frustration, vrede og gråd.

Dato: 15/10
Sted: dybt inde i skoven
Tid: 23.17
Omgivelser: stilheden.
Vejr: overskyet, men ikke tegn på regn.
Påklædning: ingen sko, sport shorts, sport top

Isabella stod og boksede til et træ med de bare næver. Træet knagede truende, men Isabella var ligeglad. Isabella hørte intet omkring sig, hun hørte kun stilheden og sine egne tanker. Tåre trilte ned ad hendes kinder. Tårene var rigtig gråd, Isabella var trist over noget. Hun stod ikke og slog på træet, fordi hun var trist. Hun gjorde det på grund af vreden, der fyldte hende.
*Hvor er du henne?* tænkte Isabella trist, mens hun råbte vredt, "Hvorfor kan du ikke lade mig være?!" Det hun råbte havde ikke noget hendes tanker at gøre. Hun var frusteret og vidste ikke altid, hvad hun gjorde med andre ord; hun var blevet farlig.
"arrrrg!" råbte Isabella frusteret og slog med al kraft på træet. Træet flækkede midt på og væltede. Isabella stod og så på træet, hun vendte sig om og så efter det næste træ. Mange af træerne var væltet og flækket midt på. Isabella fandt et træ og slog videre på det.

Donnie hoppede med det samme ned fra det træ hun slog¨på han stod lidt og så på den vrede pige.

Isabella slog til træet, det fik en lang flænge, men mere skete der ikke. Hun stoppede midt i et slag, der skulle have ødelagt træet helt. Hun havde lagt mærke til en bevægelse, så hun var stoppet. Hun kunne mærke, hvordan hendes hænder dunkede, de havde en del flænger, men de healte hurtigt igen.
Isabella tørrede sine øjne og vendte sig mod det, hvor hun havde set bevægelsen. Hun så på Donnie. Helt ubevidst skød hendes øjne lyn, da hun blev mindet om noget, hun ikke gad at tænke på. Hun sagde ikke noget.

Han stod og rystede på hoved imens han kiggede ned på hendes flænger og så op på hendes ansigt igen.

"Hvad vil du?" hvæssede Isabella mellem tænderne, mere turde hun ikke sige.
Hun knyttede hænderne, da Donnie kiggede på dem.
*Jeg slår til træet.* tænkte Isabella og knyttede hænderne endnu mere.

"Tja jeg måtte springe fra mit træ" hvæsede han igen men tog så en afslapped grimasse på ansigtet igen hvorefter han pustede sig lidt op.

Isabella så ikke på træet, men hun slog til det. Træet flækkede midt på.
"Undskyld.." mumlede Isabella og så bare på Donnie.

Han nikkede til hende uden at smile.

Isabella havde stadig knyttet hænder.
Hun så væk fra Donnie, hun ville nødig slå til ham.

Han gik lidt tilbage, "jeg finder et andet træ" sagde han og sukkede imens han så på det faldne træ.

Isabella tog en dyb indåndning og bøjede sine finger et par gange og prøvede at slappe af.
Hun vendte sig mod Donnie. "sorry.." sagde hun, "jeg er ked af det med træet."
*Måske skulle jeg vælge noget andet at slå på.* tænkte hun.

Han vendte sig Og smilte stort, "jeg har aldrig oplevet en som dig Isa-Bella"

"Hvad mener du?" spurgte Isabella forvirret og så undrende på Donnie.
Var det, fordi hun ikke ville slås? eller fordi hun ikke ville såre nogen eller gøre nogen ondt?

"At du siger unskyld til en som mig" sagde han og fik et større smil på ansigtet.

http://lithium-world.danskforum.net/search.forum?search_id=egosearch

Prøv den her side.

"Jeg ønsker bare fred." sagde Isabella og trak på skulderne.


//hvad er det?//

"Syns du jeg ligner en der vil have fred" sagde han så og tog sig til hagen.

//en side ligesom den her det er bare min hjemmeside//

"Det kan du kun selv bedømme." sagde Isabella, "men jeg ønsker ikke krig."

//fedt..//

Han grinte roligt, "du har sikkert ret" han begyndte at gå.

Isabella trak på skulderne.

Kate kom løbende ind gennem skoven, vrede tåre trillede ned af hendes røde kinder og hendes ansigt, var forviret, en indvendig diskution hopede sig op i hendes hoved.
Langsomt fik hun hendes trin under kontrol til hendes normale løbe tempo, men hurtig som altid, hendes skridt hørtes på skoven blød bund, stille og sagte.

Isabella så rundt, da hun høre skridt. Det var et menneskes tunge skridt.
*damn.. personen skal ikke se træerne.* tænkte Isabella, så hun bevægede sig mod der, hvor hun kunne skridtene.

Donnie duftede derefter et menneske og blev helt forvandlet fra rolig til ivrig han så pigen og smilte så stort.

Kate vidste udemærket at det var ricikabelt, hendes fætter vile dræbe hende for det her, med mindre at Jake og Amira kom ham i forkøbet, men lige nu kunne dette være lige meget.
Hendes trin forsatte hun burde følge stien, men den var ligesom for åbenlys for let, der skulle noget mere udfordrig til for at holde hende humør på et passende niveu.

Isabella fik øje på Kate, hun gik hen og stoppede hende ved at tage fat i hendes skulder.
Hun så på hende, men uden at sige noget.

Han blev hvor han stod det var som en mus der løb ind i kattens mund.

Kate mærkede et stød der stoppede hende, det var ikke koldt, men varm. Havde hendes fætter nu sat flere til at overvåge hende, hendes blik var en smile hårdt, men pludselig fik hun øje på en hvid skikkelse, hendes øjne gøs.
Hun kiggede irreteret på ham, lærte de aldrig at forsvinde.

Kat studere pigen nøje burde hun kende hende, havde hun set hende før, tankerne kørte på højtryk, men hun fant ikke nogen spor.

Isabella lagde mærke til, at Kate var forvirret.
"Kate?" spurgte hun forsigtig, "er alt i orden?"
Isabella så på Donnie, hun brød sig ikke om den måde, han så ud på.

Han gik med langsomme skrid over mod Isa-Bella og pigen.

Kate blev underlig stille hun lænte sig op af et af træerne *of cause, hun kendte jo hendes navn hendes udseende, de havde jo fælles hjeren de ulve* hun holdt hende rødesprængte øjne på den kolde ting hele tiden uden at blinke.
" I'm fine " hun kiggede frem for sig--

"Er du sikker på det? Det virker ikke helt sådan." sagde Isabella, hu ville ikke virke påtrængende, men Kate så ud til at være lidt underlig.
Isabella holdte øje på Donnies bevægelser.

Han stoppede to meter fra pigerne, "Har jeg ikke set dig før" sagde han undrende imens han kiggede undrende på hende.

Ann stod bare og kiggede på den forbannede ting og pludselig slog noget klik, * det var jo ham* et skævt smil satte sig på hendes stramme ansigt ; " Tjo... på skolen ville være et godt bud" hun kiggede på ham med øjne der kunne lyne inden hun vendte blikket mod Isa-Bella igen.
" Ja det er fint nok, " hendes stemme knækkede kort, men hun bevarede fokuset.

Isabella nikkede langsomt, da hun ikke ville spørge mere.
Hun så forvirret på Kate, da hun snakkede til Donnie.

Han øjne blev smale, "hm....hvornår jeg kan ikke helt huske det" han sukkede imens et smil listede op på hans læber.

Kate kiggede bare på ham med et blik der kunne havde dræbt hvem som helst;" Jamen jeg troede da ellers din hukommelse strakte sig længere tilbage" hendes stemme var fløljsblød med, også en smule hård.
Ann sendte Isa-bella et mildt smil

Isabella kløede sig i nakken og blev temmlig meget forvirret. Hun lod hånden falde ned igen.
*Mon jeg behøver at forstå?* tænkte Isabella.

Han trak på skulderne "tja du kan nok heller ikke huske hvad der skete så" sagde han ligegyldigt imens han trak på skulderne.

Kate lo' " Jo du flirtede rimelig meget rundt med hendé den anden tøs, Haily og timen var vidst historie" hun kiggede frem og hendes blik vidste ingen venlighed.
Hendes blå øjne, var kolde og fjerne og virkede ikke til stede, hendes blik var delvis rettet mod den hvide ting og Isa-bella hun smilte venligt til hende, " Noget nyt i Lá Push?"

Han kiggede over på Isa-Bella da kate nævnte Hayleys navn.

Isabella blev bare endnu mere forvirret af at høre på deres samtale.
"Nej, ikke rigtig.. der sker ikke særlig meget." var det eneste Isabella kunne finde på at sige.

Kate kunne se at den hvide ting blev en smule ramt ved tøsens navn, så var der da noget der kunnne ramme denne kyniske ting. Hendes hår dansede let i vinden og hendes puls var endelig ved at nå ned på det normale punkt igen.
" Tja.. i har vel travlt" hun kiggede frem for sig, hun havde ikke snakker med Amira, Daniel eller Jake i lang tid, og det gjorde hende en smule nervøs.

Han kiggede over på mennesket igen, "Har du mødt Ribanalon" sagde han så for at Isa-Bella skulle komme ind i kampen.

Isabella trak på skulderne og vidste det faktisk ikke rigtig. Tårene pressede på, da hun blev mindet om Daniel. Mindet vækkede igen de stærke følelser.
*Pas nu på..* tænkte Isabella advarende.
Isabella kom til at knurre let, da Ribanalons navn blev nævnt.

Kate opfattede med det samme at der var noget galt og hun kiggede rasende på dem begge hvorfor fik hun ikke noget af vide, hun kiggede skiftevis på dem begge.
" Hvad er der i vejen?" hendes blik var bange og rasende, " Hvor er Daniel?"

"Var der nogen der kaldte" lød en stemme med agsang omme bag dem.

Isabella undgik at se på Kate, hun ville gerne undgå at svare på hendes spørgsmål.
Isabella vendte sig om og så på Ribanalon, hun knurrede stille.

"Når man snakker om solen" sagde han og nikkede med et stort smil til Ribanalon.

Ribanalon smilte provokerende til Isa-Bella og fik så øje på mennesket det gav et sæt i hende.

Ann blev andeles rasende; " Isa-Bella endten svare du eller også må jeg få en anden til det" hendes blik tordnede hvorfor fik hun aldrig en disse af vide, bare fordi hun ikke havde et hjerne der kunne kumonikere med alle omkring hende.
Hun lænede sig op af træet, det hele var bare noget hø noget være hø.

Kun hendes franske opdragelse forhindrede hende i at bryde sammen, og lige nu priste hun den meget meget højt.

Isabella vendte sig mod Kate og så på hende med et trist blik.
Hun åbnede først munden, da hun var sikker på, at hun kunne kontrollere det.
"Jeg ved det ikke." mumlede hun.