Regnvejr og kakao på caféen....

Hun knep sine læber sammen og rystede stille på hovedet. Hun skulle passe på hvad hun sagde.
"Kun nogen er de gode venner med" Fortalte hun ham. "De kan ikke ritig lide mig, måske fordi de tror jeg er fra Australien"

Han rynkede panden.
"Hrmm. Det er da for åndsvagt!"

Hun trak på skulderne.
"Jeg kommer heller aldrig i reservatet" Mumlede hun. "Eller på La Push"

"Det er måske det der er problemet!" Sagde han pludseligt.
"En dag tager vi 2 derned sammen, og snakker med dem. Og hvis de har et problem med at du er fra Australien, så skal jeg nok sige noget til dem!" Han smilede stort af sin geniale idé.

Hun bed sig hårdt i underlæben. Hvis hun gjorde det vidste hun at hun brød traktaten og ville blive dræbt af alle varulvene.
"Jeg ved ikke helt. Mine forældre har bedt mig om ikke at gå derned" Prøvede hun.

"Hvorfor dog det?" Spurgte han overrasket, og fornemmede svagt hendes uro.

Hun trak på skulderne. Hun havde aldrig været særlig god til at lyve.
"De synes det er for farligt at være dernede"

Han rynkede panden.
"Jeg tror nu ikke ligefrem at indianerne er farlige," mumlede han, og kiggede undersøgende på hende.
"Gør du altid hvad dine forældre siger?" Spurgte han så drillende.

"Nogen gange, men ikke altid" Sagde hun med et smil. "Det afhænger meget af hvad de ber mig om at lade vær med"
"Hvorfor spørg du?"

"Jeg synes bare i virker så fjendtlige overfor hinanden. Især hende pigen jeg mødte i reservatat, virkede aggresiv!" Svarede han langsomt.

"Overfor hvem?" Spurgte hun som om hun intet anede. Hun skulle ihvertfald ikke satse på en karriere, som skuespiller det var helt sikkert, tænkte hun for sig selv og smilede skævt.

"Hun virkede aggresiv i den måde hun snakkede og så ud på.
Jeg nævnte for hende, at en pige jeg havde mødt på café (dig), havde været iskold, mens hun var brandvarm. Og så spurgte hun lynhurtigt og vredt, hvad du hed. Hun sagde at hun måske kendte dig. Men det gjorde hun ikke." Mumlede Casper undrende, og kiggede på Jamilah.

"Fortalte du hende mit navn?" Spurgte hun ham og gjorde sit bedste for ikke at lyde skarp eller vred. Han måtte ikke få at vide de var fjender og faktisk slet ikke talte sammen.

"Jah." Svarede han tøvende, og så hurtigt på hende.
"Det er vel okay? Hun sagde at hun ikke kendte dig!" Skyndte han sig at tilføje.

Hun nikkede og smilede så.
"Jo, selvfølgelig er det det. Jeg kender hende heller ikke så" Mumlede hun. Var rimelig lette.

Han nikkede, glad for at han ikke havde skabt problemer.
"Men jeg synes altså at vi skal tage til La Push en dag. Måske vil det gavne!" Sagde han med et smil.

Hun nikkede.
"En eller anden dag" Sagde hun uden at sige hvilke dage hun kunne. Det ville være alt for farligt at tage derned, så hvis det overhovedet blev aktuelt ville hun være nødt til at vinde på en meget god undskyldning.

Han smilede stort.
"Det er jeg glad for! Det skal nok blive hyggeligt!"

//Smutter i seng nu. Fik ikke nok søvn i nat, så er dødtræt S: Men vi kan jo bare skrive videre i emnet næste gang vi logger på, right? //

Hun nikkede ivrigt.
"Jo, det bliver det nok" Sagde hun glad.

/Ok. Skrives bare //

Han smilede stort.
"Har du så nogle søskende?" Spurgte han lidt efter.

Hun nikkede.
"Ja, jeg har en tvilling" Fortalte hun og smilede
"Har du nogen søskende?" Spurgte hun nygserrigt.

"Ja, min lillebror Michael." Svarede han med et skævt smil.
"Hvor er du heldig at ha' en tvilling! Dreng eller pige?" Spurgte han nysgerrigt.

"Jeg har gerne ville have en lillebror eller lillesøster" Mumlede hun.
"Pige og hun hedder Hayley" Fortalte hun og smilede skævt. Nogen gange var det ret sjovt at have en tvilling, men andre gange kunne det også være besværligt.

"Bor hun også her i forks?" Spurgte Casper med et smil på læberne.
Han elskede hans lillebror højt, men nogengange gik de virkelig også hinanden på nerverne!

Hun nikkede. "Hun bor for sig selv" Mumlede hun.
"Bor din familie her i Forks?" Spurgte hun og smilede.

"Nej det gør de ikke," svarede Casper lidt trist. "Sidst jeg hørte fra Michael, sagde han at de boede i Chicago," mumlede han hovedrystende.

Hun lagde forsigtigt sin ene hånd over hans og kiggede ham i øjnene.
"Undskyld, jeg spurgte" Sagde hun stille.

//Skal logge -.-'' Vi svare stadig når vi logger på ikk? xD//

Emily kom drivvåd ind på Caféen og himlede svagt med øjnene..
Selvom vejret var koldt var hun selv febervarm..Mere end det.
"Mmh..En kop IS-Kold cola tak" Sagde hun hurtigt og ekspedienten kiggede på hende som om hun var blevet sindsyg..Normalt ville folk der havde været ude i regnvejr foretrække Kakao eller Kaffe.
Emily smilede blot til ham

"Det er okay, det kunne du jo ikke vide!" Han lyste op i et smil igen, og gengældte hendes blik. Han følte nærmest at han druknede i hendes øjne.

//Jo, self^^ Lad os se hvor langt emnet kan blive Sees ;D//

Hun smilede og rødmede lidt.
*Hvor pinligt! Jeg rødmer igen* Tænkte hun.

Han kunne ikke lade være med at le blidt, da han så hvordan hun rødmede igen.
"Ehm, Jami?" Spurgte han langsomt, mens han overvejede hans ord nøje.
"Jeg ved godt at vi ikke har kendt hinanden særlig længe, men jeg snakker virkelig godt med dig, og jeg føler mig godt tilpas når jeg er sammen med dig. Såeh, siden vi begge 2 har boet i London, tænkte jeg på, om du ikke havde lyst til at rejse med mig til London, måske en uges tid. Så kunne vi jo besøge byen sammen, og se hvor vi har boet og sådan noget. Vi kunne jo bo på hotel derovre?" Han kiggede håbefuldt på hende.

Jamilah tænkte sig længe om inden hun svarede. Der var nogen små problemer hvis hun bestemte sig for at tage med ham til London. Hun skule første have lov af sine forældre, men det var ikke særlig svært. Så skulle hun sørge for at det ikke blev solskin, for ellers ville hendes hud bar begynde at glimte. Og til sidste skulle hun huske at spise for ikke at spise ham.
Hun bed sig i underlæben og svarede så: "Jeg vil meget gerne med dig til London" Sagde hun og smilede glad.
Hun havde allermest lyst til at kramme ham, men turde ikke hvis han igen kommenterede hvor kold hun var.

Han lyste op i et kæmpe smil.
"Fedt!" Svarede han glad. Han holdt sig ikke tilbage, men gav hende et stort kram. Han blev lidt rød i kinderne.

Hun grinede og rødmede lidt.
Hun krammede også ham.

Da han rørte ved hende, mærkede han den massive kulde, og han gøs.
"Hvor er du altså kold!" Mumlede han.

"Undskyld, men jeg kan ikk gøre for det" Mumlede hun og sukkede lydløst.
Hvis bare hun ikke havde været så kold, ville det måske have været lidt nemmere.

Han smilede til hende.
"Hey, det gør ikke noget!"
Han kunne se at det gjorde hende ked af det, så han skiftede emne.
"Hvornår skal vi så tage afsted?"

Hun trak på skulderne.
"Hvornår har du lyst til at rejse?" Spurgte hun.
Hun slap ham forsigtigt.

"Snarest muligt. Når jeg taler om London, får jeg enormt meget hjemve!" Han smilede til hende.
"Hvad med dig, hvornår har du?"

"Lige så snart det kan lade sig gøre" Sagde hun og smilede.
"Det er mega længe siden jeg har været i London, så savner det utrolig meget"

"Samme her!" Svarede han drømmende.
Han tænkte på den dejlige by, og på hvor fedt det ville være at besøge den sammen med Jamilah.

//Skal jeg oprette et emne i England, og så sætte datoen en uge længere henne, end den vi har nu? ;D//

Hun fik et drømmende udtryk i øjnene og i ansigtet.
Det ville være dejligt at besøge London igen og se alting igen. Og at se den med Casper var vildt fedt.
*Det bliver en fed tur* Tænkte hun smilende.

//Ok, men logger nu. Er hos en veninde og hun skal bruge sin com igen ;P//

Han smilede glad.

//Okay, du kan jo bare svare senere //

Hun grinede kort.

/Jep xD//