The end? (Annika)

Gæst

Sted: Lake Washington. Tid: Klokken 15:00. Dato: 27 juni. Omgivelser: Tom. Vejr: Klar himmel med lidt blæsevejr, (ingen solskins vejr).

Tom havde lige været ude og jage. Fået sig en lille lækkerbisken, en kvinde hvis blod smagte henrykt! Dette menneskes blod havde smagt så godt at han næsten havde lysten til at dræbe endnu et menneske, det eneste han bare gik efter når han var sulten, var lækre kvinder han kunne slå ihjel, men udnytte dem lidt inden at de helt døde. Han stoppede op ved Lake Washington og lod sit blik glide rundt, hans øjne var stadig røde, en mørke rød farve, det kunne direkte ses på ham at han havde dræbt et menneske også pga han havde blod ved sine læber, som dryppede ned og ramte jorden. Det sjove ved at dræbe mennesker var at høre på deres skrig, som vidste et tegn på at de havde smerte i deres krop. Et skævt smil dukkede frem på hans læber og han satte sig ned i hug ved vandkanten, da han stadig mærkede at han havde blod på sine læber, selvfølgelig kunne han lige så godt bare slikke det af og suge det, men.. alligevel. Han førte sin ene hånd ned i vandet lige så stille og førte så sin hånd op til munden, og fjernede det blod der var ved hans læber, ved at vaske sig lidt i ansigtet. Han var i godt humør, det kunne også godt ses på ham. Med tiden forsvandt hans røde farve i øjnene også. Hans øjne fik sin normale brune farve igen. Senere.. når det blev aften, ville han på jagt igen. Det havde han allerede planlagt. Han lukkede sine øjne lidt, og kiggede stadig lidt på vandet, som lå stille, der var ingen bølger i det. Og der var ingen bevægelser på at der var fisk i vandet og andre væsner der levede i vandet, men han vidste godt at de var der, han smilede skævt og tænkte lidt på sin tvillingebror, som han savnede en del og kunne snart godt tænke sig at møde ham! Tom vidste ikke engang hvor lang tid siden det var de sidst havde set hinanden? Måske skulle han tage et smut hjem til Bill? Han vidste ikke helt hvad det bedste var at gøre?

Leaders Erfaring : 435 Respekt : 16 Antal indlæg : 353

Med langsomme skridt gik hun gennem skoven og håret der var sat op i en høj hestehale gyngede fra side til side, mens hun gik. Det sorte hår skinnede svagt, selvom der ikke var noget sol. Den smukke skinnende sol blev gemt bag skyerne og ville ikke komme frem. Selvom dette tog noget af glæde fra hende, så kunne hun ikke fjerne smilet fra sine læber. De brune øjne kiggede rundt, da en syrlig æugt fyldte hendes næsebor. Duften blev blandet med en anden lugt, blod. Denne vampyr havde været ude og jage, men Annika kunne ikke gøre noget ved det. Skridtene blev en smule hurtigere, derefter blev de til løb. Hendes øjne var en smule panikslagende, men også rolige. Var det et lille barn der havde været ude for at møde dette uhyre? Da hun nåede ud af skoven og kiggede direkte på skabningen, forsvandt panikken helt og blev erstattet af rolighed. Hun var ikke bange for denne igle og hun ville på ingen måde give ham en kamp. I dag var hun ikke i humør til en kamp, mere at komme med spydige kommentarer og hvæse. Ingen kunne få hende ud af det gode skind hun var hoppet i imorges. " Hva laver du her, igle? " Spurgte hun roligt og en smule stille. Hendes smil var forsvundet med brisen der ramte hendes brune hud og kærtegnede den. Vinden kølede hende ned og hun kiggede direkte på vampyren. En dag ville hun få fat på alle disse menneskedræbende uhyre og slagte dem en efter en. Brænde dem og vide at hun havde reddet menneskerne fra flere dødfald. Stille tog hun et par skridt hen mod ham og de brune øjne veg ikke fra hans blege hud, der var hård som marmor. Det var helt klart bedst at være levende og vide at man ikke udgjorde en fare for menneskerne. Annika ventede tålmodigt på hans svar og forventede faktisk at han enten ville svarer med en spydig bemærkning eller lade helt være med at svarer på hendes spørgsmål.

Gæst

"Nyder vejret.. og udsigten.. det er smukt ikke?" spurgte han roligt med et skævt smil imens at han ikke tog sig af at blive kaldt for en 'igle', han vidste for det meste altid hvad han skulle svare, han havde en pæn stor selvtillid og elskede bare det at snakke. Han var ikke bange for at sige noget. Han snusede sig frem til at dette væsen som talte til ham, hverken var en vampyr eller et menneske, men en varulv, som vampyrer helst ikke ville komme i kontakt med. Han rejste sig op og vendte sig om for at se hvem det var, og opdagede at det var en kvindelig varulv, huh? "Spørgsmålet.. er mere.. hvad laver du her?" spurgte han en smule nysgerrigt og lagde sit hoved på skrå, imens at han undrede sig over hvorfor at hun egentlig var så venlig som hun var lige nu? Hun burde da hvæse af ham og næsten gå til angreb? Havde Tom måske taget fejl af disse varulve? Han kiggede på pigen, som han ikke kendte, overhovedet. Og ventede spændt på svar, imens at han alligevel også var lidt bekymret, hvis han kunne, ville han gå nogle få skridt tilbage, eller rettere sagt måske direkte gå sin vej? Det var hans første møde med en varulv.

Leaders Erfaring : 435 Respekt : 16 Antal indlæg : 353

" Virkelig smukt " Lød hendes rolige stemme, det blev båret af vinden og forsvandt ligeså langsomt men klangen kunne stadig høres. Selvom hun ikke var vild med at møde vampyre, så vidste hun at denne gang ville det sikkert blive anderledes. Han så en smule nervøs ud, da han vente sig om og kiggede på hende. Måske forundret over hvilket køn hun havde? En kvindelig varulv, det var da ved at blive normalt ikke? Hendes læber, formede sig i et skævt smil som måske var en smule anstrengende. En spydig kommentar hvilede på hendes tunge, men kom aldrig helt hen over hendes læber. " Jeg gik en tur, hvorefter en syrlig lugt fløj rundt ii skoven og jeg ville se hvor stanken kom fra. Du burde virkelig gå i bad " Sagde hun med en meget svag drillende undertone. Selvom hendes øjne ikke vidste andet end afsky var hendes steme helt anderledes. Alle var ikke mordere også selvom de selv gik med til at myrde mennesker. Ikke alle havde valgt deres skæbne. En lille latter fløj over hendes læber og hun lukkede svagt øjnene i, men ikke helt for hun stolede ikke på vampyre. Annika havde før mødt en vampyrs om ikke havde set hende som en fjende, men en allieret. Selv dette fik hendes bryst til at fyldes med afsky. Langsomt åbnede hun de brune øjne igen og lod dem hvile lidt på den overskyede himlen også på manden igen. Hun tog et par skridt hen mod søen og følte en trang til at hoppe på denne igle og rive hovede at ham. Men som alfa kunne hun let undertrykke denne følelse og kiggede bare på det mørke vand. Annika havde ikke så meget mere og spørge om så hun kiggede bare drømmende på det mørke vand, mens smilet på hendes læber forsvandt ligeså langsomt.

Gæst

Tom kunne ikke lade være med at fnise, "Årh, det er da en behagelig og skøn lugt" sagde han roligt og forsigtigt, undslap et lille grin. Fugtede let sine læber, imens at hans øjne fulgte efter hver og en af hendes bevægelser. "I varulve har heller ikke lige frem den bedste lugt at få i næsen" konstaterede han og rynkede sin næse. Det var ikke for at fornærme hende, eller gøre hende sur, han gad ikke at gøre det værre end det sådan allerede var i forvejen med den attitude de brugte over for hinanden. Skulle han præsentere sig? Eller ikke? Han rystede kort på hovedet, hvis hun ville vide mere om ham, måtte hun spørge ind ham. Idet at han lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe. ".. Ikke fordi jeg vil ende op i en slåskamp.." mumlede han lavt, han syntes at han skulle give hende besked om det og han puttede sine hænder ned i hver sin bukselomme. Tom vidste nemlig godt at han ville tabe med det samme og end da ende med at dø måske? Da han ikke før har været oppe med at slås med en varulv, og dermed vidste han ikke sine styrker på det område eller varulvens svagheder for den sags skyld. Førhen havde han været meget imod varulve, men alt havde jo forandret sig, og han ville ikke ønske at få nogen fjender, efter det som var sket i hans liv.

Leaders Erfaring : 435 Respekt : 16 Antal indlæg : 353

Et meget svagt smil spredte sig på hendes læber. Hun kunne mærke at en latter sneg sig frem i hendes hals, men ikke kom ud gennem hendes mund. Ensvag brise til fat i hendesopsatte hår og fik det til at gynge en smule mere, men i enrolig takt. Annika kiggede ud over vandet og blev stående, da hun var et par fod væk fra vampyren. Hendes næse brændte nærmest og hun lukkede svagt øjnene i, rystede på hovede for at se om hun kunne ryste duften væk. " For dig ja, men for os er det noget helt andet. " Sagde hun med en rolig tone og åbnede langsomt øjnene igen. De brune og rolige øjne hvilede på ham og studerede ham. Godt nok havde hun været tæt på en masse vampyre, men alle havde været ude påa t slå hende ihjel eller bare gå længere væk. Denne mand stod bare stille og så en smule nervøs ud. Smilet forsvandt fra hendes læber og hunlod blikket løbe over himlen også på ham igen. " Du virker nervøs for at jeg står her ? " Spurgte hun, men desværre lød det mere som en konstatering.
Mange vampyre havde en gammelt had til vampyre, men dette bekymrede Annika sig ikke om. Tvætimod så hun positivt på det, for på den måde ville man næsten altid have en man kunne lade al sin vrede ud over. Denne ting havde hun gjort brug af mange gange, og hun havde aldrig helt fortrydt det kun hvis det var en vampyre der ikke havde gjort modstand. Et suk forlod hendes mørkelæber, da hun tænkte på dette. " Selvom vampyre har hadet varulve siden tidernes morgen, så behøver man ikke altid at hade hinanden vel ? " Sagde hun stille og hendes stemme lød mere venlig og blød, derefter fløj ordene væk men man kunne stadig hører dem i stilheden.

Gæst

"Vampyrer og varulve.. kan godt være venner efter min mening" sagde han roligt og lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin piercing i underlæben meget intenst. "Kommer an på om begge racer har tålmodighed på det også videre" smilede han skævt imens at han så på hende, med sit hoved lagt lidt på skrå. Tom rystede dernæst på hovedet, "Lidt nervøs ja.. kan jo ikke vide om du har i tankerne at hive mit hoved af" svarede han og undslap et lille grin, inden at han lod sit blik glide ned af sig selv. Faktisk ville han gerne prøve at få en varulv som ven? I stedet for at varulve racen blev en fjende for ham? Måske ville nogen andre vampyrer mene noget andet omkring det. Men Tom var ikke bange for at stå fast i sin mening. Stille, men med lette og elegante skridt gik han hen til hende, tættere end i forvejen. "Tom Kaulitz" præsenterede han sig venligt og rakte sin ene hånd imod hende, da han havde taget modet på at præsentere sig, han ville også gerne vide hvad hun hed, så altså. "Jeg er frisk på at blive venner?" smilede han skævt, imens at han betragtede hende, og prøvede at glemme lugten, prøvede at glemme at hun var en varulv også. Tænkte på at hun var en af sin egen race. Han sukkede lydløst og var lidt nervøs, men også spændt på hvad hun ville svare til det, og på med hvordan hun ville reagere på dette. Selvfølgelig hvis hun ikke ville eller gad, så ville han acceptere det fuldt ud.

Leaders Erfaring : 435 Respekt : 16 Antal indlæg : 353

Med et lille nik svarede hun og kiggede direkte ud over vandet, hendes øjne var blanke og hendes tanker var i fuldt gang. Hun kunne ikke helt bestemme sig om det ville være sikkert at være venner med en vampyr. Smilet formede sig om hendes læber, og det gav et lille ryk i hende da hun gik tættere på. Den sylige søde duft blev stærkere og den kløede ufattelig meget i næsen. En lille hvæsen formede sig i hendes hals, men den var så lav at selv en vampyr ikke ville kunne høre den. Langsomt tog hun imod hans hånd og følte et stik af kulde flyve igennem hende og lysten til at rive sin hånd til sig boblede i hendes arm, men hendes kontrol var ikke til at bryde. Annika smilte lidt og gav hans hånd et svag klem. " Annika F. Clearwater " Sagde hun med et meget svagt smil. Hendes øjne veg ikke fra hans røde, selvom de skræmte hende lidt og dette ville selv han ikke få afvide. Det var en af hendes meget hemmelige hemmeligheder: Vampyrenes røde øjne og skarpe tænder fulgte hende i hendes drømme, de bed og gloede på hende når hun sov. De skarpe tænder gled smertefuldt ned i hendes hals. Denne tanke fik hendes anden hånd til at flyve op til sin hals og sikre sig at der ikke sad to huller eller være i hendes hals. En lille suk forlod hendes læber, og det lille smil formede sig om hendes læber. " Jeg er frisk " Sagde hun med den rolige og bløde stemme. Langt fra bange, det var hvad hun var. Intet kunne skræmme hende ligenu, bortset fra hvis han satte tænderne i hendes hals. Kulden der spredte sig i hendes krop, fik hende til at tage sin hånd til sig. Så kold, at hun følte sig som en ispind klar til at blive ædt. En klaprende lyd kunne høres og Annika kiggede forviret rundt, hvor kom den lyd fra? Hendes øjne søgte, for at tilsidt finde ud af at dne klaprende lyd kom fra hendes tænder. " Du er virkelig kold. " Sagde hun og kørte en hånd op og ned af sin arm, for at varme hendes kolde blodåre op.
Det ville selvfølgelig blive svært at være venner med en vampyr, det var jo faktisk næsten umiligt men det var jo også umuligt for vampyre og varulve at leve ikke? Dette skulle vel nok gå, så længe Annika glemte at han var en bloddrikkende kold mand, og hans stank. Hendes blik gled langsomt op og ned af Tom, for at se om han havde gjort sig klar til at springe på hende. Intet tydede på det, så hendes muskler slapped en smule mere af. Faktisk havde hun ikke noget imod at varulve og vampyre var venner, så længe de ikke flåede hovederne af hinanden for sjov. En lille blød latter forlod hendes hals og Annika holdt sig for munden for at skjule den. Tanken om at rive og flå i folk var faktisk en smule morsom.

Gæst

Tom trak sin hånd til sig lige så stille og smilede skævt, "Flot navn" sagde han roligt med et nik og en lille latter kom fra hans læber, "Kold.. ja, det er vampyrer jo" sagde han så roligt og bed sig i underlæben. "Også mig" tilføjede han, lige for at hun kunne være sikker på at han var på samme side. Han kiggede derefter ned af sig selv, inden at han lod sine brune øjne hvile på hende igen. "Hm.. du må undskylde hvis du blev meget forskrækket over det.." svarede han med et varmt smil hentydet til det hun sagde med at han virkelig var kold. Idet at han første sin ene hånd ned til ved kanten af sine bukser og hev dem op, da de var ved at falde ned. Hans baggy jeans var store for ham, men han var ligeglad, han elskede at gå i stort tøj. "Har du haft en vampyr som ven før?" spurgte han dernæst en smule nysgerrig, det fandt han faktisk meget nysgerrigt, og ville gerne have det at vide, men så om igen, kunne han godt forstå det, hvis hun ikke ville snakke om det. Han så det som en lidt stor udfordring at blive venner med en varulv, en udfordring på den gode måde, for så på den måde, blev han også meget mere moden. Og han kunne lære noget af varulvene måske?

Leaders Erfaring : 435 Respekt : 16 Antal indlæg : 353

Smilet på de mørke læber, forsvandt ligeså langsomt da hun havde svært ved at kunne se hvorfor denne vampyr ville være venner med en ulv? Deres had gik langt gennem tiderne. Det begyndte tidernes morgen, hvor uhyrene kom til en indiansk stamme og der gik det hele i koas. Ligesiden havde deres had været iugennemtrængeligt. Intet og ingen ville kunne ændre det, men man kunne altid prøve. Med at svagt nik, kom smilet tilbage på hendes læber. " Nej, jeg blev ikke forskrækket. Men jeg er bare van til at folk enten har blød hud og er koldere end mig, eller ligeså varm. Ikke hård som marmor og kold " Sagde hun ligeud. På en måde var hun ligeglad hvis hun gjorde denne vampyr sur eller noget, for hun ville med det samme kunne slå ham ihjel. Han skræmte hende ikke, men gjorde hende på en mærkelig måde nysgerrig. De brune øjne hvilede lidt på Tom, mens hun spekulerede på om han nogensinde savnede sit menneskeliv. Nogen havde jo ikke selv valgt det kolde og udødelige liv. De blev bidt af ufølsomme vampyre, mens varulve blev født sådan. De kunne ikke ændre deres egenskæbne, men det kunne menneskene vis de kendte til sandheden men det var bedst at lade dem blive i troen om den bedre verden.
Pigen, der stod der ved siden af denne gudommelige mand virkede næsten normal. Han var så smuk at hendes skønhed nærmest så grim ud. For hun var også smuk, men på en mere almindelig måde. Hendes krop havde de samme smukke former, men hun var meget mere mørk i huden og hendes hår var sort. Hun var feminin på en mere maskulin måde (?) Smilet brød endnu engang frem på hendes læber, da hun havde taget sig sammen. " Savner du nogensinde at være et menneske ?" Spurgte Annika, med en smule nysgerrighed i stemmen.

Gæst

Tom kunne ikke rigtigt finde ud af om hun ville prøve at være venner med ham eller hvad det var som hun var ude på generelt? Han tog det ikke så tungt med det som hun gav en kommentar på. Han trak sig svagt på skuldrende imens at han tænkte lidt over hendes spørgsmål. "Førhen har jeg savnet det meget at være et menneske, men det er sjældent at den følelse dukker frem, fordi mit liv er meget spændende lige for tiden, kommer an på om der også sker noget i ens liv som vampyr jo.." svarede han roligt med et skævt smil imens at han kiggede på hende, fugtede let sine læber da han vendte sit blik op mod himlen, "Og selvom hvis jeg skulle komme til at savne menneske livet, ved jeg udmærket godt at der ikke kan gøres noget ved det" tilføjede han med et nik, han ville altid være et monster, det vidste han godt idet at han hævede det ene bryn, imens at hans brune øjne stadig hvilede på hende, det undrede ham noget over hvorfor at hun spurgte ind til det, men nogle havde spurgt ham før om han virkelig savnede menneske livet. Tom prøvede hele tiden at se det positive i det hele som skete eller havde en betydning i hans liv. At virke mere moden end han plejede. Han ville nemlig til at opføre sig som en voksen. Han havde fået sådan lidt at vide fra Daniella at han virkede mere moden end sidst. Måske havde det også indflydelse på efter at han havde fået flere kræfter. Det var også sjovt at se tilbage på hvordan hans forvandling skete. Det var oplevelse som han ikke ville glemme.

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]