Madelaines Fødselsdag

Alyss var vred inderst inde.. hun flettede hendes fingre sammen
i sit sædvanlige mønster 'to-foran-en-bagved-to-foran-en-bagved'
og mærkede energien og skjoldet om sit sind og hjerte.
Det gjorde hende ikke stærkere men gav hende mere energi.
Lydløst greb hun Laines hår og rev hende brutalt bagud og stødte hår
foden (højhælede støvler) op i ryggen på hende ved det sædvanlige ømme
punkt. "Det var vidst beviset på at du var imod og ikke med!" hvislede hun
giftigt og faretruende.

"Hmm.." sagde hun roligt og satte sig ned i en lænestol. Hun ville se om hendes søster egentilg var stærk nok til at kunne modstå Alyss. Hun virkede nok ret ond omkring at hun ikke hjalp hendes egen søster, men det morede hende nogen gange bare at se på nogen slås. Og især når det var pige-pige. Hun skævede lidt over imod Duncan, ville han mon gøre noget ved det..? Ville hun kunne se noget i hans træk, der gjorde sådan at han måske vidste hvem han var med..? Eller ville han bare gå over til Claire igen og snakke omkring det de skulle få ordnet. Hun ville stadig gerne vide hvad denne tøs havde på sig.. eller hvad hun egentlig skulle gøre godt for..?

Madelaine hvæsede af hende, vred sig ud af hendes greb, hendes øjne glødede.
"meget dumt gjort!" sagde hun koldt, Madelaine havde ikke vist hende, hendes fulde styrke, og slet ikke i hendes slag, der var meget man ikke vidste om madelaine, men først og fremmest var hun ikke fysisk svag.
Hun tog hurtigt fast om Alyss arm, vred den rundt til den ikke kunne klare mere, og blev hevet ud af led.
Et træk mere og hun ville hive den af
"du ved ikke hvis side jeg er på, jeg har bare nogle ufærdige ting der skal ordnes, lille ven!" sagde hun med en silkeblød stemme,

Duncan så mod gulvet..
Skjulte det tynde smil på hans læber..
det lette grin..
" Du ved det jo selv.:" svarede han ærligt.
Legede med de ord, for at ungå at sige for meget!
sådan var han..
I de ord lå sandheden,
nu var det bare hendes job, at finde den..
Der var mange muligheder!
Han grinte let, da han mærkede at Kræften blev brudt.
" tåbe.." svarede ha let..
han rejste sig, rank og kraftfuld!

Hun sukkede og rystede let på hovedet.
*Hun lod sig distrahere..* tænkte hun og var en smule skuffet over den måde som Madelaine havde gjort det på.
Godt nok havde Alyss nok fået afbrudt det imellem Duncan og Madelaine. Men alligevel, bare det at Madelaine gjorde alt for at vise hvem der var den stærkeste.. virkede bare lidt svagt for hende. Godt nok var hun tit selv på den måde, men når hun så det ude fra sidelinjen af, lærte hun at der var nogle ting man bare ikke skulle gøre. Hun forholdte sig dog siddende imens at hun så på Duncan. Hun skævede lidt til ham, fik hun mon et valg..? Ville Duncan måske vende sig imod Madelaine så Claire også var nødt til det..? Hun så lidt over imod Madelaine og sukkede. *Svære tider..* tænkte hun.

HUn bed hårdt tænderne sammen.. ikke en lyd kom over hendes
læber - hun skjulte smerten inden i selvom hun mest havde
lyst til at skrige.. hun kunne ikke bevæge armen men hun ville
ikke vise svaghed.. dette her var en Alfa .. men hvad ragede det hende?
Hun hadede når folk var stærkere end hende.. havde en højere rang end
hende men hun kunne ikke gøre en skid ved det og hun ville ikke
på nogen måde vise hvor træt af det hun var.
Hun undgik øjenkontakt med laine - indtil hun stødte sit knæ
hårdt op i maven på hende med en vampyrs styrke men hun kunne
jo selvføleglig ikke måle sig med en Alfas ligegyldigt hvor hårdt hun prøvede!

"Maddie.." sukkede Claire stille og rejste sig op. Hun ville ikke blande sig alt for meget, ville bare prøve. Hun så direkte på Madelaine, men sørgede dog for at de ikke kunne få øjenkontakt. "Slip hende nu bare, der er nok en grund til at hun rent faktisk kom til vores hus.." hun tog langsomt fat der hvor det var at Madelaine havde fat i Alyss. "Slip hende nu bare.." godt nok havde hun ikke samme evne som Madelaine, men hun kunne vel prøve..? Hun sukkede og syntes at det var alt for irriterende det her, men hun var selvfølgelig meget god til at skjule det.

Duncan så på Alyss..
sendte kort et anderkende nik afsted.
Dog hjalp han ikke, vidste at Alyss var stærk nok,
og at MAdelaine ville være for svag..
sådan var det bare..
Han stod rank og stille og så det..
mens de samme få ord, kom ud af hans mund.
" den der er ussel kæmper ikke mod en ligemand, men kæmper mod et skvat!"

Hun tog slaget i sig, men hvislede koldt "vil du beholde din arm, så stopper du nu, du aner ikke hvem du er oppe mod,
du kan være mit lille legetøj senere snut!" hendes greb om hendes arm var fast, intet kunne få hende til at slippe hun så på duncan og lo koldt "en af dine venner formåder jeg, det forbavser mig søde ven, at du får folk til at skade mig for dig,
ynkeligt, ikke din stil,
troede du var den der gjorde det selv, eller hvad!" sagde hun silkeblødt, hendes hjerte var ved at få den kolde hårhed tilbage igen, hun var rasende, men ufattelig rolig, hun synes det var svagt, at hun havde angrebet hende, når hun havde været mod Duncan, hvor svagt var det ikke at det skulle være 2 mod en. Og dette var intet der drejede sig om andre end Madelaine og Duncan.
hun fjernede ikke blikket fra duncan da hun sagde "søster, det var hende der angreb mig, hun må bøde for sin tåbelige fejl!"

Alyss lukkede øjnene og snusede lidt ind... smerten var hår
og hun vidste at hun ikke kunne bruge armen nu.. men..
hun var trodsalt en vampyr ikke sandt? hvad var det en vampyr
plejede at gøre? Alyss mødte Laines øjne.. "blot fordi du virker
stærkere end mig betyder det ikke du er det.. følelser har gjordt
dig svag!" hvislede hun som en messen.
hun smilte iskoldt og ondt så hun blottede sine to spidse hjørnetænder.
Lænede sig frem og hviskede laine i øret - om det så var klogt eller ej.
"Hør Laine - kærlighed og følelser er overvuderet det er en svaghed du burde
sætte en stopper for" hvislede hun giftigt og så ufattelig pludseligt begravede hun sine tænder
i maddelaines hals.. begravede dem dybt... sugede noget blod i sig.
- hun vidste at laine ville reagere hurtigt - meget hurtigt endda.

Hun sukkede, "fint fint.. det er ikke mig der hjælper når hun.." hun stoppede med det samme i sætningen. Hun havde nærmest forudset hvad det var at Alyss ville havde gjort. Hun have selv været tæt på at sige, at hun ikke ville hjælpe når det var at Alyss bed hende. Men nu var det vel forsent..? Og som hun selv havde sagt det, ville hun overhovedet ikke hjælpe. Hun vidste at Madelaine havde hurtigt reflekser, men vidste alligevel at Alyss ville få nok kræfter, til at kunne kæmpe imod Madelaine. Hun vidste at når man fik blod fra en alfa, blev man ret stærk i nogle par minutter eller timer, eftersom hvor meget man egentlig fik ned. Hun så lidt over imod Duncan og prøvede at lade være med at smile. HUn rystede på hovedet og gik over imod hoveddøren. Hun ville ikke hjælpe.. hun kunne godt mærke at Duncan, Alyss og hende selv nærmest var blevet en lille lukket gruppe nærmest. Godt nok snakkede Alyss og Claire ikke så meget sammen..

Madelaines anden hånd var om Alyss hals længe før hun fik bidt hende, hun var ikke dum at lade en som hende komme for tæt på hende, slet ikke for bare at hviske noget til hende, så det eneste hun fik bidt i var hendes hår.
"overvej det igen lille ven!" sagde hun koldt, hun strammede grebet om hendes hals
"sidste chance, hvis du ikke stopper nu, så har du ikke dit liv kært!" hvislede hun

Duncan så på dem..
opgav kontakt og så mod trappen,..
han kunne jo ligeså godt?
mens de legede vel at mærke?
han rettede sig og gik så mod trappen..
lidt sjov skulle der jo være!

// logger, så dette er en måde, så i kan forsætte!//

Hun vendte sig om da det var hun hørte at Duncan var på vej op.
Hun så lidt overvejende på Madelaine og Alyss, inden hun fulgte med Duncan op af trapperne.
Hvad var det mon han ville deroppe..?

Hun var så rasende.. et kort øjeblik følte hun skjoldet om sig briste
hun ville ikke lege denne leg mere det var så træls at skulle
føle sig svag.. hun havde taget den eneste chance hun havde for at få
kræfter nok til kort at få laine væk.
"Du er så svag laine.." hun smilte et lille koldt og ondt smil.
intet på hende afslørede smerten.. hun så ikke eft5er Duncan men kunne
mærke at han gik.. Hun blev ikke såret over det.
Hun nærede jo trods alt ingen følelser hvor ham vel?
"At elske en der bare skrider midt i det hele? når du har åbnet alt op for ham.."
hviskede hun hånene og koldt.. hun kunne kun slå med ordene nu.

"hvis du tror du kan ramme mig med ord, når dine tænder ikke kan, så tror du forkert
du kan måske sige du kender til det der ligger mellem Duncan og jeg, men det gør du ikke,
jeg har mine egne sager, mine personlige ting med ham, som du ikke kender til.
Mit liv er dig ukendt, jeg er ikke svag, skulle jeg vise dig nåde, fordi du er svag?
skulle jeg lade dig slå og slå og slå og bide mig så meget du nu kunne uden jeg skulle gøre modstan
hvis jeg ikke skal gøre modstan, skal du slet ikke tænke på at angribe mig.
Jeg ved jeg har mere styrke end så mange andre, og jeg har ikke brugt det mod nogle før i dag,
før du gjorde den store fejl at trodse mig, jeg er ikke svag for at slå igen når jeg får slag,
hvis det er sådan du tror
så er du svag for at anklage mig for det.
jeg ved nok ikke det hele, men jeg ville have snakket med ham om noget - som du stoppede mig i, noget der ikke omhandlede noget som helst som du havde noget at gøre med
og det var dig der var svag at angribe en der stod med ryggen til,
hvis du vil beskylde mig for noget så se først på dine egne fejl.
Jeg synes det er svagt at i alle går mod mig, nok er jeg stærkere end dig og duncan, men jeg er stadig en person
du er svag Alyss!" sagde hun koldt, men stadig roligt, hun ville stadig snakke med Duncan, men næste gang skulle det være alene, uden dem, Alyss vidste intet om madelaine, og måske kendte hendes søster og duncan hende heller ej siden de kunne gøre sådan mod hende, hun synes det var svagt af dem, de ikke ville støtte hende, selvom hun kunne klare dem alle, men det var ikke den fysiske support hun ville have, men støtten fra sin kæreste og søster, som åbenbart havde valt at forråde hende.

Alyss virkede som roligheden selv.. Laine var noget af det dummeste..
Når jah lige når det kom efter pelsklumperne og menneskene.
Hendes lille smil forblev uhyggeligt koldt - hun lignede en døds engel
når man tænkte over det men det var der aldrig nogen der gjorde.
"Syndtes du jeg var svag at angribe dig Frk. Madike?" sagde hun iskoldt
og en anelse hånligt med en knivspids af giftighed og et drys fra noget silkeblødt.
"Egentlig skulle du ikke tvinge ham til at sige noget - medmindre han siger det
frivilligt ikke sandt?" Hendes stemme havde ikke ændret sig det mindste og
hendes blodrøde øjne strålede af iskold kulde og på sammetid var de ligeså skarpe som et par
dolke lavet af istapper. Hun lod sig ikke mærke med smerten.
- ligegyldigt hvor meget hun end havde lyst til at skrige af smerte havde hun
for længst smidt trangen til den slags væk.

"nej at angribe mig var ikke svagt, men nærmere dumdristigt, men det er også en af de ting du har vist dig som
dum, først at bryde ind i mit hus, derefter at chikanere mig, og så at angibe mig med min ryg mod dig,
se det var svagt. Hvis du vil slås så gør det ordenligt, tøs, alt andet er sq for svagt og for lavt selv for dig!"
sagde hun koldt, hun synes virkelig ikke Alyss var nogle værdig, men hendes opførelse, Alyss troede nok hun var så meget mere end folk men det var hun ikke, hun var ikke andet end en vampyr der havde for høje tanker om sig selv.

Hun smilte svagt.. stadig iskoldt og ondt andre smil så man sjældent på
hendes ansigt egentlig. "Dumdristigt? jeg kom for at snakke med en så
egentlig havde jeg ikke set nogen grund til overhovedet at snakke til dig."
Sagde hun i samme tonefald som før.
Alyss kunne slet ikke mærke sin venstre arm - med andre ord kunne hun slet
ikke bevæge den så hun kunne ikke se nogen grund i at prøve at vriste den fri
nu da hun alligevel ikke kunne bruge den vel?
"Jeg gør lige netop hvad der passer mig og jeg kan ikke se at nogen som helst
kamp mod dig kan blive fair på nogen måde når du er Alfa og jeg ikke har nogen
speciel form for evner." sagde hun lige så iskoldt som før - hendes onde smil
afslørede dog ingen følelser og hun virkede blot så ufattelig rolig at man ikke skulle
tro at nogen var roligere medmindre man så i retning af Duncan.
Alyss hadede laine selvom hun ikke kendte hende.. egentlig var det pågrund af at
hun havde en højere rang end hende selv.. hun havde heller ikke været spor
tilfreds med Duncan dengang han var blevet Omgea.
Claire var ikke så slem hun virkede god nok men der var noget ved Laines Aura
der gjorde at hun ikke brød sig om hende og aldrig nogensinde ville komme til det.
Der var også duften af laine hun ikke brød sig om - ikke fordi hun stank men
hun havde trods alt sine meninger om vampyrer.
Alyss ville have budt Laine ind i kampen mod pelskuglerne og skvattende hvis ikke
det første hun havde gjordt var at give hende en lussing.
En sejrsikker start på at få sig en der ikke bryder sig om en.

Hun kunne ikke lade vær med at smile hånligt og sige "lille skat, hvis du allerede vidste at en kamp mod mig ikke ville være fair
hvordan kunne det så være at du i første ende angreb mig?
Det kan godt være du kom for at snakke med Duncan, men dette er MIT hus, og her er det mig der bestemmer, og duncan snakkede i øjeblikket med MIG da du kom så næsvist og brød ind,
Du skulle tage og lukke din fine mund, når de voksne taler, min fine ven!" hun kunne ikke andet end at se Alyss som en hån
Alyss der troede rang gjorde en større, Jo madelaine var Alfa, men det havde været meget få gange hun faktisk havde vist det. Gjorde man Madelaine vred, så stod man selv for tælling, da madelaine ikke var en man gjorde hvad det passede en omkring.

"Fordi det passede mig" svarede hun på alle laines spørgsmål.
Hun havde angrebet laine fordi det havde passet hende.
Hun var braset uhøfligt ind i huset fordi det passede hende
- eller fordi hun havde lyst.
Hun havde gjordt alt hun gjorde fordi det havde passet hende!
i hvert fald i løbet af de sidste par timer.
"De voksne?" hun hævede køligt øjenbrynene.
"Det er muligt at du er ældre end mig men det betyder ikke nødvendigvis at
du har større ret til at snakke med mig frk. Madike" sagde hun iskoldt.
Man så gerne Lake Washington blive frosset til is blot
ved lyden af hendes stemme. Laine ragede hende ikke det mindste
og hun var ikke kommet for at slås selvom hun dog elskede at slås.

"selv dine agumenter er helt nede og under anklerne,
kan du da ikke vise dig selv til ære og prøv at være lidt anstændig?" spurgte hun hånligt, hun rystede på hovedet
at tale til allys var at tale til en af hvalpene, de troede de var så meget, men de kunne let knækkes som en lille kvist
"igen min ven, så er dette mit hus, og her er din opførrelse slet ikke passende, hvis du vil gøre noget i mit hus
så vis lidt dannelse, eller forsvind!" sagde hun koldt. hun smilede køligt til hende, hendes venlighed var ikke det der var lettest at få, og slet ikke med den uforskammethed hun havde vist fra første sekundt hun havde set hende, havde hun ikke været så uforskammet havde hun heller ikke fået den behandling af madelaine.

Hendes ryg havde været rank hele episoden igennem
men hun var virkelig ved at være træt af laine nu så derfor
fik hun sin arm fri rankede ryggen og så roligt og koldt på laine.
Skjulte uden problemer det gloende raseri der voksede
inden i hende men hvad ændrede det?
hun trådte et lille skridt bagud for bedre at kunne se laine.
"Tro mig når jeg siger at jeg ikke ser mig selv højere end
alle andre vampyrer Madelaine" sagde hun iskoldt men roligt.
"Måske syndtes du at jeg opfører mig sådan men desværre har du
endnu ikke haft tid til at se på dig selv - få fat i et spejl så skal du
nok se hvad jeg mener." Laine kunne både misforstå
hvad hun havde sagt eller forstået det men det var op til laine
hvad hun troede om hvad hun netop lige nu havde sagt.

"jeg ved jeg er skabt til noget stort, men jeg agter ikke at gøre forskel på folk på grund af min rang,
jeg har levet et liv hvor mine evner var det eneste man så og interesserede sig for, men sådan er jeg ikke mere
jeg er bare Madelaine, men måske har du misforstået det!" sagde hun koldt og lod sine hænder glide ned af kroppen, hendes ryk var ligeledes altid rangk som hendes, hendes blå øjne var rolige, hendes vrede var kølet af, hun ville hvert fald ikke spilde den på hende, hendes sorte hår sad perfekt som det plegede, og hendes smil var kold som is.
"du skal lære noget før du tror du ved noget om mig, du kender intet til mig og jeg intet til dig, men noget jeg ved allerede er at du er yderst uopdragent og det tillader jeg ikke i mit hjem.
Jeg ved hvordan man opføre sig overfor folk, om de så er større i rang eller ej, så behandler man dem ikke som lort i deres eget hus!" sagde hun koldt

Duncan forsatte op af trappen,
lyttede til deres snak, som virkede så utrolig ligegyldig!
Den ranke holdning og umenneskelige rolighed var over ham.
Han vendte sig mod Claire, nikkede kort,
og trådte så ind i hendes værelse.
Hvor alle hendes tegninger var..
LEdte på væggen!

Hun gik også ind på hans eget værelse og havde intet imod at han bare var kommet ind.
Hun syntes at sådan noget var helt okay.
Hun fugtede let sine læber og trådte ind i rummet, hvorefter hun satte sig på sengen.
Hun skævede lidt til ham, ledte han efter en bestemt én.. ?

Duncan så søgende på væggen,
hvor så mange forskellige tegninger prægede rummet.
HAns øjne fandt dog til sidst den rette tegning,
Omsider!
Duncan havde set billedet på væggen før, me dengang havde
han ikke set andet end det tegn det var..
nu vidste han bedre.
Han pegede på tegningen
" Hvordan fik du ideen, til dette mønster Claire?"
spurgte han roligt

Hun havde ikke tid til det her pjat - hun spildte
sin tid hvilket der ikke var nogen som helst grund
til altså! Alyss kastede udfordrende med sit sorte glasnfulde
hår. Med den raske arm altså.
"Dit hjem dine regler" hvislede hun iskoldt og roligt.
Hun vente sig om og gik med yndefuld rank ryg og
hovedet vandret ud af døren.. Hun gad ikk de her.
Alyss gik rundt om huset.

Hun så efter hende med smalle kolde øjne til hun var ude af huset, det var hendes eget problem at Madelaine havde slået hende, man skulle ikke pisse på Madelaine, uden at være parat til at få samme behandling igen.
Madelaine vendte sig og gik op af trappen, hun kunne høre duncan snakkede om et mønster.
Madelaine vidste ikke hvilket han talte om da Claire havde mange tegninger på sin væg. Hun stoppe i kanten af døren og stod og så lydløs til.

Hun trak på skuldrende og så på tegningen. Den var nok en smule gammel, men alligevel på en måde ny.
Det havde ikke været en tegning hun havde fået fra hendes mors historier. Nej, det var noget helt andet.
Hun kunne dog ikke komme i tanke om det. Hun skævede lidt til tegningen, hvad var der så specielt ved den..?
Hun fugtede let sine læber, "fra en drøm.. tror jeg"

Duncan nikkede..
Lyttede til døren og regnede med at Alyss
var gået.. Han måtte hav efat i hende snart.
Duncan indprintede sig billedet.
" ahh.. " svarede han let..
tankerne kørte rundt, men det kølige og rolige ydre var ikke forandret!

Hun så på ham og så derefter lidt på tegningen.
Det var egentlig ikke noget specielt.. hun havde kun sat den op, netop fordi at den var fejlfri.
Hun fugtede let sine læber, "synes du at det betyder noget specielt..?" spurgte hun langsomt.

// Du må gerne beskrive tegningen !? xD //

//Claire er der et vindue til dit værelse? - ja har ikk opgivet xD//

//nice Ally indbrudstyv xD//

Duncan så på Claire..
" jg synes bare jeg har set det før.. ikke andet"
svarede han let..
Duncan så væk fra tegningen igen

Hun trak på skuldrende og sukkede. Hun lagde sig ned i sin seng og lukkede let øjnene i.
Hvordan mon det hele ville udvikle sig..? Hun tænkte lidt over det som egentlig ville ske.
Når det kom til stykket, tænkte hun egentlig ret meget omkring hvad der ville ske omkring hende.

Alyss fandt den rigtige side af huset og begyndte
helt uden de mindste problemer at kravle op lydløst
og hurtigt som en edderkop x3
hun så kort ind af vinduet og skubbede det lydløst
op og svingede sig elegant ind i rummet og landede
lydløst.
Hun lukkede lydløst vinduet på klem igen og stillede sig i
en side så laine ikke kunne se hende ved døren på klem.
(hun ved ikke laine er der!) Alyss nikkede en enkelt
gang og hun satte hænderne i hofterne - altså lige
med undtagen den arm hun ikke kunne bevæge og det
havde godt nok også været lidt problematisk at kravle op
med en arm.

Hun satte sig igen op i sin seng, da hun havde set Alyss komme ind af hendes vindue.
Hun smilte langsomt. Hun havde overhovedet ikke noget imod at der var nogen der brød sådan ind i huset.
Bare det ikke var uldtotterne eller nogen mennesker. Vampyre havde hun selvfølgelig ikke noget imod, medmindre at de var de ultra blødsødene. Hun fugtede let sine læber og så derefter på Duncan. Hun var stadig en smule forvirret omkring hvad der var ved at ske, men hun var vel selv nødt til at finde ud af det..?

Duncan så let på Claire..
" det vliver sjovt..
især når de første er af vejen." hans blik var mod hende..
" Det var Alyss som gikk ikke?"
sagde han så..
det var egentlig en skam, han skulle jo snakke med begge

"Har du mon lagt mærke til den tøs der er i hjørnet..?" hun smilte skævt til Duncan og kunne ikke lade være med at grine af hans lille fejl. Hun fugtede let sine læber og satte sig ordentligt på sin seng, så hun så over imod Duncan, men stadig kunne se Alyss.