Moonlight at Lake Washington

Årstid: Efterår
Dato: 23. sempember
Dag: Fredag
Vejr: Koldt, fuldmåne og vindstille
Sted: Lake Washington
Omgivelser: Søen, ellers ingen
Påklædning: Sort og hvid stribede jeans, der går ned over hans sorte allstars. Han har en flænset t-shirt på, og hans hår og makeup er som det plejer.

Bill sad på en bænk nær søen, med benene over kors. Hans ansigt viste ingen følelser, og hans øjne var markante og indrammet af sort makeup. Noget pandehår blæste ind foran hans øjne, men han gjorde intet forsøg på at stryge det væk. Han sad med lukkede øjne, og nynnede Automatic for sig selv.
"It's automatic, counting cars on a crossroad. They come and go like you. It's automatic, watching faces I don't know. Erase the face of you..."

Elizabeth sad henne ved et træ ved søen. Hun havde taget sin guitar med som hun ikke havde brugt i flere år og spillede og syngede lavmælt "When your lost in the dark. When your out in your cold. When your looking for something that resembles your soule. When the wind blows your house of cards.. I'll be your home. To your homeless heart" hun sang med en fortryllende og klar stemme og hun følte sig trist over sit liv. Hun blev ved med at spille melodien til sangen og sang sangen om og om igen.

Bill løftede undrende hovedet, og lyttede stille til sangen. Vedkommende der sang og spillede, var meget dygtig. Han fik øje på pigen, der sad henne i nærheden af et træ.
Han lukkede øjnene, og lyttede til sangen og hendes stemme.

Sangen stoppede langsomt, men hun blev ved med at spille melodien i nogle sekunder, men stoppede så oss at køre sine fingre over strengene og sukkede trist. Hun opdagede ikke at der var nogen som lyttede til hende. Hendes blå øjne var rettet ned på jorden og hun kunne mærke at hun var ulykkelig selvom at hun havde svært ved at vise det.

Bill betragtede hende i nogle sekunder endnu.
Hans ansigt var udtryksløst.
Han overvejede at gå ned til hende.

Hun bed sig i underlæben og lagde sin guitar på jorden og gemte sit ansigt i sine hænder så man ikke kunne se hendes følelser. De triste og sørgmodige følelser som var blevet en stor knude i maven.

Bill rejste sig langsomt, og slentrede ned til pigen.
Forsigtigt satte han sig på hug ved siden af hende, og lagde blidt en hånd på hendes ene skulder.
"Hey. Er du okay?" Spurgte han lavmælt.

Elizabeth tog sine hænder væk fra ansigtet og så op på drengen og prøvede at smile overbevisende "Nejh. Alt er okai" sagde hun og prøvede at virke muntert, men man kunne godt høre at der var noget galt.

"Yearh right. Jeg er ikke dum." Sagde han.
Han kiggede hende ind i øjnene.
"Hvad er der?"

Elizabeth rystede svagt på hovedet og sukkede "Det er noget med min kæreste" mumlede hun og bed sig i underlæben og så ned i jorden.

Han satte sig ved siden af hende, og først nu mærkede han en underlig kulde der strømmede fra hende.
"Hvad er der med ham?" Spurgte han forsigtigt.

//Skal lige noget. Er tilbage om 10 min.-15//

Hun så på drengen med sine dybe blå øjne "Jeg tror ikke han kan li mig mer" mumlede hun trist og strøg nogle fingre gennem sit lange røde hår.

Han så trist på hende.
"Det er jeg ked af," sagde han medfølende.

Hun rystede på hovedet "Det skal du ikke være" mumlede hun og så ud over søen. Den tristhed gjorde hende dyster at se på og noget af hendes sædvanlig skønhed var falmet lidt.

"Fryser du?" Spurgte han bekymret, og hentydede til hende kulde.

Hun så op på drengen igen og trak på skuldrene "Måske lidt" løj hun. Hun frøs selføli ikk, men hun ville gerne virke en lille smule menneskelig. Hun havde set at piger var ret pivet omkring kulde.

Han trak sin jakke af, og slængede den om hendes skuldre.
"Bedre?" Spurgte han.

Hun nikkede og smilte sit sukkersøde smil til ham "Jah det er bedre" sagde hun, men hun var stadig iskold som altid.

Han nikkede glad.
”Det var godt.” Så kom han i tanke om, at han slet ikke havde præsenteret sig endnu.
”Jeg hedder Bill… Kaulitz,” sagde han til hende.

Hun nikkede og syntes at navnet var bekendt, men hun tænkte ikke mer over det "Elizabeth Carolina Dorian" præsenterede hun sig og smilte stadig sit søde smil.

Han nikkede og smilede skævt.
”Dejligt at møde dig!” Sagde han oprigtigt.

"Det er oss dejligt at møde dig" sagde hun og smilte stadig.

Han gengældte hendes smil.
”Hvor gammel er du så?” Spurgte han. Det var vanskeligt at bedømme, syntes han. Men hun så ud til at være nogenlunde på hans alder.

"16 år" løj hun og lagde hovedet let på skrå "Dig?" spurgte hun og syntes at han så ældre ud end 16 år.

Han smilede til hende, inden han svarede.
”Jeg er 19. Jeg havde fødselsdag for kort tid siden,” svarede han hende.

Hun nikkede og smilte venligt "Jamen sååh er du jo gammel" drillede hun og så ham ind i øjnene med sine dybblå smukke øjne.

Han grinede blidt.
”I hvert fald ”gamlere” end dig,” svarede han med et glimt i øjet.

Hun grinte lavmælt med en klar latter og så ud over søen "Jaah du har ret" sagde hun og strøg sine fingre gennem sit hår.

Han betragtede hende lidt ud af øjenkrogen. Hun var virkelig meget smuk. Det var utroligt, for alle de piger han indtil videre havde mødt, havde alle været gudesmukke.

Elizabeth trak sine ben op til hagen og så fortsat ud over søen og smilte for sig selv.

Han vendte også sit nøddebrune blik mod søen.
Så tænkte han lidt over sine ord, inden han stillede hende spørgsmålet.
”Hvorfor tror du ikke at din kæreste kan lidt dig mere?” Spurgte han forsigtigt.

Hun tænkte tilbage.. "Hmm.. Han stod med en anden pige. De krammede. Pigen stod og kyssede ham.." sagde hun trist og bed sig i læben og så ned i jorden.

”Aj, det er jeg altså ked af,” mumlede han.

//Skal logge af nu Men vi skrives bare en anden dag..//

Hun rystede på hovedet "Det skal du ikk være" mumlede hun og så på ham med nogle triste øjne.

// Okai. Jaah vi skrives x3//

"Kender du hende.. øhm, der kyssede ham?" Spurgte Bill stille. Han kiggede ud over søen med sine mørkebrune øjne.

Elizabeth rystede på hovedet "Nope. Kender hende ikk" sagde hun og sukkede lavmælt.

"I det mindste er det ikke en af dine veninder," pointerede Bill stille.

Hun grinte stille "Jah det er godt" mumlede hun og så ned i jorden.

"Har du så... øh, konfronteret ham med din... æhm, opdagelse?" Spurgte Bill forsigtigt..

Hun rystede på hovedet igen "Nææh" mumlede hun og så på Bill da hun havde opdaget hvor forsigtig han egentlig var.

"Åh okay.." Han kløede sig langsomt i sit pjuskede hår, og overvejede om hun ville tage hans råd negativt. Han besluttede sig for at løbe risikoen.
"Ikke fordi jeg vil blande mig," begyndte han forsigtigt. "Men, tror du ikke det ville være en god idé? Jeg mener, det kan jo være han har en forklaring." Det lød ikke som om Bill selv troede på det.

Hun smilte over at han gav hende råd. Hun trak på skuldrene "Hmm.. Jooh han har nok en forklaring" mumlede hun og kløede sig på kinden og tænkte lidt.

"Jeg siger ikke at det er en særlig god én," mumlede han.

Hun så på ham og smilte venligt "Neejh, men jeg er glad for at du kom med det" sagde hun og lagde hovedet let på skrå.

Han nikkede, og var lettet over at hun ikke var blevet sur over det. Man vidste jo aldrig med piger... ;]

Hun strøg nogle fingre gennem håret og smilte stadig et venligt smil.

Bill gengældte åndsfraværende hendes smil, og overvejede at snakke med hende om det han og Isabella havde diskuteret så meget.
Han bed sig let i underlæben, og pillede lidt ved sin piercing i øjenbrynet.

Hun lagde hovedet let på skrå "Er der noget galt?" spurgte hun og så ventende på ham.

"Ikke rigtig... Jeg spekulerede bare på, om du ved hvilke familier, det er der strides med hinanden? Isa-bella nævnte det for mig.." Han så afventende på Elizabeth.

Elizabeth tænkte lidt og rystede derefter på hovedet "Nope. Jeg ved faktisk ikke rigtig noget om det" sagde hun og smilte over sin uvidenhed og kløede sig let i håret.