Uvejrets vrede.

tid:21:34
omgivelser:Serena
Vejr:en snestorm raserer over Forks lige i øjeblikket og alle forholder sig inde døre.
sted:mit hjem

Arya gik rundt med sin datter på armen hun var ikke større end et barn på sit første år. hun madede den lille pige med en sutteflaske fyldt med dyreblod imens hun nynnede nogle af de vuggeviser Aryas egen nanny havde sunget for hende den gang hun selv var barn i 1800 tallet.
strømmet var gået for længst og huset var fyldt med stearinlys. Mizzar var udenbys, hvilket gav Arya dårlige nerver. Forks var ikke så trygt et sted at færdes længere. Vampyr eller ej.
Hun plantede et kærligt kys på sin datters lille pande, og smilede skævt da hun så hvordan Serena tømte sutteflasken hurtigt og gjorde tegn på mere."En dag bliver du en rigtig blodsuger"hviskede Arya, både stolt men også bekymret. hun gjorde meget for at Serena kun ville holde sig til dyreblod. Hun vidste dog også at en dag ville Serena prøve menneske blod, og det var nok den dag hun bekymrede sig mest om, for hvad nu hvis dette var forgæves? og Serena ville glemme alt om det og blive til en blodtørstig hybrid? godt nok havde hun også brug for menneske mad. Men der røg mere blod i hende end almindelig føde.
Arya sukkede lydløst og blev beroliget af sin datters hjerteslag. varmen i hendes hænder fik hende til at føle sig menneskelig igen,også selvom den eneste grund til at de var varme var pga af Serena høje kropsvarme.
Hun lagde Serena ned i vuggen med den blodfyldte flaske og puttede hende. Hun hadede at ligge hende i seng, og oftest brugte Arya hele natten på at kigge på hende sove.
Hendes egen diamant.

Claire var kommet tilbage i sin sædvanlige sorte knælange kjole. Der var stram øverst oppe og lidt puffet nederst. Hun havde fået Dominic til at stå et stykke væk, for Claire ville selvfølgelig først snakke med Arya. Have det sjovt først. Hun havde hørt om det nye barn, men det var ikke så meget derfor at hun var der. Hun kunne ikke lade være med at smile en smule og så på huset Arya boede i. Gad vide om hun var alene? Hun bed sig let i læben og gik op ad trapperne. Hun begyndte at tage sig en smule sammen og lod være med at tænke på hendes tørst. Ligeså stille blev hendes øjne helt krystalblå. Hun stilte sig foran døren og bankede ligeså let på. Hun havde en lille plan og håbede sådan at den ville virke. Der var ikke længere blodpletter på hendes kjole, den var fuldstændig ren og hun havde nogle små fine ballarina sko på, der var helt skinnende sorte. Hun så forandret ud, og det var det der var meningen. Hendes sorte hår var sat op i en hård hårdoghnut og der stod hun så og ventede. Ventede på at se om hendes plan ville virke. Hun så sig tilbage en sidste gang og fornemmede at Dominic stadig var der, hvorefter hun vendte sig om imod døren, med armene bag hendes ryg og vippede let på sine tær.

Aryas ansigt blev med et dystert. hun kunne mærke faren i luften. Claire og Dominic var ikke lige dem hun havde allermest lyst til at møde lige nu. og slet ikke her. Uden Mizzar.
Hun åbnede døren efter en kort tøven. hun rankede kroppen og kiggede på Claire med et alvorligt ansigts udtryk."Godaften Claire. Hvad kan jeg gøre for dig?". Der var ingen uhøflig tone, ingen provokerende udfald eller noget, Arya ville ikke starte noget hvis hun kunne slippe af med det. I sit indre havde hun allerede beregnet Dominics afstand.
Som hun stod der i sorte cowboy bukser, sorte ankel støvler og sort sweater med hals stykke og håret i en høj hestehale, virkede hun som en ambitiøs teenager som afprøvede et "tyve" look, men i virkeligheden var det bare det eneste hun havde fået fat i, i forbi farten af klædeskabet tidligere i dag.
Hun tog en kort notits af Claire og fandt det højst besynderligt at hun havde ren kjole og sko på, samt sat håret op."prøver I at komme over på "den gode side"?"spurgte hun.

Hun smilte stille og venligt til Arya og skævede lidt til hende. "Arya! Hvor ser du dog skøn ud!" sagde hun med sin charmerende stemme. Ingen barnlighed, ingen koldhed og ingen hån. Hun sukkede lidt og så ned på sine fødder. "Jeg må indrømme at jeg er kommet ned i et sort hul for tiden og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre" sagde hun og så derefter på Arya med de store blå øjne, som enhver kunne falde for. Claire havde jo engang været en god vampyr, hun kunne sagtens blive det igen. Det håbede de fleste i hvert fald på, for at få dødsfaldende til at stoppe. Hun skævede lidt ind til Aryas hus af ren nysgerrighed. "Jeg vil gerne have hjælp" hviskede hun stille og kiggede bagud igen. "Dominic er med, som du nok ved. Men han havde ikke rigtig lyst til at komme med fra starten af. Desuden ville jeg gerne snakke med dig privat" sagde hun stille og roligt.

Hun hævede lidt på brynene. dette virkede helt mærkeligt af Claire at sige"Nogle numre Claire, og jeg lover dig, du vil fotryde den dag du blev sat på denne jord, jeg vil få dig til virkelig at ønske det inderligt!"hun sagde det med en stemme der rungede af autoritet og alvor.
Hun trådte til side så Claire kunne komme indenfor, og lukkede døren efter hende. Hun viste vejen ind til stuen og køkkenet som var delt op med en lang bord plade.
Hun lænede sig op af bordpladen og iagttog Claire. Hvis der var noget hun havde lært så var det at tie og iagttage folk i mens hun lod dem om snakken. Lyden af hendes datters tunge åndedræt kunne høres tydeligt og det fik hende til at være ekstra oppe på mærkerne. Hendes ydre viste intet, ingen af hendes bekymringer blev vist, ingen følelser intet. Det var den facade et hvert væsen med uendelig leve alder måtte finde frem for at overleve og beskytte sine nærmeste så godt som muligt.
Vinden hylede højt i træernes toppe omkring huset og lysene brændte lystigt i deres egen verden. Der var ingen hjælp i nærmeste omkreds.

Hun nikkede stille og trådte derefter ind i huset. Hun tog en dyb indånding og så sig lidt omkring, inden hun kom ind i stuen. Hun kunne ikke lade være med at smile. "Hvad er det jeg dufter Arya?" sagde hun med en stille stemme og kiggede over imod trapperne. Gad vide hvordan det lille barn så ud. En ting ville man aldrig nogensinde kunne ændre. Det var Claires nysgerrighed. Men hun tog sig sammen og så derefter på Arya igen. Hun smilte venligt og håbede sådan på at Dominic stod klar. Men Claire var også god til at holde sin facade. Efter alle disse leveår, kendte hun efterhånden til skuespil. Især det bedste af slagsen. Men det havde også lært hende at alle omkring hende også bare kunne spille. Gad vide hvad det var at Arya tænkte på? Hvad følte hun? Der var kun én ting hun vidste, og det var hun tænkte på sit barn. Enhver mor ville gøre det. Resten kunne hun ikke spore. Hun satte sig derefter ned på sofaen og krydsede sine ben. "Har du fået et nyt barn?" spurgte hun og lænede sig tilbage.

Hun iagttog hende lige så roligt, intet man ville lægge mærke til, selv som vampyr. hun blev ikke yderligere overrasket over at Claire havde fået færten af Serena, selv et menneske ville kunne mærke barneduften i huset. Arya frydede smilede for sig selv inden i, hvis en vampyr der var til fare for Serena kom i nærheden af hende kunne hun skrige så lavt at enhver vampyr ville falde sammen for det skrækkelige skrig. Arya havde prøvet det engang før, og vidste at Serena ville kunne få Claire ned i knæ hvis ikke ned og kysse gulvet på et sekund eller to.
"Ja mit første fik ulvene ram på"sagde hun koldt, ikke mod Claire men mod dem.
"Claire...Hvad skal du have hjælp til?"hun spugte med en rolig stemme og studerede sine perfekte negle, eller det var i hvert fald det man troede hun gjorde.

Hun kunne ikke lade være med at fnise en smule og tog benene op på sofaen imens hun så på Arya. "Jeg vil skabe en hær.. af vampyre.." sagde hun stille, men før Arya kunne nå at sige noget, tog hun en hurtig finger op i luften. "Jeg ved godt hvor glad du er for menneskene, men jeg syntes bare lige du skulle høre" sagde hun med et skævt smil. "Og jeg vil gerne have dig til at være min medpartner. Sammen med Daniella.. jeg har en stor plan for os alle sammen!" ligeså stille begyndte hendes krystalblå øjne, blive erstattet med hendes sædvanlige blodrøde og magtgale øjne. Hun forberedte sig på hvad det var at hun ville sige. Hun kiggede stille ud af vinduet for snart at gøre signal til Dominic. Nu skulle det snart ske! Hun vidste udemærket godt at hun ikke kunne rykke på Arya, imens hun stadig havde hendes tidligere minder.

Arya stod med et og pressede hånden mod Claires strube imens hun hvæssede som en kat der viste at her var det hende der bestemte.
Hun stoppede brat og kiggede Claire direkte ind i øjnene."Nej". Det var hendes svar."Jeg vil ikke sætte endnu et barns liv på spil. Og da slet ikke mit eget"hun sagde det truende men med koldt sind."Hvis det var alt har du mit svar, og jeg kan intet gøre for at hjælpe dig, og dermed har du intet at gøre her mere."hun sagde det afvisende og kiggede sigende på Claire, hvis det var hendes evne der skulle i brug for at Claire og Dominic til at holde sig langt væk fra hende og hendes kære. så måtte det være sådan, ikke noget Arya havde synderligt i mod, men hendes evne var noget hun brugte yderst sjældent.
"Forsvind nu og tag Dominic med dig langt herfra.". Hun gav slip om hendes strube så hun kunne gå hvis hun da var klog nok til det.

Da Arya nævnte hans navn, kunne man nu høre fodtrin fra trappen af. Ned trådte Dominic fra trappen imens han klappede af Arya. "Hvorfor så sur Arya? spurgte han med et lettere forskruet smil alt imens, han prøvede på at få øjenkontakt.
Han kom nærmere og nærmere hen imod dem og prøvede stadig at skabe øjenkontakt med Arya. Ét blik fra hende rettet imod hans øjne, alt imens hans pupiller var nær væk, og hendes evne ville være som hans egen i de næste 12 timer. Hvis hun dog bare gad at kigge.
Han kiggede lige hurtigt på Claire, men så tilbage til Arya, alt imens hans noget klamme smil aldrig forlod hans mund. Han havde nu altid haft noget med, at kunne få folk til at føle sig utilpas ved bare at smile. "Hvordan går det ellers med dig Arya? Vil du ikke byde os på en kop kaffe?" prøvede han ihærdigt at få deres besøg til at vare så lang tid som overhovedet muligt. Men med Arya, så skulle han nok længere ud på landet med det. Hun var nok den sidste som ville tilbringe kvalitetstid med ham.

Arya hvæssede lavt da hun hørte Dominic." I forstyrrer mig dumme spørgsmål som i allerede kender svaret på. Jeg er ej sur eller vred. Men irreteret over at i forstyrrer mig med den slags nonsens." Svarede hun koldt og kiggede direkte på dominics pande. Hun kendte alt til hans evner. Faktisk kendte du hun alles evner. Varulves, vampyres og hybriders. Hun havde holdt styr på det i en bog som ingen kendte til. Hun lod blikket hvile på Claire igen." Hvordan mon lille claire ville have det med at få et forvrænget hoved inden jeg får stjålet min evne? Hvor jeg skal berøves den vil jeg have lov til at personen bag det får den at smage inden det er forsent" hvislede hun med et ondskabsfuldt smil og holdt Claires ansigt fast med et jerngreb om hendes lille kæbe imens at arya stirrede direkte på hende.

Claire så vredt på Arya. Hvor hun dog hadede at være i dette greb! Hun følte sig følelsesløst. Hendes øjne lignede at de nærmest kogede. Det var tydeligt hvor sur hun var. Dominic havde været langsom og hun havde selv været klodset. Men ligeså snart at Arya begyndte at snakke om at få det hele ud af Claires hoved, stoppede tiden straks.
Der stod hun i sin egen verden, med begge vampyre frosset til som is. Hun tog fat i Aryas hænder og hev så hårdt hun kunne for at få grebet væk fra hendes hage. Hun aede sig let ved kinderne og sukkede. Det var overhovedet ikke meningen at det skulle være så svært her, med Arya. Hun kiggede derefter på Dominic. Hun stilte sig bagved Arya, holdte fat ved hendes arme og fik startet tiden igen. Det var ikke ofte at hun brugte sine kræfter når hun skulle til at tumle med nogen. Hun så det som snyd. Men hun følte at det var nødvendigt, når de skulle få Arya over på deres side. Hun tog ordentligt fat og fik Arya i en lås bag ryggen. "NU DOMINIC!" skreg hun i vrede.

Dominic hørte Claire skrige, hans signal til at begynde. Han var ovre ved Arya på et splitsekund, hvor han herefter holde ordentligt fast i hendes hoved for at hun kunne holde øjenkontakten med ham. Ét enkelt øjeblik og hendes evne ville være væk i de næste 12 timer. Dog skulle de ikke bruge mere end nogle få minutter. Han kunne allerede nu mærke hvordan Arya fik trukket sin evne ud af sine øjne og over i hans egne. Alt dette, så Tristan kunne hjernevaske hende i sidste øjeblik.
I det øjeblik Arya havde mistet sin evne for good, ville Tristan få signal til at komme og færdiggøre al dette. Det skulle forløbe fejlfrit. De skulle jo ikke miste Arya, men have hende over på deres side.

Hun kiggede modvilligt ind i dominics øjne.. Hun kunne langsomt mærke hvordan hendes evne forsvandt, og hun forbandede ham inderligt, hvilket fik en ide frem i hende. Hun smilte ondt til ham. Og begyndte at lege med hans hjerne inden evnen var helt væk, hun fik ham til at tro at hun var den eneste han skulle lytte efter, den eneste der havde det bestemmende ord over for ham. Hun håbede inderligt at hun kunne nå det, og det burde virke. Hun kunne mærke evnen og se den i hans øjne, og med et stoppede det. For da var hendes evne væk for et stykke tid." Tillykke. Nu kan jeg ikke manipulere jer i de næste 12 timer. Men derefter vil i have noget at løbe for." Sagde hun roligt. Hun vred sig ud af dominics hænder og claires greb" hvad vil i så gøre nu? I kan jo ikke hjernevaske mig med min egen evne. Jeg er imun overfor den og det samme er mine børn... Mit barn." Det sidste var en fejl hun hurtigt fik rettet fra flertal til ental. Hun satte sig ned og begyndte at ordne sine negle.. De næste 12 timer skulle helst gå hurtigt. Hun følte dig svag uden sin evne.

Hun kunne ikk lade være med at smile en smule over at hendes evne endelig var væk. Hun hadede at være i nærheden af alfa vampyrer. Det var altid meningen at alfaer skulle være hver for sig fordi at det var meningen at desskulle styre deres egne vampyrer. Men det var der ikke tid til her. Hun fik sluppet Arya og smilte en smule da hun spurgte hvad de ville gøre nu. "Det får du skam at se søde Arya" sagde hun med en munter tone. Hun førte sine fingre op til munden og piftede utroligt højt til tegn for den tredje vampyr.

Da piftet døde ud, sad en anden mand på gulvet, bagved Arya. Han var iført en længere kåbe med hætte over hovedet, så hans ansigt ikke blev set. Dog sagde han heller ikke andet end "Jamen godaften, Christine." og lagde sine hænder over Aryas. Hun var nu fanget. Hvor imod Dominics evne krævede nogle få sekunder, så varede Tristans ikke mere end et nanosekund. Tanken var tydelig i hans hoved, som skulle ske med Arya: *Du skal blive ond. Ond på plan med Claire.* Done. Man kunne ikke kæmpe imod på noget grundlag. Skabes der kontakt, ville man være fanget.
Han rejste sig for herefter at tage kåben af så han var iført en sort t-shirt, et par sorte jeans og blanke sko. Håret var som altid sat op og lignede alt i alt, en supermodel som nærmest var trådt ud af et magasin. "Godaften. Er vi færdige her? Christine skulle være fanget nu. Ond på plan som dit, Claire."

Arya gispede lige så lavt." Tristan.. Jeg beder dig! Hvad har jeg nogensinde..." Hun fik ikke fuldendt sin sætning før det var sket. Hun kiggede tomt på Tristan. Hendes ansigt var følelses forladt.
Pludselig smilede hun som en kattekilling"Hej min herre, dig har jeg ikke set i de seneste årtier." Hun lignede et legesygt barn og slog klikkende med tungen. Hin fik pludselig øje på de to andre i rummet" så du snakkede noget om en hær? Det skal nok blive sjovt" sagde hun med en klar skræmmende latter. Hun rejste sig op, hun ville have den hævn hun havde undertrykt overfor varulvene før i tiden for at have fred. Men nu da hun følte sig ud forpligtet over for nogle somhelst. Ville hun hævne sin datters død.
Hun gik nynnende mod døren uden at tænke på sin anden datter." Skal i ikke med ud og have det sjovt? Natten er jo kun lige begyndt!" Hun smilede sødt til dem alle. Hun havde en mærkelig kærlighed inde i sig som hun ville vise alle selv dem hun kom til at dræbe i nat...men inden ulvene fik hendes besøg var der nogle mennesker der lå for tur først. Den her krop indeholdt jo kun dyreblod og det var ikke stærkt nok for hende overhovedet!

Hun kunne ikke lade være med at smile en smule, da det var at Tristan sagde at Arya var på samme onde plan som hende selv. Hun tog den ene hånd op til brystet, blinkede let til Tristan og hviskede, "du smigre!" hun kom med sin lille legesyge fnis og kiggede derefter på Arya. Endelig! Nu var kampen over med hende, nu skulle der bare snart ske noget! Hun lod sin hånd køre igennem håret og så lidt op og ned af Arya. Det kunne godt være at hun ikke havde skiftet tøj eller hårstil. Men hun syntes at Arya havde en helt anden attitude nu, og det kunne hun lide! Hun bed sig let i læben og nikkede anerkendene. "Lad os hygge os i aften!" hun kiggede på Tristan og derefter overpå Dominic. Nu var det snart tid. Dominic var ikke længere nyttig for hende. Han var for skiftende iblandt forskellige grupper. Men hun vidste ikke helt hvordan hun skulle gøre det. Derefter så hun over på Tristan og gjorde et lille tegn til at de ikke kunne bruge Dominic til noget overhovedet.

Tristan kiggede bare på Claire og reagerede hverken på det hun sagde med smigren eller det blink hun sendte ham. Han havde absolut ingen grund til at reagere, dog vidste han også at hun bare lavede sjov med ham. Så hvorfor reagere?
Han nikkede som anerkendelse til at de skulle 'hygge sig' i aften. Dette ville blive et festmåltid af nye højder! Fire af, - Eller skulle man sige tre alfaer, skulle på jagt. Som Claire hentydede til, så var Dominic bare i vejen nu. Han skulle slettes fuldkommen. Han var for farlig at have på deres side, siden han havde så skiftende en personlighed og med sin skizofrene sygdom, kunne det gå HELT galt.
Som et tegn til Claire om, at han havde forstået hvad hun mente, blinkede han til hende. Faktisk var Tristans øjne en smule specielle. Det højre var rødt hvor imod venstre, det var ravgult. Folk havde stirret på hans øjne igennem hele hans levetid.

Arya kiggede utålmodigt på dem. Hun sukkede stille og gad ikke at vente længere. Hun gik ud af døren med svingende arme og nynnende. Hun prøvede at finde den sødeste blod fært. Det var ikke så svært der boede en ung mand en gade fra hendes. Hun nærmede sig hastigt huset og udstødte et lille frydefuldt hvin og hoppede let da hun fik sparket døren ind."så er maden serveret Arya" hviskede hun muntert til sig selv. Trin på trappen kunne høres og et forvirret råb rungede i huset. Hun smilede uskyldigt og sneg sig om bag den unge mand." Hej din frække satan, jeg tror du har noget som jeg kan bruge!"sagde hun med forførende og fortryllende stemme inden hun stak tænderne i hans varme, bløde hals, og for første gang i mange årtier fik hun den himmelske smag af menneskelig i sit system igen. Gud hvor det smagte! Hun drænede den unge mand på få sekunder. Hun kastede det tomme lig fra sig og slikkede sig om munden med et grin. Blodet sad stadig på hendes kinder næse og rundt om munden, men hun var ligeglad nu, blodtørsten var vågen og hun ville have mere. Midt i blodrusen havde hun glemt alt om hævnen.

Claire kunne ikke lade være med at grine en smule af hvor utålmodig Arya havde været. Hun kiggede derefter på Dominic og straks hoppede hun op på ham. Hun havde gjort det så hurtigt, at man ikke rigtig så det komme. Hun syntes at det var mærkeligt at hun skulle til at dræbe en af sine egne skabninger. Men det nyttede ikke noget at have Dominic på sin side, når han alligevel ville skifte side igen. Hun tog fat i hans hoved, rev det af og gjorde det samme med hans arme og ben. Derefter smed hun det udenfor og fik brændt resterne. Hun sukkede lidt og kiggede så op på himlen, "du var selv udenom det" hviskede hun roligt.

//sorry powerplayet. kan godt lave det om hvis det er, vi skal jo bare hurtigt af med DomDom xD//

Da Claire bevægede sig imod Dominic, forbandt han hende. Dette var hans job! Udrydde De der ikke kunne holde sig inde for vampyrernes grænser og mænge sig med de hvalpe som nu engang færdede rundt omkring i Forks. Ydmygende. Han kiggede lidt på Claire "Troede at vi var enige om, at JEG tog mig af denne lille modbydelige nye 'alfa'" det sidste blev sagt med en hånefuld tone i stemmen. Dominic havde ikke været ordentligt materiale til at være alfa. Hvorfor fanden kunne sådan en blive en alfa?! Det var virkelig på tide at fjerne alle de upassende alfaer og omegaer som nu engang levede 'fredeligt' blandt føden og hvalpene. Time for changes. Godt han havde fundet denne by samt Claire som kunne få ham blandet ind i hvad der skete rundt omkring.
"Senere vil jeg gerne bede Dem om en liste over alle omegaer og alfaer. Det er på tide at rydde ud af alle der var ligesom dette krapyl. Vi skal hæve vores standard. Dette er virkelig hånefuldt af os, at få sådanne 'vampyrer' iblandt os?!" han var rasende. Men nok om dette. Det var på tide at få fyldt maven, maven som nu engang også rumlede efter føde. Hurtigt blev et menneske fundet og suget tomt. Alt imens fødens kvindelige partner så på og skreg efter hjælp. Hun blev alligevel hurtigt føde efter hun var nået få meter fra hvor hendes mandlige partner var blevet suget tom for blod. Ligene lod Tristan ligge. Det var ikke et job for ham at udføre, men nogle af de normale vampyrer som sikkert også var ude på jagt. Hvis der da var nogle ordentlige vampyrer tilbage i Forks.

Arya havde nu tømt et par(mange) liter blod på de nærtliggende veje, og svalsede nu rundt ude på vejen uden den mindste bekymring. som et lille barn. blodet løb ned over hendes hage og hals. og hendes sorte tøj var nærmest gennemblødt af blod. hun fnes tøset og slog let med tungen inden hun uden at tænke over Claire, Tristan eller Dominic bevægede sig alene mod vovserne.hun fløjtede let for sig selv, det lød lidt som om hun kaldte på sin hund. Hun lo højt og koldt og som en der var færdig af grin og knap nok kunne trække vejret."kom så små vovser..kom og leg, kom og pib så højt i kan"hviskede hun på en klam grinende måde, hendes "afdøde" datters hævn var kommet på skærmen igen og Aryas hævntørst var vakt.
Hun nåede skoven og begyndte, som en kat at springe igennem den, oppe i træerne og dræbte et hvert dyr på hende vej. hende blod røde øjne skinnede af hævn.