En lysning

Han bed sig let i læben og så lidt på hende før at han satte sig på jorden og så lidt på græsset.

Han så op på hende med et blik der var fuld af smerte og lidelse. Så lænede han sig pludselig frem og kyssede hende på halsen "Du er måske heller ikke så immun over for bid" mumlede han selvtilfreds og lo.

Han grinede og betragtede hende lettere betaget "Selvfølgelig tør jeg bide dig jeg tror bare ikke helt at sådan en yndig og sød pige som dig kan klare det" drillede han og hævede let det ene øjenbryn.

Han lagde armene om hende med et skævt smil "Jeg regner da ikke med at det er frivilligt?" spurgte han hende og lod en finger køre i cirkler på hendes ryg.

"Du var sikkert også dejlig før at du blev sådan her" svarede han med et lille smil og holdte hende blidt om nakken. Han så hende dybt i øjnene "Giver du ikke et kys smukke?" spurgte han så med et skævt smil.

Han smilede stort og lænede sit ansigt lidt frem "Jeg kan da også bare tage det selv så" truede han og holdte lidt fastere om hende.

Han kyssede blidt hendes finger "Hvorfor ikke smukke?" hviskede han med et lille smil og et varmt blik "Er lille Kayli bange for store og farlige Matt?" han blinkede drillende til hende.

hun rystede hurtigt på hovedet "lille farlige Kayli er forelsket i en anden fyr" hviskede hun og lag sit hovede på skrå "du er ikke farlig ikke engang tæt på" drillede hun og prikkede ham på næsen

Han smilede skævt og lavede en lav mumlende lyd "Og hvem er det så?" spurgte han med et hævet øjenbryn.

"Held og lykke med ham" sagde Matt med et skævt smil og lagde sig på ryggen.

"Jeg mindedes ikke at have sagt at jeg ikke vil have dig" sagde han med et drillende smil og så op på hende "Men fordi at det er dejligt at kysse" tilføjede han så.

Han smilede da hun prikede til hans læber "Jeg tror ikke at jeg kunne få mig selv til at binde en pige til mig på den måde at jeg ville være kærester med hende" sagde han så stille "I er frie sjæle og det vil jeg ikke spolere i noget så egoistisk som kærlighed..." en smertetrækning gik over hans ansigt.

"Har jeg såret dig?" spurgte han stille, og hans smil forsvandt en smule.

Han så op på hende med alvorlige øjne "Kayli du bliver nød til at forstå at jeg rent faktisk synes at alle piger er noget særligt.
Jeg synes de fortjener at føle sig særlige, og nogle gange ville jeg også ønske at jeg kunne slå mig ned sammen med en og så ikke tænke mere over det..." Han sukkede
"Men, for mig er kærlighed en egoistisk handling og ikke noget man bør tvinge ned over folk.
Jeg vil ikke have at en pige skal føle sig bundet til mig, med mindre hun virkelig gerne selv vil, og sådan en pige har jeg bare ikke fundet endnu.
Selvfølgelig kan jeg ikke sige at jeg er en smule selvisk i mine egne handlinger, for jeg er virkelig en kvindebedårer... Og der er bare nogle piger der trænger til at få afvide hvor smukke og fantastiske de er... Så får de et mindre crush på mig men det er ikke det store, og det går hurtigt over igen... Forstår du hvad jeg mener?" hans stemme var indtrængende og tryglede hende om at forstå.

Han smilede "Det kan du nok godt have ret i Kayli og... vil du høre sandheden?" han så på hende "Jeg er faktisk bare ond... Jeg kan ikke gøre for det, jeg er født med en ild i mig der brænder for at elske kvinder. Det er umuligt at modstå. Jeg ved det er svært for dig at forstå, det er også svært for mig at forstå, det er derfor jeg har bildt mig selv alt det der ind som jeg lige har fortalt dig" han tog fat om noget af hendes hår "Jeg har ikke mødt nogen endnu som jeg virkelig er faldet for, men når det sker ved jeg at jeg kan helt stoppe med at møde andre piger hvis det er det hun ville have..." Han bed sig i læben.

Matt trak på skuldrene "Så kald mig svag, men det ligger til familien... Min mor, min far, dem alle... " Han så væk ved tanken om hans familie og sorgen sås tydeligt i hans øjne. "Men du må endelig ikke tro at jeg ikke har prøvet alt, det er bare... for svært for mig at lade være..." Han sukkede "Men du behøber ikke at forstå det, det havde jeg forventet at du ville.. Men hvorfor at jeg bilder mig selv sådan noget ind? Jeg bryder mig ikke om tanken om at jeg er ond..."


//Må smutte nu, matematik laver desværre ikke sigselv ///

Han så væk og skammede sig en smule over sig selv "Kayli hvis du var født med den her ild brændende i blodet... ville du forstå det" det sidste hviskede han og han så op på hende igen "Jeg lover kun at behandle dig som en ven hvis der er en anden du er forelsket i" sagde han en smule højtidligt.

"Kayli..." sagde han stille "du ønsker ikke at have noget sammen med mig, jeg er ikke det værd.. Du hørte jo selv hvad jeg sagde... Jeg kan ikke holde hverken dig eller mig fanget i et forhold..." han smilede svagt.

Han satte sig op med et suk og så efter hende "Du havde haft det bedre hvis vi ikke havde mødtes" sagde han stille "Og jeg ville virkelig ønske at jeg efter den her snak bare kunne sige.. Ja du har ret Kayli, nu vil jeg forandre mig men... sådan fungerer det bare ikke" Han så ned i jorden "Tro mig, du er ikke den første pige der siger det her til mig."

"Hvad ville du gøre hvis jeg kunne?" spurgte han en smule bittert "Love mig at være min forevigt ligesom halvdelen af alle andre kvinder jeg har mødt?" han rejste sig og sparkede til græsset. Ind imellem føltes det som om at den passion han havde mere var en forbandelse. Ligesom hans mor havde sagt at det var.

Matt var med et foran hende på hug og så hende ind i øjnene med et brændede blik, ansigtet så tæt hendes at han kunne mærke hendes ånde. "Kayli, jeg prøver at gøre en ting rigtigt med dig, og opføre mig som om vi bare er venner, er det nu også forkert?" spurgte han indædt. Hvis han kunne græde ville han have gjort det lige nu. Forstod hun ikke hvad han sagde til hende?

Han blev fuldstændig overrumplet og anede ikke hvad han skulle gøre. Til sidst blev trangen til at gengælde det uovervindelig og han overgav sig til kysset med al sin lidenskab.

Matt så på hende med øjne der flammede af lidenskab "Der er intet at undskylde for" hviskede han hæst.

Han rystede på hovedet og tog en dyb indånding "Det bestemmer du selv Kayli... Jeg kan virkelig godt lide dig, du er.... virkelig sød, men..." han kunne næsten ikke fortælle hende hvad han var begyndt på.

Han rejste sig op og lagde armene om hende med et suk "Det må du aldrig tro min søde... Jeg tror faktisk bare at jeg er klar til at ligge det her ned... men desværre ikke for dig..." han bed sig i læben og ønskede i det samme at han kunne trække det tilbage.

Hun kunne mærke at hun blev stiv i kroppen hun vende sig så hurtigt om hun kunne og skubbede ham alt hvad hun kunne hen mod nogle træer mens hun træk vejret dybt hun så koldt på ham

Han blev overrasket over hendes pludselig bevægelse og røg direkte ind i et træ og efterlod et dybt mærke i det tykke træ. Han var med et på benene igen, trods smerten henne og fange hende tæt ind til sig. Han holdte hende stramt så hun ikke kunne gå nogle steder "Kayli hvis jeg kunne, havde jeg gjort alt om" hvæsede han "men nu står det ikke sådan til at jeg kan ændre på den jeg er, og det er jeg virkelig ked af at det skulle gå ud over dig, for jeg havde udviklet stærke føleser for dig efter noget tid hvis jeg ikke havde mødt Hayley"