Do I see my best past walking rigbt there? - Chris

Tid*irl
Omgivelser*ikke specielt mange, de unge er taget til Seattle for at feste eller er hjemme hos hinanden
Sted*i byens centrum
Vejr*overskyet og køligt
På* http://i.cocoperez.com/wp-content/uploads/2011/09/lily-collins-asos-magazine-october-2011-issue-1.pbbig.jpg

Arya kom gående roligt igennem byen. hun havde et let smil over læben og de lyseblå kontaktlinser i hendes øjne lyste kraftigt blåt når hun gik under lampernes skær.
Hun sukkede let og følte at hendes liv var blevet mere lykkeligt efter Mizzars opdukken og deres følelser var kommet ud. hun smilte genert for sig selv og kiggede ned i jorden i det hun passerede et par der gik tur med deres hund.
Arya, tænkte på Chris, det gjorde hun hver dag. hun savnede hende så meget, og hun havde ikke set hende i ualmindelige tider! hvor længe vidste hun ikke, men for længe var det i hvert fald, hvis det skulle være rigtigt ville hun helst se Chris hver dag!
Arya bed sig let i læben, hun ville ikke være sammen med Mizzar eller gøre det officielt eller noget uden chris sagde god for det. Men Mizzar var allerede begyndt at snakke om et barn, og Arya havde følt sig umådelig lykkelig da han bare havde strejfet emnet om det.Men hun ville ike hvis ikke Chris ville have det, Arya ville Chris alt godt i verden, om det så betød at gemme sine følelser væk, så gjorde hun det gerne. Hendes venskab med Chris var det vigtigeste i hendes liv. Chris var som en søster for Arya,en søster som Arya forgudede og elskede over alt i verdenen.

Påklædning: http://s1.favim.com/orig/10/fashion-outfit-polyvore-Favim.com-174500.jpg + en læderjakke.

Chris havde det skønt. Hun havde hendes elskede Alexander, som hjalp hende med stadig at holde sin kærligheden til livet højt, trods alle de tab hun havde været ude for, de seneste to år. Hun havde både mistet Mizzar, hendes søster Cassie, og hendes allerbedste veninde, Arya. Nogle var døde, og nogle var forsvundet, og havde ikke kontaktet hende i lang tid. Chris var nok også svær at få fat i. For de meste tog hun mærkelige steder hen - enten alene eller med Alexander. Livet gik som det skulle, og Christabel var lykkelig med Alexander. Deres søn, Seth, var taget til Italien, for at arbejde for Volturien. De havde intet imod det, da de havde haft en god snak med Alec derinde, og han lovede at de respekterede deres søn. Hun slentrede langsomt hen over gaden, og så næsten helt menneskelig ud, hvis det ikke var for hendes skinnende, lange lokker og hendes kridhvide, glatte hud.

Chris lagde også mærke til parret der gik forbi med hendes hund. De så glade ud, og Christabel smilede over at hendes liv endelig gik godt, trods hun manglede sin bedste veninde, sin søster og gamle kæreste.

Chris skulle til at sætte sig på en bænk, idet hun kunne dufte en meget bekendt duft. Ingen andre havde denne her søde duft. Arya - eller Zafira, som hun hed sidste gang hun mødte hende. Hun kiggede op, og så den smukkeste kvinde og hendes yndlingsperson i hele verden; Arya.

Ary mærkede pludselig noget anderledes i luften og kiggede op..Luften omkring hende blev indhyldet af en hjemlig og rar duft hun ikke havde duftet i mange måneder. hun smilede bredt og havde øjne der glimtede af glæde. hvis hun var menneske ville der løbe perlelignende tårer ned over hendes kinder..men det gjorde der ikke."CHRISTABEL"råbte det højt og gik hurtigt over hende for så at løbe.Det hele i menneskefart på grund af parret der lige havde passeret Chris."Chris! er det dig?"spurgte hun for at være sikker, selvom hun allerede var sikker. hun smilede bredt og lykkeligt. Arya såhende ind i øjnene og smilede lykkeligttil hende med et smil som kun Chris kunne få frem, et helt specielt smil som kun var beregnet til hende.

Arya sprang nærmest på Chris og overfaldte hende i det så kaldte bigger hug.
Arya kunne slet ikke forstå dette. Hun troede Chris var forsvundet..rejst bort for altid med Seth og Alexander, væk fra Forks. Væk fra Arya. Hun smilede lykkeligt og bed sig så pludselig i læben..tanken Mizzar skød igennem hende og gav hende en dårlig samvittighed, men hvordan skulle hun dog kunne have snakket med Christabel om det når de ikke havde set hinanden i så lang tid?.
Arya knugede hårdt Chris ind til sig"Jeg har savnet dig Chris"sagde hun lavt og følte pludselig hvordan en manglende brik vendte tilbage og fuldendte næsten Arya.

Christabel hørte den klokkeklare lyd af Aryas stemme, der så smukt råbte hendes navn. Det var sjælendt at det lød smukt når folk råbte, men Arya formåede at gøre alt smukt. "ZAF!" råbte hun igen, med hendes egen klokkeklare stemme. Hun vidste ikke at Zaf igen havde skiftet tilbage til Arya. Men hun vidste at hun ville genkende hende anytime. "Årh Zaf, er du gal jeg har også savnet dig!" Hun var helt igennem overlykkelig nu. Der var intet der kunne ødelægge hendes dag. Nu havde hun både Alexander og Arya ved sin side, så kunne det da ikke gå alt andet end godt. Der var efterhånden gået et år siden sidst de havde set hinanden. Men Chris havde også været meget ude at rejse det seneste år, sammen med Alex - og nogle gange var de også ude og besøge Seth i Italien. "Hvor har du været i al den tid?" Hun smilede så stort hun overhovedet kunne. Zaf og Chris' venskab var blevet splittet mange gang, men de formåede altid at holde sammen. Præcis som de havde gjort lige fra starten.

Chris kunne også mærke at det hele faldte på plads. Hun elskede Zaf så utrolig højt, så derfor var det også så fantastisk at se hende igen. Hun slog armene om hende, og omfavnede hende, som hun aldrig nogensinde har omfavnet nogen før. Hvis Zaf havde været menneske, var hun død, pga kræfterne i krammet. Christabel havde bare lyst til at holde om hende i evigheder.

Arya kunne nærmest føle de usynlige tårer drive ned over hendes kinder. Det var Chris! Chris som råbte Aryas gamle navn. Arya knugede hårdt Chris ind til sig, dog ikke i al styrke da hun jo stadig var stærkere end Christa. Hun havde det som om hun aldrig ville give slip igen, hun havde ikke lyst, bange for at Christa ville forsvinde som røg mellem fingrene på hende, og det hele havde været en tankeillusion. Men hun vidste godt at dette ikke var en tankeillusion at det var virkeligt.At Christa virkelig var her og at de nu stod og omfavnede hinanden. Christa, Aryas bedsteveninde, var som hendes søster. Hun betød alt for Arya, virkelig.
"Jeg har været her, i Forks! også lidt rundt omkring, men ikke længere tid af gangen, kun i et par uger højest en måned har jeg afviget fra Forks...Hvor har DU været?"spurgte Arya hun lød såret over at Chris ikke havde været til at finde, men hendes glæde over at have fundet hende overskyggede det, for det var vigtigere for hende, Arya vidste at Chris havde haft det svært, ligesom Arya selv havde haft det svært.
Arya havde stadig armene om Chris men hev sig lidt væk og kiggede på hende med et stort bredt smil."Du er lige så smuk som du altid har været! Hvordan går det med mit elskede gudbarn?"spurgte Arya med et smil der viste hvor lykkelig hun var over dette møde. Hun havde altid været en smule misundelig på Christa over hendes overdådige smukhed. christa kunne bære alt og det var noget Arya misundede hende.
Hun lo let og glad og kyssede varmt Christa på kinden."Min søster!"sagde hun lavt

Christabel kunne næsten ikke lide være med at grine, så det gjorde hun. Hun grinede, og det lød som klokker der ringede ind til mørkets frembrud. "I Forks?" spurgte hun forundrede, og kiggede på Zaf der havde fjernet sig lidt. "Jeg har været rigtig meget ude og rejse med Alex og Seth.. Men vi har da også været en stor del af tiden her.." hun undrede sig over det, men kom frem til den konklusion at hun nok havde været i Forks når Arya var væk, og omvendt. "Men det er også lige meget", hun smilede til hendes bedste veninde, "det vigtigste er at vi begge er her.. sammen", det sidste ord, sagde hun med lettelse. Det var så lettende at hun havde fundet hendes elskede veninde. Hendes søster. Hendes sjæleven. I hendes tanker fnøs hun af sig selv, idet hun havde tænkt ordet sjæleven.. Vampyrer havde jo ikke nogen sjæl.
"Årh, skatter! Det er simpelthen så fantastisk at se dig igen! Seth savner dig også rigtig meget.." hun smilede stort, "og det gør jeg også!" Hun regnede også med at Alexander ville glæde sig over at se Arya, men han kendte hende ikke ligeså godt.

Hvis Chris stadig var et menneske, havde hun rødmet over Aryas kommentar til hendes udseende. Hun synes selv at hun var ret kikset.. hun opførte sig stadig som en teenager, men hun havde jo både, barn hus og kæreste. "Du er sgu da også en babe, Zaf!", hun smilede stort, og kiggede anerkendende op og ned af Arya.

Chris kyssede Arya tilbage og hviskede, "min søster".

Arya smilede glad. hun var virkelig glad for at se sin veninde igen, det var nok noget af det dejligeste hun havde oplevet længe, lige så dejligt som det med Mizzar, endnu engang fik hun en smule dårlig samvittighed..hun vidste at hun blev nødt til at fortælle Chris det! *Men ikke nu, senere! men i aften* tænkte hun og bed sig let i læben.
Hun smilede bredt da hun nævnte Seth"Jeg må lige komme og besøge jer..Imorgen eller en af de nærmeste dage. Er igang med at starte mit eget firma op"sagde hun med et bredt smil. Hun havde endelig fundet ud af hvad hun ville lave, hun ville designe tøj. hun havde flere århundrede års erfaring med mode, og hun forblev ungdommelig på det punkt, så mon ikke hun nok skulle kunne følge med."men ja det er det vigtigeste, at vi nu har fundet hinanden igen..Det er jo også rigtig svært i forks!"sagde hun og tænkte*tænk at jeg ikke har opfanget hendes duft..*.
Arya lo højt da Christa kaldte hende en babe,"du er baben her"sagde hun med et smil og mente det, det kunne man tydeligt høre.

Stemmen i hendes hoved lød igen ringende højt og irriterende. Arya sukkede og følte sig trist, det ville ikke blive rart det her, men Chris havde en familie nu..Noget Arya længtes efter. Hun havde fundet en mand som kunne give hende det, en mand som Chris ikke ville blive glad for at høre om."Christabel..Der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig.."sagde hun roligt og kiggede på hende med øjne der var ærlige"Vær venlig ikke at sige noget før jeg har snakket ud. Og lov mig at du vil lytte til alt hvad jeg har at sige. Jeg elsker dig du er vigtigere for mig end noget andet, men jeg ved at dette måske vil tage hårdt på dig. Men jeg har fundet min lykke, den lykke som du har i Alex og Seth. Der er kun en ting der virkelig kan fjerne mig fra den lykke. Og.."Arya tøvede lidt og kiggede så direkte ind i Christas øjne."Og det er dig" fuldendte hun.
Arya tog Christas hånd og førte hende over til bænken. Hun satte sig ned og hev Christa ned ved siden af sig. Arya sad med fronten mod Christa og holdt øjenkontakten. Hun mente den ville være vigtig lige nu, så der ingen misforståelser ville komme i mellem dem.

"Ja, du bliver nødt til snart at komme. Så laver jeg en kop kaffe", hun smilede et internt smil. Hun vidste at Zaf kunne huske første gang de mødtes, lige så godt som hun selv kunne. Det var Chris der var gået ind på en café, hvor Arya havde siddet og drukket kaffe, hvor Chris havde undret sig over hvorfor en vampyr dog ville drikke kaffe. Det var et af hendes bedste minder, hun havde i den her by. I hendes liv som vampyr. Ja, faktisk et af de bedste minder hun nogensinde havde haft, lige meget om man snakkede om hendes liv som menneske eller vampyr.
"Uh, et firma? Hvad for et slags firma?" spurgte Chris nysgerrigt. Hun var oprigtigt interesseret i Zafs liv, især fordi de ikke havde set hinanden i hvad der føltes som evigheder.

Chris valgte ikke at tage diskussionen op, om hvorvidt hvem der var mest babe af dem, for hun vidste at Zaf ikke ville give sig, og det gav Chris heller ikke. Så hun valgte bare at ryste hovedet og smile af sin kære veninde.

Pludselig blev Arya alvorlig, og Chris blev pludselig bekymret. Ville hun nu tage til Volturien igen? Nej, for hun snakkede om lykke.. Mon hun var lykkelig over hendes nye firma? Chris anede ikke hvad Arya nu ville fortælle hende, men det var åbenbart ikke noget hun ville blive glad for. Hun prøvede på at sige noget, men Arya sagde at hun skulle lade hende tale ud. Chris kunne mærke en rystende fornemmelse inden i. Hun havde ikke lyst til at vide det, hvis det var noget hun ville blive sur over.. Eller ked af det over. Chris blev helt panisk, men som den vampyr hun var, viste hun ikke andet, end at hendes øjne udstrålede nysgerrighed.

Arya trak hende med over på bænken, men Chris kunne ikke forstå hvordan hun skulle kunne ødelægge Aryas nyfunde lykke? Eller hvorfor i alverden Arya ville tro at Chris havde lyst til at ødelægge hendes lykke. Chris var ved at bruse over af nysgerrighed og bekymring.

Arya lo højt og inderligt”Ja jeg kommer snart forbi! Meget snart!”smilede hun, det var ikke et tomt løfte det var et løfte der var mere ægte end noget kunne blive.
Arya ville aldrig glemme den dag Chrissta og hende havde mødt hinanden for første gang på caféen i Forks. Det havde været en af Arya’s lykkeligste dage i hele hendes liv.
Hun smilede bredt da Christa spurgte ind til firma’et..”Et tøj firma, jeg vil designe tøj, mærket hedder Arya Islanzadi, logoet er AI. Sommer kollektionen kommer i det italienske Vogue..Så jeg har fået en god start med firmaet”sagde hun glad og med et bredt smil.
Hun havde købt en mindre skyskraber og alle etagerne var allerede i fuld brug, det var jo ikke bare tøjet der skulle laves. Man skulle have et sted for tegnerne, et sted for syerskerne(det var nemlig håndlavet tøj) et sted for bogholderne, bosserne,(hvor Arya gik ind under) et sted for…ja alle! Så en bygning på omkring de 20 etager var nu fyldt ud, men Arya’s firma havde også braget igennem utrolig hurtigt og blevet berømt, men hun havde jo også kontakterne

Arya lo let da Christa valgte at opgive, hun hold selv inde, for hun ville ikke køre videre med det, den diskussion ville komme igen, det vidste hun, for dette var ikke deres første, så hvorfor ikke dele diskussionen op i bider?

Arya sukkede dybt og bed sig hårdt i underlæben..hvordan skulle hun dog få det sagt?”Christabel..jeg..Jeg har fundet..eller rettere sagt fået manden som jeg elsker, jeg har altid elsket ham, men jeg valgte på det tidspunkt at være hans ven, og vælge en anden..lade dig få ham.. Men.. Jeg elsker ham virkelig..”Arya kiggede ned i jorden. Det var så hårdt for hende at sige dette, hun følte det som om hun stjal Chris’ kæreste”Jeg føler at jeg stjæler ham fra dig..”hun lød som en der næsten græd.” Men jeg elsker ham virkelig, det har jeg altid gjort..Christa..Jeg elsker Mizzar og.. Han elsker mig, og.. Vi har fundet sammen….”Så nu var det sagt, ordene tumlede ud over læberne på Arya, der var intet fortryllende magisk over disse ord, intet vampyrisk, intet andet end ord som kom lige fra hjertet og både smertede men også gav lykke.

"Et tøjfirma? Det lyder da mega spændende!", hun smilede stort, "jeg regner stærkt med at jeg får nogle gratis prøver?" hun blinkede til hende. "Men.. hvis det bliver kendt.. bliver der så ikke stillet spørgsmål ved at du lever forevigt?" spurgte hun skeptisk og kiggede på sin veninde. Hvis Volturien fandt ud af dette, ville de nok ikke syntes om det.

Christabel var helt stille, og forstod ikke rigtig hvad hun snakkede om. Hvad var der galt i at hun havde fundet manden hun elskede? Hun skulle lige til at smile, da hun hørte at hun var forelsket, men det smil forsvandt igen, lige så hurtigt som det var kommet. "Stjæler?" spurgte hun, men Zaf snakkede videre. Jeg elsker Mizzar, og han elsker mig.. Chris vidste godt at de begge holdte af hinanden. Men kun som venner. Men hvorfor snakkede Zaf i nutid? Mizzar var jo væk. Forsvundet. Vi har fundet sammen lød det så fra Zafira. Chris kunne ikke tro sine egne øre. Chris kiggede tomt ud i luften. Hvad var det Arya sagde til hende? Havde Mizzar overhovedet været forsvundet? Var det hele bare et set-up for at få Chris ud af billedet, så de to kunne være sammen. Chris anede ikke hvad hun skulle sige. Det var for meget for hende. Både det at hun har fundet ud af at Mizzar er i live, men også det at han var sammen med hendes bedste veninde. Arya og Mizzar. Mizzar og Arya. Tænk at de bare sådan var gået bag hendes ryg. Så Mizzar havde egentlig aldrig elsket hende? Havde han bare håbet på at Chris havde begået selvmord, grundet hendes depression? Hvad skulle hun dog sige til det? Det er okay? Det er okat at i er gået bag min ryg, og at du har taget min første rigtige kærlighed fra mig?

Selvfølgelig havde Chris, Alexander og Seth nu. Men det ændrede ikke på det de havde gjort mod hende. Alexander var manden i hendes liv nu. Men igen ændrede det ikke på de følelser hun havde haft for Mizzar, og den måde han bare forlod hende på uden så meget som at sige ét eneste ord. Chris rystede langsomt på hovedet. "Hvordan kunne du..", hun kiggede Zafira direkte i øjnene. Hun kunne ikke fatte at Arya påstod at være hendes bedste veninde. Chris tænkte ikke det mindste på alt det Arya havde sagt omkring hvor meget de elskede hinanden. Lige nu var Chris faktisk fuldstændig ligeglad.

Arya lo"selvfølgelig gør du da det"sagde hun med et let grin."ja jeg har fundet ud af noget midlertidigt for mig selv og derefter når min død bliver annonceret, så er der en anden der overtager, men det bliver hele tiden mig der står bagved det hele"sagde hun med et smil.

Arya sukkede, og lød ældre end nogensinde. hun kiggede på Chris med et hærget blik"jeg ville aldrig blive med ham uden du godkendte det..Du er som min søster og jeg vil ikke lade nogen gå i mellem os. hvis du ikke kan acceptere dette, så behøver du heller ikke."arya sagde det med en rolig stemme og prøvede at bevare roen i sindet.
Hun kiggede på Chris og rejste sig op."men jeg må videre, jeg kommer og besøger jer så snart jeg kan" hun smilede et bekymret let smil til chris og kyssede hende farvel på kinden.