Endelig lidt fred, men alligevel lidt ensomt

Taron rystede bare kort på hovedet og grinte svagt, selvom hun allerede var begyndt at løbe, så gav han hende et forspring.
Han viste at han sagtens ville kunne indhente hende, da han jo var fysisk stærk og havde en rart god hurtighed og udholdenhed, fordi han var varulv. Taron blev så enig med sig selv at hun havde fået sit forspring og satte så selv i løb. Allerede på ingen tid var han næsten nået op til hende, " du kommer ikke først, det sørger jeg for" råbtehan drillende efter hende og løb hurtigt videre. Han levede for farten, han elskede den selv i menneskeform, han kom så op ved siden af hende og blinkede drillende til hende og fik så endelig indhentet hende med et grin, selvf for at drille hende.

Da han indhendtede hende grinte hun. "Du er godt nok hurtig" sagde hun og smilte.
Hun var selv den hurtigest i sin gamle klasse også af drengen, selvom de ikke var meget for at indrømme det.
Hun satte farten op, men ligemeget hvad kunne hun ikke løbe hurtigere end ham. Hun var løbet ud mod vandet,
og da hun kunne mærke det kolde vand på sine fødder standsede hun. "Det er koldt" sagde hun og hoppede lidt rundt,
men begyndte at gå længere ud i vandet. Efterhånden gik det hende til hofterne. "Det er virkelig koldt" råbte hun til ham med et smil.

Taron var allerede sprunget på hovedet i vandet, da hun kom hen til det med fødderne.
Han kom op til overfladen og lagde sig på ryggen i vandet med hænderne bag hovedet og så smilende på hende, " orh din tøse tøs, det er da dejligt, du kan jo altid gå op igen" drillede han hende grinene og lukkede kort øjnene, men så så smilende og samtidig udfordrende på hende og grinte lidt igen.

Elena rystede hurtigt på hovedet. "Nej jeg går ikke op" sagde hun smilende.
Hun tog en dyb indåning og dykkede så under vandet. Det var rigtigt koldt og efter lidt kom hun
op til overfladen igen. Hun kørte hurtigt en hånd igennem håret og svømmede hen til ham.
Hun formede hænderne som en skål og kastede vand på ham med og grinte lidt. "Jeg er ikke nogen tøse tøs" sagde hun drillende og smilte til ham.

Tron grinte da hun sprøjtede vand på ham og dykkede hurtigt ned under vandet.
Han kom så op igen, næsten lige med det samme og var nu foran hende og smilte skævt, " hvis du ikke er en tøse tøs, hvd er du så?" spurgte han drillende og begav sig derefter til at svømme i ring om hende og smilte imens han gjorde det, for han fandt det rart morsomt.

Elena så om efter ham da han dykkede og grinte da han kom op igen.
"Jeg er alt andet end en tøse tøs" sagde hun i samme drillende tone.
"Og fordi du kaldt mig det skal du straffes" sagde hun og smilte.
Hun kastede sig hen i mod ham og ville skubbe ham under vandet. Hun fik ikke fat i ham og røg selv under
vandet, men kom hurtigt op igen. "Okay den tæller ikke" sagde hun og kastede sig efter ham igen.

Taron grinte og lavede for sjov et bange ansigts udtryk og grinte så igen.
"Ej hvor bliver jeg bare bange" drillede han grinende og blinkede hurtigt til hende, første gang hun kastede sig imod ham, grinte han og lagde hovedet lidt på skrå, " jamen det var da flot" drillede han og grinte igen. Han tog fat i hende da hun kastede sig imod ham igen og sendte hende et drilsk blik. Taron løftede hende så op på skulderen, så hendes mave lå ned mod den og holdte sin hånd på hendes ryg og begyndte så at svømme rundt, " sikke dog en underlig fangst jeg fik der" drillede han og grinte igen.

Elena kunne hellere ikke lade være med at drille.
Men da han løftede hende op skreg hun, men derefter grinte hun også.
"Den tæller hellere ikke denne gang" sagde hun da hun skulle havde en lille pause fra at grine.
"jeg skal nok få fat i dig på et tidspunkt" sagde hun. Hun mærkede at han stadig var varm selvom de var i
det kolde vand. Hun nyd faktisk at være så tæt på ham. Hun kunne rigtigt mærke varmen fra ham.

Taron grinte og lagde hovedet lidt på skrå fordi hun skreg, men ellers smilte han skævt.
"Nej nej, og næste gang heller ikke og næste gang igen" drillede han og grinte igen.
"I dine drømme Elena, i dine drømme" drillede han smilende og svømmede roligt videre med hende på skulderen. Selvom de lige havde løbet spurt og nu fjolede rundt i vandet, så var der slet ikke nogen tegn på udmattelse hos ham eller at han var forpustet. Taron stoppede så med at svømme og grinte svagt, " vil du ned?" spurgte han og smilte stadig.

Hun grinte lidt. "Det gør jeg også. Jeg drømmer om at ligge dig ned" sagde hun drillede og grinte.
"Og ja tak jeg vil gerne ned" sagde hun venligt og smilte. Hun grinte stadig af hendes
sætning der kunne have dobbelt betydning og ville gerne se hans ansigt da hun sagde det.
Elena var blevet forpustet, men hun var jo heller ikke varulv.

Taron grinte af begge ting hun sagde og satte hende derefter roligt ned i vandet igen og smilte skævt til hende.
"Jeg tog dig op på skulderen, for at du ikke skulle drukne eller komme til skade" drillede han grinene og svømmede baglæns lidt væk fra hende og blinkede hurtigt til hende igen. Han fandt det lidt ærgeligt at Elena ikke måtte vide sandheden om hans hurtighed og udholdenhed, men sådan var reglerne jo. Han sukkede lydløst, men smilte så igen.

Elena smilte til ham. "Tror du jeg er så hjælpløs" spurgte hun og lod som om hun var fornærmet.
Hun kunne lige nå den sten der var under hende og derfor behøvede hun ikke at svømme.
Elena smilte til ham. "Du er faktisk ret sød" sagde hun og smilte til ham igen.

Taron smilte svagt og trak lidt på den ene skulder, " man ved jo aldrig med jer tøser" drillede han og grinte svagt.
Fordi han var så høj, så kunne han nå bunden og stå helt lige, men begge fødder og han så smilende på hende.
Men hans ansigt blev dog overrasket at se på og han smilte svagt, " jamen mange tak, og i lige måde" sagde han og smile igen.

"Jamen så er jeg ikke en helt almindelig tøs, for jeg kan nemt klare mig selv" sagde hun stadig drillende.
Elena så smilende på ham. "tak" sagde hun og dykkede ned under vandet igen. Hun havde en barnlig
tanke. Hun ville lige se hvor længe hun kunne holde vejret. Hun var ikke så god til det,
men hun var ret stolt over hendes tideligere rekord, som var på ca 20 sekunder.

//Skal logge.. Vi skrives x3//

Taron lagde hovedet lidt på skrå og grinte svagt, " jeg tror ikke du er den eneste som siger det" drillede han og smilte igen.
Han nikkede kort og så smilende efter hende da hun dykkede under vandet, han synes ikke hendes tanke var barnlig, det var meget sjovt at finde ud af om man havde gode lunger eller ej, og ventede tålmodigt på at hun skulle komme på igen.

//Okay.. jep vi skrives xD//

Elena ville slå sin rekord, men hun var ikke særlig godt til at holde vejret og efter 22 sekunder måtte hun op efter luft.
Hun kørte en hånd i gennem det våde hår og smilte til ham. "Siger du at jeg er helt normal og kedelig som alle andre" grinte hun drillende. "Må jeg se hvor længe du kan holde vejret" spurgte hun venligt og sendte ham endnu et smil.
Elena svømmede hen til den sten, hun stod på før, så hun ikke behøvede at bruge sine sidste kræfter på at holde sig oppe.
Det kolde vand slog hurtigt luften ud af hende og hun havde lige løbet inden de var sprunget i vandet.

Taron smilte skævt og trak lidt på den ene skulder, og betragtede hende imens hun kørte en hånd gennem sit våde hår.
Han smilte dog stadig skævt, da hun spurgte ham, "hmm.. det kan jo være at du har noget andre piger ikke har" drillede han og grinte svagt igen. Taron nikkede så og trak vejret tungt, for at få luft hele vejen gennem sig og smilte så igen, " nu må vi se om jeg kan slå din" drillede han smilende og dykkede derefter ned under vandet, da han hurtigt havde fået suget en masse luft ned i lungerne. Han kunne sagtens nå bunden og selvom han ikke stod helt ret, men da han dykkede ned, satte han sig lidt på hug nede under vandetog holdte sit blik på Elena og talte sekunderne inde i hovedet.

Elena grinte lidt og da hun ikke var lige så høj som ham stod hun stadig på stenen.
Hun så efter ham nede i vandet, men det var forsløret for hendes øjne at se ham, så hun ville bare vente på
at han kom op igen. Hun var sikker på at han kunne holde vejret længere end hende og hun vendtede spændt på
at han skulle komme op igen.

Taron pustede nogen gange luft ud gennem munden, for at lave bobler som han synes var meget sjovt.
Han var under vandet i næsten 1 min, da han endelig kom op igen og så smilende på hende, " så.. slog jeg din" drillede han smilende og svømmede lidt hen til hende, så hun ikke skulle gå væk fra stenen, så hun i det mindste kunne have hovedet over vandet. For han havde jo ikke noget problem i at nå bunden.