Tilbage i helvede

Sted: Lyon
Tid: omkring 3 om natten
Årstid: Sommer
Vejr: Mørkt, men en smule lunt, fyldt med stjerner
påklædning: Sorte bukser og sin sorte læderjakke

Shin gik ned igennem gaderne af Lyon. Det var længe siden han havde været der, men han savnede det overhovedet ikke. Han gik forbi det hus han en gang havde boet i sammen med sine forældre. Det stod tomt, inden havde købte det. Men det var nok fordi at ingen havde sat det til salg. Han ejede nemlig det større hus foran ham. Den store port der skulle holde uvedkommende ud stod stadigvæk, men var en smule rusten. Shin sprakede til en sten der lå på vejen, men han kom til at hamre foden ned i jorden. Han bandede højlydt af sig selv. Han blev stående udenfor det store hus.

Kate kom gående hen af Lyons gader, hendes ansigt lå i dybe tænkende folder,
hun hadede sig selv for at tage her ned, og for at efterlade Shin i Forks, men der
var ikke noget hun kunne gøre, og hun skulle hjem til hendes fars begravelse, alt
andet ville være respektløs, hun havde taget toget til Lyon for nogle timer siden,
da hun trængte til luftforandrign, hun hadede dette sted som pæsten, men det ville
sikkert hjælpe at tage til Lyon, hvor Shins hus lå, der var så mange minder forsamlet
på det sted, måske ville det også fjerne hendes savn af ham.

Det var ret meget mørkt og kun de få lygtepæle lyste op.
Shin stod i skæret for den nærmeste.
Han så at der kom nogle gående ned af den anden ende af gaden
Han kunne dog ikke se hvem det var.
Han håbede ikke at det var nogle af de forfærdelige naboer.

Kate sparkede til en af de mange småsten, som af en eller anden grund altid lå på
vejen, hun kunne ikke la' hver med at grine, hvor var dette patetisk, hvorfor var
hun ogver hoved på vej over til hans hus, hun ville ikke finde ham, og huset ville
stå tomt og uberørt.
Hætten som havde dækket hendes ansigt gled af, da en brise strømmede mod hende,
og afslørede hendes betænksomme ansigt, hendes hår dansede let i vinden, i det hun
paserede gaden, først nu lagde hun mærke til den skikkelse, som også havde blikket rettet
mod det gamle hus, som engang havde haft den pænest facade i hele Lyon, det hus alle
misundede...
Kate kom ikke nærmere, hun havde altid hadet beboerne, men lugten mindede om Shin, hun
måtte virkelig se og lugte paranoia, Shin her, det nægtede hun at tro, et hul i den enrome hæk
som kun hende og Shi kendte til dukkede stille frem, hun smuttede ind af hullet og skød igennem haven,
ned til den lille bæk hvor deres gamle hule lå.

Shin var sikker på at det var Kate der gik ind i haven.
Han lo og smuttede selv ind i haven.
Han gik langsomt ned mod haven.
Den sidste varme der var i luften var ved at forvinde,
men om ikke særlig længe ville der komme noget nyt.
Vejret var altid dejligt. En ting han savnede ved stedet.
"Kate" kaldte han

Kate snurrede rundt, altså drømte hun, eller var det Shins stemme,
hun drejede rundt og kiggede søgende ud i mørket, et skævt smil
sad på hendes læbe, det var ham, kæft hvor havde hun savnet ham.
" Shin er det dig" spørgsmålet var helt unødvendigt, men aligevel,
hun ville lige være helt sikker.

Shin fik øje på Kate.
Han sprang hurtigt hen til hende og lagde armene om hende.
"Heej Kate" sagde han og gav hende et klem i krammet.
"Hvad laver du dog her" spurgte han overrasket.

Kate smilede jo det var Shin, i egen høje person,
han vidste da også lige hvornår han skulle komme.
HUn havde savnet ham mere end muligt var, der manglede
ligesom en del af ham når han ikke var der.
" Hmm min far skulle jo lægges i jorden i morgen " hendes
stemme lød en smule trist, men det var så nemt at man kunne
overhøre det " Hvad med dig, du er vel ikke kommer frivillig??"

Han så overrasket på hende.
"Det har jeg helt glemt. Det er jeg ked af" sagde han stille.
"jeg tænkte at jeg lige ville tilbage og se huset." sagde han og tog en stor sølv nøgle frem
"Jeg ved ikke om jeg skal sælge det, eller beholde det som sommerhus" sagde han og så på huset.
Det var måske meget stort af et sommerhus, men han kunne ikke rigtigt få sig selv til
at sælge det.

Kate kiggede frem og hendes blik var mild og venlig som
sædvanelig " Hmm det er okay, det værste er at jeg ikke har
det dårligt" hun kiggede ned i jorden, hun havde det af helvede til
det, men sandheden var, at det var mere Frankrig der skræmte hende
end at sætte hendes far i graven.
Hun kiggede på nøgle som Shin holdt i hånden, hvor havde de lavet mange
unoder i det hus, flere end hvad nødvendig var.
" Hmm hvad med at vi kigge ind" hendes stemme var rolig, men en snert af
deres gamle spion lege lå over hendes stemme.

"Lad os det" lo han.
han bukkede sig ned og lod som om han snigede sig hen mod huset.
Lige som når de var Prof og doc.
Han smilte til hende da han listede op af de mange trapper op til døren.
han satte nøglen i nøglehulet.
Da han åbnede døren kom et stort åbent rum med mange stilfulde møber.
Hans mor elskede at indrette det alt for store hus.

Kat kunne ikke la' hver med at slå en lille
latter op, et lille sus gik igennem hende,
det var flere år siden hun havde sat benene
her, sidst hun var her var nogle dage efter
Shin forsvinden, alt virkede underligt bekendt,
det var som om at træde ind i fortiden, alt stod
på deres vandte blik, som om Shins forældre kun
var til en fornem middag, akskebærerne var urørt
" SHin er du okay," Kats hånd strejfede hans skulder.

Shin mærkede hadet pumpe inden i sig.
Han knyttede hænderne sammen og lavede mærker i sin hånd.
Han bed tænderne sammen. Han hade det sted,
men på en måde var det anderledes, men alleligevel ikk.
Han lagde armen om Kate. Hun skulle nok hjælpe ham igennem det.
"jeg har det fint."

Kate selv måtte også sunke en klump, for ikke at løbe ud igen
godt nok var der mange minder herfra, men stedet gav hende
kvalme, bare den måde det var indrettet på, men det var vigtig
for Shin at hun var der.
Kate kiggede rundt i stuen, og tog ham i hånden, " Hvad med at vi
begynder på dit værelse??" hun tog hans hånd, måske var det nemmere
for ham at starte der.

Shin gav hendes hånd et lille klem.
Han trak hende tøvende med op af den store vindel trappe.
De gik hen af en lang bred gang. og den sidste dør
stod lidt op klem.
Han skubbede den langsomt op og døren knirkede.
Værelset var fyldt med masser af ting.
Masser af dyre ting.
Playstation og sådan ting.

Kate kiggede ind, det var ikke dette værelse hun mente,
det var værelset oppe under spærrerne i tårnet, som
de sparsomt havde møbleret, Kate trak ham med op
af døren, det var vidst på tide at de genså deres hule igen

Shin vidste at hun var på vej hen til deres hule
og han fulgte stille med.
"Nøj hvor jeg savner vores hule" hviskede han
Han turede ikke snakke normalt.

Kate skubbede forsigtigt lugen op til taget, Lyset skinnede
ind i gennem glastaget, og fik hende til at føle sig lille,
over i hjørnet var der som altid deres sædvanelige tæpper,
og puder, adskillige anders and blade lå og flød, det lignede at
de lige havde forladt den, og sådan føltes det osse, Kate var
hel ordløs og kiggede omkring sig...

Shin sattes gi ind mellem de mange puder.
Ha lagde sig ned og smilte roligt.
her kunne han slappe af og være sig selv.
"Hjem" sagde han stille.
Han følte sig helt lille igen, følte bare sig som doc N.

Kate satte sig i puderne og lagde hovedet
på Shins Skulder, deres efterladte blade lå
hvor de sidst havde lagt dem, de var vidst aldrig
blevet helt færdige med dem, eller skulle man sige
aldrig blevet færdig med genlæsningen.
" Tja.. er der noget bedre sted" hun smilte og kiggede
op på himlen, hvor stjernerne funklede så klart.

Shin drejede sig en smule og lagde en hånd på Kates hovedet.
"mmh" var det eneste han kunne sige
Han følte sig rigtigt godt til pas det sted.

Kate kiggede bare op på Shin, et lille smil
sad på hendes læber, endelig var han hjemme igen
endelig kunne han slappe af " Ja det er hjemme" hun
kiggede op i glasset, inden hun fremdrog et blad, støvet
lå som en hinde over det, men hun pustede det bare let væk.

Shin lo stille.
Han så på bladet.
"Hvad er det for et " spurgte han og smilte lidt.
Han savnede virkelig deres hule. Og self. deres hygge..

Kate kiggede på ham med et grin
" Det er vidst den hvor anders er brandmand, det
er jo hundrede år siden jeg har læst den" hun sendte
ham et skævt smil, hvor havde hun bare savnet dette,
at det bare var hende og Shin uden nogen andre.

Shin lo lidt
"Ja, men du kan den jo næsten udenad" jokkede han og prikkede til hende.
"Nøj hvor har jeg savnet det her" sagde han og kiggede op på stjernerne.

//Sorry skal logge//

Kate lagde sig med hovedet i Shins ansigt, selvfølgelig kunne hun
den unden ad, hvad regnede han hende for, det var jo deres onde
spion guide.
" Ja det er dejligt at være tilbage, nu mangler vi bare Mauda til at
komme råbende og bede os om at samle vores overtøj op" et skævt
smil sad siddende på deres læber, Maude havde været den mor ingen af dem
nogen sinde havde haft, men hun gik det svære bort en uge inden deres eksamner.

Han smilte stort.
Han så ud af loftvinduet. Alle stejerne funklede smukt? xD
Han kiggede på dem ligesom de gjorde da de var små.
De beroligede dem begge da de var mindre.
"Og ov vi havde vasket hænder" lo han da han tænkte tilbage.

Kates milde latter lød i rummet, det stod
så klart som var det igår " Og om vi havde
ryddet vores værelser" hun himlede med
øjnene, ingen af dem rørte deres værelse, de
havde stort set kun brugt træhytten hjemme ved
hende, og loftrummet ved Shin