Bare for en hygges skyld

Dato :: Ca en uge siden det med Vic
Årstid :: Efterår
Dag :: Torsdag
Vejr :: Utrolig smukt efterårs vejr, med orange blade over det hele
Sted :: Ved bordet i spisestuen
Tid :: Aften
Omgivelser :: Svagt oplyst, hyggeligt, stille i kvateret

Nonec havde brugt meget af dagen, på at lave mad til i aften.
Han havde lagt en sedel på Mad og Claires seng, med at han gerne ville invitere, til hygge, på denne aften.
Han havde lavet Kyling med Babaque(?) og katofler.
Han var ikke en haj i køkkenet, men havde gjort sig meget umage.
Han havde dækket op, og regnede dem om et kvater.
Han havde foldet servietter, og skæket vin op, og hele molititen.
Han så på uret, og puttede den hvide, sorte og røde buket i vasen, der stod midt på bordet.
Han så på hans værk og smilede.

Maderlaine havde set sedlen fra tidligere men havde noget hun skulle inde i port angeles inden hun kunne mødes Ced. Hun gik ind af døren, duften af mad mødte hende da hun kom ind, hun rynkede på brynene, hun tog sit overtøj og sko af og gik ind i køkkenet.

Nonec smilede til Mad, da han så det var hende.
"Cisse, og Claire er her ikke endnu, men der er også-"
Han så på sit ur igen.
"10 minutter tilbage."
Han grinede og hang et forklæde op på dens plads.
"Bare tag plads." sagde han uden af se på hende.

Cisse kom roligt ind af døren, efter hun havde været ude at jage. "Hej råbte hun muntert. Og gik ind.
Hun kiggede med løftet øjenbryn på det hele, men kom til at smile.

Han grinede til Cisse.
Han gik over til hende, og skubbede hende blidt op af vægen.
Han kyssede hende blidt og hviskede utolig lavt, så det kun var hende der kunne høre det.
"Vi kunne jo fortælle hende, det her?"

Hun lo, kyssede ham igen og hviskede lige så lavt "Det kunne vi!"

Han slap hende og grinede, og satte sig til bors.
Maden stod allerede på bordet, de ventede kun på Claire og på at Mad, rejste sig fra Wc'et ^^

Hun satte sig ved siden af ham, og kiggede ud af vinduet.

// Så venter, vi på Mad, og Claire ^^ //

// :b Ja xD //

Hun så på Ced og sagde "har du lavet mad?"

"Ja, jeg havde ikke en anden måde at samle os på."
Han smilede, til hende, og Cisse.
"Mig og Cisse vil gerne fortælle dig noget."

"men mad?" spurgte hun, de spiste jo ikke mad,
Hun gik over til dem og spurgte "hvad?"

Hun vidste hendes, hendes egen hånd, hun smilede stort.

"er det virkelig hvad jeg tror det er?" spurgte hun henrykt

Nonec grinede stort, og følte sig som den stolteste på jorden.
"Den var lidt dyr, meeeeen."
Han så ømt på Cisse, og smilede til Mad igen.
Han kunne ikke sige noget.

Hun smilede og sagde "tillykke i to!" sagde hun lykkelig for dem begge, hun lagde armene om dem begge og gav dem et stort kram

"Men jeg syns det er for tideligt at gifte os.. Vi er ikke engang 18!"
han smilede til Cisse igen.
"Men det var da en mulighed? Og så små skrigene møgunger? Guuuud, hvor hyggeligt!" sagde han ironisk.

"i vil jo altid være 17 og 16, så i vil altid være unge udaftil, men altså i kan da godt vente, men i skal da gøre det når i føler for det.!" sagde hun med et smil, glad for de havde forlovet sig.

Claire stak hovedet ud fra sit værelse, "hvad er det for noget menneske.." hun var tæt på at sige stank, fordi at hun ikke var så vild med fisk dengang hun var mindre. Men der kom hun i tanke om den sedl hun havde fået. Hun sukkede og rystede på hovedet af sig selv. "Jeg kommer om lidt!" råbte hun og gik ind i sit værelse igen for lige at ordne nogle ting før hun ville komme derned.

Hun så på Claire og sagde ".. emh.. okaay!"

Hun lo, "Cedric, nu er jeg jo over 700 år!" Hun trak på skuldrene, og stilte sig på tæer inden hun kyssede ham blidt.

Hun ordnede nogle ting imens at hun tænkte over hvordan hendes næste tegning skulle være. Hun havde overfyld den ene side af værelset med sine tegninger og alle havde helt vidt forskellige motiver.

Hun grinede lidt af Cisse.

Hun smilede og kiggede på maden. "Vil du spise det?" hviskede hun så til Madelaine, og skar ansigt.

Hun trak på mundvigene og sagde "enlig ikke, jeg spiser aldrig menneske mad!"

Hun lo. "Heller ikke her!"

Hun grinede og spurgte "hvorfor er det lige han her lavet det?"

"Han er jo stadig lidt menneske." Smilede hun og trak på skuldrende. "Lidt mere end os andre.."

"tja det er jo kun godt 14 dage siden han blev forvandlet!" sagde hun, hun smilede lidt og så på hende "jager i sammen?" spurgte hun

"Absolut ikke!" Sagde hun alvorligt. "Han bruger samme teknik som mig, forfører, lokker, dræber. Vi kan ikke holde ud at se på hinanden mens vi gør det." Hun trak på skuldrende og kiggede ned i jorden.

Hun trak på smilebåndet og sagde "i er heldige i har hinanden!"

Hun lo tonløst, "Selv om det er en prøvelse! Jeg har aldrig følt mig så meget som et menneske som jeg gør nu." Hun så ud af vinduet.

Hun smilede og trykkede hendes skulder og sagde "jeg er sikker på i nok skal få det godt sammen!"

"Ja." Sammentyggede hun bestemt. "Det bliver godt! Selv om det er hårdt at være menneske."

"hvad mener du, du behøves ikke være et menneske, enlig er du ikke et menneske!" sagde hun

"Jeg føler mig sådan!" Lo hun. "Jeg føler igen!"

Hun smilede, hun følede jo også mange ting, hun savnede ikke følelsen at være menneske "okay!" sagde hun uden tone.

Nonec grinede varmt af pigerne, og stak sin gaffel i maden.
Han listede forsigtigt en lille bid i munden, men han fik staks et forpint udtryk.
"Guuud, hvor jeg kommer til at savne menneskemad." lo han tørt, og sank klumpen.
"Ingen er tvangsindlagt til at spise."
Han grinede igen, og havde tænkt på sit svar.
"Men Cisse, nu er jeg ligesom kun 18 og 5 måneder." Han lo af ironinen, ved at hans forlovede var 700.
"Jeg har ikke levet i 700 år endnu! Jeg er stadig et lille barn!"

Hun smilede og sagde "godt, for jeg spiser det ikke!"

"SilverRide vil sikkert have det!" Smilede hun ironisk. "Så skal vi jo holde fødselsdag!" Hun kiggede begejstret på dem, men det blejnede hurtigt. "Jeg har glemt hvordan." Mumlede hun. "Og faktisk er jeg 789! Næsten 800."

Hun grinede og sagde "jeg er ikke engang 100 endnu!"

"i er også så kedelige!" Viftede hun drillende med hånden.

"jeg er 61, og fylder 62 den 17 september!" sagde hun med et grin..

"Kedelige og unge." Hun rystede med et smil på hovedet.

"hmmh, tja når man har spillet mor siden ens forvandling, så bliver man vel lidt kedelig!" sagde hun toneløst hun så væk fra hende, hun brød sig ikke om at blive kaldt kedelig.

"Det var en joke?" Sagde hun med et løftet øjenbryn.

"hmmh!" sagde hun og gik ind og satte sig i sofaen..

Hun sukkede. "Undskyld?" Mumlede hun.

"det er ok, det er bare lige for tiden, er lidt nedtrykt!" mumlede hun