Overnatning i det gamle skur.

Dato :: Samme dag som hun snakkede over sig.
Årstid :: Efterår
Dag :: Torsdag.
Vejr :: Fuld måne.
Sted :: Ved udspringsklippen.
Tid :: Nat
Omgivelser :: Stille.

Cecilie sad under udspringsklippen, tæt ved hendes skur og stald.
SilverRide legede lystigt i vandet.
Hun havde hovedet på sine knæ, og armene om.
Hun elskede stedet her.
Der var bare kun ro om natten.
Månen spejlede sig i vandet, det var smukt.
Hun forestillede sig med et smil hende og Cedric danse her, vals.
Hendes forestilling, var hende i den kjole, hendes bror havde give hende. Han havde afslappet tøj på, men så tæske lækker ud alligevel.
Hun havde hovedet på han skulder mod hans hals. Og han havde hans ansigt begravet i hendes hår.
Hun sukkede, hun var håbløst vild med ham, nej. Hun elskede han over alt på jorden.
Hun lukkede øjnene og lod sin Fantasi få frit løb.

Will sad og gloede på vandet fra en flad sten. Han havde fået et underligt syn af en minde film hvor små klip af hans minder fløj forbi hans øjne. Han stirrede ivrigt ned i vandet som om svaret ville komme til ham på den måde.

Nicolé kiggede koncentreret ned på den store sten hun stod på, og derefter på stenen lidt længere væk. Nicolé så pivende op i himlen og bed så hårdt tænderne sammen "Jeg kan godt..Ikke Bamse?" spurgte hun og kiggede på bamsen som hun holdt i hånden "Jo" sagde Nicolé med dyb stemme og smilede så "Fedt" Hun kiggede igen på stenen lidt væk og hoppede så

SilverRide vrinskede, og Cecilie vågnede af sine forestillinger.
Den stod lige foran hende, og rystede sig, hun blev vildt våd, og løb efter hingsten mens den galoperede væk fra hende og ud i vandet. Hun havde fået en vane med ikke at trække vejret om natten så hun opdagede ikke Will.
Hun havde taget en tæppe med ned, og lod det ligge ved breden da hun i al hast lod sit tøj falde til jorden mens hun løb, så det ikke blev vådt.
Hun sprang yndefuldt i med sin bikini på.
"Satans intelligente SilverRide!" Lo hun og svømmede med den.

Will hørte plasket og kiggede rundt.

SilverRide vrinskede og slog ed halen så det ramte hende. Hun lo, hendes munterhed plejede at være skuespil.
Men dette var ægte.

"Hvis hest er det der?" spurgte han ud i luften. Eftersom det var koldt og klart var det nemt at høre ham.

"Min." Kom svaret nede fra søen.
Hun angreb for sjov hesten og kom op at sidde på den.
Den vendte sig om og hun faldt under vandet.
Hun lo da hun kom op igen

"Så hyggeligt at høre den" sagde han og grinte let.

"Den er underligt!" Lo hun, da hun var kommet i brydekamp med den.

"Javel ja" sagde han og smilte.

Hun svømmede mod breden, hun havde endnu ikke opdaget det var ham.
"Så, hvem fører jeg denne højst mærkværdige sammentale med?"

"En god ven" sagde han og smilte da han endelig genkendte stemmen.

"Hmm." Smilede hun. "Det kan ikke være Mad.. Kevin..? Naaah. Will?" Lo hun, og tog tæppet om sig.

"Nej det er Vikram" sagde han med en totalt åndssvag accent.

"Åh.." Lo hun, og spillede med. "Længe siden Vikram!"

"ja alt for længe" sagde han stadig med den totalt tåbelige accent. Han havde svært ved at lade være med at grine.

Hun lo. "Kom dog og giv din faster et kindkys!" Lo hun

Han glemte helt accenten. "Hvad?" spurgte han lidt skingert.

Hun sad med det samme overfor ham, med et kæmpe grin, hendes øjne spillede utroligt af latter.

"Det var fejt lavet" sagde han anklagende, mens han smilende.

"Det var dig der udgav dig selv for at være en anden." Hun trak på skuldrende.

"Stadig" sagde han, men kunne godt selv høre at han var fuldstændig ligeglad.

nikolé snuplede og rev sit ben på en af stenene "Auuu!!" hylede hun og kluede om sin bamse. Hun ravede en anden sten med sig som landte oven på hendes fod så den sad i klæmme. Tårerne præssede sig på og da hun så blodpærlerne på hendes ben begyndte hun hæst at hulke-græde-

Will hørte det og rejste sig op. Han gik hen mod skrigeriet. "Er du okay?" spurgte han pigen venligt.

Cecilie kom der hen. "Nicole min Prinsesse!" sagde hun forfærdet, og skubbede stenen væk, og løftede hende op.

Nicole stoppede straks med at græde da han så Cisse og drengen. hun betragtede deres øjne og hud "Hah!" udbrød hun "I har ens øjne og ens hud!" sagde hun muntert "Er i søskende?" spurgte hun og havde glæmt sit ben idet hun knuede om bamse

"Nej bare venner" sagde han venligt og rev noget at sit ærme af. "Sid stille med benene" sagde han stadig helt venligt.

Nicolé nikkede og kiggede igen på sit ben. Hun snøftede et par gange og kiggede så på Cisse med store øjne "kan man godt..Være Prinsesse, selvom man slår sig?2 spurgte hun

Hun smilede "Sådan ser man bare ud i England." Smilede hun.
Hun så strengt på Will, om at han skulle spille med.

Will nikkede med på det hun sagde mens han blidt forbandt hendes ben.

"Nåååååååårh" sagde hun selvom hun ikek helt forstod det og msilede så. "Tak" mumlede hun venligt til drengen

"Var så lidt, deres højhed" sagde han og bukkede let for hende.

Hun smilede.

//...//


"Så er du en prinsesse?" spurgte han pigen med et smil.

"Det siger Cisse." smilede Nicolé med et stort smil "Og jeg skal lære og danse..Så bliver jeg en HELT rigtig Prinsesse" smilede hun "og du behøver ikkek alde mig deres højhed" f3nes hun "jeg hedder Nicolé"

Hun smilede svagt, og sad stadig med Nicolé i favnen.

"Okay Nicolé" sagde han med et smil og et lille sideblik til Cisse før han satte sig ned foran dem begge. "Men hvad laver du herude på den her tid?" spurgte han hende.

Hun smilede og trak på skuldrende.

"Og er du så dronning?" spurgte han cisse med et smil.

Hun lo. "Det siger hun!"

Han mimede til hende. "Men Droninger drikker ikke blod" og smilte stadig venligt til Nicolé

Hun skar ansigt, og a'ede Nicole blidt over kinden.
"Det kommer jo an på hvad slags dronning." Mimede hun tilbage.

Han nikkede og smilte let.

Hun smilede skævt.

"Hvordan kender i så hinanden?" spurgte han og kiggede på dem begge.

"Vi mødtes i skoven til et lille selvskab." Smilede hun.

"Virkelig?" spurgte han med påtaget interesse.

"Ja.." Hun smilede ned til den syv årriges lille ansigt. "Hendes bamse, og hende spiste småkager og drak te."
"På jagt." Mumlede hun mimende.

Han nikkede og spurgte smilende. "Smagte så småkagerne godt?"