I gråd? føj for fanden...

Hun sukkede "Jeg vil bare have at du er glad..." mumlede hun og rykkede tættere på ham

"Hmm" sagde han tænkende. "Men det bliver jeg ikke af det her" sagde han stille..

"Vil du hellere have at jeg skal gå?" spurgte hun og trak sig lidt væk fra ham, selvom det skar hende dybt i hjertet.

"Nej" sagde han og bed sig i læben.. "Hvad vil du" spurgte han og så alvorligt på hende..

"Det ved du jo.." mumlede hun "Jeg vil være sammen med dig... tæt på dig..." det sidste sagde hun så inderligt og lidenskabeligt at det ville kunne smelte den koldeste metal. Hun så ham i øjnene med et brændene blik.

Han smilte lettet og rykkede tætere på hende.. "hvad er problemet så" spurgte han stilleog så hende i øjene..

"Jeg er ikke sikker på at det er det bedste for dig" mumlede hun, selvom at ordene ik engang gav mening for hende selv mere. "Jeg tror ikke jeg kan elske dig på den måde du fortjener..."

"Vil du ikke godt holde på med at tænke hvad der er bedste for mig" sagde han og så skuffet på hende..

Hun svarede ikke men rykkede tættere ind til ham. Så lagde hun hovedet mod hans skulder og lagde armene om ham.
"Jeg holder op med at tænke på det i en måned, og så er du løbet skrigene væk fra mig" mumlede hun "Det kan vi da godt prøve" hun smilede og nød at være tæt på ham.

Shin lo blidt.. "det er en aftale" smilte han..

Amira lukkede øjnene med et lille smil.

//Skal logge.. skrive?//

//yep cyya///

Kate kom løbende ned mod Lake Washington, hendes hår hoppede op og ned i, mens hun taktfast ramte skoven rundt om søens bred, Rajini løb ved hendes side og logrede glad med halen, hun havde lovet Mira, at mødes hernede hun havde lydt så trist, og Kates tanker kredsede om hvad det kunne være, bare det ikke var noget med Shin og hende. Hun orkede ikke at de var uvenner.
Kates trin lød hurtigere på stien, og farten blev sat mere og mere op, hun havde først måtte afslutte skolen, og havde ikke kunne forlade skolen, og det gik hende på, for Mira havde lydt helt forfærdet.
Endelig nogede hun bestemmelses punktet, men på breden sad Mira med Shin, hun vidste ikke om hun skulle blive her et stykke tid, så hun satte sig med Rajini under et træ, men udsigt til den anden bred.

Amira fik med det samme færten af Kate, og hun rettede sig op, med blikket rettet mod hende. Amira smilede svagt og trak sig lidt væk fra Shin, så rejste hun sig. Hun gik med langsomme skridt hen mod Kate. Så lagde hun armene om hende og lænede hovedet mod hendes skulder, uden at sige et ord.

Kate så Mira, hun lignede jo **** hun mærkede hendes varme, og kiggede på hende med et gennemborende blik, hendes teori holdt stik, men hun tiede med den.
" Mira " hun krammede hende, " whats rong swettie" hun kiggede på hende med at gennenmbordende blik, der altid fik Shin til at skamme sig...

"ikke noget" mumlede hun, selvom det var en løgn. Hun dumpede ned på jorden og så op på Kate

"haha.. det der kommer vi også videre med ikke" hun sad med hænderne foldet rundt om skødet, " Hvis du ikke begynder at snakke, så begynder jeg på min teori" hun sendte hende et løftet øjnebryn.

AMira smilede prøvende "jeg er sulten efter nogle gode teorier" sagde hun i en drillende tone, som var svag som aldrig før.

Kate sendte hende et midbildende blik, hendes blå øjne lyste som det klareste, men var dybborende og gennemboreden. Ikke en ville kunne undgå hende blik: " Mira du snakker uden om, og jeg må jo ikke sige den, så bliver du j sur" hun sendte hende et smil.

Shin sad lidt og bare betragtede dem. Han rejste sig langsomt op og gik tøvende hen mod dem. Han satte sig ned veds iden af Amira og smilte til Kate.. "Hej Kate" sagde han stille

Kate sad bare med blikket ned af, og ventede bare på at Shin ville finde ud af at han ikke var velkommen, hun sendte ham bare dræber blikket. Men vente så hendes ansigt mod Mira, " Mira" prøvede hun...

Shin lagde godt mærke til hendes dræberblik. Et blik han kendte alt for godt. Et blik han ikke kunne lide, da han ikke kunne strirre tilbage med samme tone. Han slog bare blikket ned for at undgå hendes blik.

Amira stirrede lidt på Shin "Shin, gå!" hvæsede hun pludselig, og ønskede ham langt væk.

"Shin " kate tone var hård og befalende.

Shin så undersægende på hende for at se om hun mente det. Han rejste sig tilbage hvor de sad før. Han lukkede øjene og lagde sig ned i det lange græs...

Amira stirrede på ham i vild afmagt og frustration over at han ikke bare ville forsvinde.
Så lænede hun sig ind mod Kate, og tårene trillede langsomt ned ad hendes kinder, imens hendes skuldre rystede svagt.

Kate lod Miras altid varme krop lande ind mod hende; " Mira hvad er der i vejen" hun kiggede på hende med et blik der gennemborede hende; " Spyt ud"

Amira vidste ikke hvad hun skulle sige, for alle sætninger der fløj ind i hendes hovede lød så kliche, barnlige eller forkælede.
"Hvad tror du selv...?" var det eneste hun fik frem i en hæs stemme.
Amira var næsten sikker på at Kate godt kunne gætte at Shin havde været en idiot endnu engang, og at hun ikke ville have mere med ham at gøre.

Kate kiggede på hende, med et forstående blik; " SHin???" hun kiggede frem for sig, han så hende en anelse trist ud,

"Selvfølgelig!" svarede hun grødet og brast ud i en hulkende gråd.

Kate kiggede bare på hende; " Se ham Mira, prøv at se ham, han er knust, men ja han er en idiot" hun kiggede ned mod ham.

Amira værdigede ham ikke et blik, men så bare op på Kate igennem hendes tårer.
"Jeg er færdig med ham!" græd hun.

Selvom Shin sad lidt væk hørte han hvert et ord. Han bed sig trist i læben og rejste sig op og gik..

Kate kiggede vredt på Amira, godet nok var hun sur på Shin, men ikke så meget, han var hendes 'bror' " Amira, hvordan ****** kan du " hendes stemme knækkede, " Jeg troede engang jeg havde fortalt dig, at man ikke svigter ham, så stop med at lege med ham, så er han god nok, så er han ikke, beslut dig, dette hjælper intet, i laver ikke andet end at såre hinanden" Kate tog fat i Amira og trak hende op, " nu kommer du med her, også bliver i enige om hvad i vil" hun løb efter Shin med Amira trækkende efter hende.

Amira trak hårdt sin arm til sig. "Jeg har bestemt mig!" hvæsede hun vredt, med øjnene lynende af raseri "Og jeg skal ikke have noget at gøre med den player!" Hun spyttede på jorden, vendte sig, og begyndte at gå.
Hun havde tårer i øjnene af raseri og sorg da de ikke kunne se hendes ansigt mere. Hvilken del af: Jeg holder øje med dig! forstod drengen ikke? eller havde han bare med vilje glemt det, da han kyssede bitchen igen?!
Amira var lige ved at vende om igen, løbe tilbage til ham og slå ham så hårdt hun kunne. Hvordan fanden ku han?! Hun havde sagt at hun ville forsøge at have et normalt forhold og stoppe med at tænke på hvad der var godt for ham, og han havde været ligeglad! Hun vidste at for et år siden ville hun have leet højt af sin egen indbildning, at en dreng faktisk elskede hende.

Kate sank sammen på græsset, det var hvad hun havde frugtet, hun lænede sig op af træet, og lod tårerne få frit løb, Shin, Amira, deres ansigter dansede for hende net hinde hele tiden, hvert et pinefuldt øjeblik.
Tiden i Frankrig ramte hende, og hendes ansigt blev lig blegt, hendes venner som drattede under en efter en presset, presset og presset.
Hendes blik blev tomt, og gråt, hun var væk, gået i sort, bag de lukkede øjenbryn dansede billerderne Revú.

Kate var tilbage ved punkt nul, hendes sind, hendes krop, alt stod stille, som om det ikke havde bevæget sig, side den 3 october.
Hendes øjne var underlige, tomme fjerne, som om alt luft var forsvundet, som om gnisten i hendes øjne var slukket. Sådan sad hun op af træet, hende magre og spinkle krop, lænede sig forkrøblet tilbage mod træet, kun vinden hylen og den sagte puslen fik hende øjne til at flytte sig.