Skovens Egern Ö

Gæst

Victoria så på drengen igen og studerede ham, "jeg kender ham lidt, jeg har mødt ham i Drama timen, men han sagde ikke så meget til mig, men han er lidt uhyggelig" hviskede hun og så på Nonec igen

Gæst

"Syns, jeg også." grinede han tonløst. "Jeg har godt nok ikke været på skolen endnu... Vi er ikke direkte flyttet herover endnu... Det er ikke sikkert at vi skal blive her, mener jeg." mumlede han, helt blandet sammen.

Gæst

Victoria så trist på Nonec, "bliver i her ikke?" og så ned i jorden

Gæst

"Hvis det stod til Jake, så rejste vi til Hawaii, til hans kæreste." grinede Nonec. Men han så så også trist ud. "Hvis vi rejser, bliver det i næste uge." Han flyttede vægten fra ene fod til den anden, og prøvede at komme i øjnkontakt med hende.

Gæst

Victoria så stadig ned i jorden, "men jeg vil ikke have du rejser, jeg har jo næsten lige mødt dig" mumlede hun og så endelig på Nonec og fangede hans øjne

Gæst

Han holdt hendes blik fast. "Derfor er det godt at jeg rejser. Vi kan ikke have at jeg rejser når vi er blevet venner, vel?" han lød iskold, og hans øjne glødede, magisk.

Gæst

Victoria så uforstående på ham, "jeg synes det lyder som om du prøver at sige at du hader mig" svarede hun stille og så trist ned i jorden igen

Gæst

han tog pludselig hårdt om hendes skuldere. "Jeg hader dig ikke, Vic." råbte han.

Gæst

Victoria så overrasket på ham og plantede hendes hænder på hans kinder, "okay jeg har fattet det" svarede hun og smilede og tog så hendes hænder tilbage til kroppen

Gæst

Han knugede hårdt om hende. "Du må ikke sige sådan noget." sagde han og smilede, nu normalt til hende.

Gæst

"Undskyld, jeg hader bare når folk siger farvel" svarede hun og fik tårer i øjnene men tørte dem hurtigt væk

Gæst

"Jeg forsvinder ikke endnu." svarede han og smilede til hende. "Og du skal ikke græde. Du finder sikkert en anden idiot, en dag." drillede han.

Gæst

Duncan havde fulgt det hele, på afstand..
hans øjne, klare og kolde blå, hvilede på dem.
klamt.. tænkte han..

Gæst

Victoria smågrinte, og klaskede ham blidt på kinden, "du er ikke nogen idiot" smilede hun

Gæst

"Nej, nej... Men det er du." drilede han og løb væk, for at undgå det slag, der muligtvis ville komme. "Fang mig hvis du kan!" råbte han efter hende og lo.

Gæst

Duncan så på dem.
*Jaa.. fang ham!* tænkte han og skævede til gadekrydset
'løb små bæster!
han kiggede igen på Gadekrydset!

Gæst

Victoria så måbende på Nonec og løb efter ham, "Hey det er snyd jeg har kjole på!" råbte hun grinende og randte efter Nonec

Gæst

Han lo og løb tilbage mod hende, og væltede hende. "Haha, så kan du lære det." lo han og kildede hende.

Gæst

Victoria lå og grinte da hun blev væltet og Nonec begyndte at kilde hende, hun prøvede at kilde igen, men det lykkes ikke så godt

Gæst

Duncan rullede med øjnene.
Dog var de kommet et stykke væk fra ham og gade krydset.
Hvilket kun var godt..
Han forstod dog ikke disse afkom er Mennesker.
Hvis, som mennesker selv så selvglade, som da var, sagde at de var de klogeste mennesker,
Var disse to ikke med på den liste..

Gæst

Han stoppede for at puste, og give hende en chance. Han havde helt glemt at han burde være ked af at de var rejst til Forks, og at de måske skulle rejse tilbage, den næste uge.

Gæst

Victoria rejste sig halvt op og smilede til Nonec og klaskede ham blidt på hovedet, "sådan, der fik jeg dig" smågrinte hun

Gæst

"Ha, ha, ha." grinede han, let ironisk, og tog fat i hendes hænder, og lavdede cirkler med dem. "Du skal skam ikke så mig igen." lo han, og nussede hendes ansigt med sine næse.

Gæst

Duncan rankede sig og så kort på dem..
en smule mere og det ville passe ham fint.
Så stærk, kunne et gadekryds jo ikke være
- og især ikke en Pige som hende, som ikke lavde andet end at kæle for menneskerne!

Gæst

Nonec, så sig hurtigt omkring. Han havde lige hørt noget oppe i træerne.

Gæst

Victoria blev lidt overrasket over at han var så tæt på, men ville ikke lave en pludselig bevægelse som ville skræmme ham, hun sad bare og så smilende på ham

Gæst

//Undskyld Duncan, men hvis du så meget prøver at gøre mig til vampyr, så hopper jeg altså ud at emnet for jeg vil ikke være vampyr, jeg vil helst forblive menneske^^mange tak//

Gæst

// det havde jeg heller ikke tænkt på xD
men godt du siger det alligevel //

Gæst

Uden besvær skubbede han hende om så hun lå nederst. Han lagde sig på siden og så på hende, og kildede hende på halsen.

Gæst

//Okay tak^^ så kan vi skrive vidre nu heh XD//

Victoria lå bare og smågrinte, hun ville ikke sige noget der kunne ødelægge det, for hun havde aldrig oplevet sådan noget før

Gæst

Duncan rykkede sig længere væk fra dem.
Det eneste som interesserede ham var Gadekrydset, som vist var ude for pædagoisk rækkevigde!
han så på hende. Hun lignede ikke en varulv, men den klamme lugt og den yderst ynkelige personlighed, overbeviste ham om at hun var.

// yes Ma'am xD //

Gæst

Han rykkede tættere på, og nussede på hendes ryg. "Dejligt?" spurgte han, og smilede varmt til hende.

Gæst

Victoria smilede flovt til Nonec, "jeg har aldrig prøvet det her før, men det føles dejligt" svarede hun og smågrinte

Gæst

Han rødmede, og så på hende, og smågrinte så selv, kejtet. "Jamen det lyder da godt." han maserede videre.

Gæst

Victoria prikkede ham blidt på næsen, "du rødmer, det klær dig" drillede hun og smågrinte igen

Gæst

Duncan valgte at se væk..
- Tænk at mangle så meget hjerne?
Han fnyste lavt,
deres måde at opføre sig på mindede ham om en som stod, 2 meter væk!
- Den fjollede, umenneskelig latterlige væsen af en køter!
- tænk at nogen virkelig kunne synke så dybt!

Gæst

Han rødmede endnu dybere. "Ha, ha, ha. Du er da også ret sød, når du rødmer." grinede han.

Gæst

Victoria rystede på hovedet, "nej jeg ligner en tomat når jeg rødmer, det er ikke lige det drengene falder for" drillede hun og grinte

Gæst

* den dreng, gør tydeligvis!* Tænkte han stumt.
Varulven stod blot, hvilket gjorde Duncans tanker om disse køtere sande..
de var komplet hjernedumme..

Gæst

"Jeg gør." svarede han og smilede

Gæst

Victoria så overrasket på ham og smilede, "det var da en" drillede hun og lagde sig om på ryggen så hun kunne se himlen og smågrinte stadig stille

Gæst

Duncan lænede sig op af et træ.
Hans klare øjne, var rettet ud i luften.

Gæst

Nonec, så også, ligeop i luften, op på de store blade over dem.

Gæst

Victoria løftede den ene hånd op i luften, "jeg har aldrig haft et forhold, jeg var for bange til at binde mig, hvis nu jeg blev såret" sagde hun stille

Gæst

Duncan opgav at følge deres snak..
det var simpel hen for plat.
Det rene møg faktisk!
Men omvendt var det jo det mennesker var..
så det passede faktisk godt sammen!

Gæst

"Hmm... Jeg kan ikke, for jeg kan ikke vælge..." mumlede han og smilede mat.

Gæst

Victoria nikkede, og sukkede, "jeg ved det, jeg vil heler ikk tvinge dig til noget" smilede hun svagt og så på Nonec

Gæst

* sikke nogen store farlige problemer, der er tale om der!*
Tænkte Duncan ironisk..
Han så op, og stillede sig under et træ!

Gæst

Han smilede varmt til hende, og så op igen.

Gæst

Victorias smil forsvandt igen og hun så op på himlen, "hvordan er hende cecilie?" spurgte hun og kiggede stadig på himlen

» Egern! Ö
» skovens stille lyde
» skovens stilhed
» Skovens kulde og stilhed!
» Skovens stilhed.

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]