Gamle venner- Seth_

Omgivelser: Ingen lige umiddelbart.

Sted:La Push

Tid: Mhmm.. Eftermiddag.

Vejr: Solen er fremme, men luften er kølig.

Dato:??

Duften af salt, lå i luften, men det var nu også klart siden man var ved vandet.Men inde i bladt alt det ru san, gik der en smuk ung pige. Hendes gyldene hår skinnede let når en af, af de varme solstråler ramte det. Det var Milla, Milla Love.
Hun var let i klædt, en lyse hætte trøje jeans , Sorte converse, og en hvid stroptrøje. et svagt smil var plantet hen over hendes let lyserøde læber, idet hun så sig omkrig. sean var ikke hjemme, så hun vidste ikke hvad hun lavede der lige nu.
Men man kunne vel godt, være der selvom man ikke lige frem kendte nogle der?
Men det kunne hun jo komme til ikke???? Jo, det kunne hun vel.
Hun slendrede videre, ned af stranden. Idet hun kiggede op mod Seans strandhus.
Hun smilede blidt, og huskede let minderne, fra den gang hun var fire og boede i forks.
Men så flyttede de, og blev væk indtil hendes mor døde for et år siden.

Seth gik langs La Push, hans skridt var lange, men langsome. Han kiggede ud over vandet, hans blik var kedesomt. Han sukkede stille, men smilte stort som han plejede at gøre. Han havde kun et par shots på, også nogle sorte Converse sko på, da han var varm, han var jo også en varulve. Han satte sig på en store sten, ikke så langt væk fra en Strand hus. Han tog en sten op. Han katsede lidt med den, op og ned. Han kastede stenen ud over vandet. Den ramte fint. Han lænede sig lidt tilbage, men uden at falde ned. Han tænkte stille og kort. Det var lang tid siden at han havde set sine venner fra Forks, eller var de stadig i Forks? Han vidste ikke om de eller bedre sagt hans gammel bedste venide stadig var i Forks. Han kiggede ud over vandet, han tænkte på hende lige nu. Hans smil var ikke så stort mere. Han satte sig mere op, men en albue på sin kræ. Han satte hovedet på hånden.

Et svagt smil bredte sig let hen over hendes læber. Hun fik øje på, på en som der sad på en sten. Hun smilede blidt, og så hvordan han kastede en sten ud i vandet. Hendes let gyldne, hår flavrede, da et vindpust ramte hende.
Hun listede blidt hen mod ham, og batragtede ham let. Hendes babyblå øjne skinnede let, af nysgerrighed.
Hun listede blidt hen mod ham, og skjulte sig bag en af de store klippestykker som der lå på stranden.
Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber.
Hun listede hen bag ham.. "Bøøøh! Hej" sagde hun med en drilsk smil, og kiggede betragtede på ham
HUn kiggede blidt på ham.
Hendes hår blafrede let igen. Det var ikke sådan som alle andres hår. Nej det var mere gyldent, og elegant.

Han lagde øre til, han kunne nemt hører hende. Et stort smil bredte sig over hans læber. Han prøvede at se ud somom han ikke vidste at hun var bag ham. Han bed sig let i læben for ikke at komme til at grine meegt. Han kiggede forsatte ud over vandet. Han lod første som om han var chokket over det, da hun kom og sagde bøh. Han vendte sig om, og kiggede på hende. Han smilte roligt og stort. Han betragtede hende. Hun mindede ham om noget. Han kunne dog ikke huske hvad det hvem det var. Han smilte venligt til hende. "Jamen hej med dig," sagde han smilende, og kunne ikke lade være med at grine. Han kløede sig let i nakken og rynkede panden, han var sikkert på at ham kendte hende. Han lagde hovedet et på skrå.

Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber, da hun så hans øjne
"Har jeg set dig før???"spurgte hun blidt, og betragetde hans øjne, med hendes babyblå øjne.
Et bredt smil bredte sig hen over hendes let lysrøde læber.
Hun kiggede på ham. "Men hvornår ved jeg ikke" tilføjede hun let, og kiggede på ham, inden en svag rødmen bredte sig hen over hendes blege kinder. Hun bed sig kort i underlæben, og betragtede ham bare let.
"Navn?" spurgte hun blidt, og bed sig kort i underlæben.
Hun ville gerne vide hvem han var, for han virkede bekendt.
Et svagt smil mere bredte sig hen over hendes læber.
Hun lod bare let hendes øjne skanne ham.

Hans smil bredte sig mere over hans læber. Han lagde hovedet let på skrå igen. "Det samme spørgsmål har jeg stillede mig selv, men det har du sikkert," sagde han venligt og smilende. Han betragetde hende stille og smilende.
"Seth Clearwater," sagde han smilende og rakte hånden frem, som han plejede at gøre. Hans smil lyste næsten af glæde. Hun ville godt kunne mærke hans varme fra hvor hun stod. "Og du er Frøken?" spurgte han smilende. Han lavede sjov med hende. Han bukkede hovedet for hende, men et grin.

"Seth? Har du boet her siden du blev født???" spurgte hun blidt.
Hun smilede blidt til ham. "Milla, Milla Love, til tjeneste" svarede hun blidt og tog hans hånd.
Hun mærkede let hans varme, mødte hendes kulde.
Hun satte sig blidt ned i sandet ved siden af ham. Hun kiggede ham kort i øjnene, før hun flyttede blikket.
Hun bed sig kort og uskyldigt i underlæben.
Hun kiggede let ud på vandet, og så så til sist op på ham igen.
Hun smilede igen kort.

"Ja, jeg har boet her helt mit live," sagde han smilende og kiggede ud over vandet. Han sukkede lydløs, men smiltestort. Han lukkede øjnene kort. Han lænede sig let tilbage. Han slog øjnene op, han faldt ned fra stenene. "Milla? Milla Love?" Han havde benene oppe på stenen igen. Han kiggede chokket på hende. Han kunne med ét huske hvem hun! Det var jo hende, hans bedste veninde. Hans smil var stort. Han smilte glad og venligt. "Var du vist ikke flyttet fra Forks? Og hvorfor kommer du til La Push igen? Du har ikke været her i lang tid?" Han kiggede på hende, hans cok var langsomt ved at komme væk igen.