Vendt tilbage?

Tid :: Ligesom irl, lidt over midnat.
Sted :: I skoven. Et sted med mange træer.
Vejr :: Mørkt. Stjerner på himlen, køligt.
Omgivelser :: Træer, buske, osv.

Pansy sad i et træ på en tyk gren. Det ene ben var bøjet, mens det andet hang ned og dinglede. Hun smilede koldt. Hun sad med en gren i den ene hånd. Med den anden hånd rev hun den stille i stykker. Hun havde lige været på jagt. Hun havde lige dræbt et par vandremænd. De var faret vild og Pansy skulle lede dem til byen. Én undslap, det var ikke godt.
Hun rev grenen helt i stykker og smed resterne ned på jorden. Det var skrækkeligt. Hvad ville den frie ikke sige? Den ville garanteret løbe tilbage til byen og sige, at der var et uhyre i skoven. Pansy smilede koldt for sig selv. Uhyre. Yeah right.
Hun trak let på skulderne og så rundt. De røde øjne lyste, når hun så op imod månen og stjernerne. Hun kunne ikke lugte noget, ingen mennesker, ingen vampyrer. Eller andet. Hun smilede skævt og lænede sig tilbage imod stammen..

Normalt var Shin's øjne ikke røde, men en flot gylden farve. Det skyldes at han kun drak dyreblod, men efterhånden var han gået tilbage til mennesker. Han kunne bare ikke lade være tænkte på den søde smag menneskeblod havde i forhold til dyreblod, der ikke tiltale ham så meget.
Han havde efterhånden dræt et par stykker efter han var skiftet over, men han regnede med at han ville stoppe igen. Der var bare lige det problem at det havde han sagt til sig selv i ret lang tid. Det var bare så længe siden at han havde været sammen med Kristen, syntes han selv. Han savnede hende, og det eneste der kunne få ham på andre tanker var blod. Det var som om han var nyfødt igen. Men han havde heller ikke været så vild som nyfødt, måske var det den tid der tog hævn nu og krævede at hn skulle slå uskyldige mennesker ihjel, dræne dem for blod for til sidst blot at blive gemt et usselt sted.
Shin løb igennem skoven, for at kommer hjem til sin lejlighed, da han pludselig fik færten af en anden vampyr. Han kendte ikke duften, så han blev ldit nysgerige og fulgte duften.
Han standsede op, da han fik øje på vampyre pigen i træet. Han satte farten ned og nærmede sig hende langsom - ikke i menneskefart, men nærmest gang for en vampyr.
Han betragtede hendes flotte røde øje, og han vidste med det samme at hun var til mennesker. Han smilte lidt til hende, standede op og lagde hovedet en anelse på skrå. Han lagde armene over kors og så undersøgende på hende uden et ord.