en heelt almindelig skoledag

tid: 11:30 - forskost pause
vejr:skyfrit, solskin vaaarmt
omgivelser:en masse elever der er ude for at trække vejret, køre ind til byen og få mad osv.
Sted:skolegården, parkerings pladsen.

Joey kom kørende på sin motorcykel ind i skolegården. Han satte den hvor han altid havde sat den de sidste 3 år. Han blev siddende lidt inden han slukkede motoren og stod af. Han tog hjelmen af og de mørkebrunne, nøddefarvede øjne kom til syne. Hans sorte tshirt sad løst på ham så vinden kunne køle hans krop af. Hans cowboy shorts derimod holdte fint på varmen, lidt for meget når det var en varm dag som idag, men når man var varulv vendte man sig hurtigt til det. Han slog et hurtigt blik hen over parkerings pladsen og gik så hen mod skole gården hvor de fleste nok ville sidde i dag pga. det fantastiske vejr.
Han nåede nu til porten ind til skolegården han sagtnede farten og spejdede rundt efter en blondine.

Tøj: Outfit (klik)


Sam sad på trappen op til skolen, fordybet i sin fysik/kemi bog med et notathæfte i. Ved siden af sig lå hendes skoletaske, fyldt med bøger og papirer som stak ud. Hun var langt bagud med lektierne og prøvede hele tiden at indhente dem. Men der kom hele tiden flere og flere, hvilket kunne være ret frustrerende. Specielt når hendes forældre hele tiden blev sure over det.
Med et suk løftede hun sit blik. Afbrydelsen af sin koncentration havde noget at gøre med, larmen fra en motorcykel, der til hendes irritation tilhørte hendes storebror, Joey. Igen sænkede hun sit blik og fokuserede på stoffet i bogen. Hvorfor kom han dog rendende? Hun vidste godt, at han gik på skolen, men det var jo hans allersidste år, mens hun stadig var en Junior, så hun manglede stadig et år endnu. Uretfærdigt.

Joey fik hurtigt øje på hende. Han grinte lavt for sig selv og gik over mod hende, han fik sagt hej til nogle venner på vejen, men ville hellere hen og irritere hende. Han havde hørt rygterne om hende og en hvis Steffen. Så nu skulle hun drilles! han regnede ikke med at han skulle frygte noget med prævention ang. hende, hun var jo lille Sam i hans øjne, men hun var dog ikke for lille til at blive drillet."Hva så kysse Samantha, jeg hører du har været til kysse maraton med Steffen."sagde han med et bredt grin. Han så ikke så meget til hende mere nu hvor han var flyttet for sig selv. Han satte sig ned ved siden af hende og uglede hendes hår godt og grundigt til bare for at irritere hende."Hvad render du rundt og laver, siden du ike laver lektier?"spurgte han forundret og gloede på hendes taske.

En vred, dæmpet knurren undslap hendes læber, da Joey begyndte at drille hende med Steffen. Dog bredte der sig også en svag rødmen på hendes kinder. Hvad havde han hørt? Hun turde ikke tænke på det. Måske havde han hørt det fra nogen i koblet eller lige frem set hvad de havde gjort? Tanken fik det til at løbe hende koldt ned ad ryggen. Føj!
"Du tier bare stille! Som om du ikke har haft samtlige kyssemaratons med Annika" bed hun fra sig med et lumsk smil på læberne. Han skulle ikke tro, at hun ikke havde noget på ham. Men hvad hun havde på ham var begrænset. De så ikke så meget til hinanden nu hvor, at han var flyttet. Noget hun i den grad nød. Og så alligevel ikke. Så blev al opmærksomheden rettet mod hende i stedet for, hvilket havde resulteret i flere stuearrester.
"Jeg laver lektier hele tiden, bortset fra når jeg er på patrulje, sover og spiser" knurrede hun igen. Hun var virkelig ikke i humør til hans drillerier.

Han grinte bredt"Du kan drille mig ligeså meget som du vil med Annika men det kan ikke blive mere offentligt mellem os da vi nu er flyttet sammen"Sagde han med et blink i øjet. Han studerede hendes ansigt et øjeblik"OKay ud med det, hvorfor er du i dårlig humør? er det mor og far igen? eller er der en eller anden idiot der irriterer dig?"spurgte han nysgerrigt. Han var altid nysgerrig når det handlede om hans søster, med andre ville han ikke være lige så interesseret med undtagelse af Annika self. Han smilede et øjeblik da et billed af hende kom ind i hans hoved."Hvis det er mor og far må du godt flygte hen til mig en gang i mellem"sagde han med et blink i øjet, så holder vi en kæmpe fest... så politiet kommer også bliver mor og far skide sure"det sidste sagde han kun for at drille hende.

Sam lukkede sin bog sammen. Det var umuligt for hende, at studere når hendes bror snakkede til hende. "Heldige jer" mumlede hun og smilede skævt. Selvom hun måske ikke viste det, så var hun utrolig glad for, at Joey havde fundet sammen med Annika. De var søde sammen, og så slap hun selv for at skulle høre på hans drillerier, for han var sammen med Annika hele tiden. Kunne det være mere perfekt?
"Åh, du ved, det sædvanlige.. skolen, ulvepligter, bange for man er gravid.." det sidste sagde hun i sjov, men hun ville bare se hvordan han reagerede. Om han kunne huske, at det kunne hun af gode grunde ikke blive.
"Jeg er da tit hjemme hos dig, uden at du ved det" sagde hun med et skuldertræk.

Han smilede skævt, ja de var heldige, og han glad, for nu var det ikke noget med at ringe eller finde hinanden for at have tid sammen, nu havde de huset hvor de begge ville søge hen og ikke i to forskellige boliger. det hele blev så meget nemmere med at bo fælles, og han ville ikke undvære hende så meget som før, hun ville ligge ved hans side hver nat, medmindre vampyrerne lavede ballade, men det var efterhånden så lang tid siden at det nok ikke ville ske forløbigt. Men man skulle aldrig sige aldrig. Han nikkede udenvidere af hendes grunde. Grunde han selv havde haft, lige indtil G-ordet kom. Hans ansigt blev helt stift og han kunne føle varmen forsvinde lige ind til en tanke løb i gennem ham."Der fik du mig næsten!"sagde han små sur, og skubbede lidt til hende med albuen inden en tanke fløj igennem hans hoved."Sam? har I haft sex?"spurgte han uden videre. for så ville hans broder instinkt gå i ham, han gjorde alt for ikke at få billedet af en fyr ligger oven på hans søster gennem...et billed af Annika dukkede op og han smilede i et kort øjeblik, inden han kiggede på sam med arrigt blik"du er ikke gammel nok til den slags!"sagde han selvom hans første gang havde været som 15 årig, men det havde han fortrudt lige siden den dg han havde mødt Annika.

Sam grinede af ham. Hun havde godt set hvordan hans ansigt var blevet helt stift. Hun kunne sagtens tage røven på ham. Men han så nu ikke helt tryg ud ved tanken, om at hun havde haft sex.
Hun skubbede igen med sin albue. "Hat, selvfølgelig har vi det!" vrissede hun og vendte øjne. Den knægt burde virkelig lige tage at kaste et blik på sig selv. Som om han ikke havde haft det mange gange før! Helt sikkert flere gange end hende, ellers var hun da virkelig skuffet over sin bror. "Gu' er jeg så! Du var da yngre end mig da du jorde det" mumlede hun irriteret. Hun håbede for ham, at han aldrig fik børn. Specielt ikke piger, for han ville da være alt for overbeskyttende for dem.

Han kiggede på hende, skræmt af tanken om det, og pludselig dukkede en tanke op..Han kunne måske låse hende inde i kælderen og bevogte den dør resten af sit liv så hun ikke kom ud og gik i seng med andre fyre."Jamen jeg er en dreng det er noget helt andet!!"sagde han og slog det væk som en bagatell."en pige må først have sex når hun er g.."han var lige ved at sige et ord som han nok ike skulle sige."..når hun er fyldt 18 for der er hun myndig!"sagde han bedre klog."Sam jeg er ældre end dig og det vil virkelig såre dig når..hvis i en dag slår op."sagde han, og det var noget han vidste forreal, det var sket for alle hans tidligere kærester.

Sam lyttede kun til hvad han sagde med halvdelen af hendes fulde opmærksomhed. Den anden brugte hun til at gentage hvad han sagde, med en sjov stemme, inde i sit hoved. Han var virkelig dobbeltmoralsk, at det var noget helt andet når man var fyr. Så kunne man åbenbart godt rende rundt og have sex med alle mulige og ende med at gøre dem gravide. Sikke et godt forbillede han var. Not.
"Jeg er fastfrosset i en 17 år gammel krop, spade! Og desuden har jeg behov præcis som du også har" knurrede hun dæmpet, for at andre ikke skulle høre det første. Så ville de nok tro hun var mere skør end de allerede troede.
"Hør - det ville gøre ondt, men ikke så ondt, som hvis jeg havde præget på ham" mumlede hun letterede opgivende, og kørte en hånd gennem sit hår. Hun vidste, at han kun mente det godt, men af og til så var han altså lidt for overbeskyttende. Hun var en stor pige og kunne sagtens tage vare på sig selv. Det skulle han bare tage og indse.

"det er da lige meget med hvordan kroppen ser ud, det er sjælen der tager mest skade!!"sagde han igen."Jeg vil ikke høre om dine behov"sagde svarede han hurtigt. Kunne hun ikke bare forstå at hun ikke måtte have sex for ham? han blev så skide bekymret for hende især fordi at hun havde det med en varulv, de kunne ofte ikke styre sig når det blev for ophidsende, han havde ihvert fald haft problemer med det i starten(xD).." Jeg ville ikke have så meget i mod det hvis du havde præget på ham, for så hører i sammen til evig tid, lige meget hvad!"sagde han, han vidste ikke helt hvor mange det var kommet for øre at han havde præget på Annika, var der overhovedet nogen der vidste det? han havde ikke forvandlet sig i et godt stykke tid, og Annika kunne selv styre hvem der skulle læse hendes tanker.

"Du har altid brug for at høre om mine behov" grinede hun. Kunne han virkelig ikke forstå, at hun var fuldkommen ligeglad med, hvad hun ikke måtte for ham? De boede ikke sammen og han var hverken hendes mor eller far. Og hendes forældre var alligevel over hende hele tiden, fordi skolen tit informerede dem om de opgaver som hun manglede at aflevere og de lektier hun ikke havde lavet. Når hun var sammen med Steffen, så glemte hun bare det hele og så var han lækker og helt vildt sød - noget som hendes bror nok aldrig ville forstå.
"Men du synes ikke det er okay, når vi ikke har præget på hinanden?" spurgte hun skeptisk. Rystede irriteret på hovedet af ham og rejste sig op. Lagde sine bøger ned i sin taske, tog den på skulderen og begyndte at gå væk fra skolen mod skoven. "Kommer du?" spurgte hun og så på Joey over skulderen.

"altså ja!..men bare ikke lige det her behov!"sagde han og takte tunge af hende.
Det var hans sidste uge i skolen, hvilket han var skide glad for. Han havde faktisk læseferie lige nu, men de fleste fra skolen sad ovre på skolen hvor de fik hjælp af lærerne og bibliotekets alt vidende bøger. Da hun rejste sig kiggede han forvirret op på hende"Hvor skal du he.." men han nåede ike at sige det før hun sagde "kommer du?"..Han kiggede forvirret på hende."Hvor skal vi hen?" spurgte han og kiggede desorienteret på hende men rejste sig op og gik hen til hende.

Sam smilede bare en blanding af et hemmelighedsfuldt og lumsk smil. Så små løb hun ind i skoven. Da hun var sikker på, at man ikke længere kunne se hende, lagde hun sin taske og sko bag et træ. Med øvede bevægelser tog hun sit tøj af. Bandt det om sin ankel med en læder snor. "Kom nu bare!" råbte hun efter ham.
Så satte hun farten op og i en glidende bevægelse skiftede hun fra menneskeform til ulveform. Så i stedet for en høj, blondt pige var der nu en stor, hvid ulv. Hun stoppede med at løbe og standsede op for at vente på ham, lettere utålmodigt.

Han rullede med øjnene, han vidste godt hvad det var hun ville. Han sukkede opgivende og gik efter hende ind i skoven. da han var ude af syne for de andre elever satte han tempoet op. Han kiggede på hende og så nu en stor hvid ulv. Han var ligeglad med tøjet han havde så meget og tøjet fik han hurtigt tjent ind igen. Han smilte svagt og satte i løb, han kunne mærke den kølige fugtige luft som skovens trækroner holdt nedkølet blæse mod hans ansigt da han sprang op i luften og forvandlede sig til en sort ulv. Han var større end sin søster, hvilket han nød.
Han smilede et grinende ulve smil til hende og puffede så til hende så hun væltede."haha, du er stadig lille Sam"Drillede han gennem tankerne som han delte. Det eneste problem var at hun nu ville kunne se alt det han tænkte på, så nu gjaldt detbare om ikke at tænke på annika, for så kom det hele frem..Prægningen, og det der skete efter.

Sam knurrede af ham, da han væltede hende. Dog ændrede knurren sig til en klynken, da alt hvad der var sket mellem Joey og Annika kom frem i hendes eget hoved og tanker. Prægning og det der skete bag efter. Klynkende tog hun sine poter til hovedet. "God! Styr dig lige, Joey! Jeg deler jeg heller ikke alt hvad mig og Steffen laver! Jesus!" råbte hun gennem tankerne som de delte. Med en lille del af sindet begyndte hun, at synge ekstremt falsk. Noget som fik alle til at holde sig væk fra hendes private tanker.
Hun kom op på poterne og rystede pelsen. Smilede, hvilket resulterede i et meget fjollet smil, med tungen ud af munden. "Kom så, langsomme! Hvem når først til Canada grænsen?" spurgte hun i tankerne og satte af sted i løb. Måske var han større end hende, men hun var helt klart hurtigere end ham.

Joey cuttede linjen om begivenhederne med Annika og begyndte at sig wallah mange gange inde i hovedet indtil han tænkte på rullekebab"jeg er sulten"klynkede han.
han gloede på dumt på hende da hun sagde det med canadas grænse. Han rystede stille på hovedet"Jeg kommer"nærmest råbte han gennem sindet og sprang efter hende. Det var som at få et heorin skud når han bare kunne tromle afsted gennemunderskovens, stille atmosfære. Han kom hurtigt op på siden af hende og skubbede en smule hårdt til hende så han kunne få et forspring, der var jo ingen regler om at man ikke måtte snyde? han grinte o råbte gennem tankerne"vi ses ved canada langsomme"et drilsk blik var i hans øjne, og han nåede lige at unværge et træ fordi at han kiggede på hende i stedet for hvor han løb. Han rettede blikket mod jorden foran sig, men lyttede stadig efter hende.

Sam fnøs af ham. Han troede han var så stor og stærk. Hvilket han selvfølgelig ikke var, noget han desværre ikke havde indset endnu. Stakkels dreng. Gad vide hvad der mon var gået galt i hans opvækst? Mon ikke han var blevet tabt på et tidspunkt. Jo, sikkert.
Da han begyndte at bruge beskidte kneb, bed hun ud efter ham med sine skarpe tænder. Den orm! Hvad bildte han sig dog ind? Hun skulle vise ham.
"Du drømmer, big boy!" grinede hun i tankerne. Han havde åbenbart glemt, at hun var hurtigere end ham. Hun smilede lumsk og begyndte at tage længere skridt, borede sine negler ned i jorden og begyndte at skyde af sted. Zigzaggede mellem træerne, som snart blev til en udvisket masse. Dog lykkedes det hende, i modsætning til hendes bror, ikke at løbe ind i nogen af dem eller være tæt på det. Hun havde løbet mod grænsen tit, så hun havde lært hvor træerne stod og hvornår hun skulle rykke sig, hoppe eller dukke.
Med blikket fortsat på jorden foran sig, begyndte hun at komme foran ham.