Netop vendt tilbage..

Årstid: SOmmer
Vejr:det er køligt og klart
Sted: Ved vandkanten i La Push.
Omgivelser: Sig selv.
Påklædning: Sorte shorts og sorte gummisko.
Tid: Solen er ved at gå ned.

Jake var netop vendt tilbage i området, efter flere måneder i udlandet .Han var udmattet, og glædede sig til at kunne slappe af, og bare nyde livet lidt.
Han havde et par slidte shorts på, og et par gamle gummisko, ikke andet. Men han frøs jo heller aldrig. Han sukkede kort, og vendte blikket mod vandet. Så smukt. Han var bare ikke i stand til at sætte pris på det i dag .Hans tanker var andre steder. Måske skulle han forvandle sig? Så var alting nemmere.

Christence havde gået rundt som ulv hele dagen og efter at have tjekket området, havde hun ikke set nogen mennesker nede ved La Push, derefter var hendes smidige ulveskikkelse så trådt ned i sandet. Hun var en sort slank ulv, med hvid pels på brystet. Hendes tøj var ikke særlig langt væk fra stedet her.. Det var i udkanten af skoven meget tæt på.. Det var først nu hun fik øje på en fyr og det fik hende til at stivne. Ville han blive bange, eller var han en af dem?`Hun havde ikke set ham i området ... Ikke for nylig. Så måske var det en fremmed? Hun vidste dog, at hun skulle tilbage til sit tøj igen, hvis hun ikke ville forvandle sig og stå nøgen foran ham. Lige nu, stod hun bare stiv i sin bevælgelse og så på drengen med sine krystalblå øjne. Hun vidste at det ikke var normalt at have blå øjne for en ulv.. De fleste havde brune eller mørke øjen idet mindste.

Selvom han var i sin menneskeskikkelse lige nu, var hans sanser stadig bedre end et menneskes. Derfor fortalte hans sanser ham, at en varulv var i nærheden. En pige, mente han. Han så sig omkring, og hans chokoladebrune øjne skannede området for bevægelser.
Der var han/hun, et par hundrede meter fra ham. Forvandlet. Han var ret sikker på, at vedkommende ikke ville tage sin menneskeskikkelse foran ham, hvis det var en pige. Pigerne plejede at være så snerpede ang. deres nøgenhed. Drengene var mere afslappede. Hvad så hvis pigerne så dem? Det var jo ikke jordens undergang. Selv kunne han ikke være mere ligeglad, og han synes absolut ikke det var pinligt eller flovt, hvis han forvandlede sig foran pigerne. Han betragtede roligt den smukke, sorte ulv, og begyndte langsomt at gå videre.

Hendes sanser informerede hende dog lidt efter om, at han ikke var en almindelige dreng, men varulv. Så gjorde det ikke noget at han havde set hende og hun var ike snerpet omkring det med at være nøgen foran en anden ulv.. Heller ikke hvis det var en fyr. Som med de fleste andre ting, var hun rimelig kølig.. Det rørte hende ikke. Det var mere, hun kunne risikerer at hun fristede ham? Men hvis han var i samme kobbel som hende, havde han sikkert allerede set hende nøgen i tankerne hos en af de andre, som havde set hende blive forvandlet. Drengene stirrede altid en del, når man forvandlede sig foran dem. Da han begyndte at gå videre, begyndte hun stille at gå ned mod ham, med sin enorme slanke ulveskikkelse. Hun lagde kort hovedet på hans skulder og sendte ham et spørgende blik, hvorefter hun forvandlede sig til den pige hun var. Hendes hud var mere bleg, end nogen af de andre ulves.. Eller sam ahvde oså bleg hud. Men de var også i familie. Det var så fordi hun var halv Albino. Det var hendes fars skyld at hun var bleg. Hun sukkede svagt og så ned af sig selv, nøgen. Hun trak svagt på skuldrene og begyndte så at gå ud i det kolde vand. "Vil du med ud og bade?" spurgte hun så og vendte sig mod fyren, med et svagt venligt smil på læben.

Da ulven kom nærmere, blev han ikke spor bange, som de fleste andre ellers ville blive det. Han vidste, at ulven ikke ville skade ham. Så han smilede bare venligt til ulven, og da den lagde hovedet på hans skulder, kløede han den bag øret, med et skævt smil. Han vidste selv hvor dejligt det var at blive nusset, når man var i sin ulveskikkelse.
Han fortrak ikke en mine da hun forvandlede sig, det havde han set så mange gange før.
"Hej." Sagde han venligt til hende. Han havde ikke set hende før, men hun var vel bare ny i området. Der kom så mange nye til, efterhånden.
Så trak han på skuldrene, og sparkede skoene af.
"HVorfor ikke?" Han vadede ud i vandet, knap så elegant, men det var der ikke noget at gøre ved. Han var egentlig også ligeglad. Han nød vandets kølige kærtegn, mod hans overophedede hud, og sukkede stille. perfekt.

Hun listede så stille hen og lagde hovedet på hans skulder, prøvende. En anelse tøvende og alligevel vidste hun allerede på forhånd at denne fyr ikke ville hende noget ondt, de var fra samme kobbel og kunne derfor enes, desuden, vidste hun allerede på forhånd at han var ulv. For ellers ville han nok have angrebet hende, eller løbet sin vej, hurtigts muligt. TRættende egentlig. Da han så sagde hej til hende, bed hun sig svagt i læben, køligt. Lod ingne komme for tæt på, men var heller ikke direkte kold, bare ikke særlig åben, som en østers der lukkede i, når nogen forsøgte at nå perlen. "Hej," svarede hun så stille, køligt, idet hun så gik forbi ham, ud i vandet. Da han så sagde at det ville han gerne, smilede hun svagt for sig selv, tog tilløb, derud hvor det ikke var farligt at dykke og dykkede så, faktisk sprang hun elegant op i luften som en delfin, bevægede hele kroppen og susede så ned under vandet, det kølige vand var faktisk meget rar, mod sin varme hud. Kort efter dukkede hun op igen, med et svagt smil på læberne og med vådt hår, vandet løb ned af hendes ansigt, gjorde hendes hud glinsende, af vand.