Venter på Shin

Kate sendte ham et skullende blik
" Hun vil ikke snakke om det, men skal mødes med hende senere"

"OKay" sagde han
"Hvor skal i mødes" spurgte han stille og bed sig lidt i læben.

Kate kiggede stille frem " Hmm skal vi sige at min satelit kan sige mig hvor jeg finder hende " et skævt smil sad på hendes læber " Vi har noget vi skal diskutere" hun kiggede ud af vinduet, men det blev ikke før hun var færdig med det lille mide her.., han skulle spytte ud " Shin du undgår igle emnet"

Han lændede sig op af dørkammen og så på hende
"Jeg ved ikke hvordan det er i mellem os" tilstod han

Kate stod og direde " Nej men det skulle du måske så finde
ud af, " hendes stemme var mere hård end hun mente det
men på den anden side han vidste hvordan hun havde det med
dette.

"Jeg troede du ville snakke med hende" drillede han
"Hvodan går det med Sargas" spurgte han stille.

Kate kiggede frem for ham " Tja det hjælper også meget når
du ikke forstår at passe på, men så må jeg j bare få nogle andre
til at hjælpe mig" hun sendte ham et alvorligt blik, hvis Shin kendte
grunden til at hun ikke sov ville han nok blive en smule emsi, men
tja det måtte hun tage.
" Glimrende" hun sendte ham et mildt smil " Han bider da ikke hovedet
af mig"

"ja for den aften hjemme ved dig, lød du til at være ked afdet" sagde han stille.
"Hvis der er noget skal du bare komme til mig" hans storebror gen slo over
Han sendte hende et smil.

Kate sendte ham bare et søster smil, men tja.. det var vel
okay, eller var det, det måtte vente lige nu var alt hendes
fokus på Shin, og alt andet kom i baggrunden.

"Kate helt ærligt hvorfor er du så træt." spurgte han
"det kan umuligt være skolen der tager alle dine kræfter" sagde han
Han sendte hende et bestem blik men smilte lidt efter.

Kate undgik hans blik og kiggede ind i væggen
og lod skulderne falde, " Der er bare meget at se
til" hun ville ikke svare hun vidste han ville blive
rasende, men han kunne bare lære at lytte.

"Svar mig nu" sagde han
Han gik hen mod hende. "Er det Sargas der tager alle dine kræfter for så skal jeg.." sagde han

Kate kiggede ned i jorden, hun ville ikke møde hans ansigt,
" Nej Shin, jeg har bare en masse besltuninger og belymringer
lige for tiden " hun kiggede ud af vinduet.

Shin lo..
"Det er helt sikkert Sarg" lo han igen
Men så kom der et alvorligt blik på hans ansigt.
"han.. Jeg mener du... I..." sagde han forvirret og kiggede på hende
"okay jeg dur ikke til det her"

Kate havde sat sig i sofaen, jo Sarg to mange af hendes tanker,
men det var lige så meget positivt, Shin plagede hende hvis hun ikke
var hved ham " Hmm tjo.. det er noget af det" hun trak på skulderen,
men studsede over det sidste " Hvad duer du ikke til Shin?"

"Jeg henntyder til hvad i laver når i er sammen" sagde han overrasket.
Han blev stående lidt.
"Jeg mener jeg er ikke godt til at være godt til at lytte når det gælder drenge, og specielt ikke det i laver sammen" sagde han bestemt

Kate kiggede irreteret på ham hun havde lyst til at banke ham på stående fod, men hendes moral holdte hende tilbage " Altså lille søde Shin, når det kommer til det punkt skal jeg nok holde dine øre uden for" hun sendte ham et skævt blik " Såå bare slap af" hun kiggede på ham med et alvorligt blik..
Kate rodede ved tæppet, og hun kiggede op " Shin det er dig der holder mig vågen, du skræmmer mig, jeg er bange for at finde dig livløs finde der som en vampyr, jeg ser dig hele tiden liggede i en gyde" hun kiggede ned i sofaen mørke stof..

Han nikkede smilende "og jeg takker"
Han så overrasket på hende
"Jamen det er chacen jeg må tage for at bo her i Forks, men jeg lover at passe på mig selv" sagde han
han satte sig ned ved siden af Kate med et smil
"Det lover jeg" gentog han

Kate kiggede frem for sig " Shin jeg er over dig konstant, selv når du
ikke bemærket det" hendes stemme hakkede og tårerne trillede ned af
hendes kinder. " Shin du lover og du lover, men du roder dig ud i noget
konstant" hun kiggede fortørnet frem, og knyttede et af tæpperne i hendes
hånd, " Jeg ved ikke hvad jeg gør, men jeg tror jeg må væk herfra et stykke tid
" hun kiggede ned i jorden " Jeg er helt væk, " hun lænede sig ind til ham, og nød
at mærke at han i det mindste forstod bare en smule

Han lyttede forvirret til hvad hun sagde.
"Hvor har du tænkt dig at tage hen" spurgte han stille.
Han var træt af gang på gang at skuffe Kate.
Han overvejede kraftigt at flytte igen, men han kunne ikke leve uden Kate.
De hørte sammen.

Kate kiggede stille frem " Jeg ved det ikke Shin, jeg kan ikke overskue noget
det hele er bare.." han vidste hvad hun mente, hun lagde hendes hoved ind mod
hans bryst, hvis hun mistede Shin var hun ingen ting længere, hun ville være et nul.

" Jeg tænkte på at tage t il Frankring et stykke tid, op i vores sommerhus i kløften, de
bruger det aldrig, og det er væk for alt" hun kiggede frem for sig, bare det at hun ville
tage til Frankrig sagde noget om hvor meget hun havde brug for ro.

"Hmm," sagde han stille.
"Det er måske en gad ting, men hvad med Sarg" spurgte han
"Han tager da ikke med" tilføjede han beskyttende.

Kate rodede sig i håret, " Jeg har ikke vendt det med ham i nu,
men nej det tror jeg ikke"

"Jeg ser også helst at han bliver her i Forks" sagde han alvoligt
Det var ikke til Kate, men mere sig selv han snakkede til.
Han så bekymret på Kate.
Han var virkelig ked af det. Og det væreste var at han brændt fora t fortælle hende det hele, men han kunne ikk.

Kate græd bare og lagde sig op af ham " Jeg vil heller ikke havde ham med"
hendes stemme var bestemt og alvorlig " Shin du fortier noget" hun kørte hendes hånd
op gennem hans hår...
Hendes hænder rystede og hendes blik hvilede på ham hele tiden.

SHin så ned på hende med et uskyldigt blik.
"nej hvad skulle det dog være" spurgte han
Hun kendte ham for godt, men han måtte bare stå i mod.

Kate lagde sig tættere ind til ham, af en eller anden grund frøs hun
som om hun var syg, hun trak tæppet tættere omkring hende, og
kiggede ud i mørket " Shin hvad er det" hendes stemme direde
og hun rystede engang til " Shin " hendes øjne mødte hans,
og de var gennemborende, uimodståelige..

Shin skreg indvendig.
"Jeg.." han holdt sig selv tilbage.
Han måtte ikke.
"Du fryser, men du er varm" sagde han undrende..
Hna gav hende t ekstra tæppe.

Kate rystede bare, men hun slap ham ikke,
hun ville ikke lade ham slippe, hendes hoved
virkede og hun kiggede en smule svimmel rundt,
søvnmanglen havde sat sit præg på hende.
" Shin svar mig så" hun kiggede alvorsfuldt på
ham, " Shin "

Han så på hende.
"Jeg skal lige på toilet" løj han og rejste sig op.
Han skyndte sig ud på toilettet.
han tænkte sig godt om før han gik ind til Kate igen.
"Jeg overvejede bare at finde alle vores billede af Alex frem, men jeg ville ikke gøre dig ked af det" løj han

Kate kiggede på Shin med et dræbende og gennemborende
blik " Shin nu stopper du med at lyve" hun havde i forvejen svært
ved at stå op, da hun følte sig svinmmel, men hun nægtede at
sætte sig før han gik til bekendelse.

"Må jeg nu ikke sætter billeder op mere" spurgte han dumt
"jeg lyver ikke" sagde han og satte sig fornærmet i sofaen.

Kate stod stadig op, hendes ansigt var i dybe tænkene folder,
hvilket så helt forkert ud til hendes pleje ansigt.
hun støttede sig til dørkarmen og kiggede op " Shin, selvfølgelig
var det okay, hvis det var det du ville, men det er det jo ikke" hendes
blik skimmede ham, hun var i tvivl om hvor længe hun kunne blive stående
men hun nægtede at give op.

"Kate det er virkelig ikke noget" sagde han og sendte hende et smil.
Han gik ind i køkkenet og ledte efter sin mobil.
Han gik ind og satte sig i sofaen og skrev lidt.
Han vidste at det var provokerende.

Kate sendte ham et irreteret blik, nogle gange var han bare
så irreterende, specielt når han legede lille Shin, som ikke kunne
fortælle hvad foregik i hans hoved " Year right an i'm not a wolf"
Kate sendte ham et irreteret blik, svimmelheden var ved at gå hende
til hovedet, og hun satte sig ned i den nærmeste lænestol for at komme
til fornuft igen.. " Læg den mobil Shin!"

Shin vidste hvor meget han irreterede hende lige i øjeblikket.
Han tastede et nummer ind og satte den til øret.
Han smilte provokerende til Kate.
Han var den dumme storebror der drillende nu.
Shin havde tastet Caspers nummer og ventede bare på at han skulle tage den.
Han var klar til at løb ind i køkkenet når Kate fik sit vredeudbrud.

Kate kunne mærke hvordan vrede langsomt hobbede sig
op inde i hende, kunne han bare ikke forstå hvad hun sagde
Hun kiggede opgivende på ham, hun orkede ikke at diskutere
så hun smuttede ud i køkkenet, så kunne han jo foretage hans
VIGTIGE opkald uden at hun forstyrede ham, hun bandede
næsten lydløs da en smerte skar igennem hendes hoved, hun måtte
støtte sig til køkkenbordet, hvad skete der med hende??

Kate gik langsomt tilbage i stuen uden egentlig at bemærke Shin, satte
hun sig ned på sofaen, og lagde hovdet i en hvilende stilling.

Der var ingen der tog telefonen og han stak den i lommen.
Han satte sig ned ved siden af Kate.
"Er du okay" spurgte han hende da hun så lidt syg ud.
"Fryser du"

Kate observerde ham hele tiden, og kunne
ikke la' hver med at fryde sig da Casper ikke
tog mobilen.
Hun lukkede øjnene for en stund, og da hun åbende dem
sad Shin med en bekymret mine " Nej jeg er okay" hun
hadede når folk havde ondt af hende, og Shin skulle
fortælle hende hvad der foregik bag hans lille stupine
hoved. " Shin hvad er det??" sprøgsmålet var åbenlys
og han vidste udemærket godt hvad hun snakkede om.

Shin så overrasket på hende og trak på skulderne.
"Jeg ved virkelig ikke hvad du taler om" sagde han og så undrenede på hende
"Jeg har jo ikke sagt at jeg undlader noget for dig" sagde han og lagde hovedet på skrå.

Kate kunne mærke at hun ulmede inden i, men heldigvis var hun for
svag til overhoved at reagere på noget, så hun forblev i hendes menneskelige
skikkelse. " Godt så siger vi det, men så kan jeg vel lige så godt smutte" Kate
rejste sig og begyndte at gå over mod døren, men hun nåede ikke længere end til
døren inden hun igen måtte læne sig op af noget for at blive stående.

Shin sprang op fra sofaen og lagde en arm om hende.
"Sæt dig ned" sagde han og hjalp hende over i en stole.

Kate gippede med øjnene, og inden hun kunne nå at tænke
frem ad havde Shin nærmest tvunget hende ned i den nærmeste
stol " Jeg kan altså godt selv.." hun afsluttede ikke sætningen, da
hun vidste hvor dumt det lød

Shin satte sig ned på hug ved siden af hende.
"Hvad er der galt med dig" spurgte han stille.
han så bekymret på hende.

Shin trak bekymret på skulderne.
"Så lig dig til at ove" sagde han smilende.

Shin rejste sig op og gik ind og gik ud i køkknet.
Han tog et glas vand og gik ind til Kate. igen.
Han rakte det til hende.

Kate tog imod glasset, og sad og legede med det i håndet
" Shin hvad er det??, du snakker uden om" hun kiggede
bedende ham ind i øjnene, hun hadede når han ikke ville
fortælle hvad der var i vejen

Shin trak på skulderne.
"Jeg ved ikke hvad du snakker om" sagde han smiltende
Shin satte sig ned ved siden af stolen.