Venter på Shin (Shin) (;

Årstid :: Efterår
Måned :: Oktober
Dag :: Fredag
Tid :: Halv 7 om aftenen
Omgivelser :: Sit hus og vejen der kører forbi.
Vejr :: Lidt koldt og en kraftig vind.
Påklædning :: armygrøn jakke, mørke jeans og hvid top.

"Vi ses," sagde Lily til sin bekymrede mor og lukkede døren bag sig med et klik. Hun tog de tre trin fra hoveddøren og ned på stien der førte gennem deres minimale forhave og ud til vejen. Hun tog sin mobil op fra jakkelommen og skævede til de fire cifre på skærmen: Klokken var snart halv syv.
Shin havde lovet at hente hende her halv, og hun var med vilje gået udenfor lidt før. På den måde fik han ikke nogen mulighed for at møde hendes forældre og de fik ikke nogen mulighed for at møde ham.
Det havde taget en del overbevisning og argumentation at overtale hendes meget bekymrede forældre om at lade hende tage afsted iaften. De skulle trods alt bare i biografen i Port Angeles. Hvorfor gjorde de det til sådan en stor ting? Hvis de havde set ham, ville de helt klart få det forkerte indtryk.
Hun sukkede dybt og krydsede sine arme for at holde på varmen.Hun stillede sig endda helt ud til fortorvet, så hun var sikker på at han kunne finde hendes hus. Nu var der bare tilbage at vente.

Påklædning: Sorte bukser, hvid skjorte og sin sorte læderjakke.

Shin havde ingen problemer med at finde Lily's hus. Hendes duft var meget nem for ham at genkende. For ham duftede hun af en blanding af slik og blomster, han smilte lidt ved tanken da han kom gående hen af gaden og fik ret hurtigt øje på Lily. Han havde glædet sig til at se hende igen og gik med hastige, dog elegante skridt mod hende. "Lily!" udbrød han da han var kommet lidt tættere på hende. "Heey" tilføjede han med et stort smil.

Han kastede et blik på uret på hans arm, han var ikke kommet for sent, men undrede sig kort over hvad hun lavede ude i kolden. Hvorfor ikke bare vente indenfor i varmen.
"Kommer jeg for sent" spurgte han alligevel med et lille smil, da han lagde armene om hende og trak hende kort og meget blidt ind til sig i et kram.
Han skulle være forsigtig med hende og da han gav slip på hende sendte han endnu et smil til hende. Han havde taget sine forholds regler og havde været ude at jage inden han tog afsted for at møde hende. Han skulle ikke tage nogen chancer med hende. Det betød hun for meget for ham.

Lily's ansigt lyste op da hun så ham komme hen mod sig. "Hey" svarede hun entusiatisk og gik de sidste skridt od ham.
"Nej, slet ikke," sagde hun og bsvarede hans kram. "Jeg kender bare mine forældre godt nok til at vide de ville forhøre mig i timevis hvis de så hvem jeg skulle i biografen med. Så jeg tænkte at hvis jeg gik dig i møde ville de måske ikke se dig," sagde hun og smilede til ham. Forhåbentlig opfattede han det ikke som om at han ikke måtte hilse på dem.
Hun kiggede bagud mod huset, og så et gardin i køkkenvinduet blive trukket hurtigt for. Hun rystede på hovedet og kiggede tilbage mod Shin. "Men den plan kan jeg vist godt glemme," sagde hun og kørte en hår gennem sit nødebrune hår.

Shin lo lidt over hendes plan. "Så du skammer dig over at blive set med mig" sagde han i en drillende tone og lo kort igen. "Men hvis jeg havde vidst at du lagde sådan ondt, dog geniale planer, ville jeg have hoppet i en forklædning og ankommet som den seje bodyguard, jeg er" sagde han og lo for 3. gang. Han hentydede til deres samtale de havde haft på caféen.
Det var vidst endt med at han var blevet hendes bodyguard og skulle beskytte hende mod onde agenter.
Shin kiggede mod huset hvor gardinet hurtigt blev trukket for, og et lille smil brød frem på hans læber. "Dine forældre er meget.." han stod lidt tænkende, "diskrete" sagde han med en sarkastisk undertone.

Lily lo over hans kommentarer, "Hvis jeg skammede mig over at blive set med dig, ville jeg have sagt vi skulle mødes i en gyde, eller sådan noget," sagde hun med et smil.
Lily kunne godt huske samtalen på cafeen, og smilede da han nævnte det. "Så er du nok ikke så sej en bodyguard hvis du ikke engang kunne regne ud at jeg havde lagt en genial plan," sagde hun i falsk skuffet stemme og rystede på hovedet i skam.
Lily grinede. "Så ved du hvor jeg har det fra," sagde hun og smilede et skævt smil. Det var nemt at snakke med Shin, og hun var glad for at det ikke var akavet, som mange samtaler var når man lige var mødtes med hinanden.

"Du siger noget" sagde Shin og smilte. "Nu føler jeg mig jo helt velkommen" sagde han og lo kort igen og vinkede kort mod vinduet, bare for at være lidt provokerende på den søde måde.
"Og jeg bliver vel nødt til at gentage mig selv, du siger noget" sagde han og smilte.
"Men hvad nu hvis jeg følger dig hjem uden at vi bliver opdaget, vil jeg så få lidt af sejheden tilbage" spurgte han og lyste helt op som et lille barn der havde fundet sine julegaver.
"Ja æblet falder ikke langt fra stammen, som man siger" mumlede han glad og så igen mod vinduet. "jeg er ret sikker på at de stadig kigger på os, så skal vi ikke smutte" spurgte han og rettede blikket mod Lily igen.

Lily grinede da han vinkede mod vinduet, og vidste at hendes forældre ville tro at hun hang ud med rebelske typer. Hun smilede tilfreds ved tanken om deres bekymrede ansigter i dette øjeblik. Hun glædede sig virkelig til at hun fandt et sted hvor hun kunne bo uden deres konstante opsyn.
"Så får du alt sejheden tilbage," svarede hun med et stort smil og uglede hans hår. Han virkede nogle gange som en lille dreng, fordi han var så let at opmuntre. Og det var en god ting.
Lily smilede lettet og nikkede, "De vil sikkert sidde der og kigge helt til jeg kommer hjem igen," sagde hun med et suk og begyndte at gå ned ad fortorvet.

Shin begyndte med det samme at udtænke planer for at kunne få hende hjem uden at nogen ville se dem. Men det ville blive ret svært for den eneste planer han kunne komme i tanke om var hvis jeg løb med hende hen over tagene, eller ventede til det blev midt nat og sneg sig ind ad et vindue. Ingen af de idéer var særlig gode, men han skulle nok finde på et eller andet i løbet af aften.
"Du bliver holdt i kort snor, må man sige" svarede han hende og gik lige ved siden af hende og så skiftevis på hende og på vejen. "jeg ville blive sindsyg hvis det havde været mine forældre der var sådan" sagde han og for et kort sekund kom han til at tænke på sine egne for forældre, men skubbede hurtigt dem til side og fokuserede på Lily.

Lily vidste godt hvorfor de var så beskyttende: Når man har mistet et barn vil man gøre alt for ikke at miste det andet. Før ulykken havde hendes forældre været meget mere tilbagelænede og normale, men da de var kommet over sorgen var de uden tøven eller diskussion begyndt at holde mere øje med Lily. Hun gad dog ikke nævne noget af dette. Hendes døde søster var altid en moodkiller. "Ja, men det er vel ret normalt for forældre til teenage-piger" sagde hun og smilede et lille smil og kiggede på Shin, for at se om han faldt for hendes lille løgn. "Og man vender sig - ligesom med alle andre ting- til det efterhånden," hun trak på skuldrene og puttede hænderne i lommen på sin jakke for at få varmen. Hendes blik var fikseret på asfalten under hendes og Shin's fødder, mens hun ventede på Shin's svar.

Shin's forældre havde aldrig været ovebeskyttende, men i stedet havde de lagt pres på ham. De ville have at han skulle overtage familiefirmaet, og være lige så perfekte som de selv var, ud ad til. For Paminna-familien blev betraget som en af de fineste familier i det område, han boede i Frankrig. De havde penge, stort hus og deres eget firma. Hans far var lidt af en geni med tal og aktier, så han mene at det måtte Shin da også være, men Shin var ikke for god i skolen og ville hellere ud og opbleve noget. Noget han ikke fik mulighed for, før han stak af hjemmefra. Shin lagde mærke til at Lily virkede en smule ked af det, sådan så det i hvert fald ud til. Men det virkede som om at hun ikke havde lyst til at snakke om det så han smilte bare lidt. "Ja, men i teenage-piger lever også livet farligt" sagde han med en sarkastisk stemme.
"Men når vi kommer tilbage, kan du jo fortælle dem at du er i sikkerhed sammen med mig" sagde han drillende og puffede blidt til hende med sin albue.

Lily vidste godt at han nok havde bemærket at hun blev lidt nedtrykt, og var taknemmelig over at han bare ignorerede det. "Ja, vi laver ikke andet end at hoppe ud fra broer og gå overfor rødt," sagde hun ironisk og smilede. Hendes liv var meget kedeligere end andre teenagepigers, og derfor virkede det jo endnu mærkeligere at hendes forældre holdte så meget øje med hende. Men hvis det var det der gjorde dem glade, skulle de være meget velkomne til at fortsætte, måske bare lidt mindre intenst.
Hun lo ved tanken om at fortælle sine forældre at hun var i sikkerhed med Shin - en dreng de aldrig havde mødt. "Du kunne jo også selv fortælle dem det. Så kunne i sikkert få en dejlig lang snak om det," drillede hun ham tilbage og så på ham med et glimt i øjet og et skævt smil. Hun var glad for at de ikke var uden for hendes hjem længere, for hun var lidt for sikker på at han ville have gjort det så.

Shin rystede på hovedet med et skuffetudtryk. "Ja i piger burde virkelig blive låst inde" sagde han og ændrede sit ansigtsudtryk til et muntert et. Han sendte hende et lille smil. Shin standsede op og hev et par bilnøgler op af lommen. "Tør du køre med mig" spurgte han og lo drillende. Han viftede lidt med nøglerne til en sort firehjulstrækker. Der var et godt stykke vej til Seattle, men når man havde så gode reflekter som Shin, kunne man nemt sætte farten lidt op og man ville hurtigere komme frem.
Shin lo lidt af det hun sagde. "Ja, det lyder som en god idé. Jeg skal nok få dine forældre over talt" sagde han med den samme ironiske stemme. "Jeg ser jo overhovedet ikke farlig ud" sagde han med et lille smil.

Lily sendte bilnøglerne et misundeligt blik - hun havde altid ønsket sig en bil - før hun nikkede glad. "Selvfølgelig tør jeg køre med min egen personlige bodyguard," sagde hun sikkert, og lo en lille latter. Hun så bilen hun regnede med var hans, og kunne ikke lade være med at smile. Selvfølgelig havde han ikke en af de normale skrot biler som teenagere kørte i. Nej, hans var en stor sort bil, som hun var ret sikker på var en ny model. Typisk.
"Nej, du er harmløs," sagde hun drillende og smilede skævt til ham. "Det kan man se på flere kilometers afstand." Hun standsede ved bilens passagersæde og ventede på at Shin ville låse den op.

"Se hvad sage jeg, i teenagpiger lever livet farligt. Du kører med en dreng du kun har mødt en gang før" sagde han med et smil. Det var ret så underligt at tænke på at Shin og Lily kun havde mødt hinanden en gang før, men de havde selvfølgelig også snakket i flere timer, og det eneste der havde afbrudt dem var at Lily skulle hjem.
Shin låste bilen op og inden Lily kunne nå at åbne døren, åbnede han selv for den og holdt døren for hende. Han stod med et stort smil. "Kunne aldrig finde på at skade nogen" sagde han stille og så på hende, stadig med et lille smil. "Så hvad syntes du om bilen" spurgte han lidt for pralende, hende.

Lily smilede, men tænkte så over hvor rigtigt det var. En gang; det var så mange gange de havde mødtes, mange ville mene at det var overdrevet ,at hun mente at Shin kendte hende bedre end de fleste. Men det mente hun virkelig, uden at lyde for sentimental. "Ja, det er naivt af mig at tænke at du ikke vil mig noget dårligt," sagde hun i venlig tone.
Lily stod lidt og kiggede overrasket, da han åbnede døren for hende. Så satte hun sig hurtigt ind og kiggede på Shin, mens hun svarede. "Den er stor," det lød en smule tamt og smilede et lille smil. Hun vidste på grænsen til intet om biler, og derfor vidste hun ikke hvad man sagde som komplimenter. Hun kiggede rundt inde i bilen og på instrumentbrættet - en af de ting hun vidste hvad hed - og ventede på at han satte sig ind.

Shin så på Lily med et smil. Selv om de kun havde mødtes en gang før, var der allerede et specielt bånd mellem dem. Han holdt virkelig af Lily og hun var i hvert fald en af hans bedste venner. De kunne snakke sammen uden nogen pinlig tavshed, de kunne grine og jokke sammen. Han ville dog ikke sige at han var helt sig selv når han var sammen med hende, for der var jo en del som han skjulte for hende, men han var det menneske han en gang havde været, når han var sammen med hende.
Shin lukkede døren efter hende og gik i menneskefart om på den anden side og satte sig ind. "ved du ikke noget om biler" spurgte han i den der hoverende tone. Men efter lidt smilte han og puffede blidt til hende. "Jeg tror du ved mere om biler end jeg gør. Biler er ikke ligefrem min hobby" sagde han og havde stadig hans venlige smil på læben.

Lily kiggede lidt forlegnet ned på sine hænder der lå i hendes skød. Men da han fortalte at han heller ikke vidste noget om biler, kiggede hun op på ham igen. Hun troede først at han ikke mente det -han virkede som en der elskede biler og fart i det hele taget - men han virkede ret seriøs.
"Tja... jeg ved kun sådan det basale med bilmærke og sådan.." sagde hun lidt usikkert og trak på skuldrene. "Så du ved nok lidt mere... du har trods alt købt en, så du må jo vide lidt." fortsatte hun og kiggede ud af forruden.
"For eksempel hvordan man bremser" sagde hun med et drillende smil på sine læber men stadig med sit blik rettet forud.

Shin satte farten op med det samme de var uden for Forks bygrænse. Han kørte hurtigere end tilladt, men han ville vide hvis der var politi før de opdagede ham. Shin smilte lidt og fjernede blikket kort fra vejen for at se på Lily.
"Tjo, men det er vel heller ikke så meget så, jeg ved" sagde han med et smil. Han lo blikket glide tilbage på vejen, stadig med et lille smil på læben.
Shin rystede på hovedet. "Nej, jeg fræsser bare rundt på vejene og håber at jeg snart kører tør for benzin, for jeg aner ikke hvordan man bremser" grinte han og så igen på Lily.