tilbage igen

Claire sukkede da det var at hun gik igennem parken. Hun tænkte på det som hun havde lovet sin søster. Det var jo netop det som hun på en måde havde fortrudt.. men alligevel ikke? Det var underligt at tænke på at hun var nødt til at overleve i at være i Italien, indtil at hendes søster var færdig med det hun nu skulle. Hun fugtede let sine læber imens at hun så sig omkring i parken. Hun fik lige pludselig færten af en ny vampyr heromkring.. og på en måde kunne hun også dufte at denne vampyr.. kendte Mizzar? Hun smilte skævt, han var jo hjemme over i motellet.. så det var ikke heromkring at vampyren kunne finde ham, hvis det var af den grund hun var kommet. Claire var iklædt nogle sorte og stramme bukser.. en læder top så hun var i bar mave.. nogle læderstøvler der var ret hårde under sålerne, men alligevel gik hun lydløst og elegant.. en fri kappe med en hætte.. og ellers nogle læderhandsker der gik over hendes albue.
Hun nåede hen bagved denne vampyrkvinde og så lidt på hende med de lettere blodrøde øjne. "Han er ikke her..!" hviskede hun så imens at tøsen stadig ikke havde set sig tilbage. Imens ventede hun bare på hvordan det var at hun overhovedet ville reagere på at Claire allerede vidste hvem det var at hun ledte efter. Hun ville ikke fortælle hvor han var.. for hun vidste jo overhovedet ikke hvem det var at hun var. Hun vidste ikke om hun overhovedet kunne stole på denne person. Generelt stolede hun ikke rigtig på nogen for tiden. Hun anede overhovedet ikke hvorfor.. der var bare et eller andet over alle mulige folk omkring hende. Hun kunne ikke lade være med at lytte og dufte til hver og eneste ting.. hun var nødt til at vide hvordan det hele slog til. Hun ville vide om der var nogen der forfulgte hende.. vide om der overhovedet var nogen der kiggede på hende!? Hun kunne ikke risikere at blive dræbt.. det ville hun ikke tillade!? Hun havde stadig den tanke i hovedet at hun ikke måtte dø før Daniella.. det ville være forkert!?

"Jeg kan ikke fortælle dig hvor det er han er" smilte hun skævt og bed sig let i læben imens at hun skævede lidt til tøsen. Hun lod til at være ret gode venner med Mizzar.. siden at hun reagerede på den måde. Det morede hende på en eller anden underlig måde, at hun var bekymret selvom at der overhovedet ikke var sket noget med Mizzar. Hun elskede når hun så nogen have det på den måde.. være bekymrede, noget som ikke var specielt særlig godt for ens krop. Måske fordi at hun før selv havde prøvet at føle den smerte, og derfor også gerne ville have andre til at prøve det? For at få dem til at se hvordan hun nærmest havde haft det det meste af hendes liv. Dengang hun havde mistet det meste af sin familie og kun havde sin søster tilbage? På den måde hun boede med sin søster til sidst.. skænderier altid.. og til sidst var det hele nærmest helt væk? Godt nok havde hun fundet Amber igen.. men det var underligt at tænke på.. men herefter havde hun lovet sig selv at alle dem hun lod komme under sine arme.. skulle have beskyttelse. Derfor var hun også nødt til at beskytte Mizzar imod andre folk. Godt nok lod hun til at være hans ven, men alligevel? Hvem jeg er?" hun grinte lidt og rystede på hovedet af hende. "Kig lidt ordentligt på mig måske?" sagde hun roligt og så på hende med de glødene blodrøde øjne.