurgte hun

"Ja okay" sagde han og skubbede en dør op til en dør der vendte ud mod forsiden af huset. Det var et lille værelse med grønne vægge, en enkelt reol, en madras på gulvet og en bærbar der stod på gulvet og nogle papkasser med tøj hængende ud af. Han satte kasserne ned. "Velkommen til Casa de Lewis" sagde han med et smil.

Hun grinede og satte og satte også sine kasser ned "Her er da hyggeligt" Sagde hun og så sig om "Når der altså alt er pakket ud og sår'n..." hun grinede hurtigt til ham

"Ja så skal det nok blive fint" sagde han og kiggede lidt rundt før han grinte.

Hun satte sig på madrassen "Så du sover virkelig på den her?" spurgte hun og så op på ham.

"Nej jeg sover udenfor døren" sagde han med et grin.

Hun så overrasket på ham "Seriøst?" udbrød hun.

"Nej selvfølgelig ikke" sagde han med et grin og kiggede stadig på hende med et grin.

Hun grinede og blev rød i hovedet "Hvad?! jeg sover da nogle gange udenfor... under stjernerne og sådan" hun så ham i øjnene "Lissom da vi mødtes" tilføjede hun

"Underligt" sagde han og smilte med et grin, mens han hev en sixpack med summersby op af en at kasserne.

"nej det er dejligt!" insisterede hun, imens hendes øjne fuglte six-packen intenst.

"Hvad? At fryse halvt ihjel til at sove?" spurgte han med et lille grin. Han satte dem ved siden af hende. "Ville du gerne have en?" spurgte han.

Hun stirrede frem for sig. 'jeg fryser ikke' havde hun lyst til at sige. *Men du gør nok klogt i at lade være* sagde en fornuftigt stemme i hovedet på hende. I stedet smilede hun sødt til ham "ja hvis du gir dem gratis væk!" grinede hun

"Okay" sagde han bare og nikkede lidt til hende og grinte bare. Han gik ud til bilen og hente noget han kunne samle om til en reol.

Hun så efter ham og tænkte over om hun skulle følge efter ham. Så rejste hun sig og gik efter ham med langsomme skridt "Har du brug for hjælp??" spurgte hun

"Nej nej, jeg skal bare samle den her reol. Det er en nem en" sagde han og grinte lidt. Han hankede op i kassen med tingene i og begyndte at gå tilbage til sit værelse.

Hun fuglte hurtigt efter ham, med lette skridt. Hendes øjne var fastlåst på ham og hun havde et let smil om munden.

"Du kan bare drikke dem, jeg er ikke den store drikker" sagde han og grinte.