Færten af en vampyr //Annika//

Dato: irl
Dag: søndag
Tid: 14:03
Sted: skoven i reservatet
Omgivelser: træer og planter xD
Vejr: det øser ned i stive stråler.
Årstid: irl

Josh løb gennem regnen. Han fløj gennem skoven og ignorerede regnen, som gjorde hans pels helt våd, stor og fluffy (xD). Grunden til at han løb her var, at han havde fået færten af en vampyr og han kunne ikke efterlade tanken om, at der havde været en vampyr her, på hans territorium - varulvenes territorium.
Josh stoppede op under et stort grantræ. Han var ikke forpustet, tværtimod.
Josh rystede sig og hans tykke pels blev noget større. Hans dybe brune øjne skinnede, men mærkede hvordan hans ellers glade humør blev påvirket af at der havde været en vampyr, hvor han var nu. Umiddlbart kunne han ikke få færten af nogle som helst andre. Det eneste han kunne høre var nogle fugle der hoppede fra gren til gren, en ræv der var igang med at finde mad og en grævling, der var igang med at bygge sit første bo.

Poterne pressede sig dybt ned i mudderet. Den sorte pels hang ned af den store ulvekrop, mens skikkelsen skød afsted. En andens tanker fløj ind i hendes hovedet og hun prøvede at tænke sort. Hun så træerne for sig, og også den anden ulvs. Annika kunne mærke den syrlige duft i hendes næse og fortsatte gennem skoven, mellem træerne. Hun zigzagede rundt og hendes hale logrede flittigt, mens hendes fart skød op i vejret. Hun nød det virkelig farten og vinden i hendes våde pels. Regnen stod ned i stive stråler, men det blokerede ikke en smule for hendes syn. Den syrlige duft, havde aftaget men hun kunne ikke lade være med at tænke rødt. Vampyre på ulvenes teritorium.

Josh lænede hovedet tilbage og nød stilheden - der blev brudt af en andens tanker. En Alfa var på vej i retningen mod ham - en rang han altid havde ønsket. Han rankede ryggen og opfangede Alfaens tanker. Han kunne efterhånden høre at hun løb hurtigt, og at hun virkelig nødt denne her form. Det var ikke alle varulve der faktisk ønskede at bruge deres ulveform, hvilket Josh undrede sig rigtig meget over.
Josh ventede i stilhed på, at Alfaen skulle nærme sig. Hvis han viste at han var en god jæger og leder, kunne det være, at hun lod ham blive Alfa, som hende selv.

Annika's tanker blev afbrudt af den anden ulv. Hun havde mest af alt lust til at sige at han ikke skulle kigge i hendes tanker, men det var ikke noget man bare lige kunne gøre. Hun stoppede op, da hun nåede til den anden ulv. En dreng. Hendes pels lå stadig ned af hendes krop og hun rystede hurtigt. Men det nyttede intet for hendes pels blev våd igen. Annika satte sig ned på numsen og kiggede på den anden ulv. * Så du vil være alfa? * Lød hendes rugende og selvsikre stemme. Det var ikke noget hun bare klige kunne bestemme, sådan lige. Man skulle vist have det i blodet eller give det videre til en anden. Hun havde en rank ryg og kiggede direkte ind i den anden ulvs øjne. Hun kunne tydeligt høre hvor meget han ønskede at blive alfa, men han måtte vel starte med omega, vis han nogen sinde ville blive god nok til det. Der var meget ansvar, plust man kunne ikke bare lgie rykke op i fødekøden på den måde. Et suk forlod hendes læber og hun vidste at han lige havde set alt det der var foregået i hends tanker. Men hun havde ikke ment det på en ond måde.

Josh bøjede hovedet som en venlig hilsen til Alfaen.
*Ja.* sagde han kort og smilte tøvende. *Josh Feather.* præsenterede han sig selv og lagde sig ned på jorden. Han kiggede på Alfaen og prøvede at finde ud af, om hun var her fra egnen eller ej. Han havde ikke selv set andre Alfaer her på det sidste, kun ... Alfa vampyrer. Han skubbede tanken fra sig og vidste, at hun havde hørt det.

Vinden legede blidt med pelsen og den store ulv, nikkede svagt med hovedet. Hendes blanke øjne hvilede på den anden ulv og studerede ham nøje. * Annika F. Clearwater * Lød hendes tunge, dog blide stemme i både hednes egne og drengens tanker. Hendes hale gled langsomt frem og tilbage over græsset og lagde det ned. Hendes tanker var kun i nutiden og man kunne ikke skimte hendes tanker. Hun nød følelsen af græsser under sine poter og vinden i håret, det var en af de bedste ting ved at være i ulveskikkelse. Alle ens sanser blev forbedret. * Rart at møde dig * sagde hun og omrking hendes læber kunne man svagt se et smil. Hendes tanker kredsede om det kobbel hun havde, der var dog ikke kommet nogle folk ind endnu for de ville gå solo.

*Rart at møde dig også.* smilte Josh og bevægede halen frem og tilbage.
Josh blev overrasket - havde Annika sit eget kobbel?
*Har du dit eget kobbel?* spurgte han nysgerrigt og smilte. Selvóm han ikke var alfa, var han lige så stor, måske større, end Annika. Hans pels var stadig tykt, selvom det var vådt. Han snuste til vinden og hørte fugle synge.

overraskelsen var til at læse i både hendes tanker og øjne. De runde mørke øjne smilte, mens hendes vejrtrækning var rolig. * Ja det har jeg * Lød hendes svar, kort og godt. Hendes ulve skikkelse var stor og man kunne godt se at hun var en smule større end ham. Hendes pels var længere og hendes ben havde mere styrke end normale varulve. HAstigheden var måske noget at prale af, men det var den lille stemme der gjorde det i hendes baghovedet den hun prøvedet at ignorer. Hun nikkede lidt med hovedet og kiggede op på himlen igen. Vampyr stanken blev skyllet væk med regnen og hendes pels var våd. Man kunne se at pelsen hang ned af hende, pga regnen. Dog forhindrede det hende ikke i noget som helst.

*Hvordan kommer man med i det?* spurgte han og henvendte til kobblet. Han var træt af, bare at løbe alene. Og bare ... være alene.
Josh's smil var lidt mindre nu og hans ønske om at blive alfa, var større end noget andet.
Selvom Josh var meget muskoløs, forhindrede det ham ikke i, at løbe utrolig hurtigt. Nej, hans gode kondi var blot en bonus for ham selv. Han smilede ved tanken.


//du kan ikke være større end mig, da jeg er en dreng xD//

// Alfa'er er både større, hurtigere og stærkere dna almindelige ulve.
Jeg ved godt at du gerne vil være alfa' men jeg skal kun gøre folk til omega eller alfa vis de skriver virkelig godt o.s.v Maddie har sagt det.

Hendes øjne hvilede på Josh, hvorefter hun fjernede blikket fra ham og kiggede op på den regnende himmel. Hun rystede lidt på hovedet, hvilket ikke nyttede noget. Regnen gjorde hendes pels endnu mere våd og tyk. Et nys kriblede i hendes næse og fandt vejen ud. Hele hendes krop hoppede svagt, og hun rystede hurtigt på hovedet. * Jep, men der er ikke nogle folk endnu, for de vil gå solo * lød hendes stemme og et lille smil formede sig om hendes læber. Selvom hun kunne mærke hans ønske om at blive alfa kunne hun ikke gøre ham til det, ikke lige nu. Hendes smil forsvandt lidt, dog kunne hun høre at han var hurtigt men hun vidste at hun var hurtigere. Et udfordrende blik kunne ses i hendes øjne.

Josh kiggede på Annika, og et lille smil formede sig.
"Jeg kan ikke lide at blive styret," sagde han, "så jeg ville nok ikke kunne holde ud, at være med i et kobbel." han rystede pelsen og kiggede på Annika. Hans øjne var mere indgående nu.
Hurtigt, fjernede han blikket fra Annika og kiggede rundt i skoven. Nej, der var stadig ingen. Hvis den vampyr nu kom rendede, skulle han nok få fat i hende. Han brød sig absolut ikke om vampyrer, selvom der var nogle varulve, som havde kontakt med dem.

Annika nikkede smilende og rejset sig op, hvorefter hun strakte sig. Lænede sin overkrop forover og gravede poterne ned i jorden, hvilket fik hendes ryg til at sige knæk. Man skulle næsten tro at hendes ryg var knækket, men den var perfekt. Hun gøede tilfreds og man kunne tydeligt se hendes øjne var blide og venlige. Selvom hun også kunne være alvorlig og streng så havde hun et indre legebarn. Alle hendes tanker blev med et afsløret for Josh. Hun havde ikke noget imod det, men det var kun fordi at nu troede hun ikke på at hun ville prøve at tage hendes plads. Hun grinte bare stille i sig selv over at hun havde haft sådan en dum tanke. * Det er forståeligt. Jeg vil heller ikke kontrollere med folk, vis det ikke er nødvendig. Jeg har både brug for agenter o.s.v* Tænkte hun og lod alle rangene i hendes kobbel gå igennem hednes tanker. Der var et par stykker. Hun smilte lidt og rettede sig op, så hun stod ordenligt. Selvom hun var en alfa, var hun lille så man kunne godt se at han var en smule højere end hende. Heldigvis var hun stadig en smule højere end normale mennesker.

*Selvfølgelig vil jeg gøres til Alfa,* tænkte Josh og smilte. "Men jeg vil gøres fortjent til det, selvfølgelig." han betragtede Annika.
*Hvilke former for rangs er der i dit kobbel? Hvis der er nogle der er interessante, vil jeg gerne lytte en ekstra gang.* han viftede let med sin hale og rettede ørerne op. Han rykkede lidt på sin snude, for at dufte en ekstra gang, om der stadig var spor efter vampyren. Nej - alt var forsvundet. *Pokkers ...* mumlede han over det. Han var frustreret og ville virkelig gerne have fundet den vampyr.