Aften. Alene. - Nicolas.

Dato :: IRl.
Årstid :: Sommer. (:
Dag :: Det er Søndag.
Vejr :: Vejret er skam bare en smule normalt.
Sted :: Det er nederst i et hjørne af Cafeen i Forks.
Tid :: Tidsopunktet er ca. 19..
Omgivelser :: Omgivelserne er skam bare nogle folk der er til stede og derudover invateret.

Christence havde siddet ovre i et hjørne af cafeén det meste af aftenen. Tidligere havde hun været oppe og hente en skål suppe, hun spiste ikke specielt meget, men det ændrede intet. Uanset hvor meget eller lidt hun spiste, blev hun ved med at have samme tykkelse, pga. hendes varulv ting. Hun sukkede svagt, nu stod en urørt chokolade muffin foran hende, men af en eller anden grund, ville hun bare ikke spise den. Hun var fordybet i tanker og hendes blik var sløret og køligt, som altid. Dog bag facaden, følte hun sig som en lille pige der kunne krøbe i fosterstilling. Hun manglede kærlighed, men turde ikke lade folk komme indtil hendes kerne. Det var for farligt, hun var for bange for at blive skuffet og såret endnu engang. Hun krøb stille samme, trak benene indtil sig. Denne aften sad hun kun iført en løs top, i rød.. Man kunne svagt skimte den sorte BH, hvis man kiggede på hende i mere end et sekund, derudover nogle løse bukser, samt sine slidte converse, som stod på ulvet. De var meget slidte. "Alle hader mig .. Og det er din skyld," sagde hun stille. Hendes hud var anderldes og det var hendes fars skyld. HUn lignede ikke de andre fra reservatet, men mere en almindelig pige fra Forks.

Nicolas kom stille gående ind på caféen. han var i ført mørke cowboy bukser, en lysegrå tshirt som en gang havde været hvid, men pga af hans arbejde havde vaskemaskinen til sidst kun kunne få den til at blive lysegrå. En sorte læder jakke og sorte converse. Hans mørke hår var rodet som altid, og da han kiggede sig omkring i caféen rodede han lidt mere i det. der var nogle få mennesker. Han lagde specielt mærke til en pige henne i hjørnet. Han bestragtede hende kort inden han gik op i baren og bestilte en øl. som han betalte for og satte sig i nærheden af pigen.

Hun lagde ikke mærke til så meget, før en fyr satte sig i hendes nærhed.. Faktisk tæt på hendes bord, hun spejdede kort hen mod ham og bed sig tænkende i læben, skulle hun hilse, eller lade vær? Hun valgte at den sidste mulighed, var den bedste. Han kunne vel komme til hende, hvis det var. Hun smilede let for sig selv, et smalt smil på de tynde rosa læber, mens hun sendte ham et skjult blik, pludselig fangede han hendes opmærksomhed, men hun sagde stadig intet.

Han betragtede hende i lidt tid endnu, inden han til sidst rejste sig op, og gik hen til hende.
"Hej." Sagde han venligt, og smilte skævt til hende.
"Må man sætte sig her?" Han gjorde en gestus mod den tomme stol, der stod ved bordet, med sin øl i den ene hånd. Han synes hun så lidt trist ud, så han ville gerne muntre hende op, hvis det var muligt.

Hun bed sig svagt i læben, da han rejste sig og gik hen til hende. Hun smilede svagt.. Et smil der bare automatisk var på hendes læber. "Hey," hilste hun med den sædvanlige savge kølige tone, men på en måde var den forminsket fordi det var ham. Underligt.. Det plejede at være værre overfor fremmede, men der var noget ved den fyr der, som havde fanget hende opmærksomhed. Hun kneb tænkende øjnene sammen, hvorefter hun trak stolen ud for ham. "Værs'go.. Sit," sagde hun så med et lille smil på sine læber. Hun tog en lille bid af sin muffin, mens hun skjult kiggede hen imod ham.