lige på grænsen-plot for alle overnaturlige væsener i Forks

Leaders Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396

Tid: 01:56
Omgivelser:Angel & Dominic.
Sted: midt på landevejen lige foran skiltet hvor der står velkommen til forks city.
Vejr: helt vind stille, ikke en eneste sky på himlen, man kan se alle stjerner, og månen er ingen steder at se.
På: mørkerød korsetkjole. en masse mærkelige halskæder og ringe.

Det var en stille nat, ingen biler var ude, hvorfor skulle de dog også være det? kl. var næsten 2 om natten og der var et godt stykke ind til de større byer. Calypso stod stille midt på den hvide linje som opdelte vejen i hvor bilerne skulle køre når de skulle til og fra forks. Hendes hoved drejede let til hendes højre side, og med et stod Angel der. hun smilte stille og drejede så langsomt hovedet mod sin venstre side og der dukkede dominic op i samme øjeblik, og endnu en gang viste et svagt smil sig på hendes læber. hun kiggede atter fremad. hun kiggede på det lille skilt hvor grænsen til forks blev markeret. i et lille øjeblik kom en masse flashbacks med hvad der var sket i denne by de sidste 2-3 år hvor hun havde kendt til den, for boet der havde hun aldrig i mere end i kortere perioder af gangen.
en stille brise ramte dem alle blidt i ansigtet, og hun tog en unødvendig dyb indåndning. I nat ville de starte et oprør mod køterne, de ville have deres gamle forks tilbage, og de vampyrer som ville stille sig i vejen, fordi at de var begyndt at forelske sig i de små gadekryds...Ja de ville blive revet af vejen og dernæst i 1000 små stykker, for det var hvad man kunne tillade sig at kalde for stor forræderi.
Hendes mund åbnede sig let og en irriterende attraktiv gribende stemme lød"hvor skal vi starte?" de røde øjne forblev hvilende på skiltet..

Bruger Erfaring : 3226 Respekt : 30 Antal indlæg : 2104

Angel kunne heller ikke lade være med at komme frem med et lille smil da Calypso så på hende. Der var virkelig en grund til at de var her! Hun vidste at ligeså snart at de alle tre satte deres fødder over den hvide streg, ville de ikke kunne gå tilbage, før de havde gjort det hele færdigt. Hun kunne ikke fatte at byen her havde været så svag. Menneskene vidste heller ikke længere noget om vampyrene, hvad skete der dog med det? Sidste gang hun havde været her, havde de altid frygtet dem de vidste var vampyrer. Men nu var de vampyrer jo enten døde eller forsvundet, men den eneste grund til at Angel var forsvundet, var for at blive stærkere. Hun havde været ALLE steder henne nu. Men nu hvor hun var stærkere, var hun også tommere indeni. Hendes følelser var gemt bag hendes tonsviser af facader. Og det var kun godt, nu hvor der snart ville være krig igen! Menneskene skulle overhovedet ikke føle sig trygge i nærheden af dem, for de ville komme med en hær og det var helt sikkert!
Angels øjne havde overhovedet ikke ændret sig fra dengang hun var kendt som Claire. Nok en af de mest frygtede vampyre der nogensinde havde levet på hele denne jordklode. Og en af de eneste vampyre der var blevet genoplivet efter at havde været dræbt. Men hun vidste, at dø ville ikke ske, på noget tidspunkt igen. Hun havde i hvert fald ikke nogen planer for at dø. Hun tog et skridt nærmere den hvide stribe, med hendes bare fødder. Hun skar ansigt og rystede på hovedet, "kan allerede lugte våd hund og forræderi!" hviskede hun irriteret. Hun var blevet så skuffet over disse vampyre, hvad havde de dog gang i!? Angel tænkte stadig lidt over hvor det var at de skulle starte, men det var jo svært at bestemme sig, når der var så mange steder hun gerne ville slå til. Ville hun dræbe nogle af de forræderiske vampyre eller ville hun først blive mæt på et menneske? Men et jackpot, ville helt klart være ulvene, men de var altid i flokke. Lige meget hvad, man skulle i hvert fald være heldig hvis man rent faktisk mødt en der var alene. Hun tog en dyb indånding, selvom at hun ikke brød sig særlig meget om det. Hun kunne ikke lade være med at komme med det lille legesyge smil efter det, "jeg vil over til mit hus! Nogle mennesker har bosat sig i det.." hun slikkede sig om munden, allerede klar til at komme derover.

Bruger Erfaring : 800 Respekt : 11 Antal indlæg : 763

Dominic sagde intet. Selvom Calypso kiggede på ham, så kiggede han hverken på hende eller Angel. I nogle år nu, havde han ikke sagt meget. Han var blevet en meget stille type. Han havde ændret sig gevaldigt meget. Han snakkede ikke med nogle. Højst sagde han et par ord til Calypso eller Angel, men så heller ikke mere.
Han stirrede bare tomt fremad. Ingen kunne se hvordan han havde det. Hans følelser var helt gemt væk, intet var oppe på overfladen. Kun under. Dominic ville ikke vise sine følelser og ville aldrig komme til det igen.
Han sagde intet eller viste nogen tegn på væmmelse ved det Angel sagde.
Da Angel sagde at hun ville til sit gamle hus, var han lidt ligeglad. For hvis der var mennesker, ville han være tilfreds med at komme afsted. Han var tørstig efter det varme blod der ville løbe igennem hans hals.

Leaders Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396

Lypso nikkede stille."jamen så lad os finde dit gamle hus og få stillet vores tørst" Hendes øjne brændte og de lyste blegt op i det spinkle lys fra stjernerne. Hun kiggede smilende på Angel og ventede på at hun skulle tage føringen for at vise dem vej. men inden det, tog Calypso et skridt og endnu et, hun blev ved på den måde indtil hun var nået forbi skiltet"Forks..Jeres værste marridt er netop ankommet"hviskede hun ondt og slikkede sig om sine sylespidse hugtænder inden hun lavt hvæsede i retning af reservatet.
Hun vendte sig om og kiggede på de to andre.."hvad venter I dog på?"lød det utålmodigt.
Hun kunne mærke at hun ikke ville vente meget længere, hun var sulten og sorgen boblede i hende og blev så til vrede, for så igen at blive til en smertende sorg. hendes kjole havde slæbt sig hen over megen beskidt jord og man kunne se den mørkerøde farve var blevet mere og mere sort nede i kanterne. hun skænkede disse kanter et kort blik og ventede så på sine to oprørs medstiftere, eller hvad man nu skulle kalde det!

Bruger Erfaring : 3226 Respekt : 30 Antal indlæg : 2104

Da Calypso havde sagt ja til at tage derover, var hun ligeglad med hvad Dominic ville, hun vidste allerede bare hvad han ville smage. Hun smilte sit legesyge smil og slikkede sig om munden. Hun trådte over den hvide streg og nikkede, da Calypso konstaterede at der ikke længere ville være ro i Forks, nu ville det hele begynde! Nu ville blodet snart flyde på gaderne og menneskene ville atter være bange, de ville knæle ned for fødder af hende hver gang hun ville gå forbi dem. De ville tigge og be om nåde og hun ville bare nyde at høre hvad de bad om. Hun hoppede på stedet og så på dem, "så lad os komme afsted!" sagde hun med sin lille og charmerende stemme, men hun vidste at de begge to havde set hvad der var indeni denne lille søde og legesyge pige. De havde begge to set hvordan hun havde været tilbage i tiden, og det var præcist sådan hun også var nu. Men hun vidste også selv hvem hun var nu! Hun var ikke længere i tvivl! Hun var her! Hun var sulten! Hun var Angel! Hun grinte sit høje og barnlige grin, før hun satte i sit hurtigste tempo igennem byen. Hendes øjne var allerede begyndt at blive ildrøde, det var tørsten efter blod der brændte i hende, tørsten efter HÆVN! Hendes flænsede kjole, som nåede hende til knæene, blafrede let i vinden, og imens at de løb kunne man se de store blodpletter der var på den, efter mennesker, efter hendes lege. Nej, det var ikke professionelt at hun havde blod over det hele, men det var sådan hun var! Hun havde ikke lyst til at være professionel, og heller ikke da de kom over til huset! Hun stoppede op foran døren og duftede lidt til døren. Hun vendte sig om og så på dem, "jeg tager pigen! I må tage lige hvem i vil" hun kunne ikke lade være med at smile og klappe i hænderne, før hun trak ned i håndtaget, låst. Hun fniste og skubbede kun let til den, da den bare splintrede sig i tusinder af stykker. Allerede der, kunne man høre nogen skrige.
Claire løb hurtigt op af trapperne og ind på sit gamle værelse, og der lå hun. En pige på deromkring de 10 år sad på gulvet og legede med sit legetøj, og da hun så op, smilte hun stort t hende, "vil du lege?" spurgte hun med sin lille barnestemme. Claire gik ind af døren, lukkede den, låste og hviskede, "jamen selvfølgelig vil jeg da lege!"

Leaders Erfaring : 1558 Respekt : 17 Antal indlæg : 1396

Calypso smilte stille og fulgte hurtigt med, hun passerede mange velkendte huse, og især et hus havde næsten fået hende til at stoppe op. nemlig hendes bedstevenindes hus, hendes og hendes mage samt deres lille dreng var derinde..der så nu meget mørkt ud, måske var de ude og jage, eller på ferie? det håbede hun, hun ville ikke have der skete dem det fjerneste. I det næste sekund stod de foran et hus, det måtte åbenbart være her Angel engang havde boet. Hun kiggede betragtende på Angel der tog i håndtaget for så at smadre døren. hun hørte hvordan deres rolige vejrtrækning gik hen og blev til et dødskrigeri. Smilet bredte sig på de blege læber, og hurtigt fulgte Calypso efter Angel ind i det mørke hus, der gik ike mange øjeblikke før lyset var tændt på første sal, og hun kunne høre den lille piges døds skrig også stilheden fra det værelse, men forældrene larmede jo også. hun løb halv irriteret op, tog kvinden, krøllede hende sammen og forsvandt så nedenunder i vampyr fart og ud i køkkenet, hun kastede kvinden på gulvet og man kunne høre knoglerne brække. Lyden fra kvinden var et dæmpet smerteskrig, for smerten var så stærk at hun sikkert ikke kunne skrige højere.."Godaften mam', jeg er dit værste marridt"hviskede Calypso ondt og grinte en modbydelig latter inden hun borede tænderne ned i kvindens hals og tog de første mange tåre af hendes velsmagende blod. en kniv lå på køkkenbordet, og kvinden kunne ikke engang mærke tænderne forsvinde og det tunge pres fra calypso oven på hendes mave før hun var tilbage med en kniv. Hun skar kvinden pulsårer over på lårene og blodet pulsede ud af hende. Calypso førte kniven hele vejen ned af benet helt ned til anklen før hun stoppede og gjorde så det samme på det andet ben samt armene..Kvindens temperatur tog et styrtdyk, og ikke længe efter hørtes hendes døds ånde.
Calypso grinte ondt og sugede så blodet til sig, ind til hendes tørst var slukket. Hendes øjne blev rødere og rødere og da de nærmede sig en flot vin rød farve stoppede hun med blod sugningen."jamen tak for mad Angel"grinte hun højt og uhyggeligt

» Grænsen
» Patruljering nær grænsen.
» Grænsen vogtes - Emiii : D
» Grænsen tvinger mig tilbage..
» PLOT!

Hej alle sammen nu skal vi altså lige have skrevet jeres evner ned så vi kan finde ud af hvem der har hvilke evner! husk nu at i kun kan have en evne hvis i er omega eller alfa, og omega evner ikke er særlig stærke og alfa evner er meget stærke! Smile

A

Arya - har en tanke styrende evne, når hun ser dig i øjnene kan hun danne illusioner inde i dit hoved, selv når du er alfa kan du ikke vide med sikkerhed om det er hende der leger i dine tanker eller om det er virkeligt, meget forvirrende og farligt da hun også kan danne billeder for dine øjne så du tror du er et helt andet sted …

[ Fuld læsning ]