Walking in the moon-light

Årstid: Vinter
Dato: 23. december
Dag: Onsdag
Vejr: Verden er pudret hvid, af den fine sne der har faldet hele natten
Omgivelser: Ingen
Tid: Om natten
Sted: Omegnen uden for Forks, på nogle stier og veje

Jake var ikke i sin ulveform, men trods det, kunne han stadig nemt holde varmen. Hans bare fødder lavede aftryk i sneen, og i aftrykkene kunne man se græsset. Hans varme smeltede sneen væk. Han var iført slidte shorts, der gik til knæet. De havde engang været et par bukser, men han havde klippet det meste af benene væk, så nu var de et par udmærkede shorts. Han havde intet på overkroppen, så alle hans muskler og hans tatovering, var frit synlige. Han var sikker på at hans næse ville advare ham, hvis der kom mennesker, så han kunne nå at skjule sig. Langt de fleste ville blive chokkeret over hans påklædning, når det sneede. Og han orkede ikke at finde på forklaringer.
Han havde hænderne begravet i bukselommerne, og hans mørke øjne lignede skygger.

Daniella kom gående i sin darkblue-farvede kjole.. Hendes sorte hår var sat op i en høj, og fyldig hestehale, som klædte hende.. Det fremhævede virkelig hendes smukke ansigt. Hun havde nøgne fødder, men mærkede det næppe. Det var så dejligt at træde i den bløde sne, som let knasede under hendes vægt. Hendes hvide marmor hud, matchede meget med sneen. Hendes kølige blik stirrede lige frem for sig, indtil en lugt af våd hund skar i hendes næse. Hun ænsede det næppe, men kiggede alligevel i den retning, hvor lugten kom fra. Dog uden at kunne se hvem det var. Og hun kunne ikke sætte ansigt på lugten endnu.

Jake's blik hævede sig fra jorden, og han så sig søgende omkring. Grunden til det, var den skærende, kolde lugt af en vampyr. I nærheden. Han var ikke nervøs, han kunne nemt klare en enkel vampyr hvis det stod til det. Han brød sig bare ikke om lugten, mildt sagt.
Den mindede ham om et eller andet. Eller en eller anden. Hvad, eller hvem, vidste han bare ikke endnu.
Han stoppede op, og stod bare stiv og fuldkommen stille, mens han ventede på at personen, eller blodsugeren ville komme til syne.

Daniellas mørke øjne stirrede lige frem for sig, da hun begyndte at gå fremad. Hun var dog så dumdristig. Hun hadede varulve, og alligevel skulle hun altid tjekke dem ud? hun rystede på hovedet af sig selv, men fortsatte med at gå igennem den kolde nat. Hun begyndte langsomt at kunne se vovsen. Hun hævede let et øjenbryn og åbnede sin mund en smule.. Hun kunne sagtens genkende ham, en smule.. Det var da ham i skoven? var han varulv? Hun kneb øjnene sammen så hun bedre kunne koncentrere sig om ham.. Hun stoppede langsomt op, og lagde sit hoved på skrå og betragtede ham på afstand.

Jake fik øje på pigen, og genkendte hende med det samme. Han gik næsten et skridt bagover, så chokkeret og overrasket blev han. Daniella! Var hun vampyr? Siden hvornår? Da han havde mødt hende i skoven dengang, for længe siden, havde hun helt sikkert været menneske. Han huskede, at hun var kommet til skade, og han havde forbundet hendes hånd. Det ville hun aldrig mere have brug for. Han bed tænderne sammen.
*Fucking blodsugere! Hvad helvede er der galt med dem!? Bider alt hvad der står stille 2 min.*

Hun lo let, over at se at han blev en smule chokeret af at se hende, i denne tilstand. Hun rystede let på hovedet.. De gulvtæpper, var da snart over det hele. Hun så et øjeblik på ham, som om at det var hans skyld at han var varulv.
Hun hævede let et øjenbryn mod ham og spurgte så høfligt så muligt "Chokerer det dig, at se mig, sådan? .."
Hun smilede falsk til ham, i håb om at han ikke gennemskuede at hun alligevel følte noget had mod ham.. Det var dog ikke
selve ham hun ikke kunne tage. Men hvad han var. Dog syntes hun godt at hun kunne være lidt høflig over for ham.
han havde trods alt hjulpet hende i skoven den gang.


//Pelsfrakke? 8D .. Mmh. Jeg blev lidt forvirret over din profil ^^ .. Hedder han Jake or not? x'3//

Jake himlede med øjnene.
"Nej nej. Jeg er vandt til at se mine venner blive forvandlet til blodsugende, levende lig!"
Han vrængede ad hende, og var godt klar over, at det sikkert ikke havde været hende selv der havde bedt om det. Men det forhindrede ham ikke i at føle et enormt raseri mod hende. Hvilket var unfair. Han hadede de vampyrer! Han hadede ikke Daniella som person, mere den... ting hun var blevet til!

//Jeg hedder Jacob, men alle kalder mig Jake xD//

//i orden. jeg besvare om lidt xD. Skal lige ud og lufte en vovse ^^//

//Helt i orden ^^ Men ved ikke om jeg kommer på mere i dag. Skal på arbejde om lidt, og så til sport i aften :/ Men vi ser xD

Hun syntes det var meget uforskammet af ham at han talte sådan til hende, efter hun havde prøvet at snakke høfligt til ham, alligevel lo hun bare af det.. Hvalpene var langt fra bedre end vampyrerne, efter hendes mening. Han burde bestemt ikke kalde hende et blodsugende lig. "Du skal ikke prøve på at fornærme mig, pelsfrakke." Sagde hun og hævede et øjenbryn.. "Du kan vel sagtens snakke pænt til mig, selvom vi ikke kan være venner?" sagde hun koldt til ham. Hun var blevet ret fornærmet over at blive kaldt et levende lig.. Hvad bildte han sig ind?

Jake trak vejret dybt, og fortrød hans vrede ord. Hun havde ret. Han kunne godt tale pænt til hende, selvom hun egentlig var hans bitre ærkefjende. Dødsfjende.
"Undskyld Daniella. Jeg blev bare overrasket." Han holdt sin stemmeføring høflig, og manede sig endda op til at sende hende et smil. Et ganske blegt et, ganske vist, men et smil var det da.
Det gjorde ham bare så ondt, at se på hende. Sidst han havde set hende, havde hun haft farve i kinderne, og farve i øjnene. (ikke rød eller sort.) Og hun havde duftet noget så godt. Han var hurtigt kommet til at holde af den unge pige, og nu... Nu var de fjender. Tanken gjorde ham trist til mode.

Hun rystede let på hovedet, af hans dumhed, men alligevel smilte gengældene og svagt.. Det var egentlig mærkeligt at varulve og vampyrer kunne hade hinanden på den måde.. Men det kunne da altid være at om et par hundrede år, gik vampyrer og varulve sammen og lo? .. Hun himlede med øjnene og kiggede fortsat på ham.. "Du blev overrasket? .. Havde du forventet at se mig som et skrøbeligt menneske igen?" sagde hun og bed sig i læben.. Hun drejede hovedet lidt og tog sig til næsen.. Stanken af våd hund, var ikke ret tilfredstillende. men hun vendte hurtigt hovedet mod ham igen og fjernede hånden fra hendes næse, da hun ikke ville virke for uhøflig.

Jake så trist på hende.
"Et skrøbeligt menneske.. Det er sådan du skal være! Vil du hellere være et mo..." Han stoppede sætningen, inden han nåede at kalde hende et monster. Det ville hun sikkert ikke tage så pænt.
Han så godt at hun tog sig til næsen, men han reagerede ikke på det. Han ville også allerhelst gøre det samme, men lod være. Han kunne godt holde lugten ud. Nogenlunde.

Hun hævede let et øjenbryn.. hvad skulle han til at kalde hende? et monster? en morder? Hun fugtede let sine læber og så bare på ham. Hun ville nok være et menneske hvis hun kunne få lov at vælge om. desuden havde hun ikke selv valgt dette liv. Men det var det eneste hun kunne være nu. hun havde ikke noget valg nu. "Selvfølgelig ville jeg hellere være et menneske." indrømmede hun. "Men det fungere da meget godt som vampyr?" sagde hun og skævede lidt rundt. ingen mennesker. godt. Hun måtte lige sikre sig at ingen mennesker hørte hende. Hun vendte derefter sit blik mod ham igen.

Jake så et kort øjeblik overrumplet ud. Det var tydeligt at dette ikke var hvad han havde forventet.
"Virkelig? Ville du hellere være et menneske?" Han ventede ikke på svar, men fortsatte bare.
"Det havde jeg ikke regnet med."
Det havde han virkelig ikke. Men på den anden side, kunne han heller ikke forestille sig, at den Daniella han engang kendte, ville nyde at dræbe.

Hun hævede let sit øjenbryn mod ham. "Der er nogle gode sider, ved at være vampyr, og der er dårlige sider." sagde hun og smilte skævt. "Men menneske livet, er det rigtige, efter min mening. det er det de fleste bliver født som." sagde hun og kørte yndefuldt en hånd op til sin fyldige hestehale. Hun ville gerne være menneske. Men der var også ting der gjorde at hun hellere ville være vampyr. for eksempel hendes kæreste, og hendes vampyr-venner. Og så den styrke man havde i sig som vampyr. Den var pragtfuld.

"Hvad er de gode sider?" Spurgte Jake sarkastisk. Han havde jo allerede på fornemmelsen hvad det var. Styrken, farten, skønheden.
"Ja, det er det." Han nikkede, og var enig med hende. Gudskelov var han da stadigvæk i live, selvom han var varulv. Han hjerte bankede stadig, og hans hud var stadig brun og varm. Og hans øjne, var mørkebrune og blide, som de altid havde været.

Hun lagde med et samme mærke til sarkasmen i hans stemme. Han vidste jo allerede svarende, så hun gad ikke spilde tid med at sidde og fortælle ham det, når han alligevel havde sagt det sarkastisk. Hun smilte skævt til ham. "Ville du ikke vælge, at blive menneske igen, hvis du fik muligheden?" spurgte hun og fugtede sine læber. Han var trods alt ikke en grim varulv.. Og han lignede i høj grad et menneske, faktisk. Det var nok derfor hun selv var blevet lidt overrasket over at han var varulv.

//Jeg er bange for din spade Daniella, så jeg skynder mig at svare!! xD//

Jake svarede ikke med det samme, men kiggede bare tænksomt ned i jorden.
"Hmmm.." Mumlede han stille. Ville han gerne være menneske igen? Han vidste det ikke helt.
"Jeg ved det ikke helt. Jeg har, gudskelov, ikke så overvældende instinkter som i har. Så jeg forstyrres ikke så meget af det i dagligdagen. Kun hvis jeg bliver vred selvfølgelig." Han bed sig i læben.

//Det ville jeg også være //

"Tja.. Varulve har vel også nogle fordele?" sagde hun og smilte skævt. Hun kom faktisk pænt ud af det med Jake, i forhold til alle andre varulve som hun bare farede i hovedet på hvis hun fik chancen. "Dog er jeg meget ked af at du er varulv. Det skuffede mig inderligt, at du var varulv." sukkede hun. Hendes sorte, kølige øjne hvilede på ham. Hendes kønne ansigt var meget nær sneens farve faktisk. det fik hende faktisk til at se meget smuk ud. hvor mærkeligt det end lød.

"Jo, der er mange fordele," svarede Jake. Farten, styrken, varmen og i det hele taget det faktum at kunne forvandle sig til ulv! Det var da vold-fedt!
Jake fnøs stille. Skuffede det hende? Det var intet imod de negative følelser han havde!
"Ja Dani, det skuffede også mig inderligt at du blev bidt. Du var meget kønnere med farve i kinderne, og varme øjne." Han så hende fast i øjnene.

Hun var egenlig ligeglad med at de havde fordele. De stank jo alligevel af helves til? Men alligevel smilte hun skævt til ham.
Da han sagde de ord som han sagde, og deres øjenkontakt, fik hun en eller anden underlig fornemmelse. De var vel lige skuffet over hinanden? "Der er ellers mange der har fortalt mig, at jeg er blevet meget kønnere. Og langt mere attraktiv" sagde hun og smilte skævt. Menneskene så vampyrene som attraktive. Men det gjorde varulvene selvfølgelig ikke. De syntes at menneskene var langt kønnere end vampyrene. Og selvfølgelig syntes vampyrene at menneskene var langt kønnere end varulvene.

Jake fnøs stille, og hans ånde lavede en lille dampsky foran hans ansigt.
"Langt kønnere?" Sagde han hånligt. "Men det er klart. Selvfølgelig synes vampyrerne og menneske at du er blevet langt kønnere. Men tro mig! Du finder ikke én varulv, der synes at du er blevet kønnere! Du var langt smukkere før!" Sagde han fast, og kiggede hende i øjnene.

Hun smilte skævt ved hans ord. Af en eller anden underlig grund, var hun virkelig skuffet over ham, og ville ønske at de stadig kunne have et venskab. Men på den anden side morede det hende faktisk at han var blevet så ked af at se hende som vampyr. Hun var lidt af en dæmon, ligesom alle andre vampyrer, og sådan nogle pelsfrakker skulle ikke kalde dem for grimme. Men de havde vel ret til at have deres mening, ligesom vampyrerne havde deres. "Måske ikke. Men jeg kan alligevel ikke bruge jer varulves meninger til en skid." sagde hun roligt og fugtede sine læber.
Hvor var han dog mærkelig? .. Men på en måde savnede hun faktisk at han smilede til hende. Kunne han ikke bare PRØVE at være glad på hendes vegne? Hun var jo glad for sit vampyr liv.

"Nej, det kan du ikke," svarede han roligt, og kiggede hende i øjnene. "Derfor satser jeg heller ikke på at du bliver ked af det jeg siger." Han smilede trist til hende, og tænkte på dengang hun var menneske. Hendes udseende som menneske, stod faktisk utydeligt i hans hukommelse, da det var så lang tid siden de havde snakket sammen. Men alligevel var han síkker på at hun var kønnere dengang.
Han ville ønske at han ærligt kunne sige at han synes hun var grim, men det var hun jo ikke. Godt nok var hun blevet ligbleg, og hendes øjne unaturlige, men man kom jo ikke udenom, at vampyr-pigerne var kønne. Men trods det, følte han sig kun tiltrukket af menneskepiger, og varulvepiger.

Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle svare til denne kommentar. Hendes blik vaklede lidt, og var en smule svømmende.
"Det er ikke min skyld at jeg er vampyr. Du får det til at lyde, som om at jeg selv har valgt det." sagde hun isende. Hun var blevet helt kold og klam indeni ved tanken om at hun ikke havde sit menneske liv længere. Hun skulle aldrig mere ældes, og aldrig mere føle sit hjerte. Hun sukkede. Hvorfor stod hun dog og snakkede med ham? hvorfor var hun ikke bare gået? .. De var for forskellige. De kunne ikke blive venner nu. De var nu tvunget til at gå hver sin vej.

"Undskyld," sagde Jake mildt, og trådte lidt nærmere hende. Han rakte en hånd ud mod hende, men fortrød så, og lod den falde ned langs hans side.

"Jeg ved godt, at du ikke selv har valgt det. Men.." Han bed sig i læben, og så indgående på hende. "Hvis du havde valget, ville du så ikke gerne være menneske igen?" Hans brune blik var intenst, da han kiggede hende i øjnene. Han ville have svar på det her. Et ærligt svar...

Mens han stod der, og ventede på svar, kunne han tydeligt høre sit eget hjerte, banke som det altid havde gjort, og gerne skulle blive ved med at gøre, i lang, lang tid. Han lyttede, og kunne høre at hun trak vejret. Men han kunne ikke høre hendes hjerte. Og det ville han aldrig mere komme til..

Hun stirrede fortsat på ham, da han rakte hånden frem mod hende. Hun blev faktisk glad for at han fortrød, og at de ikke behøvede at røre ved hinanden. Det var det sidste hun ville. Hun lyttede lydløst til hans ord og skævede bare mod hans læber, som let bevægede sig, mens han snakkede. Hun fugtede sine læber mens hun tænkte over sit svar.. "Jeg.. Mmh." sagde hun og kiggede væk fra ham. Hun ville ikke have øjenkontakt med ham nu. "Hvis jeg havde valget ville jeg sige nej.. Jeg ville fortsætte som vampyr. Medmindre at Tom og Claire også var mennesker. Jeg vil ikke kunne leve uden dem. Uden dem er mit liv forbandet. Kun med dem, ville jeg vælge menneskelivet." mumlede hun. Hvis Tom og Claire også blev mennesker, så ville hun takke ja. Så kunne hun tage hjem til sine forældre, som troede hun var død. De vidste intet om at hun levede, og at hun nu var vampyr. "Det ville være rart at kunne mærke sit hjerte, og vide at man faktisk har følelser." sukkede hun dybt.

Jake så på Daniella, med vantroen let at læse i blikket. Hvad var der galt med pigen? Udover at være blevet forvandlet til et monster, var hun så også blevet totalt hjernevasket?
"Du var ikke parat til at opgive dit miserable liv, medmindre din kæreste og din ven blev det samme?" Man kunne tydeligt høre på hans stemme, at han synes hun var langt ude.
Han nikkede langsomt.
"Ja!"