I gråd? føj for fanden...

Tid: Irl
Sted: Ved Lake Washington
Omgivelser: Ingen, her er helt tyst.
Vejr: Solen skinner svagt mellem de grå skyer.
Årstid: Efterår, tirsdag d. 29. september.

Amira sad nede ved søen og stirrede tomt ud over den. Hun vidste at hun havde forandret sig, men det var først gået op for hende hvor meget, da hun havde mødt Shin tidligere på dagen. Langsomt trillede en tårer ned ad hendes kind. Så en til, og snart løb de, uden at hun gjorde noget ved det, og mascaren løb gladeligt med, imens hun bare sad der og ikke kunne finde ud af om hun var ked af det eller vred som bare fanden.

Shin havde som sædvandligt sin sorte jakke på og gik og nynnede, en gammel vane han havde fået frem igen, da han fik øje på Amira sidde og græde lidt væk fra sig.. han satte farten på og satte sig ned ved siden af hende.. "hVad er der galt" spurgte han og så bekymret på hende..

Amiras lydløse tårer stoppede med det samme, men hun vidste at hun hverken kunne skjule de røde øjne eller striberne over kinderne for Shin. Hun vendte hovedet mod ham og gjorde et mislykket forsøg på at se vred ud "det rager ikke dig" hvæsede hun, selvom hun vidste at det var en løgn. Det drejede sig aldrig om andet end Shin. Når hun var glad, så stod Shin bag, Når hun var vred, så stod Shin bag, Når hun var ked af det... Så stod Shin bag.

Shin løftedee armene op foran sig som om han skulle gøre hende rolig igen.. "Rolig nu" sagde han og bed sig i læben.. Hvad havde han nu gjort. tanken fløj igennem hans hovede.. "Amira" sagde han stille og bedende

"hvad er der?" mumlede hun irriteret og vendte hovedet væk fra ham igen. Hvorfor kom han også lige når han ikke måtte? Det var slet ikke meningen at han skulle se hende sådan... Det var ikke meningen at han skulle se hende overhovedet. Men... Hvordan var det muligt, når hun hele tiden var nød til at se ham?

"Vil du ikke prøve at forklare hvad der er galt.." spurgte han stille..

"Gu vil jeg ej!" svarede hun hårdt. "Så du kan ligeså godt gå igen!" Hun skælvede ved tanken men holdte indædt tårene tilbage.

Shin bed sig i læben igen.. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige, men syntes næsten at de var røget et skridt ilbage igen.. Så han sad bare stille og sagde ikke noget, men bare så ligeud i luften, mens han stadig bed sig i læben.

"hvad fuck vil du egentlig med mig?" mumlede hun med raseriet ulmende indeni.

"hvad mener du" spurgte han stille og så ikke på hende..

"Det jeg siger" svarede hun, en smule utålmodigt.

"Hvad jeg vil med dig" spurgte han forvirret.. "Det ved du godt." sagde han og så stadig ud i luften..

"næh det ved jeg ikke..." sukkede hun og skævede til ham, men rettede hurtigt blikket ud mod søen igen.

"Så hører du ikke særlig godt efter" sagde han og rynkede på panden.. "Jeg spørger bare lige.. Du siger at du ikke kan lide mig, men allevel kan jeg få dig til at græd" sagde han.. "Eller har det her ikke noget at gøre med mig" spurgte han og så endelig på hende.

"Selvfølgelig har det alt at gøre med dig din idiot" hviskede hun sårbart.

Shin blinkede et par gange med øjene.. "Vil du have at jeg skal gå" tilbød han.. Han vidste godt at når man var sur, var det ikke sjovt at havde nogen siddende ved en og ragede det hele op..

"Ja!" sagde hun vredt, men hun vidste godt selv at hun ikke mente det...
Vidste Shin også det?

"Hmm" sagde han stille og rejste sig langsom.. "Du ringer bare hvis der er noget du har at fortælle mig" sagde han og stod lidt og så på hende..

"Jeg har ikke nogen telefon" sagde Amira irriteret "Så havde jeg sq da ringet til dig for længe siden og råbt af dig"

"Så ved du hvor jeg bor" sagde han stille og begyndte langsomt at gå tilbage den vej han kom fra..

Hun rejste sig op med et sæt. Han kunne ikke få det sidste ord i den her samtale!
"Hvad fuck laver du egentlig, render rundt med de der klamme vam... " hun stoppede sig selv midt i sin vrede "Hvad laver du sammen med de hvide?" spurgte hun mere roligt *De hvide piger* tilføjede en ond stemme inden i hende, men hun ignorerede den koldt.

"De hvide" sagde han og så på hende.. "De er mine venner.. Hvad skulle der kunne ske" sagde han og bed sig i læben.. han havde ikke lyst til at skændes med hende..

"De er ikke sunde bekendtskaber!" svarede hun hidsigt og ville nødig fortælle ham at hun havde set ham sammen med en af vampyr pigerne inde i skoven. Og hun havde følt at det var uansvarligt ikke at følge efter da den bitch havde lokket ham med sig.

"Der er da ikke noget galt med Hayley, hun er da helt vild sød" sagde han "hun er min ven" tilføjede han stille..

"Du holder dig fra dem!" hvæsede Amira vredt med sammenknebne øjne.

"Jeg forstår dig ikke.. Du siger du ikke vel have noget at gøre med mig, men du vil ikke havde at jeg snakker med nogen.." sagde han og blinkede et par gange med øjene.

"Hvad er der i vejen med Kate eller Isa-Bella eller Casper eller Jake eller Hayli eller alle mulige andre?" spurgte hun vredt.

"Ikke noget.." svarede han kort og satte sig ned i græsset..

"Hvorfor går du så efter de andre? for at holde mig tæt på dig?" da hun først havde slynget ordene ud, kunne hun ikke trække dem tilbage igen. Nu vidste han at hun holdte øje med ham. På en eller anden måde var hun lettet, og hun satte sig over for ham.

"Hvad mener du" spurgte han forvirret og så på hende..

Hun så lidt på ham. Hun kunne lige så godt fortælle det "Jeg... holder øje med dig.." mumlede hun og kunne godt mærke hvor kliche det lød.

Han lo lidt først.. "Hvorfor" spurgte han sp lidt efter..

Hun trak på skuldrene, irriteret over at han ikke tog det seriøst "Du er i de farlige kredse, jeg bliver nød til at sørge for at der ikke sker dig noget" sagde hun stille.

"Nu syntes jeg du taler i gåder" mumlede han og så ned i jorden..

"De hvide" sagde hun utålmodigt og viftede med hånden "Jeg bliver nød til at sørge for at de ikke gør dig noget!"

"eller bare syntes du det er sjovere hvis jeg ikke har nogen venner" sagde han og rystede på hovedet..

"Hold nu din kæft Shin, du forstår jo ikke en skid!!" sagde Amira vredt. Hvad fanden bildte den møgunge sig ìnd? Hun brugte al sin tid på at sørge for at de mordere ikke krummede et hår på hans dejlige hovede, og det var så hvad hun fik til gengæld.
Hun trak vejret hurtigere i vrede og mærkede blodet strømme rundt i kroppen.

"Så forklar mig det" sagde han surt

Hun så lidt på ham "Det kan jeg ikke..." sagde hun så lavt, og slog blikket ned.

"Så kan du da ikke være sur" sagde han og så ned..

"Jeg har masser af grund til at være sur, du har kysset med en af dem!" røg det ud af hende, og hun havde ikke det mindste lyst til at trække det tilbage. Nu så hun bare udfordrene på ham, klar på hvad end der måtte komme.

"Du vil jo ikke have mig" sagde han vredt og så på hende igen..

Hun så på ham med raseriet skinnende ud ad øjnene "Jeg kunne kvæle dig din idiot!" hvæsede hun og hun flexede med fingrene, som kløede efter at give ham et ordenligt lag tæsk.

"Hvorfor sagde du ikke bare det noget før.." sagde han og vredt.. "Du siger jeg ikke kan få min vilige, men du kan bare komme og gå som du vil.. den ene dag kysser du mig og den næste er du taget til frankrig" sagde han meget højt..

Hun så ned. "Hør her Shin, jeg ved godt at det jeg gjorde var forkert, du aner ikke hvor mange nætter jeg har ligget vågen over det." For en gangs skyld var hun stille og skrøbelig. "Jeg har ikke selv gjort nogle af de smarteste ting, men du bliver nød til at tro på mig når jeg siger at jeg elsker dig"

"Hvordan jan jeg det når du straffer mig sådan" spurgte han

"Shin du må ikke sige sådan" hviskede hun grådkvalt "Jeg prøver kun at gøre det der er bedst, og det gør jeg jo tydeligvis ikke... Jeg er jo ikke vant til at blive elsket... Og da slet ikke i den mængde du elsker mig... Hvis du da stadig gør det..." Hun turde ikke møde hans blik, selvom der ikke var noget hun havde mere lyst til.

"Hvad nu hvis vi bare glemmer om hvad der er bedste for mig" spurgte han og lagde sin hånd på hendes kind..

//Skal lige spise.. er snart tilbage//

Hun stoppede med at trække vejret da han rørte hende, og hun mærkede det snurre inde i kroppen. Hun sank en klump.
"Det er umuligt for mig" hviskede hun så "Du ved at jeg ikke kan lade være..."


//Hyg dig ;D//

"Det bliver du bare noget til, ellers kan vi jo ikke være sammen" sagde han og trak langsomt hånde til sig.