Frustration

Dato ::
Årstid ::
Dag ::
Vejr ::
Sted :: Skoven
Tid ::
Omgivelser ::

Cecilie løb lyn hurtigt rundt i skoven, hun prøvedet at distrahere sig selv, hun fattede ikke hvad hun var, alle mennesker var indbydne, alt levent faktisk. Det eneste hun vidste var at hun ikke var menneske, og at det skræmte hende.
Hun havde brug for hjælp det vidste hun, men hvem ville tro hende uden hun skulle blive et labratorie dyr?
Hun skreg af frustration, og slog hårdt ind i et træ, og til hendes egen skræk væltede det.
Hun så på hendes krid hvide hånd med åben mund.

Madelaine havde fulgt efter pigen, hun følte der var noget galt med hende, hun vidste bare ikke hvad, hun kunne mærke og se hendes frustration, så hun kunne ikke lade vær med at følge efter hende og sørge for hun var ok. Hun holde en afstand til hende for ikke at gøre hende bange. Men var stadig tæt nok på at kun kunne lugte hende

Rene havde placeret sig i en lille lysning i skoven og sad i den tørre skovbund. Pludselig kom en meget kraftig lugt af Vampyr og hun tog sig forfærdet til næsen.. Altså..René rynkede kort på næsen inden hun vaktsomt kiggede sig omkring i frygt for at blive angrebet

Madelaine stoppede op da hun fik færten af varulve, hun så sig omkring og var på vagt, hun havde dog heller ikke lyst til at miste synes af den pige hun havde fulgt efter. Hun så sig omkring og forsatte forsigtig efter hende igen.

Cecilie havde på fornemmelsen at der var en som fulgte efter hende, men når hun vendte sig om var der ingen.
Hun prøvedet at holde alle de lyde der var, alle sanse indtrykkende.
Hun satte sig ned, hun kunne ikke græde, men hun hulkede alligevel.

Madelaine nærmede sig pigen, hun så hun havde sat sig ned og satte farten lidt ned, men gik stadig over til hende, hun så bekymret på hende og spurgte "har du det ok?"

Pludselig kom der en forfærdelig stank, hun rynkede næsen.
"Hvad er det dog?" Sukkede hun, og holdt vejret, ventede på at hun ville snappe efter vejret. Men det skete ikke.

René mærkede irritationen i hende.."René slap af" mumlede hun til sig selv..Hun sukkede lavt og rejste sig op, for derefter at begynde at gå dybere ind i skoven.

Madelaine så på pigen og sagde "varulv!" hun mærkede godt stanken fra bæstet, hun troede pigen vidste hun var en vampyr så hun snakkede bare frit om hvad det var.

Hun kiggede op. "Hvad er der galt med mig?" Hun så trist på hende. "Nej, jeg er ikke okay."

"Hvad?!" Hun så forfærdet på hende.

"ja varulv, den er her i nærheden jeg kan mærke det!" sagde hun
"galt? jeg ved ikke hvad der er galt!" sagde hun dybt forvirret, hun vidste jo ikke hun ikke var klar over hvad hun var "prøv at fortæl mig hvad du føler!"

René opdagede et lille egern og hævede et øjenbryn. hvordan kunne det egern bare leve i denne skov når det da så tydeligt stank af vampyrer. René kom ved sig selv frem til at det enten var en meget stærk og lugtende Vampyr, hvilket var usansynligt, eller to vampyrer siden der stank så meget. Hun rynkede igen på næsen..det var uudholdeligt

"Hvad jeg føler!? Jeg føler mig, som om jeg ikke er et menneske! Sådan, svag! Jeg er stærk, bedre til alt! Jeg behøver ikke trække vejret! Det er hvad der er galt!" Hun Så på hende med skræmte øjne. "Varulv?" Hviskede hun svagt.

"wow?" sagde hun og gik helt over til hende og så på hende med spørgende øjne "ved du ikke du er vampyr?" spurgte hun undrende
"og ja varulv, den gør os ikke noget, den tør ikke ligge sig ud med mig, jeg er for stærk for den!" sagde hun og satte sig ned ved siden af hende og sagde beroligende "og bare rolig jeg skal nok sørge for der ikke sker dig noget!"

"Vampyr?" Hun så på hende, "Hvor længe har jeg været det?" Hviskede hun.

"det ved jeg så ikke, jeg så dig i skolen, kunne se, lugte, føle hvad du var, det er ikke så svært at genkende en af sine artsfæller!" sagde hun. Hun vidste ikke noget om pigen det var dybt fustrerende selv for Madelaine.

"Hmm.." Hun så undrende på hende et stykke tid. "En bed mig," sagde hun så pludseligt og kiggede på hende. " 4 dage efter min fødselsdag i år."

"husker du andet?? husker du personen, det kunne hjælpe.. hvornår var din fødselsdag?" spurgte hun, hun havde en del spørgsmål til denne fremmede nye vampyr.

"Ja, jeg ved hvem det er, min kæreste. Eller han var.. Han var smuk, han havde sort hår, sorte øjne for det meste." Hun så på hende. "Den 22 maj. Jeg blev 18."

//det her er 4. gang jeg skriver det samme indlæg! Nu har det bare af at blive sendt ordenligt!! xD UNDSKYLD de beskeder jeg har sendt jer..Ved ikke lige hvad der skete --'//

René hoppede op i et træ nær dem og betragtede dem med hævet øjenbryn. Den ene var tydeligvis størrer og merer erfaren end den anden. René så lynhurtigt frustrationen i bægge vampyrers øjne og smilede lidt inden stanken igen fik hende til at rynke på næsen

"okay.. hmmh er du ikke sammen med din kæreste mere??" spurgte hun, det hele var så underligt, Madelaine kunne huske alt fra hendes forvandling. alt. det hele lå som et minde der kørte rundt i hendes hoved hver dag.

//hmmh det virker meget mystisk.. //

Cecilie så op i et træ, hvor stanken kom fra. Hun mødte en piges blik, hun kiggede undersøgende på pigen.

//René har du fået sådan en ting hvor der står der er kommet nye indlæg?? det gør der nemlig ved mig hvis en af jer har skrevet et til indlæg inden jeg får svaret selv..??//

René mødte Pigens blik og nikkede som hilsen inden hun tog sigg til næsen med et undskyldende blik. Hun var ikke ude på noget, bare lidt nysgerrig

"Ikke efter smerten." Hun så igen på Pigen, hendes øjne var fyldt med smerte. og det var kun en hvisken "Den var grufuld, han blev hos mig, men jeg kunne ikke tilgive ham."

//ja..et par gange..? hvorfor?

"nej det kan være meget svært at tilgive en for at have gjort en til det man er, jeg kunne heller ikke tilgive ham der forvandlede mig, men til gengæld så dræbte han mig ikke,!" sagde hun og kiggede op i træet, hun så varulven der holde øje med dem og smilede koldt og falsk.

// så skal du bare trykke udfør. alligevel //

//Det ved jeg da odt ^^ Det er også det jeg har gjordt xD

René hævede et øjenbryn og begyndte så at le lavt, men muntert over pigens kolde og tydeligvise hadfulde smil..Fjæntligheden. René smilede og halvgrinede stadig da hun også nikkede som hilsen til hende

//haha jah xD self xD //

Hun kneb øjnene sammen og lagde hovedet på skrå, det var tydeligt at se hun ikke ville have René til at komme nærmere. Hun gjorde og ikke noget tegn på andet end hun fordragede hendes tilstedeværelse, Madelaine var ikke bange for hende, men hun hadede varulve.

"Det værste er, han opsøger mig om natten. Spørger om tilgivelse.." Hun ville ha haft tårer i øjnene, hvis hun var menneske. "Og hver nat lukker jeg ham ind, han stryger mig over håret, kærtegner mig. Men alligevel kan jeg ikke tilgive ham."

"så lad vær?" spurgte hun. hun så på hende igen og fjernede blikket fra varulven og sagde "bed ham om at forsvinde, han skal da ikke tro han kan ødelægge dit liv, når du selv ikke ville have det!"

"se Det var sørgeligt" sagde rené muntert uden at kunne tage de to vampyrer alvorligt. Hun tog sig igen til næsen og smilede stadig, dog grinede hun ikke.

"Det er det jeg ikke kan." Hun så ud i luften et stykke tid, så rejse hun sig bestemt. "Jeg beder ham forsvinde, og give ham en, fordi han ikke har fortalt mig hvad jeg er." Hun kiggede tilbage på pigen, sukkede og satte sig ned.

// Hvordan har du fået din profil så sindsyg flot!? //

Madelaine ignorerede varulven og så på pigen og sagde "du må bare være stærk, du skal ikke lade ham bestemme over dig, jeg ved hvordan det er!"

//mig?? xD //

Hun rejste sig, løb lynhurtigt til det træ hvor pigen sad, og slog ind i det, så det væltede. "Hold kæft." Sagde hun koldt, og vendte sig om.

Madelaine var hurtig til at komme på benene og gå over til hende, hun tog fat i hendes arm og sagde "ignorer det stinkende bæst!"

"Ja, jeg må." Hun gik tilbage til pigen. "Jeg hedder forresten Cecilie. Cecilie Silverriver." Hun smilede.

// Ja dig xD //

"Undskyld," Hun smilede undskyldene til pigen.

Hun snerrede af varulven og så, så på Cecilie og sagde "Madelaine Audrey Santhella Voltera Silverfox!" hun smilede og sagde "du skal nok blive stærk, når du har lært at kontrollere dig selv!"

//hehe tja med mit billede program xD //

René havde altid været dumdristig og havde forudset det. Hun sprang grinende over i et andet træ "helt ærligt altsåå" sagde René klagende "Nu ødelagde du jo træet! Det træ der havde faktisk et godt liv, ogg nu har du lige sporleret det" René sukkede falskt og smilede så igen "stinkende og Stinkende" sagde René "i lugter nu altser heller ikke for godt" Hun tog sig igen til næsen

Hun smilede. "Jeg skulle måske også sige mine navne så, Cecilie Sofie Isabella Silverriver"

"Nu lever det samme skæbne som mig." Vressede hun til varulven.

// Damn xD //

Hun smilede og sagde "glæder mig at møde dig, du skal altså bare sige til hvis du har brug for hjælp!" hun så på Cecilie, hun gad ikke tage sig af varulven, hun synes de var spild af tid, de kunne alligevel ikke gøre noget når de var bundet af traktaten.

"Ej, det var godt nok synd for træet!!" udbrød René og kiggede bekymret på det "Det bliver til en Vampyr ...Sikke en skæbne!" René smilede svagt "Jeg kunne ellers godt lide det træ der2 klagede hun muntert smilende

"gå af helvedes til!" snappede hun efter varulven, hun gad ikke høre på hendes shit mere,. hun knurrede af hende og så koldt på hende

"Hm?" Hun så på varulven. "Hellere Vampyr en varulv. Jeg lever i det mindste evigt." Sagde hun undskabsfuldt.

"og er smuk for evig tid, og så lugter vi helt klart bedre!" sagde hun og vendte blikket væk fra varulven og så på Cecilie igen

René hævede et øjenbryn og lænte sig tilbage i træet "Skrid ad Helved til?" sagde hun spørgende og begyndte muntert at le "Det har jeg faktisk ikke lyst till" smilede hun og kiggede på den anden pige og grinede igen "Sikke du kan tale" smilede hun "Desuden skulle i ikke tale om at lugte...I lugter helt forfærdenligt, tag da et bad" kommenterede hun

// Der skulle så stå ondskabsfuld xD //

"Jeg har faktisk ikke kigget på mig selv i lang tid." Sagde hun dagdrømmende. "Ham fyren, tog alle mine spejle."