Den smukke fuldmåne

Tid~22.45
Sted~På en bakke, et par km. uden for Forks. Han sidder på en bænk, nær en klynge træer
Omgivelser~Ingen, endnu?
Vejr~Næsten skyfrit, fuldmåne og koldt
Årstid~Vinter
Dato~En eller anden dag i december
Dag~Fredag

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Mick sad med korslagte ben, og med sin sædvanlige blok i den ene hånd, og en blyant i den anden. Han tegnede fuldmånen, de smukke skyformationer, og træerne i baggrunden. Hans ånde lavede fine skyer i den kolde natteluft og hans fingre dansede hen over papiret, men ellers var der ingen bevægelser.

Chris havde været ude at jage lidt - kun dyr - og havde lugtet et menneske.
Hun var løbet hen til mennesket og stod nu og betragtede det, med hovedet på skrå.
*Det ser ud som om... som om han skriver et eller andet.. Eller tegner?* Hun kunne ikke rigtig se hvad han lavede, da han sad med ryggen til hende. Hun stod inde i skoven, og overvejede om hun skulle gå tættere på, men ville heller ikke afsløre sig. Hun elskede at betragte folk, når de var alene og havde deres kunstneriske sider udfoldet.

Mick bed sig i underlæben, uden at ligge mærke til det. Det gjorde han altid når han gjorde sig umage med et eller andet. Han tilføjede lidt sort hist og pist, og gned lidt med fingeren rundt omkring, og til sidst strakte han armene ud foran sig, og betragtede værket. Det var faktisk blevet ret godt, hvis han selv skulle sige det. Han smilede tilfredst, og fandt en ny side. Han så sig omkring efter noget at tegne. Han var virkelig i humør til det nu!

Hun kunne skimme lidt af tegningen, da han holdte den op foran sig. *Hvad er det han har tegnet?*, hun kunne ikke rigtig se det, da hun stadig stod langt væk. Hun lagde mærke til at han skiftede side, og pludselig stod hun lige bag ham, uden at trække vejret. Hun betragtede ham stadig med hovedet på skrå, og studerede den måde, han afslappet strøg blyanten over papiret.

Mick hverken hørte eller så hende, da hun jo ikke trak vejret. Han lænte sig lidt tilbage på bænken, og strøg sine hænder gennem sit hår, så det strittede igen.
Han strakte sine ben, og gabte. Gad vide hvad klokken egentlig var ved at være? Ligemeget, han gad egentlig ikke hjem. Han kunne ligeså godt være her, som i et mørkt, tomt hus.

Hun kunne tydeligt lugte hans dejlige menneske-duft, og smilte svagt, *Nej, Christabel! Du har lovet Ay og Mizz at du stopper med at æde mennesker!*, hun rystede svagt på hovedet for at få tanken væk.
Hun tænkte lidt frem og tilbage og diskuterede med sig selv inde i hovedet. Hun lukkede alt ude, og kom pludselig til at sige "Nej..", meget lavt, men højt nok at han kunne høre det..

Mick gispede stille, fløj op fra bænken, og hvirvlede rundt. Hans hjerte bankede så højt, at hun nærmest måtte kunne høre det, og adrenalinen dunkede gennem hans årer.
Han kunne slet ikke få et ord frem, stirrede bare på denne ukendte, gudesmukke pige, som havde stået bag ved bænken, lige bag ved ham.

Hun stod stadig med hovedet på skrå og betragtede ham med et svagt, undskyldende smil.
"Undskyld.. Det var ikke min mening at forskrække dig", sagde hun med en klangfuld, charmerende stemme, og kiggede roligt på ham, "Det er bare så.. fascinerende at se en kunster i den aller mægtigste proces af hans værk".

Han trak stadig vejret heftigt, men efterhånden begyndte han at slappe af.
"Jeg vidste ikke at jeg blev betragtet. Hvis jeg gjorde det, ville jeg helt sikkert ikke have kunnet tegne noget som helst." Han lænede sig frem på tåspidserne, og tog blokken i hånden. Han brød sig ikke om at folk så hans tegninger. De var ligsom for personlige. I hvert fald dem han tegnede i fritiden. Dem der blev tegnet til tegneserien, måtte folk hellere end gerne kigge på. Men.. det han tegnede i fritiden, det var hans tavse måde at kommunikere på. Han tegnede hans følelser, tanker og humør ned. Det havde han så ikke lige gjort i aften, men sådan plejede det at være.

Hun smilte imødekommende til ham, "Så var det da godt du ikke vidste jeg var her", hun lo svagt med sit blide grin.
Hun betragtede ham, da han tog blokken til sig, "Du behøver ikke at stoppe fordi jeg kommer.."; hun smilte stadig, og hentydede til blokken. Hun gik svævende over til bænken og satte sig foran ham, og kiggede roligt på ham.

Han kløede sig kort i håret.
"Jeg kan ikke koncentrere mig, når du er i nærheden." Indrømmede han. "Så jeg ligger den bare væk. Så kan vi snakke sammen." Han satte sig langsomt ved siden af hende, og betragtede hende ud af øjenkrogen. Gud hvor var hun dog smuk!

Hun smilte, "Undskyld jeg ødelagde din koncentration", hun prøvede at få øjenkontakt, og lænte sig afslappet tilbage.
"Nå.. Hvad hedder du så?", spurgte hun og smilte varmt til ham. Han kørte en hånd igennem, håret og rodede lidt i det.

"Det gør ikke noget." Sagde han hurtigt, og kiggede hende kort i øjnene. Hendes øjne var de smukkeste han nogensinde havde set.
"Ehmm. Mick.. Hvad med dig?" Han trak benene op under sig, og slyngede armene om sine ben.

Hun kiggede kærligt på ham, hun følte et eller andet sted at hun beskyttede ham, fra hende selv.
"Christabel.. Bach", hun smilte. Normalt ville hun række hånden frem - men normalt snakkede hun med vampyrer, og Mick ville sandsynligvis kunne mærke den umenneskelige kulde på hendes hånd.

"Det glæder mig at møde dig!" Sagde Mick, og kastede et hurtigt blik på hende igen. Han kunne slet ikke forstå, hvordan det var muligt, at være så helt igennem perfekt og fuldkommen..? Hun var nærmest.... magisk..
Han rystede let på hovedet, og forsøgte at koncentrere sig om noget andet. Det gik jo ikke, at sidde og glo uhæmmet på hende. Hvad mon hun ikke ville tænke..?

Hun smilte blidt varmt til ham, "I lige måde, Mick", hun nikkede som en hilsen og små-lo lidt da hun lagde mærke til at han så ud som om han ikke ville kigge på hende, "Er det virkelig så slemt?", spurgte hun blidt, og kiggede stadig på ham.

Han blev lidt rød i kinderne, og havde en klar fornemmelse af hvad hun snakkede om.
*Mick, din idiot* Tænkte han vredt.
"Øhhm.. Hvad mener du?" Spurgte han, stadig lidt rød i kinderne, og kiggede hende i øjnene.

Hun lo med sin specielle klang, "Siden du ikke tør kigge på mig?", hun kiggede stadig på ham med hovedet på skrå, og rettede så hovedet op, og kiggede ham kort i øjnene, men kiggede så på hans kinder, da hun så han rødmede.
*Rødme.. En hellig ting at blive fri for, men jeg ville meget hellere bare være menneske, og have små problemer som at rødme, istedet for store problemer som varulve, og blod*, hun sukkede lavt, men kiggede stadig på ham.