Bare lidt?

Tid :: Aften – snart midnat.
Sted :: En lille gade i Seattle.
Omgivelser :: Huse, butikker. Der er kun få mennesker der går rundt.
Vejr :: Køligt, stjerner på himlen og månen.
Påklædning :: Sort hættetrøje, mørke jeans og et par sorte stiletter.

Pansy gik langsomt og tørstigt rundt. Hun var tørstig. Hun stoppede op og betragtede kærestepar, som passerede hende. Hun vendte sig om og så efter dem. De duftede.. godt. Hun trak let på skulderne og drejede omkring igen.
Pansy gik hen og satte sig på en bænk. Den så helt forladt ud. Hun knyttede hænderne i sit skød og så rundt. Hvor var hun dog tørstig! Hun slikkede sig om munden. De røde øjne betragtede nu en lille pige. Pigen gik hånd i hånd med sin mor. Pansy indåndede deres duft, da de passerede bænken.
Hun fik øjenkontakt med den lille pige. Hun peb stille og kryb mere ind til sin mor, der lagde en arm om hende. Pansy smilede tilfredst. Hun lænede sig tilbage og lagde armene over kors. De røde øjne stirrede lige frem for sig. Tørstig...

Jessica var, for første gang i det der føltes som flere år, taget i by.
Men hun havde ikke følt sig godt tilpas, ikke rigtig følt sig hjemme,
så hun havde hurtigt sagt farvel til hendes kammerater, og havde forladt festen.
Nu strejfede hun rundt her og der i Seattle, og nød den rolige aften.
Fjern larm fra en fest, nåede hendes ører, men hun lukkede lydene ude,
og gik bare hvor hendes ben bar hende hen.
De førte hende hen mod en bænk, hvor der sad en pige alene.

Pansy rettede sig op. Hun kunne lugte noget. Noget dejligt. Og bedre, det kom nærmere. Hun blinkede med øjnene og så rundt. Hun snuste.
Så fik hun øje på pigen, som kom hen imod hende. Der kom et lille smil henover hendes læber. Hun lænede sig langsomt og roligt tilbage i bænken igen. Hun bed sig blidt i læben og betragtede bare pigen. Hun duftede utrolig godt..
Pansy lod som ingenting. Hun så væk og lod som om, hun ikke havde set hende. Bemærket hende. Hun smilede tilfredst for sig selv.

Jessica kunne godt se på pigen, at hun endnu ikke havde set hende.
Alligevel fortsatte hun hen mod hende, og da hun stod et par skridt fra hende,
rømmede hun sig et par gange.
"Må man sidde lidt sammen med dig?"
Hendes bløde, varme stemme var som sædvanlig venlig, og lidt nysgerrig,
og hendes brune øjne betragtede den fremmede på bænken.
Så smuk. Jessica kunne ikke lade være med at føle sig jaloux.
Hun havde intet imod sit udseende, men jaousi var umuligt ikke at føle alligevel,
når man så på de gudesmukke mennesker, både piger og drenge.

Pansy tog sig lidt tid. Hun rettede sig op. Hun vendte så langsomt, meget langsomt, blikket op imod pigen.
Hun betragtede hende med et koldt blik. Så kom der et lille, fint smil henover hendes læber.
”Selvfølgelig.” svarede hun så og klappede mildt på bænken ved siden af sig. ”Det er ikke min bænk. Du sætter dig bare.” tilføjede hun og bed sig blidt i læben.
Tørstig..
Pansy rystede kort på hovedet og slog armene om sig selv. De røde øjne spejdede rundt. Hun betragtede et par, som gik hånd i hånd, et stykke fra bænken. Hun slikkede sig hurtigt om munden.
Hun så op på pigen igen og lænede sig så tilbage igen.
Tørstig..
Med et lille, forsigtigt smil over læberne.
Tørstig..

Hun nikkede hurtigt til pigen, gik helt hen til bænken,
og satte sig ned, 30 cm. fra pigen. De kendte jo ikke hinanden,
så for at det ikke skulle føles akavet, måtte hun hellere holde lidt afstand.
"Jeg hedder Jessica Bell." Sagde hun, og kiggede smilende på pigen.
Men smilet stivnede brat, da hun så hende ind i øjnene.
Pigens øjne var røde, røde som de mørkeste, ondeste flammer...
Hun holdt et gisp tilbage, og kunne slet ikke lade være med at glo.
Hun kunne heller ikke se nogle kontaktlinser. Når folk havde linser på,
kunne man se en ring rundt om irisen, men ikke her!

Pansy drejede hovedet og smilede skævt til pigen. Hun nikkede så kort.
”Pansy Campell.” præsenterede hun sig høfligt.
Hun havde forandret sig meget, siden hun forlod Forks i et stykke tid. Hun var faktisk blevet mere.. ond? – idet.
Nok mest overfor andre vampyrer og varulve. Menneskene skulle der bare leges med.
Pansy trak let på skulderne og rettede sig op.
”Er der noget galt?” spurgte hun med en lidt dybere stemme. Hun havde godt bemærket, at pigen så lidt mærkelig ud i ansigtet. Garanteret pga. hendes røde øjne.
Pansy burde virkelig få nogle kontaktlinser.
Næh nej, hvorfor dog? Hun grinede lidt.