Grænsen

Emily grinede til Saii.
"Hej saii" Smilede hun venligt og betragtede Vampyrerne.
"De vil ikke noget..Ser det ud til. Men det håber jeg heller ikke for dem, for...Jeg kan nedlægge dem med 'blikket'" Hun smilede til saii og gentog "Meeed 'Blikket"

Elizabeth så på Emily "Med blikket?" sagde hun hånligt og grinte lavmælt og så på Chris.

emily nikkede alvorligt og smilede så.
"Bare sig hvis jeg skal feje jer ned med min blik ikke?"

Saria holdte sig hylene for øjnene.
"Meeeget farligt." jamrede hun sarkastisk.
"I vil ikke prøve det." indskød hun med et grumt smil.

Elizabeth så på vamulvene "Et blik? Hva gør det dog?" spurgte hun og så køligt på dem og troede ikke på at et blik kunne skade en.

Saria's læber trak sig tilbage, i et ret grumt smil.
Hendes blege øjne skinnede i det svage lys fra månen.
"Det gør av, av." forklarede hun sarkastisk.

Emily grinede.
"Saii? jeg ville nok ikke gøre det på dig vel smarte" Grinede hun og betragtede sin veninde der holdte sig for øjnene.
"Du siger bare til hvis du vil have 'Blikkeeet' ikke?" Hun sagde det med en dyster stemme og grinede efterfulgt xD

Elizabeth prøvede at forholde sig rolig og positiv over for køterne. Hun så irriteret på Saria og himlede så med øjnene "Yeah right" mumlede hun.

Emily hørte det og tog det ,til sin egen fordel, for et ja.
"Fint nok.. Du bad selv om det"
Emily's øjne skiftede fra brune til helt lyse-hvide-gule og kiggede på Vampyren der straks mærkede en smerte identisk til den man får ved et bed ved en vampyr.
En brændende smerte indeni sig, det væltede en omkuld så man lå på jorden og fik syge kramper.
Emily stirrede hurtigt ned i jorden og hendes øjne blev igen brune.
"Du bad selv om det," Gentog hun.

"Av av." mumlede Saria, og så på vampyren, som lå foran hende.
Hun smilede hånligt.
"Av av."

Da varulven så på hende med 'blikket' x3 kunne hun mærke smerte. Hun faldt omkuld og vred sig i krampe. Hun åndede lettet op da varulven så væk igen. Hun mumlede nogle hadefulde ord og så ned i jorden og satte sig langsomt op på knæ og så frem og tilbage mellem varulvene med et vredt blik.

"Og det er så nu, at iglen halter væk." sagde hun hånligt, og smilede grumt.
Hun kradsede efter hende, med nogle opdigtede negle.

"ihh xD jeg kan ikke gøre for at folk ikke trorr på 'Blikket'" Sagde hun uskyldigt.
"Hygger du dig Iglle?" Spurgte hun muntert og blinkede lidt med sine øjne.
Det gjorde lidtt ondt eftersom det var lang tid siden hun havde brugt evnen..

Elizabeth så på Saria med et irriteret blik "Jeg 'halter' ikke væk" mumlede hun og rejste sig langsomt op og så så på Emily "Jeg kan ikke sige det samme til dig køter" sagde hun vredt og så så på dem begge.

Saria snerrede af hende.
"Nu ved du hvor grænsen er,"
Hun ordnede sine negle, uden at se på hende.
"og nu kan du så tage slået hjem, for at hyle, til Madelaine eller Duncan kommer og sværger at hjælpe dig."
Hun lagde hovedet på skrå.
"I fanger ikke mig alene. Jeg er hurtigt som en puma. Selvom jeg er en ulv."
Hun smilede som om hun ikke så på sin medfødte fjende.

emily smilede venligt tilbage.
"Sig ikke qat jeg ikke advarede dig" Sagde hun muntert uden at virke den mindste smugle irriteret.
Det var det der gjorde Emily DØD irriterende! hun var munter når hun fik skæld ud, eller når hun havde overvundet andre med snydetrics. ^^
"Så igle-person. Du ved hvor du ikke må værre, så jeg råder dig til ikke at komme tilbage."

Elizabeth så på Emily og nikkede tavst og så så på Saria med et koldt blik.

"Det var dit stikord, Igle." snerrede hun.
"Det betyder at du skal smutte nu."
Hun så hånligt på hende.
"Hvis du ikke forstår en hentydning."

"Saii xD Jeg tror ikke hun har lyst til at stå der hele dagen når hun ved at hun er 'dødsens' hvis hun rør grænsen bare med en MILI MILI MILLI MILLI MILLI -meter xD" sagde hun muntert til Saii og betragtede Vampyren.
"det håber jeg da ikke" smilede hun "Nye kjole har ikke godt af Vampyr-bloooood"

Elizabeth så på dem og rystede på hovedet "Hvorfor skulle jeg gå?" spurgte hun og betragtede dem "Vi er da de bedste venner" sagde hun som om at det var et eller andet giftigt og så med væmmelse ned i jorden.

//Sorry jeg ikke har svaret i; //

Chris kiggede bekymret på Elisabeth da hun vred sig på jorden, men stod ellers bare og betragtede dem, for de var i overtal, og hun ville ikke ødelægge det hele pga hendes dumheder.

Kate behøvede ikke at løbe for at holde sig i form længere, men aligevel nød hun følelsen af at høre hendes trin på skovbunden, en fært af varulv og vampyrer ramte hendes lugtesans, og de var alt for tæt på grænsen, det skar sig nærmest ind i hendes næse, hun havde stadig ikke vænnet sig helt til stanken, hun skulle havde forsat ud af stien og drejet til ventre senere henne, men hun måtte lige tjekke at alt var vel.

Hun fik øje på Em og slappede allerede af, da hun så at hun var der, men hun stoppede først da hun var ved hendes side, hun nikkede til Saria og sendte et skævt smil til dem begge " Hmm nogle der er i tvivl hvor grænsen går" hendes stemme var ikke snerende, for det faldt hende ikke ind, men den var alvorlig, det kunne vel ikke være så svært at overholde en grænse.

Elizabeth så på den nyankomne varulv og havde set hende før. Hun sukkede og rystede på hovedet og så nu på den lille forsamling.

Chris kiggede roligt, men stift på den lille flok varulve, som alligevel var større end hende og Elisabeth
Hun blev efterhånden lidt irriteret over at der var så mange køtere, og havde på en eller anden underlig måde lyst til at smadre dem alle sammen, men stod bare og prøvede at slappe af, og tænke på at hvis de gjorde noget mod hende og Elisabeth, så var det dem der havde brudt traktaten.

"Siden i jo er flere end os, så må der jo være grænser, indtil vi også kan kæmpe mod jer,"
Saria fnøs en smule, og rystede på sit hår.
"Men vi er mere samenholdne, og stærke, end i noglesinde vil blive."
Hun elskede bare at blære sig over for Iglerne.
"Ikke Em?? Og Kate, Emily har snakket om dig."
Hun smilede drillende.

Elizabeth så på Saria "Vi er da ikke fler end jer" sagde hun "Kan du ikke tælle?" spurgte hun lidt hånligt.

Kate stod lænet op af et træ, og betragtede den efterhånden brogede
mængde " Hmm altså igle, så vidt jeg ved er dine fælder og mine venner,
ikke lige hvis vi lige kigger over denne forsamling" hun kiggede stift frem
ad, hendes stemme var ikke hånenede, men bare konstaterende.
" Så i holder bare grænsen, elller " hun knyttede hendes hænder, og kiggede
stift frem for sig, hendes sorte hår hang ned af hendes skulder, blikket var roligt
og koldt, men et blidt smil var rettet mod Saria..

Et skævt smil var plantet på hendes læber " Så det har hun" hun skævede til Em,
og løftede øjnbrynet, men der var tydelig et munter ansigt over det.

"Yoh, selvom det var Madelaine, som stod her, ville vi kunne klare hende." sagde Saria modigt, og grinede grumt.
"Hurra for os!! Weee. Em, Saii og Kat."
Hun smilede undskyldene, og smilede så varmt til vampyrene.
Hun var ret nem, at gøre glad.
Men for dens skyld, svær at forvirre.

Elizabeth så på varulvene og sagde intet til dem. Hun tog en dyb indånding gennem munden og fik sig selv til at slappe lidt af. Hun ville ikke bruge sine kræfter på de køtere.

Kate kiggede op og så på vampyrerne hun var afslappet og helt nede
på jorden, hendes nlå øjne glimtede let i lyset. " Altså jeg vil anbefale
jer at smutte, jeg gider ikke at havde jer hængene her" hun sendte dem
et irreteret blik " Vi har alle andet at foretage os" hun sendte dem et
skævt smil, og kiggede over på EM og Saii.

Saria så på hende med et skævt smil.
"Nu, du siger det, er jeg faktisk ret sulten."

Elizabeth så roligt på Saria og stod klar til kamp hvis de prøvede på noget dumt. Hun ignorerede Katie og ville faktisk ikk gå.

Hun smilede til vampyren igen, ret varmt.
"Det må være sørgeligt, ikke at kunne spise." sagde Saria.

"Det jeg har sagt om Kate er godt" Forsikrede hun Kate med et muntert smil.
Hun kiggede undrene på Vampyrerne "Arh! xD I er ikke gået endnu!" Hun smilede stort.
"Det var da en Skam" Emilys muntre holdning ville gå alle på i sådanne situationer.
Hun betragtede Saii og Katti. de så ud til godt at kunne finde på at angribe og hun rystede grinende på hovedet.
"Hvis de rør grænsen, så nakker i dem glædeligt. Men hvis de ikke rør grænsen, angriber i IKKE" Hun smilede stort. "Vi vil jo ikke have Åh så farliiige Madelaine herind..vel?"

Elizabeth så på Sarias og smilte dystert "Det gør ikk så meget. Vi drikker. Det er godt nok for os" sagde hun og så så på Emily og var ved at flippe ud på grund af hendes muntre tone og rystede så på hovedet af de møgkøtere.

Kate smålo og Ems bemærkning, og kiggede på de igler, hun holdt blikket på dem hele tiden, det vé ikke fra dem, selv om hun kiggede på Em eller Saii var det der hele tiden.
Hun holdt øje med dem, og kiggede en smule irreteret på dem, da de nævnte blodet, men det skiftede hurtig igen, hun ville ikke spilde sin tid på dem, der var andre der krævede en mere kærlig hånd " Narj... Em of couse not " hun sendte hende et drilsk smil, " Og dræbe dem, det ville være spil af tid, Duncan rydder jo aligevel hele striben af ligevel, så det ville være spild af tid" hendes stemme var utrolig munter ved denne bemærkning.

Emily smilede et nyt smil til Kate.
For dem de4r kendte Emily, var det ægte glæde, og ægte stolthed. Kate var jo rigtig god til det!
De muntre sarkastiske smil, var bare facader for at provokere folk til enten at angribe eller bryde sammen, dog måtte Kate have fattet betydningen af den muntre tone, da den ALTID gik alle på.
Det smil og det blik der var i Emily's øjne var noget hun meget sjældent kiggede på fok med. Og dem der kendte til det, ville gøre alt for at få det at se igen. Hun nikkede til Kate som om hun sagde 'godt sagt' og kiggede efterfulgt på vampyrerne.
"Ja..Nu har jeg hørt at Varulveblod faktisk smager bedre, for jer Igler, end Menneskeblod" Grinede hun og hun synes at det var utroligt, da det jo var sandt. Dog nærmede vampyrer sig kun i nødstilfælde, da varulvene jo 'lugtede'

Elizabeth himlede med øjnene af dem og så på varulvene. Hun var helt rolig. Selvom at hun havde respekt for varulvene, syntes hun dog at de alle var nogle dumme møgkøtere. Hun kunne ikke ændre noget ved det, men hun gjorde dog sit bedste for at holde en høflig facade overfor dem.

Chris betragtede dem alle sammen. Hun havde godt hørt hvad de havde sagt, og det stort set handlede om at skræmme hende og Elisabeth, men hun ignorede dem.
Chris synes faktisk at varulvende var fascinerende, men det ville hun aldrig indrømme for nogen, da de jo var naturelige dødsfjender. Hun overvejede at stikke den ene fod over grænsen, bare for at se dem i ulveskikkelse, men droppede det, da det også ville gå ud over Elisabeth. Hun prøvede at slappe af, men hendes krop var anspændt.

Emily betragtede vampyren med et skarpt øje, som havde hun læst hendes tanker..
Em,ily var utrolig god til krobssprog, og havde set vampyrens øjne kigge på omkring der hvor grænsen var.
"Du rør dig ikke" Sagde hun med en utrolig sindsro, munterheden var væk, og hendes øjne glinsede faretruende, meget faretruende.

Chris kiggede over på køteren, "Hvad snakker du om?", spurgte hun forfærdet og ret så irriteret.
*Hvad flipper hun lige over? Har jeg måske gjort noget; NEIJ!*. Chris var ved at være ret godt irriteret over de køtere, som blev ved med at tale ned til dem.
Hun havde lyst til bare at skride, men så ville de bare komme med alle de$ der: 'Ahaha, blev den lille igle bange', og det orkede hun simpelthen ikke lige nu.

Kate kiggede frem, og hun blev utrolig irreteret over iglerne og hendes blik var lige hved at lyne " Hvis du så meget som rør dig " hun trak en finger over halsen, og hendes tone var irreteret.
Hun vendte blikket mod Em " Tja jeg havde heller ikke forventet andet Em" hun sendte hende et smil og kiggede på den igle der havde prøvet at gå over " Altså min fine ven, vi er i flertal og stærkere" hun kunne ikke la hver med at sætte et smil op.

Emily nikkede og smilede svagt.
Igle! *Hvæse* xD
Hun betragtede hende og tænkte sig om, inden hun sparkede skoene af sine fødder og trak t-shirten over hovedet så hun stod i stroptrøje. Hun lænede sig framover hun landte på 4 kun sorte poter.
Hun havde sparket hendes shorts af for ikke at flænse dem xD
Emily kiggede koldt på dem i ulveskiggelse og begyndte at hvæse xD

*Wauw*.. Sådan en ulv var et meget yndefuldt, flot dyr.
Men hun snerrede stille, og hun vidste - næsten - ikke hvorfor.

Chris var et stort spørgsmålstegn: "Okay, altså helt ærligt; Det kan godt være at vi er naturlige dødsfjender osv, men hvad i helvede snakker i om?!". Hun knyttede hendes hænder for at holde sig selv hen. Hun snerrede højere, og var så tæt på at springe på dem, men hun vidste udmærket godt at ulve generelt var stærkere end vampyrene, og nu når de var i overtal ville det overhovedet ikke gå. Så de eneste grunde til at hun holdte sig tilbage var:
1. Hun havde lovet sin søster ikke at forsvinde igen.
2. Det ville gå ud over Elisabeth.
3. Hun ville bryde traktaten.

Kate forvandlede sig ikke, da hun ikke troede de var dumme nok til at bryde traktaten, og for det andet det ville være dumt, de var en alfa, omega og en alm. mod to vampyre.
Et skævt smil sad på hendes læbe og en lille latter undslap hende " SMut med jer inden jeg bliver meget meget sur, og det tror jeg ikke i ønsker" hun sendte dem et skævt smil, og nikkede til Em for at få hendes accept til at lege lidt med dem.

Chris' øjne lynede.
Hun kiggede - ud af øjenkrogen - over på Elisabeth, men holdte øjnene stift over på ulvene.
Okay, nu var altså ligeglad, det var dråben: "Elisabeth, kom!", sagde hun og holdte blikket på ulvene, "Det er ikke værd at spilde sin tid på.. Vi har fundet grænsen", hun snakkede udelukkende kun til Elisabeth.
Hendes hænder var stadig knyttede.

Emily satte sig ned og begyndte at logre med halen xD
Hun var munter da de sagde de ville gåå. Hun hylede højt, egentlig sagde 'FREEED' men det kunne ingen jo høre xD

Elizabeth så på Chris "Nej!" sagde hun bestemt og så så tilbage på Katie "Hvorfor skulle vi gå? Vi har ret til at være her. Vi har endnu ikke gået over grænsen endnu, så i kan ikke gøre noget." sagde hun og havde et lille hånligt smil og lagde armene over kors og så så koldt ned på ulven. Hun ville squ ikke tage noget pis fra dem. Hende og Chris måtte gerne være der, eftersom de ikke var gået over grænsen til La push.

Kates blik der ellers havde været ved at mildnes blev en smule anstrengt, hendes hænder som ellers hang så roligt ned langs siden, var nu en smule anspændte, men det kunne ikke ses, hendes blå øjne lyste i den sarte belysning.
" Lille ven, det nytter ikke at stille det ansigt over for mig, og sig ikke, at vi ikke kan flænse jer, for vi har retten på vores side, da i har været over grænsen, og hvad er garentien for at i ikke smutter over grænsen igen" hendes stemme var ikke nedlagende tværtimod, den var demokratisk og konstaterende.

"Vi har ikke været over grænsen!", sagde hun og kiggede direkte på den en af de flabede køtere.
Hendes hænder var stadig knyttede. Hun åbnede og lukkede dem langsomt og anspændt.
Uden hun havde laf´gt mærke til det, begyndte hun at skære tænder.