En ny ven og fjende. //Annika//

Dato: 16/5-2010 (irl)
Dag: Søndag
Tid: 00:33
Sted: I skoven.
Omgivelser: træer, træer og flere træer!
Vejr: en smule skyer, månen der lyser og kølig aftenluft.
Årstid: irl.

Naomi løb gennem skoven og mærkede farten. Der var intet der bevægede sig - overhovedet. Hun stoppede op ved grænsen til La Push - fulde af Varulve. Hun sukkede. Kunne det ikke være sjovt, at bryde reglen, bare sådan hurtigt?
Naomi rettede ryggen. Hendes hud var bleg, hendes hår glimtede i månens skær og hendes øjne - helt matchende røde.
Det eneste der viste vej gennem skoven var månens skær og det forsvandt endda af og til, pga skyerne.

En syrlig duft fyldte den mørke skov, der blev svagt oplyst af månen. Lyden af poter, der rørte den bedækkede jord kunne høres ikke så lang fra grænsen. En stor skikkelse stod ikke langt fra et af de smukke træer. Skikkelsen gik til midten af træet og pelsen var sort ligesom natten. Tunge åndredræt kunne svagt ses i mærket og det brune øjne lyste op i mørket. Langsomt tog hun et skridt frem og viste snerrende tænder. Denne vampyr skulle ikke have lov til at overtræde grænsen. En ung vampyr, der ikke tænkte sig godt nok om. Annika's ulveskikkelse trådte helt frem i måneskæret og hun kiggede direkte på den lille vampyr, som kun stod få skridt fra grænsen. Hvis hun overtrådte denne grænste, så ville der bryde en krig ud, og dette ville ingen have. Måske ville de andre varulve, men ikke Annika. Hendes tænder lyste hvide i mørket og hendes øjne stirrede direkte på vampyren, hun ville fortryde det vis hun trådte et skridt over grænsen.

// undskyld, det er ikke så lang /: //

Naomi så straks varulven. Hun stirrede på hende og smilte et grumt, men klassisk vampyr-smil.
"Vær hilset, vovse," grinte hun og nikkede samtidig som hilsen. Naomi var ikke ude på at få en krig til at bryde ud, men blot have et større udvalg af ... venner, kunne man vist godt kalde det.
"Hvis du knurrer af mig og viser tænder, får du det tilbage i større omfang," sagde Naomi helt stille og roligt. Hendes læber var fyldige, og viste hvordan man skulle bruge ordene.

Ulven viste stadig tænder, men hvæsede ikke af vampyren. Den syrlige stank irriterede hendes næse, så hun gik langsomt tilbage. Ikke fordi hun ville forlade vampyren, mere for at skifte tilbage til menneske form. Ulven forsvandt bag et træ og en kvinde kom frem. Hendes hud og øjne var bune og håret sort. Hendes øjne lignede ulvens på en prik, nu lyste de bare ikke mere. Hendes former var der, ligesom på en almindelig kvinde. Der var dog noget anderledes ved hende, hendes lugte og varmen fra hendes hud. Hun var varmere end normale mennesker og hendes lugt var for vampyre meget stærkere end normale varulve. Foran vampyren stod en alfa varulv, den eneste der faktisk var lige i øjeblikket. Anikke kiggede med et koldt blik på vampyren og hendes læber var formet i en lige streg. " Hvad vil du her ? " Lød hendes stemme, hård og kold. Der havde kun været en vampyr der havde fået Annika til at være en smule afslappet, men stadigvæk var hun ikke vild med ham eller hans race. Hun gik ud i månelyset så man kunne se hendes tydeligt og hendes ryg var rank, hvilket bare gjorde hendes meget højere end vampyren.

Naomi gik et skridt tættere på varulven.
"Aha, du må være Shin's lille veninde?" spurgte hun, ikke helt sikker på om det fatisk var hende.
"Hør, jeg vil intet ondt, bare have lidt sjov." hun smilte stort, og klukkede en lille latter. Varulvens stank rev hende i næsen og hun holdte nu vejret. Varulven var lige så høj som hende selv i menneskeform, så det gjorde hende intet.
"Lad dog være med at være sådan en kedelig en, og snak dog lidt med mig." hun lo og blinkede til hende. "Jeg har ikke tænkt ig at gå ind på jeres teritorium." Naomis blik var iskoldt, og hun smilte ikke længere. Hvorfor forstod de hunde ikke, at der var nogle vampyrer, der faktisk ikke var slemme? Okay, hun jagede mennesker, men ...

Annika kiggede på vampyren med et hævet øjenbryn og et svagt smil spillede i hendes smilekrog. " Jeg er vel Shin's veninde ? " sagde hun stille og lagde hovedet lidt på skrå. Hun blev ikke mere rolig af at vampyrens øjne var røde. Hun fnøs lidt og lagde armene over kors, mens hun kiggede på vampyren. Hun hævede endnu engang det ene øjenbryn og heldes læber blev en lille streg. " tålmodighed er en dyd " lød hendes stemme og hun grinte lidt, af sig selv. Annika lagde hovedet lidt på skrå og lod sine arme falde ned af siderne af sig selv. " Undskyld jeg siger det, men du dufter ikke lige frem af roser " sagde hun og løftede drillende det ene øjenbryn.

Naomi's blik var blankt.
"Jeg er ikke glad for at du er ven med Shin," sagde hun koldt, men ville alligevel ikke blande sig i deres venskab, "hvi du gør ham noget ... tro mig, det bliver ikke så kønt." Naomi fik nu et smil frem og kiggede på varulven.
"Det kan god være at jeg ikke lugter godt, men jeg kan heller ikke sige det samme om dig." Naomi rettede på sit hår. Hun havde ikke talt med en varulv i lang tid, og hun kunne ikke undgå at mærke ubehagen hos hende.