Sidder bare her ^_^

Shin havde en hvis tshirt, mørke bukser og en grå lyne-hættetrøje på, da han låste døren til sin lejlighed lige ved siden af caféen. Normalt ville han bare smutte ud af vinduet eller noget, men i dag brugte han døren. Han puttede hænderne i lommen og gik lidt hen af gaden, men da han nåede til vinduet ind til caféen, fik han øje på en pige. Han vidste med det samme at hun var vampyr, det var ved at være et stykke tid siden han havde snakket med en vampyr, for alle hans vampyr venner havde han ikke rigtigt set noget til i et stykke tid. Så han trak lidt på skulderne og skubbede blidt til døren ind til caféen. Døren gav efter og klokken ringede. Han spildte ingen tid på at kigge sig lidt omkring eller bestille noget, han gik bare langsomt hen i mod pigen og lagde hånden på stolen overfor hende. "Er den optaget" spurgte han med en fin charmerende stemme, og et smil der passede til.

Shin trak stolen ud, uden at den larmede mod gulvet, som det ville have gjort hvis et menneske havde hevet stolen ud. Han satte sig ned uden at tage blikket fra hende. han gengældte hendes smil og fugtede læberne inden han svarede på hendes spørgsmål. "jeg er Shin Pamiina Blank" præsenterede han sig selv og nikkede venligt til hende. Han havde vænnet sig af med at give hånden, for hvis det var et menneske ville de med det samme bemærke kulden og hvis det var en vampyr gjorde man bare ikke sådan.
Shin efterfulgte nikket med et lille charmerende smil. "og tør jeg spørge efter dit navn" spurgte han stille.

"Hyggeligt at møde dig Zoey" sagde Shin med et smil. Hvis nogen sad og lyttede med i deres samtale, ville ingen mistænke dem for at være vampyr, for det lød ret menneskeligt sådan de snakkede, måske lyd det dog en smule gammelt, men menneskeligt. Shin trak kort på skulderne. "Jeg var på vej til Seattle, for at se om der skete noget spændende, men så fik jeg øje på dig og tænkte at jeg da hellere vile finde ud af hvem du er" sagde han muntert og smilede stadig. "men hvad bringer dig her til" spurgte han og så hende i øjene. Han lagde mærke til at hendes øjnene var gyldene og han gik stærkt ud fra at hun var til dyr. Shin havde selv dræbt dyr en gang, men var efter lidt gået tilbage til mennesker, derfor havde han også de brune kontaktlinser på, for at sikre sig ingen ville lægge mærke til hans røde øjene, men hvis man var vampyr eller gik helt tæt på, kunne man god se den undertone af rød der var.

Shin nikkede. "Jeg elsker at møde nogle folk" sagde han og blinkede venligt til hende. Han undgik ordet mennesker. Han lo kort inden han sagde noget igen. "Lever jeg så op til de forventninger, du havde da du kom"
Shin lod blikket glide hen over hendes smukke ansigt. Han vidste at de mennesker der var på caféen kastede ret mange blikke i deres retning, men når man var vampyr var det noget man vænnede sig til, på grund af den skønhed man var.

Shin sad helt stille da hun lænede sig frem. Og en lille latter forlod hans løber da hun svarede på hans spørgsmål. "Det er jeg glad for at høre" svarede han og fugtede læberne.
Shin fulgte også med i de samtaler der var rundt omkring dem. Han kunne høre at de fleste af dem nævnte de Zoey og Shin, eller rette skønhederne derover. Shin smilte lidt, men skubbede tanken om de mennesker der var i lokaltet, til side og så smilende på Zoey.
"Ja det er du, og meget mere til" sagde han og kiggede på hende halskæde da hun havde fat i den.

"Bor du her i Forks" spurgte han. Det var vidst kun i Forks at det var "normalt" for vampyrerne at have et hjem. Shin havde en lejlighed, men det var ikke lige der at han tilbragte så meget af tiden.
Shin så lidt på halskæden. "den er smuk" sagde han og så hende i øjene. "fået af en speciel" spurgte han velvidende om at ikke ragede ham. Han vidste ikke om hun havde en mage, som man vil sige når man er vampyr. Han ville gerne vide noget mere om hende.

"Jep, jeg bor lige her ved siden af." sagde Shin og nikkede i retning af hans lejlighed, der lå lige ved siden af caféen, som de befandt sig på.
Shin smilte lidt, da hun sagde at det var hendes bedstemor hun havde fået den af. Shin havde aldrig haft noget familie han ville kalde speciel. De eneste der var noget i hans liv var hans venner.
Shin nikkede langsomt. "jah, jeg er sammen med Kristen" sagde han og så på hendes halskæde igen. "Hun er også vampyr" sagde han selvom det burde være ret nærtlæggende at hun var vampyr, for det ville da aldrig gå godt hvis man havde en menneske som kæreste. Det vidste han selv alt fo godt.

"Tjo" sagde Shin og trak lidt på skulderne. Han vidste ikek hvor heldig hun var, for han vidste at hun kunne finde så mange der var bedre end ham, men han sagde ikke noget, smilte bare.
Shin betragtede Zoey, men hun lyttede til de andre samtaler. Han ville ikke afbryde hende og stilheden havde lagt sig omkring dem, men det var dog ikke ubehagelig. Shin smilte lidt da hun kæmpede for ikke at grine.
"noget galt" spurgte han og lo lidt efter. Han vidste ikke hvad der var så morsomt, men det fandt han vel snart ud af.

Første forstod Shin ikke rigtigt hvad hun mente, men han havde også selv lagt mærke til at hun havde gyldne øjnene, så han regnede hurtigt ud hvad hun mente. "Jah" sagde Shin lidt tøvende. "Jeg har ellers holdt kuren så godt" sagde han og brugte et menneskeligt ord, bare hvis nogen nu skulle sidde at lytte dem. De kunne selvfølgelig også bare snakke så lavt inden ville kunne høre dem, men ville det ikke se meget underligt ud hvis de ikke snakkede samn.
"Du behøver ikke at undskylde, men hvad er morsomt ved det" spurgte han smilende og lo lidt efter.

Shin lo lidt efter. "Men ville verden ikke også være kedelig hvis der ikke var nogen der var lidt mere underlige end andre" sagde han og smilte til hende.
"Btw, så er det nu også smukkere at have gylden øjne frem for røde" sagde han og blinkede smilende til hende.
Han var jo hellere ikke selv for "normal" Han havde ikke noget i mod at gøre lidt grin med sig selv eller lave noget meget underligt i offentligheden. Det var kun sjovt.

"Så hvis nogen siger at du er underlig kan du bare citere mig og sige at du bare er med til at gøre verden til et sjovere sted" Shins stemme var fyldt med venlighed og et lille smil spillede på hans læber. Zoey var virkede som en rigtigt sød vampyr.
Shin trak lidt på skulderne. "Tjo, det kan vel have sin charme, men jeg er overbevidst om at gydenbrune øjene ville være bedre til mig. Det var de i hvert fald den gang" sagde han og hentydede til det årstid han kunne drak dyreblod.

//Vi overlevet nok.. ^^ //

Shin nikkede. "Ja, jeg havde en ven der hjælp mig med at holde mig til dyr, men da hun dødede, opgav jeg lidt min holdning og fandt det nemmere med mennesker" sagde han, "Det er også ret svært at være klanleder, hvis du ikke er mindst lige så stærke som medlemmerne, du virker lidt overflødig eller." tilføjede han lidt efter.
"Det vil jeg prøve at huske" sagde han lidt efter. Han sendte hende et lille smil. "Men hvad får dig til at holde fast i din holdning, der må da være et eller andet der får dig til at holde dig til dyr. Hvad er din hemmelighed" spurgte han med en lille drillende stemme. Han havde lændet sig lidt fremover.

"Næstekommenderende, men vores leder er forsvundet, så til hun kommer tilbage holder jeg en smule orden" sagde han kort og smilte.
Shin lyttede til hende mens hun forklarede hvorfor hun ikke drak menneskeblod. Shin kunne godt forstå hendes grunde, og på et par punkter var det vel også synd for menneskerne. Men nogle blandt menneskerne, dræbte af ondskab og ikke af overlevelse.
Shin smilte da hun sagde det sidste. "Det er jeg glad for at høre" sagde han og fugtede læberne.

"Nogle gange, men med stor magt, kommer der stor ansvar. Er det ikke sådan man siger" sagde han og lo lidt. Shin var glad for at han ikke havde købt noget, for der var ikke noget værre end smagen af menneskemad eller drikke. Han skar ansigt bare ved tanken om at drikke det hun havde stående foran sig.
"For at pine os" sagde han med en drillende tone. Shin rettede ryggen og smilte til hende.
"Vi kunne jo også bare gå en tur, vejret ser ud til at være okay." tilbød han. "Så behøver du ikke at drikke det" tilføjede han og kiggede på koppen.

Shin lo lidt. "Det er underligt for den følelse har jeg også" sagde han og lo igen. Han lod blikket glide rundt i lokalet inden han også rejste sig op.
Han vendte sig med Zoey og smilte til hende. "Det er dog vedat være mørkt udenfor, men jeg tror ikke det bliver noget problem for os" sagde han og smilte igen. En god ting at vampyr nemt kunne se i mørke.

Shin kunne slet ikke lade være med at smile når Zoey lo, for hendes latter var ret så smuk og smittende. Shin ventede på hende mens hun gik op med koppen.
"Men det er da en god vane, mindre arbejde for tjenerne" sagde han og smilte igen. Han gik hen mod døren og åbnede den. Han holdt døren åben for hende.
"Hvor længe har du været her i Forks" spurgte han lidt efter.

//Sikkert gemt sig et sted med min kreativitet.. //

Shin fulgte med ud på gaden og lod døren lukke efter sig. Der var inten ingen mennesker ude, hvilket var dejligt. "Jeg flyttede her til for 6 år siden, jeg blev forvandlet her" sagde han og prøvede at huske nogle af de minder han havde her som menneske, men det hele var lidt sløret. "De første 2 af årene her var jeg menneske. Da jeg lige blev forvandlet flyttede jeg tilbage til Frankring og efter et års tid, kom jeg tilbage og har boet her indtil nu" fortalte han med et smil.
"Hvad fik dig til at flytte her til" spurgte han og gik stille ved siden af hende ned af gaden.

Shin bed sig kort i læben da hun nævnte at det var hendes søster der havde fået hende til at flytte her til. Zoey var ikke den første der var taget til Forks for at lede efter deres familie, men de fleste af dem fandt dem ikke. Forks var et sted man skulle tjekke hvis man vidste at sine familiemedlemmer var vampyr, da mange vampyr boede i området.
Shin standsede op og vendte sig om og så undrende på hende. Han vidste ikke om der var noget galt, om hun havde opfanget en duft, som hun kendte. Shin så lidt på hende indtil hun sagde noget. Han sendte hende et lille smil og begyndte at gå igen da hun også gjorde.
"Det er ret tidligt at flytte hjemmefra som 16 årrig, men det ser ud til at du klarede dig fint." Han lo lidt inden han rettede sig selv. "eller måske ikke, du er trods alt blevet vampyr"
"Godt at høre at det så endte godt, hvem er din søster og skaber" spurgte han og var spændt på om han kendte nogle af dem.

//Wee! Min gemmer sig stadig lidt, men den overvejer måske at komme tilbage.. //

"Det har lidt sine ulemper at være frosset fast, man bliver nødt til at flytte rundt, for ikke at blive opdaget." sagde Shin med et skuldertræk. "Hvor længe har du været vampyr" spurgte han lidt efter. "Bonnie Black Bird" gentog han og det tog ham ikke lang tid for at huske hvem der tilhørte det navn. "Jamen hende har jeg skam mødt, dog ikke her i landet, men i Japan" lo han lidt. Ingen af Shin's menneske venner var blevet forvandlet så han vidste ikek hvordan hun havde det. Men det behøvede jo ikke at være fordi at han havde forvandlet hendes søster, men bare fordi at han var en røv, at hun ikke kunne lide ham.
"Du spørger bare løs, for ellers får man jo næsten aldrig noget at vide" sagde han med et smil. "Min skaber er hende jeg er sammen med. Hun hedder Kristen" sagde han lidt efter. "Vi startede med bare at være venner den gang jeg var menneske, men så udviklede det sig til lidt mere og hun fovandlede mig så vi kunne være sammen uden at jeg ville dø." Forklarede han smilende. Det undrede ham faktisk for han havde aldrig fortalt det til nogen. Zoey var den første, men han havde det godt med at snakke med hende, hun var sød og han kunne godt lide hende.

//Nu kom den tilbage, håber ikke at den stikker af igen.. xD //

Shin nikkede. "Ja det tror jeg på. Jeg er ikke så gammel" sagde han og lo lidt. Han puffede blidt, dog drillende til hende. "Men du holder dig godt må man sige" drillede han. 102 år var ikke så meget for en vampyr, men det var meget for Shin, for han var ikke selv så gammel.
"jep, og hun havde faktisk også kimino på" sagde han og lo lidt over at Shin kunne gengkende Bonnie på det Zoey fortalte.
Shin trak lidt på skulderne. "Ja, det kan man vel godt sige, men det føltes ikke særlig romantisk når man bruger 3 dage på at ligge og vride sig af smerte, men det var jo noget jeg blev nødt til at gå igennem, for ellers ville vi jo ikke kunen være sammen" sagde han. "Men for at ødelægge romatiken, så har vi ikke været sammen siden jeg blev forvandlet" sagde han og smilte lidt.
"Så du har ikke haft en kæreste, mens du har været vampyr" spurgte han og smilte lidt af det menneskelige ord som "kæreste"

//Ikke lige den længeste indlæg, men håber at du overlever.. ^^ //

Shin så smilende på Zoey. "Man glemmer aldrig smerten" sagde han kort og skar ansigt ved tanken om den smerte det var at lade giften sprede sig. Det føltes som om nogen havde sat ild til ens krop og der var ingen til at hjælpe dig. Shin huskede at den eneste måde han kunne holde det ud, var tanken om de krafter der ventede ham, for den gang virkede det jo som om at være vampyr var det bedste. Han tænkte jo ikke den gang på hvilken smerte det ville være for ham hver gang han mødte et menneske, eller hvis man så fik en rigtig god menneske ven at du blev nødt til at lyve for dem og aldrig ville kunne være som dem. Man skulle altid passe på.
"Det tror jeg gerne, men på den anden side er der jo også mange gode ting ved ikke at have en. Du kan gøre hvad du har lyst til, og være sammen med så mange du har lyst til uden at få dårlig samvigtighed" sagde han og lo lidt derefter.
"Hvorfor har du dog undgået det" spurgte han og så lidt undrende på hende.

//Det er jeg ret sikker på at jeg gør.. ;D //

Shin smilte lidt. "Men jeg er glad for at det er over" sagde han og lo kort.
Der var ikke rigtigt noget at grine af, men han havde det godt i selskab med Zoey. "Måske skulle du prøve igen. Måske finder du dig en helt specielt person, du bare ikke kan leve uden" sagde han med den der fortæller stemme. Han lo lidt efter.
Shin smilte et lille charmerende smil til hende. "men hvis det bliver for ensomt så kan du bare finde mig, jeg vil altid snakke" sagde han og smilte igen til hende.

//uhh, der forsvandt min kreativiet.. Meen logger også nu, så vi skrives.. ^^ //

Shin's smilte blev meget større da han hørte hendes svar. Han havde ellers forventet at hun havde svaret ham igen, og sagt noget med at han skulle passe sig selv. Ikke fordi at hun virkede som typen der kunne finde på at sige sådan noget, men mere fordi at det var bare et standart svar.
"Jeg syntes at det ville være fedt hvis du gav den en anden chance" sagde han og blinkede til hende. "For hvis det går galt, skal jeg nok banke ham" drillede han og følte sig helt menneskelig da han sagde det. Måske fordi at Zoey var mere menneskelig end andre vampyr, eftersom hun ikke dræbte mennesker.
"Alt for dig" sagde han lidt efter og så på hende. Han kunne slet ikke lade være med at smil da han så på hende.

//Det kan man vel altid håbe.. //

Shin nikkede. "Ja, total lige som en storebror" gav han hende ret og lo lidt igen. "Er det ikke også noget med at storebrødre skal godkende ham for han får lov til noget som helst" spurgte han og smilte drillende til hende.
"Jeg kunne godt bruge en lillesøster" sagde han og smilte. "Jeg har en rigtigt lillesøster, men hende kendte jeg ikke noget til før at jeg var blevet vampyr, så jeg har ikke noget tæt forhold til hende. Ja faktisk så ser jeg hende aldrig, kun en gang i mellem når hun lige kommer forbi Forks" sagde han og sukkede lavt efter.
"Så du har kun en søster" spurgte Shin lidt efter han selv havde snakket. Han følte sig lidt uhøflig hvis han bare snakkede om sig selv uden at lade Zoey snakke, men indtil videre havde de da fordelt snakkeriet meget godt. Og det var slet ikke ubehagelige eller akavet at snakke med hende, selvom de først lige havde mødt hinanden nu.

"Lyder godt" Sagde Shin og lo lidt. Han fugtede sine læber inden han igen begyndte at le af hende, da hun sagde det.
Shin rystede på hovedet. "Nej, den gang jeg fandt ud af det var vi meget sammen, men det var kun i starten. Faktisk så har jeg kun set hende 2 gange i løbet af 4 år" sagde han med et lille skuldertræk. Det var selvfølgelig trist at han ikek havde et tættere forhold til sin søster, men det var ikke noget der skulle ødelægge hans humør.
"Det er jeg ked af høre" sagde han og lagde trøstende en arm om hende. Han lod armene blive liggende rundt om hende, mens de gik.
"men er du så ikke også glad for Bonnie, eller hvordan er jeres forhold" spurgte han lidt efter. Han betragtede hende kort inden han igen lod blikket falde på vejen.