Patruljering nær grænsen.

Dato: 4/4-10
Tid: 14:05.
Sted: skoven - reservatet
Omgivelser: træer, bregner og andre planter.
Årstid: irl.

Josh kom løbende gennem skoven. Hans pels bevægede sig elegant med ham, og lydløst, hoppede han hen over et fældet træ. Han slog med halen og kiggede sig lidt rundt omkring. Grænsen ville være her om lidt, men spørgsmålet var nu bare, om han skulle krydse den.
Josh stoppede op, og fornemmede duftene rundt omkring ham. Ingen, så vidt han kunne scanne.
Solen skinnede - det var en helt pragtfuld dag, og han smilte. Vejret gjorde det så meget lettere at løbe - det gjorde ham i meget bedre humør. Himlen var skyfri og kun solen pyntede den.

*Hvorfor skal de altid behandle mig sådan* Cecilias tanker fløj rundt og det var tydeligt
at høre at hun var ked af det og skuffet. Hendes øjne scannede området da hun kunne høre en andens
ulvs tanker. Det var ret sejt at varulvene kunne høre hinande, men også vildt irriterende når man bare havde brug
for at være alene. Cecilia satte farten ned for lidt efter at standse helt op. Hun
kunne lugte at der ikke var nogen blodsuger i nærheden og skiftede derfor til menneskeform. Det var meget mere praktisk
når man ikke ville have andre ulve til at høre ens tanker. Hun skyndte sig at tage sine sorte shorts og
pinke top på. Varmen var ikke noget problem for hende, ligemeget om det havde regnet eller sneet ville
hun ikke fryse. Men idag var vejret dejligt og hvis det ikke havde været for at hun var
sur, havde hun smiltet. Cecilia så sig om efter den anden varulv.

Josh kiggede rundt. Han kunne dufte en andens ulvs tanker. Han blev pludselig meget mere opmærksom. Han scannede området for den anden ulv's sind, men uden held. Han fnøs lidt forvirret og fulgte efter den anden ulv's duft. Den var sød - sødere end han nogensinde havde oplevet den før.
Josh løb efter færten, og standsede op ved et stor træ. Der stod en pige overfor ham - meget køn. Han kiggede nysgerrigt på hende. Josh var tæt på lige så høj, som pigen, i sin ulve form. Han smilte venligt.

Selvom Cecilia ikke var i ulveform kunne hun stadig høre og lugte godt,
ikke lige så godt som hvis hun var i ulveform, men hun kunne tydeligt høre da ulven nærmede
sig hende og hun så på ulven. Hun kunne se hans smil og hun kunne ikke lade være
at smile tilbage, selvom hun ikke havde det så god.

Josh smilte tøvende og nikkede med hovedet, som en hilsen. Han brummede en dyb lyd og smilte nu lidt mere. Han undrede sig over, hvad hun lavede her ude.
Josh gik bag om et stort træ, tog menneskeskikkelse og tog nogle lange, sorte bukser på. Derefter, tog han hans sneakers på. Josh gik tilbage til pigen og kiggede på hende med helt nye øjne. Det var meget lang tid siden at han havde set så pæn en varulv - af piger, altså.

Cecilia smilte svagt da han smuttede om bag et træ for at skifteform. Hun ventede ikke særlig lang tid for
hun fik øje på drengen. Han var virkelig køn og hun vendte hurtigt blikket ned mod
jorden. Hun prøvede at glemme hendes mors bemærkning og derfor så hun på drengen igen.
"Dejligt at se en ulv" sagde hun og smilte til ham.
"Jeg er Cecilia" sagde hun og rakte venligt sin hånd frem mod ham.

Josh kiggede på Cecilia.
"Josh," sagde han, og tog hendes hånd. Han observerede hende lidt for sig selv. Hun var utrolig køn - ligesom hans første indtryk. Hun var helt klart en Quileute ulv. Noget, han aldrig ville blive. "Rart at møde dig." sagde han med et smil og gav hendes hånd et lille klem. "Burde du ikke være sammen med din gruppe?" Josh hentydede til nogle af de andre Quileute ulve.

Cecilia smilte lidt til ham. "Også hyggeligt at møde dig" sagde hun og bed sig
kort i læben. Josh virkede til at være en sød drenge og han var også utrolig
køn. Men da han spurgte ind til om hun ikke skulle være sammen med de andre ulve,
rystede hun på hovedet. "Vi er rigtigt mange så, der var ikke rigtigt brug for mig idag" sagde hun
og sukkede lidt.
"Er du ny her eller er det bare mig der har været usocial" spurgte hun venligt.

Josh kiggede på hende.
"Ja, I er ved at være ret mange," lo han. "Nej, du har skam ikke været usocial. Jeg er bare ikke medlem i klanen." Josh kiggede ned i jorden, men kiggede så på hende igen. "Jeg bor i La Push - lige ned til stranden." han smilte venligt til hende, men turde ikke presse hende til at fortælle ham noget, hun faktisk ikke ville.

Cecilia smilte lidt, for de var efterhånden ved at være ret mange. Men det var også de
skide blodsuger's skyld. "ja, men det er fordi her er så mange vampyr" sagde hun unden et smil,
det var ikke fordi hun ville være uhøflig, men det var også vampyrernes skyld (^^)
"Jeg bor også i La Push, lidt udenfor skoven. der er et lille styk vej ned til stranden, men det tager
ikke mere en 10 min at gå derned." sagde hun og endelig lyste et smil op på hendes læber.
"men sååå, Josh. Hvad laver du så her ude" spurgte hun med en venlig og blid stemme uden hendes smil var forsvundet.

Josh lo. "Så har jeg sikkert set dig." hans blik, kiggede direkte mod Cecilia's.
"Ja, de vampyrer er ved at få alle i hele La Push til at hoppe ud af deres gode skin." han smilte, sikkert og kiggede ned af sig selv. Hans mavemuskler var nu temmelig iøjefaldende og han grinte kort for sig selv.
*Første gang jeg snakker med en Quileute pige, og så står jeg med brystkassen bar?*
"Jeg løber bare patruljer - for menneskenes skyld." hvilket han vidste, var løgn. Det eneste han ville, var at kunne beskytte sin eneste ene. Han havde ikke inprintet sig endnu, men Josh ventede sikkert.

Cecilia nikkede. "Det har du sikkert, jeg er meget på stranden, jeg
elsker vandet" sagde hun og lo kort. Cecilia havde lagt mærke til hans muskler og var glad for de ikke var i ulverform
for så ville hun kunne høre hvad hun havde tænkt om ham. Han virkede til at være en sød fyr.
"Man kan aldrig være for sikker" sagde hun og nikkede lidt. "man føler sig lidt ubruglig hvis man ikke gjorde
det for så er man bare en underlig person med et meget anderledes teenagersproblem" jokkede hun med et smil.

//Bliver allerede nødt til at løbe ^^//

Josh smilte varmt til hende. "Det har du helt ret i." han rettede lidt på sin holdning og sukkede så.
"Har du set nogle igler, her i området?" spurgte han, nu lidt mere nysgerrig. Han hadede når vampyrerne kom alt for tæt på. Man kunne aldrig være for sikker, så hellere informere andre varulve om ens sag, end blot at lade være.

//okay. Vi skrives ^^//

Cecilia nikkede.
"Her er rigtig mange, for det er det perfekte sted for dem at leve blandt mennesker
uden at blive opdaget" sagde hun og rystede lidt på hovedet af dem.
"Nogle er enda venner med mennesker" sagde hun stille. Cecilia smilte og
satte sig ned under et træ og så på Josh.

Josh fulgte Cecilia med øjnene og satte sig derefter ved siden af hende. Der hang en sød duft ved hende, og han mærkede hvordan hans hjerte næsten hoppede ud af brystet på ham.
"Ja, så er vi to. De igler har bare at passe på, ellers ender det jo med at hele byen bliver et midtpunkt for vampyrer og varulve." Josh kluklo og smilte tøvende til Cecilia. Hvis han ikke havde troet noget andet, var han næsten sikker på, at grunden til at hans hjerte accelrerede sådan før var, fordi han lige havde inprintet.

Cecilia smilte lidt da han satte sig ned ved siden af hende. Hun lod en hurtigt hpnd løbe igennem
det brune hår før hun så på ham igen.
"Ja nemlig, det ender bare med at der ikke bor nogle mennesker her i Forks, derfor gælder det
bare om at blive venner med de fleste af menneskerne og så bare advare dem mod at gå rundt
alene og sådan noget" sagde hun og smilte svagt til ham.
"Er det her noget du gør med alle piger du møder, at du bare sådan kan snakke med dem" spurgte hun og
lod et lille smil blive hængende på læben. "For jeg bliver hurtigt genert og ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige, og så
siger jeg noget dumt og så videre" lo hun.

Josh kiggede på hende, og lo.
"Nej, nej. Det er første gang at jeg har mødt en anden varulv af hunkøn, her i skoven. Men jeg bryder mig egentlig bare ikke om det." han smilte, og sukkede kort. "Og egentlig, så møder jeg ikke nogen piger. Der er ingen der siger mig noget - selvom jeg dog har prøvet." han smilte lidt. "Det er jo svært at date, når man venter på at inprinte." og pudselig, rødmede Josh. Temmelig meget. Han smilte lidt undskyldende. Havde han virkelig lige inprintet? Eller hvad var der sket?

Cecilia smilte lidt da han snakkede om at han ventede på at inprinte. "Hvorfor kan du ikke
date mens du venter" spurgte hun og lo kort.
Hun vidste da godt hvorfor, det var da ikke særlig fedt at blive forelsket i en pige/dreng, og så begynde at komme
sammen med hende/ham, og så lige pludselig finder man sin anden halvdel, sin eneste ene.
Man har ikke lyst til at såre den ene pige/dreng, men kan ikke leve uden den anden.
Cecilia kunne mærke at hendes hjerte bankede hurtigere når hun var i nærheden af ham,
det var ret pinligt for han kunne sikkert høre det.

Josh smilte til hende.
"Du kender det sikkert godt. Det er bare for svært at skulle tvinges til at kunne lide en person. Jeg kan simpelthen ikke forelske mig ..." Josh blev mere og mere nervøs nu. Hans hjerte arbejde på fuld tryk for at finde ud af, hvad der var ved at ske med ham.

Cecilia så ned i jorden mens han snakkede. Hun lyttede til hans stemme og et
lille smil brød frem på hendes læber.
"Det er ikke fedt at skulle tvinges til at syntes om en. Har du ikke prøvet det hvor nogle af dine
venner får nogle venner som man så også nærmest er tvunget til at kunne lide og snakke med og sådan" spurgte
hun og så på ham og sendte ham et lille smil.

Josh nikkede. "Jo, det kender jeg alt for godt. Men det er jeg færdig med, jeg gider ikke mere." han lo og kiggede på Cecilia. Hans hjerte bankede stadig temmelig hurtigt, og før han vidste af det, vidste han, at det var noget specielt. Han tvivlede ike et sekund; alt ved hende, gjorde sådan, at han havde lyst til at besvime.

Cecilia vendte sine brune øjene mod ham. "Det kan være du har haft mange
venner, der vil have at du er venner med deres venner" spurgte hun med et lille smil,
men var stadig alvolig, for det var bare noget af det værreste, men hun kunne ikke lade være
med at smile lidt over den måde hun spurgte ham på.
"Men de "venners venner" må du da efterhånden have mange af, for du er rigtigt sød
og nem at snakke med" sagde hun og bed sig i læben, da hun hørte sig selv sige det.

Josh blev meget overrasket. Han kiggede kærligt på hende.
"Tak," sagde han og nikkede, "det er du også." Josh mærkede hvordan hans kinder blev varmere.
"Men har du selv inprintet?" spurgte han, og håbede på en måde på det - blot det var ham. For han var helt sikker - denne følelse kunne ikke betyde andet.

cecilia sendte ham et lille smil. "Tak" sagde hun med en lille genret stemme.
Hun plejede ikke at snakke med drengen, ja hun plejede faktisk ikke at snakke med særlig mange,
hun havde bare travlt med at være ulv og når hun endlig havde fri var hendes venner ude at løbe.
"Ehm, det tror jeg ikke" svarede hun dumt og sendte ham endnu et lille smil mens hun kunne mærke hvordan hendes
hjerte satte farten op. "Har du" spurgte hun stille og slog blikket ned.

Josh var stille et stykke tid, men vendte hans blik mod Cecilia.
"Ja," sagde han, og fandt ud af, at det ikke stemte med det han ellers lige havde sagt nogle minutter tidligere. At han ledte efter den rigtige ... ja, nu kunne hun godt regne det ud.
Josh's hjerte hamrede afsted.

Cecilia slog genret blikket ned og smilte lidt for sig
selv. "Ehm, hvordan er det" spurgte hun og så lidt på ham. Hun havde vidst en
anelse hvordan det føltes. Hendes hjerte bankede afsted, det føltes rigtigt at være sammen med
Josh, han så sød ud og var rigtigt venlig og dejlig.

"Helt fantastisk ..." åndede Josh, og smilte. Han vidste ikke rigtig om hun havde regnet ud, at det var hende, han havde inprintet på og smilte ved tanken. Hvis hun ikke vidste det, skulle han så bare sige det lige ud?
Josh var stadig lidt forvirret - havde det hele virkelig gået så hurtigt? Bare på så få minutter - hvis ikke sekunder, havde hans liv ændret sig brat. Det vidste han, at det ville.

Cecilia vendte sig helt om mod ham og smilte til ham. "Måske har jeg
så også prøvet det" sagde hun og så lidt på ham.
Hun lænede sig langsomt hen mod ham og smilte stadig. Hun bevægede sig langsomt for at
sikre sig at det var i orden med ham. Og langsomt trykkede hun sine læber mod hans.

Josh nåede ikke at sige noget, før Cecilia kyssede ham. Han mærkede sit hjerte blive ved med at hamre af sted. Men så snart Cecilia nærmede ham mere og mere, bankede det endnu en gang normalt. Josh kyssede tilbage. Han lagde armene omkring Cecilia og vidste ikke helt det næste skridt.
Havde Cecilia inprintet med ham?

Cecilia mærkede at Josh kyssede tilbage, for hun var lidt nervøs for at han måske havde snakket om
nogen helt anden. Hun holdt kysset lidt før hun slap det og trak sig lidt væk for at se ham i øjene. "Det må du meget
undskylde, jeg vidste ikke helt hvad der gik af mig" sagde hun med en meget undskyldende stemme, selvom
hun mest havde lyst til at kysse ham igen, vendte hun blikket ned mod jorden. Hun ville ikke skræmme ham væk eller noget.