Når gamle venner mødes... /Sam - Privat/

Taylor sukkede svagt opgivende. "Hmm... Hvad skal jeg gøre for at få dig til at sige det?" Sagde han tænkende, men drillende og lagde hovedet let på skrå med et spørgende, men nysgerrigt blik. Hvis hun ikke svarede ham.. Tja det ville blive 'værst' for hende selv... Selvfølgelig ikke som det havde været for mange vampyre. Han skubbede hurtigt tanken væk og lo svagt. Han trak så svagt på skulderen. "Tja... Hun er for det første vildt uforsigtig, har ekstremt dårlig smag..." Sagde han med et lille grin tilsidst og talte med på fingrene inden han stoppede sig selv. "Og ja... Hun er faktisk ikke den dummeste vampyr jeg har mødt. Død irriterende, men ikke dum." Han kløede sig kort i nakken. Han havde det egnelig ikke helt godt med at indrømme det. Han hørte igen sølvklokkerne ringe i hans hovede som hendes stemme.. Han skubbede dem dog hurtigt væk og rettede hans fulde opmærksomhed mod Sam igen med et smil.

Sam smilede af hans opgivende udtryk. "Ingenting.. Min mund er lukket" sagde hun og 'lynede' sine læber sammen, for at understrege hvad hun lige havde sagt til ham. Han kunne sikkert godt få hende til at fortælle ham det, men det ville nok ende i en slåskamp. Hun havde virkelig ikke lyst til at fortælle ham sit 'geniale' våben. Det var alt, alt for farligt til at hun kunne afsløre det. Men hvis han selv fandt ud af det, ville hun nok indrømme det.
"Hvordan uforsigtig? Og din bror er da en sød fyr!" forsvarede hun Seth og lyste nærmest af nysgerrighed efter at vide mere om kæresten. Hvad havde han ment med at hun havde været uforsigtig? Hun var simpelthen nødt til at vide det. Koste hvad det ville!
Hun grinede. "Nej, de vampyre er ikke for dumme... Tror du hun var sådan, en af de gamle vampyr eller en helt ny?" spurgte hun. Vampyre fascinerede hende. De blev ikke gamle, ligesom varulvene. De var fastfrosset i en alder. Varulvene kunne dog godt blive gamle. Hvis de i en længere periode ikke skiftede skikkelse begyndte de vidst at blive ældre.

Taylor vippede roligt med foden og bed sig tænkende indvendigt i læben. Han gik så en lille runde om hende med et tænkende blik... "Hmm..." Mumlede hab tænkende og så ned på hende med et drillende, men tænkende smil. Han fik så en idé... En god en oven i købet! "Hmm... Sød fyr? Man har vel ikke en lille crush på min lillebror, vel?" Sagde han drillende og små grinte lavt. Han stoppede så tæt foran hende, men tog et skridt tilbage. "Det kunne du li' at vide." Hans stemme var drillende, men lettere overlgn. Han ville ikke fortælle hende det før hun fortalte sin lille 'hemlighed'... "Du kunne jo starte med at fortælle mig din hemlighed?" Sagde ha så med sit uskyldige smil og med et uskyldigt, men varmt glimt i de klare brune øjne.

Sam grinede, da han spurgte om hun var vild med hans lillebror. "Han er da flink, men nej.. Jeg er ikke vild med ham" grinede hun. Okay, Seth var en sød fyr, men ikke typen hun gik efter. Desuden havde han jo en kæreste.. Godt nok en besværlig kæreste, men stadigvæk. Det stod nærmest i reglerne for piger at man ikke måtte stjæle hinandens kærester. Ellers så blev det det rene helvede. Rent ud sagt.
"Okay" opgav hun og håbede virkelig ikke at han ville blive stødt eller tro noget forkert. "Hvis du nu en dag, ikke længere reagere på mine hvalpøjne - hvilket sansynligvis aldrig sker - så ville jeg tage hårdere midler i brug" mumlede hun og trak ligegyldigt på skulderne. For hende var det egentlig ret lige meget og hun havde heller ikke tænkt sig at bruge det, sådan rigtig. "Så kunne jeg kysse dig, for det ville overraske dig så meget, at du ikke ville ane hvad du skulle svare andet end at overgive dig" igen trak hun ligegyldigt på skulderne. Smilede drillende for at han kunne se det ikke var helt alvorligt ment.

Taylor smilede drillende af hende og puffede blidt, men drillende til hende. "Hmm... Ærgeligt. Godt for dig, me ærgeligt xD Vil til enhver tid hellere se ham med dig end hende." Sagde han med en falsk ærgende unertone. Han lagde så armene lidt bag hovedet og lyttede opmærksomt til hvad hun sagde. Han åbnede så kort øjnene lidt mere, men kneb dem sammen til normal størrelse igen. "Yeah right.. Som om." Sagde han med et lille grin i stemmen. Han havde faktisk svært ved at tro på hvad hun sagde... På den anden side havde alt været så svært at tro her på det sidste. Han tog så roligt armene ned igen. Havde det ikke været for den drillende tone i hendes stemme havde han nok troet på hende, men som hun lød der havde han svært ved at tro på det. Han smilede dog alligevel stadig sit lettere varme, men friske smil.

Sam rystede smilende på hovedet. Måske kunne Taylor heller ikke lide mennesker mere.. Eller var det bare Seths kæreste? Hun anede det ikke. "Det tror jeg ikke kommer til at ske, af flere grunde!" sagde hun og lo lidt. Hun så for det første ikke Seth, som anden end sin bror. For det andet, så havde hun jo selv en kæreste. Ham ville hun ikke dumpe lige med det samme. Kun hvis han gjorde noget absurd dumt i mod hende
"Det der sandt! Tro det eller lad være" sagde hun med et skuldertræk. "Nå! Svar så på mine spørgsmål; Hvordan er Seths kæreste uforsigtigt? Og Tror du hun var sådan, en af de gamle eller en helt ny, hende der vampyren?" spurgte hun ham igen.

Taylor lo kort af hende og lod armene hænge ned langs siden. "Du er måske allerede optaget?" Sagde han med et drillende lille grin i stemmen. Han havde egnelig slet ikke tænkt over det før nu.. Selv var han single, og han var ikke helt sikker på om det var en god eller en dårlig ting... Måske mellem? Han lukkede kort glad øjnene af sine tanke rog så så på hende med et tænkende udtryk i ansigtet. "Altså... Den så kaldte 'Martina' har efter hvad jeg har hørt været ved at få sig selv dræbt 3 gange... Og for et menneske er det pænt mange gange hun har stået på grænsen. Den ene gang blev hun næsten ædt af en vampyr så hvidt jeg ved... Hvilket bringer mig til hans vampyr veninde." Sagde han med en svagt irriteret undertone.. Mest over tanken om Martina... Og Jamilah. "Jeg har mødt hans lille vampyr veninde to gange... Og jeg vil skyde på hun har været vampyr i nogle år." Siger jeg så mere roligt. Overraskende nok havde han det største problem med Martina... Ikke Jamilah, som jo var vampyren.

Sam nikkede, som svar på hans spørgsmål. Hun smilede. "Jep, Steffie er min store kærlighed" sagde hun med en drillende tone i stemmen, men han ville ikke være i tvivl om at hun talte sandt. Det håbede hun da ikke. Hun kunne vildt godt lide Steffie, men de kunne jo ikke imprinte på hinanden. Så ville det jo være sket for et stykke tid siden. Man imprintede jo på en som kunne videre før nogle stærke ulve, eller noget i den dur. Det var i hvert fald noget med at gøre en gravid. Det kunne hun jo ikke rigtig. Fastfrosset i en bestemt alder. Så det kunne ikke lade sig gøre.
Hun lyttede interesseret til det Taylor fortalte hende. "Tre gange? Det vil jeg give dig ret i, det er også mange for det menneske.. Var det hende vampyr veninden?" spurgte hun med et drillende glimt i øjenene. Egentlig havde hun ikke noget problem med vampyrene. Så længe de over holdt traktaten, havde hun det fint nok med dem. Hun var nok en af de få ulve, der ikke ville kæmpe imod dem.. Medmindre det blev nødvendigt. Så var hun nødt til det, pga af at hendes afla nok ville kommandere dem i kamp. "Ville du rive hovedet af hende begge gange?" spurgte hun nysgerrigt og lo lidt.

Taylor lod blikket glide let over. Ét spørgsmål slog ham før alle andre. Havde han, eller Sam fået sin indprægning? Han kom i tanke om Seth igen. Han havde ikke fået sin indprægning, og ville være tvunget til at forlade Martina. Heldigvis.. Egnelig var Taylor ikke så ked af det med Seth, men med Sam? De ville være så synd for hende hvis hun blev tvunget til at forlade... Kaldte hun ham Steffie? Han holdte et svagt grin tilbage og smilede lettere drillende, men tænkende. "Hmm... Må jeg spørge dig om noget?" Sagde han så med en tænkende, men frisk undertone.
Han nikkede roligt, men med et svagt grin. "Ja, ja det var hans veninde dervar ved at dræbe hende... Den ene gangvar det vidst i La Push." Sagde han roligt, men stadig med et lille grin. Han fandt det ret morsomt... Jamilah virkede så fornuftig, irritrend, men fornuftig... Og så havde hun næsten dræbt hvalpens kærste, og derefter forsøgt at redde hendes liv. Han små grinte et igen og strakte sig roligt. "Hvis du mener rive hovedet af vampyren.. Tja... Nogle gange mere end andre." Indrømmede han så og trak roligt på skuldren.

Sam betragtede ham. Han så ret lykkelig ud, men ikke på den der 'jeg har lige oplevet prægning' måde. Sådan som Sean havde virket. Han havde været helt forgabt i sin kæreste, da han fortalte hende om hende. Og hun havde også lydt som en venlig person. Ikke lige som den her Martina pige, som Seth vist havde gang i. Tænk at Seth kunne holde ud at være sammen med sådan en. Hun gøs alene ved tanken. Hun rettede opmærksomheden mod Taylor igen. "Ja?" spurgte hun og så undrende på ham.
Hun lo bare, af det han fortalte hende. Det lød utrolig komisk. Alene det at Seth var veninde med en vampyr lød pænt absurd, men sådan syntes hun altid han havde været. Altid havde han været anderledes. Ikke som den type, som valgte dem man så som 'de bedste' for ham. Måske så han noget i folk, som de ikke så i dem? "Det er vel bare vores natur"

Taylor bed sig svagt i læben, men smilede så igen. "Tænkte bare på.. Har han været igennem prægningen? Jeg mener ham der... Steffie fyren." Sagde han såsvagt tøvende. Han håbede virkelig for Sam's skyld svaret var ja. Det var sket alt for mange gange at folk havde fået sig en 'drømme kærste' og så fået sn prægning, og være tvunget til at forlade hinanden. Han rystede ganske svagt på hovedet og så igen på hende.
Han forsøgte kort at holde et grin tilbage, menlo så lidt. Han havde faktisk ondt af hvalpen... For det første var hende blevet alt for gode venner med en vampyr, for det nde var hans kærste et uforsigtigt, irriterende problem barn, og for det redje ville han som så mange andre være tvunget til at forlade Martina en dag. Egnelig var lige præcis ikke dén tanke så slem... Seth tvunget til t forlade Martina... Han håbede faktisk på det snart skete..

Sam besluttede sig for at drille ham lidt. Ændrede derfor sit ansigtsudtryk, så hun så forvirret ud. "Ham? Steffie er en pige, og jeg tror ikke at hun har haft prægning" sagde hun med et skuldertræk. Hun spillede godt, og gjorde også sit bedste for at holde masken. En chance for at drille Taylor, ville hun helt klart ikke lade gå til spilde. Det var nogle alt, alt for dyrebare øjeblikke. Hvis hun var heldig, såv troede han på hende.
"Troede du virkelig at Steffie var en fyr?" spurgte hun ham så, med en dybt forarget stemme, som om hun virkelig ikke kunne tro hvad han lige havde sagt til hende. Som om det virkelig havde stødt hende.

Taylor oldt kræftigt et grin tilbage og bed sig i læben for ikke at grine. "Aw sorry Sam. Man ved bare aldrig med dig og dine kælenavne." Sagde han så først med en svagt undskyldende, men til sidst lettere drillende undertone. På den ene side troed han vel påhende, men på den anden side... Not really. "Er du klar over hvor mang mænd og drenge der er der hedder Sam?" Sagde han så med en svagt anklagende, men drillende stemme. Han kløede sig så let i nakken og lukkede glad øjnene i et lettere kejtet, men uskyldigt smil. "Tja... Måske?" Sagde han med sin matchende, uskyldige undertone. Han åbnede så hans lækre chokolade brune øjne. Folk havde altid beskrevet dem som to stykke varm chokolade... Underligt i Taylor's verden da han selv betragtede dem som uslebne diamanter.. XD

Sam så alvorlig på Taylor, men hun var selv ved at falde om af grin. Snart kunne hun heller ikke lade være med at grine. Hun styrede sig dog og satte sine hænder i sidderne. "Steffie er bare et kælenavn til Stephanie!" sagde hun så vredt hun kunne. Hvis hun var heldig skød hendes øjne lyn, men hun turde ikke regne med det. Det ville nok være at sætte forventningerne for højt. "Du ved godt mit rigtige navn er Samantha ikke?" spurgte hun med ægte irritation. Mest fordi hun var tvunget til overhovedet at nævne det navn. Hun afskyede det virkelig. Hvor gammeldags lød det ikke lige? Sam var da en forbedring.