Fuldmåne

Tid:23:34
Årstid:Vinter
Dato:20.12.09
Vejr:det har sneet hele dagen, men nu er skyerne forsvundet, og stjernerne glimter smukt på himlen, samt at månen
er hel
Sted:skoven, nær en bakketop

Tami løb rundt i sin ulve skikkelse. Hun havde stadig
ikke lært at styre sig endnu, så hun havde snart været
i ulve skikkelse i 2 uger. Hun var ved at være godt træt
af den, og menneskene inde i Forks, havde set hende vandre rastløst
rundt i skoven. De var bange for hende, det vidste hun. Selvom der
ikke var noget at være bange for. Hun nøs og satte sig op på bakketoppen
og kiggede op på stjernerne. Månen var lige over hendes hoved, eller det
lignede det

Påklædning: Bar overkrop, løbesko og sorte shorts

Jake kom gående i sin menneskeskikkelse, igennem skoven. Selvom han ikke var ulv, var hans lugtesans fortræffelig, så snart efter fangede han færten af en ulv. En varulv, vel at mærke. Han genkendte ikke duften, så besluttede sig for at tjekke den ud.
Han satte i løb afsted gennem skoven.

Tami skrabede lidt med foden og fik pludselig
færten af et menneske? nej varulv! Hun lyttede
efter den anden varulvs tanker, for at se hvem
personen var

Luckas var i sin sorte ulve skikkelse, da han kom ind for Tami's rækkevide. *Hej,* hilste han kort, og stoppede lidt op, for at se på den smukke måne. Sneen skinnede i hans sorte pels, og hans gyldne øjne glimtede imellem de tætte træer, hvor han prøvede at finde hunulven.

*Hej*Hendes "Stemme" var munter og hun rejste
sig op og kiggede sig omkring. Hun var en lidt lille
ulv, nok også pga. hendes højde som menneske.
Hun strakte sig let og gabte med så alle tænderne
skinnede truende

Luckas gigantiske skikkelse, ragede sig ret langt op over Tamie, da han standsede foran hende. Han hav hende et kærligt skub, som hilsen. *Mit navn er Luckas. Jeg er ny, her i Forks.*

Hun knurrede drillende tilbage, da hun ligeså
godt kunne opgive at skubbe ham igen*Hej
Luckas, jeg hedder Tamara og har boet her
hele mit liv. Jeg blev Varulv for 2 uger siden,
og har ikke lært at styre det helt endnu, så
jeg har faktisk været ulv i 2 uger nu*Tænkte hun.
Hendes tankegang var nogle gange meget forvirrende,
så hun vidste ike helt om han forstod hende

*2 uger?* udbrød han drillende. *Din eneboer! Hvorfor er du en varulv? På grund af dit stamtræ? Eller blev du forvandlet?* spurgte hun intresseret.

* Det har været igennem hele min slægt! Min far
har været det, min farfar, min oldefar! Jeg er den første
kvinde i min slægt*Tænkte hun og bed ham legende i øret
fordi at han havde drillet hende

Hans sorte pote bumpede blidt over hendes næse, for hun kunne ikke lide at blive drillet af små børn. Så drillede han bare tilbage. *Jeg er den første i min familie, men pludselig dukkede der bare tretten vampyrer op, i vores by, så jeg... PUFF, og så skulle jeg bare rede os, sammen med en masse små unger.*

Hun puffede blidt til hans ansigt med poten
*Tja men det måler sig ikke med hvor mange
vampyrer vi har i denne by! Det er en ren katastrofe!*
Tænkte hun og blinkede drillende til ham

*Wow! En katastrofe?? Okay, lad mig gætte... Femten? Tyve? Ikke mere end treogtyve, vel??* Han lød overlegen, men med en rungene tom tone, af rolighed.

*Jeg ved ikke hvor mange der er! Men der er
nok, til at der er for mange!*tænkte hun
*Men jeg tror der er over 30*tænkte hun
og kiggede på ham for at se hans reaktion

Ulven spærrede øjnene lidt mere op. *Wow, igen.* Den sorte ulv, smilede. *Aha, skal vi sige at jeg finder ud af det?? Det bliver min lektie, til næste uge.* Han smilede igen.

Hun grinede*Ja lad os sige, det! faktisk tror jeg
der er dobbelt så mange som jeg lige sagde*
Tænkte hun og lagde sig ned i sneen, hvor hendes
hvide ples matchede perfekt, selvom hendes ryg var
lysegrå. Hun kiggede op på ham og betragtede ham let

Han skubbede blidt til hende, og så lidt på hende. Hendes pels var smuk. Han ville gerne have set hende, når hun ikke var i ulve form. Hvis han havde været menneske, havde han rødmet. Det værste var, at hun kunne læse hans tanker.

Hun nappede ud efter ham og smilede
stille da hun hørte hans tanker hun
kiggede på ham med hovedet let på skrå,
hvilket så mega nuttet ud da hun var ulv

Ulven rakte tunge af hende, og overfaldt hende, for at tænke på noget andet. Der havde ikke været ret mange piger, så tæt på ham, siden han blev ulv. Og det blev han, da han var 11.

hun udstødte et hyl af overraskelse og nappede
ham blidt i øret imens han lå oven på hende

Hans snude skubbede blidt til hende, som et slags drilagtigt kærtegn.

hendes poter prøvede ihærdigt at skubbe ham
væk, selvom han vejede mere end det dobbelte
at hende. hun skubbede blidt til hans hoved med den
ene pote og hendes rav gyldne øjne skinnede glad

Han gjorde mine til at rejse sig, men pressede så lidt mere ned på hende, med en ond hylen.

Hun peb men nappede sig så fast i hans hals
uden at gøre det farligt, hun havde lagt poterne på
hans brystkasse og prøvede ihærdigt at skubbe ham
væk fra sig igen

Han slikkede hende i ansigtet, og hoppede tilbage, så de var ca. 100 meter fra hinaden. *Albue-plads*

Hun smilede og rejste sig op fra sneen og
rystede den ud af pelsen i mens hun strakte
sig*Har du overvejet at tabe dig lidt?*spurgte
hun drillende

*Jeg taber mig tit.* bed han drillende tilbage. *Hvad med dig selv? Måske skulle du træne noget mere?*

Hun fnøs*Jeg er stærkere end dig!
Jeg lader dig bare "vinde"!*Drillede
hun tilbage

*Wow!* Udbrød han drillende. *Det må du meget gerne bevise, frøkken.*

*hvad nu hvis jeg ike mener at du er det
værd at bevise det for?"drillede hun med
en smule udfordrende undertone

Han satte sig på numsen, og så på hende. *Jamen, så er jeg bare ikke så meget værd.* Han udstøtte en hostende lyd.

Hun udstødte en grinende lyd og
sprang på ham, så han væltede
*Aaauw, jeg er jo stærkere end
dig!*sagde hun

*Nu er du.* grinede han, og skubbede sin snude mod hendes.
Det var en kærlig bevægelse.

*Jaer, jeg er bare stærkere end dig*
hoverede hun selvtilfreds og lagde blidt
poten på hans snude imens hun kiggede
på ham med de ravgyldne øjne

Hans snude skubbede til hendes ansigt igen.
*Okay, så siger vi det..*
Hans øjne glimtede lidt.

Hun skubbede blidt igen med sin
egen snude"iiiikke skubbe, det er
ikke sødt*Drillede hun og lod som om
hun nu var fornærmet^^


//skal lige smutte i et lille øjeblik (;//

// Ses^^

*Det gør jeg altså*
Han slikkede hende hurtigt i ansigtet.
*Så trænger du også til en rengørring.*

Hun kiggede på ham med sammenknebne øjne
*Jeg er da renere end dig!*hun slikkede hurtigt
ham i hovedet

*Sikkert!* hylede han, og overfaldt hende, med en masse slik.

*Eeij*Hylede hun og lagde hovedet
på ham, gemte hovedet under poterne
for at afværge alle slikkene*Altså det er dig
der har mere brug for det end mig!*drillede
hun og slikkede ham

Han lagde hovedet på hendes behårede bryst.
*Du vinder!* sagde han, og lå så stille.

*Det gør jeg altid!*triumferede hun
og trak dybt vejret. Hun gled ned fra
ham og lagde sig ved siden af ham. Sneen
smeltede bort der hvor hun ramte jorden,
pga hende høje kropsvarme

Hans tunge sorte hoved, dumpede ned på hendes skuldre, med et tilfreds støn. Han elskede sne, og andre ulve. Sådan var det bare, en god kombination.

hun kastede sne i hovedet på ham
*dit hoved er tungt! knægt*hun puffede
lidt til ham

*Tøs* Drillede han, halvhjertet.
Han lød lidt træt.
Og det blev kun et ret let dask.

*Er man træt?*hun kiggede på ham
med de ravgyldne øjne og ventede
hans svar.

Ulven gabte mega, med sine store sylespidse tænder.
*Nej, selfølgelig ikke*

*nej det kan jeg godt se!*svarede
hun ironisk og lagde hovedet på de
krydsede poter

Han stak tungen ud af munden igen, og slikkede hende i hovedet.
*haha!* gabte han.

Hun kastede lidt mere sne i hovedet
på ham, og slikkede så hurtigt ham
i hovedet*haha selv*svarede hun
og smilede da hun så at han gabte
igen*jeg tror at den lille knægt er
træt*spandt hun drillende

*Okay, det er han vist?* mumlede han træt, og skubbede kærligt til hende. *Så ikk' drille mere vel??*