Venter på Chris

V= Storm, vind og regn voldsomt regn.
S= et tilfældigt hus, han havde brudt ind hende.
D= 2/9.
Dag= Lørdag.
O= ingen andre end Lestat.


Lestat havde gået med hans læder jakke på i lidt tid, han havde hans tro violin med, det var den han altid havde med sig, den var fremstillet 1941 midt under anden verdenskrig, i Østrig, han havde spillet næsten hele sit liv og kunne altid mindes den dag han var dødelig og havde lært at spille som 12 årig, det var en sol klar sommer dag i England, faktisk tæt på Wales området,
hvor han havde sat inde i flere timer og spillede 'The bitter sweet' for sig selv, dog sammen med hans lærer, men han talte ikke rigtigt.. Han ville sidde her indtil været var ovre, og hvis der kom et menneske ind jo bedre? Han var nu helt oppe på loftet, men han gik lyn hurtigt ned og nærmest var perfekt til at ramme stuen, hvor han stod op og begyndte at spille 'the Bitter sweet' den lød fantastisk for ham og for alle andre, han var en perfekt spiller (Hvis du ikke kender sangen find den på hans profil).

Chris var på vej over til sin bil, på vej hjem fra byen. Selvom hun sagtens kunne løbe hjem, kunne hun godt lide tanken om at være menneskelig, og køre bil. Og desuden elskede hun syn bil. Hun var som småt kommet hen til parkeringspladsen, da hun hørte det smukkeste violin-spil, og valgte at følge lyden. Alex og Seth ville sandsynligvis ikke blive bekymret, hvis hun kom lidt forsent. Det vidste jo hun var vampyr, og kunne klare sig selv. Alverdens overfaldsmænd eller voldtægtsmænd ville frygte hende og andre kvinder til evig tid, hvis de så meget som kiggede på hende. Hun kom hen til kilden af lyden - ved et forladt hus inde i byen. Hun sukkede, og løb i vampyrfart, om til døren, og ind. Der var meget smukt derinde, selvom det var forladt. Hun kunne lugte en vampyr, og vidste at han kunne mærke hendes tilstedeværelse.

Lest løftede øjenbrynet da han lugtede en anden vampyr den søde og dejlige duft af en.. Han åbnede med det samme hans øjne da han hørte hende gå ind, han forsatte med at spille, han rejste sig op og kastede violinen fra sig, "Undskyld mig.."sagde han og bukkede sig og tog hendes hånd og kyssede den, ja det var rigtigt han var en Franskmand, en romantiker, men han ville ikke havde kærlighed, han ville aldrig havde kærlighed han havde sin Elskede Gaia.. han betragtede hende langsomt, hun måtte være nogen af det skønneste han nogensinde havde set, "Undskyld mig?"sagde han som var ment til hvad hun hed, det var et nemt spørgsmål.. Hangik rundt om hende for at lægge mærke til hendes krop..