Stranden, La Push, endelig godt vejr XD

Dag: Lørdag
Dato: 17. August
Tid: 13.00
Vejr: Solen skinner lidt
Sted: La Push, nede på stranden
Omgivelser: Kan ikke se andre end Isha
Tøj: En lang mørkeblå kjole, og har to armbånd på den ene hånd, ikke nogen sko

Isha gik nede på stranden helt for sig selv, den halv lunken vind løftede blidt hendes hår et par gange, og gav en god duft af ren luft, hun var glad for at vampyrer ikke måtte komme der så hun i det mindste kunne ånde, hun havde ikke set andre varulve i et stykke tid nu, så hun følte sig lidt alene, men hun viste da at der var en varulv der boede i La Push, men han var ikke hjemme, men hans duft hang stadig i luften nede på stranden

Saria, som var i ulvesikkelse, trissede yndefuldt rundt nede på stranden.
Luften blæsede let, men væk fra hende, så hun kunne ikke lugte den anden varulv.
Hun følte sig fyldt af idyl og fred og hun havde lyst til at hyle det ud.
Hun satte sig på enden og begyndte på sin let særpregede sang.

Isha så sig omkring på stranden og fik færten af en artsfælle og vendte sig imod færten, lidt længere henne sad Saria(i ulveskikkelse?^^), så hun løb hen til hende "hey Saria" råbte Isha og hoppede lidt op i luften, så hun bedre kunne se Saria

Saria's blege øjne glimtede, og hun smed straks ulveskikkelsen, og faldt Isha om halsen.
"Heeeej, Isha!" sagde hun og klemte om hende.
"Har du det godt?" spurgte hun og grinede.
"Det er et stykke tid siden vi har set hinanden.."

Isha grinede og holdte om Saria, "jeg har det fantastik, hvad med dig?" "hvor har du været i al den tid, jeg blev helt bange?" spurgte Isha og så bekymrende ned på Saria

Pludselig så Saria dyster ud.
"Jeg har været på besøg," sagde hun så, ret koldt og ret afskyene.
"Yndskyld, men jeg skulle lige sørge for at han ikke.."
Saria gned sit sorte hår, som hun altid gjorde når hun var vildt nervøs.

Isha så undrende på hende "hvem? og hvad snakker du om?" spurgte Isha imens hun stadig holdte om Saria

"Jeg skulle bare lige besøge E.. Min bror." det sidste ord spyttede hun ud.
Hun gned sine øjne, som sve utroligt, men hun ville ikke græde overfor Isha.

Isha kunne ikke smile lige nu for hun kunne godt se at noget var galt, "hvad er der galt?" spurgte Isha og så bekymrende på Saria

"Kan vi ikke snakke om noget andet?" spurge Saria med gråden i halsen.
"Han har taget alt fra mig, jeg HADER ham." mumlede hun.
Hun satte sig på en sten og så ud mod vandet, med et fjern mine.

Isha satte sig ved siden af Saria og sukkede "det kan vi godt, hvis du ikke har lyst til at snakke om det" sagde Isha og så ud på vandet, "jeg har mødt en sød dreng der hedder Nicolai, kender du ham?" spurgte Isha og så igen på Saria

"Nej, jeg har været væk i fire dage, hvis du ikke ved det?" sagde hun drilagtgt, næsten i sit gamle jeg.
Hun kastede smut og så på hendes veninde Isha.
Hendes bedste veninde.
Hun smilede for sig selv, og snusede godt ind til luften.
Hav, tang og fisk - den lugt elskede hun.

"Nååå ja" drillede Isha og så på Saria, "jeg viste ham min ulveskikkelse" sagde Isha stille og smilede til Saria

"Var han et menneske?" spurgte Saria og grinede.
"Du har det meget med at blive venner med mennesker. Men hvordan ser din ulveskikkelse overhovedet ud?" spurgte hun og gjorde sig selv til en ulv.

Isha nikkede og så smilende på Sarias ulveskikkelse og klappede på hendes hoved, "jeg ser lidt barsk ud som ulv, jeg er grå sort og lidt størrer end dig tror jeg" svarede Isha og forvandlede sig til en lidt stor hunulv, Ishas ulveskikkelse var ligesom hun havde beskrevet, Isha var grå med sort og var lidt størrer end Saria, hun havde blå øjne og så også lidt barsk ud, men så på et øjeblik forvandlede hun sig tilbage til menneskeskikkelse igen

Forvandlede sig tilbage og smilede til hendes veninde.
Hun satte sig ned igen.
"Nå, men hvordan går det?" spurgte hun.

Isha så undrende på Saria "fint, hvorfor?" spurgte hun imens hun grinte lidt over Sarias spørgsmål, men hun smilede til Saria som hun altid gjorde

"Jeg spurgte da bare, Isy." grinede hun og klemte Isha's hånd.
"Jeg har savnet dig rigtig meget!"

Isha tog Sarias anden hånd og holdte godt om den, "og jeg har også savnet dig" Sagde hun og smilede skævt til Saria

Saria trykkede ansigtet mod Isha og græd.
"Nu kommer det hele frem igen.." hulkede hun og klemte hårdt om hende.

Isha plantede sine hænder på Sarias kinder og nussede hende imens deres hoveder var tæt på hinanden, Isha kunne ikke lide når Saria eller nogen andre begyndte at græde foran hende, "hvad kommer?" spurgte Isha Saria i en rolig tone og nussede hende stadigvæk

"Allemulige minder.. Han ligner slet ikke sig selv... Og han har fået en ny kæreste.. Jeg ved bare ikke rigtigt hvad der går mig på.."

"Det er din bror du snakker om ikk??" spurgte Isha og rørte sig ikke fra den stilling de sad i

Hun så op i Isha's smukke øjne, med sine som var grædt røde.
"Jeg tror at han er syg, Isha... Men jeg ved ikke hvorfor jeg er sådan over for ham?! Jeg hader ham Isha! Han slog min far ihjel! Han har altid været så ond... Næsten altid.."
Hun begyndte at hulke igen.
"Jeg ved ikke hvad der er med mig, Isha! Jeg har aldrig haft det sådan før.."

Isha tørte Sarias tårer væk fra kinderne og kyssede hende på panden, "hvis han er så ond, hvorfor ser du ham så?" spurgte Isha og lød trist, "jeg ville ikke kunne bærer at se dig blive dræbt af ham" sagde Isha og kunne mærke tårene komme frem

"Isha, jeg dør hvis du også begynder at græde nu." gispede hun og tørede hendes tåre væk.
"Isha, jeg ved hellerikke selv hvorfor, men jeg elsker ham som en bror, og jeg er bange for at der er ved at ske ham noget... Han er ved at blive en skummel type..."
Saria så ned af sig selv, og kom i tanke om at varulve ligesom var ret skumle
"... Ja, okay - så mere skummel." hun smilede lidt.

Isha smilede også lidt over det hun sagde men blev så alvorlig igen " har du prøvet at tale med ham om det?" spurgte Isha og så ned på Saria

"Nej, det ville jeg aldrig kunne..." mumlede hun.
"Han er slet ikke til at tale med noget om, uden at man bliver uvenner.."

Isha sukkede og lukkede øjnene, "så ved jeg ikke hvad du kan gøre" sagde Isha og tog en hånd igennem Sarias hår så man bedre kunne se hendes ansigt og nussede hende på kinden

"Isha, jeg ville ikke kunne leve uden dig..." mumlede hun lidt trist og smilede.
"Ligesom jeg ikke kunne leve uden Kate."
Hun slog sig selv i hovedet.
"Alle minderne kommer bare frem igen!"

Isha tog hendes hænder så Saria ikke kunne slå sig selv, "hvem er Kate?" spurgte Isha og sukkede trist over Sarias udtryk

Saria prøvede at smile.
"En veninde, fra skolen, som ville have givet mit liv for at rede..." mumlede hun.
"En veninde, ligesom dig, Isha. Du må ikke forsvinde ligesom Kate." sagde hun alvorligt.

Isha sad og så alvorligt på Saria, men smilede så, "jeg vil aldrig forsvinde fra dig så længe du også er hos mig" sagde Isha satte sit hoved mod Saria og kiggede smilende på hende

Saria smilede tilbage og så ind i Isha's smukke blå øjne.
"Lad os tale om et andet, ikke så dystert, emne." sagde hun og så op i himlen.

Isha sukkede lidt lettet, hun blev altid så trist når det blev dystert, "okay hvad vil du snakke om?" spurgte isha og så smilende på Saria

"Jeg ved ikke så meget om dig, og nu har du lige fået et info boost om mig." sagde Saria og smilede let.

Isha sukkede igen og holdte Sarias hænder, "okay hvad vil du gerne vide?" spurgte Isha og smilede skævt til Saria

"Hmm.."
Hun så hende ind i øjnene.
"Hvem kunne du bedst lide, inden du blev varulv? Altså inden du kom her til Forks."

"Mener du drenge??" spurgte Isha og så smilende på Saria, hun var allerede kommet i bedre humør

"Tja, det må du selv bestemme." grinede Saria.
"Du har da vel været forelsket?"

Isha rystede på hovedet, " niks ikke en eneste gang" sagde Isha og smilede

"Jeg var forelsket i en lille rødhåret, knigt. Det kunne faktisk være sjovt at se min barndoms kæreste nu..." mumlede hun og grinede.

Isha grinede lidt med, "ellers andet?" spurgte Isha og smilede igen

"Hmm.."
Saria smilede for sig selv.
"Har du ikke noget du bare sådan lige kan finde på at sige?"

Isha tænkte sig lidt om, "jeg har en storesøster" sagde Isha og trak smilende på skulderne

//Vent har jeg ikke allerede sagt det heh ^^//

"Er hun den eneste?" spurgte Saria, selvom hun godt kendte svaret.
"Giv mig dog nogle svar som; Min yndlingsfarve er.. Tja nu ved jeg jo ikke hvad den er." smilede hun.

Isha pustede ud, "min yndlingsfarve er blå og sort, mit yndlingsdyr er en ulv, hmm elsker halskæder og ringe, hader regn" sagde Isha og små grinte lidt

"Min yndlings farve er Isblå, og sort og mit yndlingsdyr er en snetiger, og jeg elsker, dig og jordbær og smykker og hader, heavy metal sange." hun pustede ud og smilede.
"Sådan."

// Sorry jeg skal sove. Nat Nat ^^, //

Isha smilede over det hun sagde og kyssede hende på panden, "tak jeg elsker også dig" sagde Isha og smilede