Tænker en masse tanker, er de nu også værd at tænke på

Dato: 23. September
Dag: Lørdag
Tid: IRL
Vejr: Blæser lidt
Sted: Ved breden
Årstid: Efterår?
Omgivelser: Ingen lige nu

Victoria kom roligt gående ned langs breden, der var vind på, men den var ikke kraftig, den var mere blød og rolig, og strejfede hendes kinder blidt, hun så ud over vandet og også op på himlen, hun sukkede tungt og bed sig tænkende i læben, hun gik og tænkte på en masse ting, hun viste ikke om halvdelen var værd at tænke over, men de ville ikke væk. Hun gik lidt længere hen af breden da hun valgte at ville sætte sig ned, hun puttede halvdelen af sine bare fødder ned i vandet og blev kølet endnu mere ned end hun allerede var i forvejen, hun sukkede lidt igen og trak så benene helt ind til kroppen og tog armene om dem, hun gav sig til at tænke igen, denne gang var det bare billeder

Madelaine kom gående ned mod floden, hun havde været ude og jage, så hun var lettere fredfyldt satte sig ned ved en af træstammerne og så ud på den livfyldte flod. Hun sukkede mens hun så ud,
Hun savnede allerede Duncan, selvom de havde været sammen for noget tid siden. Hun lukkede øjnene og lagde sig ned på stammen hun gav sig til at synge.



Det lød bestemt ikke dårligt, hendes fine bløde stemme fyldte den mørke aften med denne fine sang.

Victoria hørte nogen synge og kiggede til siden, hun blev faktisk temmelig overrasket da hun så det var Madelaine, hun havde ikke set hende længe og undrede sig om hun stadig var sur på hende, Victoria tøvede lidt men rejste sig så op og begyndte roligt og gå ned mod Madelaine, hun var måske lidt nervøs, hun var bange for om Madelaine stadig var sur på hende

Da hun indåndede luften fik hun hurtig færten af en vampyr, det var dog en fremmede luft for hende da hun havde forladt Victoria under forvandlingen så hun kendte ikke til hendes vampyr duft. Hun så op for at finde ud af hvem det var. Hun rynkede på brynene da hun så det var Vic, mindet om det hun havde gjort var stadig tydeligt,
Hendes respekt var ikke let af få igen når man først havde brudt den.

Victoria stoppede lidt væk fra Madelaine og kiggede bare på hende, hun trak vejert dybt, selvom hun ikke behøvede at trække vejeret, hun så tænkende på Madelaine og åbnede lidt munden for at sige noget, men lukkede den så igen, hun bed sig lidt i læben, hun viste ikke lige helt hvad hun skulle sige til Madelaine, Victoria kløede sig lidt i nakken og så kort ud på vandet, men lod så blikket glide hen på Madelaine igen, " hej Madelaine" sagde hun stille og bed sig i læben

Hun fnøs og sagde køligt "hej!" hun vendte blikket fornærmet væk, hun var ikke glad for hendes selskab
" ens aften kan hun også ødelægge* tænkte hun hårdt inde i sig selv. hun så ud på vandet og tænkte *kunne jo hive hendes hoved af og kaste det i floden, det kunne være sjovt!" hun lo kort af hendes tanker.

Victoria blev selv lidt irreteret og tænkte lidt, " hør, jeg vil gerne tale med dig, jeg nyder ikke ligefrem at gå rundt og blive hadet af dig, jeg gider ikke være uvenner med dig, Nonec og Cisse har selv glemt alt om det og de vil ikke tænke tilbage på det, og Nonec har faktisk inviteret mig til deres bryllup" sagde Victoria og lagde armene over kors

"det kan godt være de har 'glemt' det men det er ikke noget man lige bare går og gør, det er så respektløs, og det kan godt være de ikke har noget imod dig mere, men der er ikke noget jeg hader mere end tøser der er skyld i at ens kæreste er utro. det er skandaløs, og du må da selv indrømme du godt vidste han var sammen med hende ikke?" sagde hun koldt, hendes øjne var lige så kold som hende selv.

Victoria nikkede, " det er jeg ikke bange for at indrømme, men det er lidt svært at gå og lade være med at tænke på ham, når han sagde at han elskede en, så er det lidt svært at gide se at han har en anden, jeg viste det godt, og jeg fortrød også at jeg overhovedet havde noget kørende med ham, jeg ønskede ikke at det skulle ende galt imellem dem" sagde hun og stod stadig med armene over kors

"hvorfor kunne du så få dig selv til at gøre det?? du skal være glad for det ikke var min kæreste du gjorde det ved, den sidste pige der gjorde det fik revet sin arm af!" sagde hun koldt, og det var ikke engang løgn, en menneskepige som havde været til fest ved floden i Washington havde flirtet med Duncan, Madelaine var blevet så rasende hun havde tortureret hende til døde.

Victoria trak forvirret på skulderne, " kærlighed tror jeg, de kan jo få en til at gøre de mest mærkelige og dumme ting, det var bare svært for mig at indse at det ikke var mig han havde valgt, selvom han sagde at han elskede mig" sagde hun stille og så ned i jorden, hun bankede lidt på jorden med sin fod og kiggede så på Madelaine igen

"og så var du så egoistisk at være sammen med ham alligevel!" fnøs hun koldt, hendes øjne lynede, hun fattede ikke folk der kunne være sådan, hun var ligeglad med at de havde tilgivet hende, men hun var selv stadig fyldt med had til den tøs der sådan tillod sig bare at tage til sig, selvom hun så godt vidste det ikke var hendes .

Victoria sukkede, " jeg ved godt at det var forkert, jeg skammer mig også selv og ville ønske at jeg kunne dreje tiden tilbage, så det her aldrig var sket, men det er det og jeg fortryder mere end noget andet at det kom så langt ud, at Cisse skulle græde, det var ikke min mening, og jeg blev jo også på en måde straffet for det da du bed mig, og jeg er glad for at jeg blev straffet" sagde hun og lagde igen armene over kors

Hun så på hende, for hende var et simpelt bid ikke halvt så meget straf som hun ville have givet den person der havde gjort det mod hende "du burde have blevet forvist, bandlyst for at være her, udstødt, hadet af alle, så havde jeg været tilfreds, så havde du fået hvad du fortjente!" sagde hun koldt.

Victoria tænkte lidt inden hun svarede, " du kan jo sagtens prøve at få alle til at hade mig, det bliver nok bare lidt svært, du må gerne gøre det hvis det kan få dig til at tilgive mig, for jeg gider virkelig ikke gå og blive hadet af nogen selv ikke af dig, selvom jeg ikke kender dig særlig godt" sagde hun og bed sig lidt i læben bagefter

Hun så koldt på hende og sagde "jeg hader dig ikke, jeg spilder ikke had på den måde, jeg væmmes ved dig!" hun så koldt på hende. Hun ville enlig ikke spilde had, for hvis man virkelig hadede nogle, så følte man også noget for en, nemlig had, der skal noget til for at hade folk.

Victoria så tænkende på Madelaine og bed sig lidt i læben, hun tog sig ikke meget af de ting Madelaine sagde til hende, for hun viste at hun fortjente at få det at vide, Victoria lukkede halvt øjnene og tænkte lidt igen, " hvad kan få dig til ikke at væmmes ved mig mere? kan jeg slet ikke gøre noget som helst som for dig til at tilgive mig?" spurgte Victoria stille og så på Madelaine igen

"se på det sådan her, har aldrig tilgivet nogle som helst før i hele min levetid, jeg søger ikke venskaber med hore unger, hvorfor skulle jeg tilgive dig, hvorfor skulle jeg ønske dig som min 'ven'?" spurgte hun med afsky i stemmen, hun bevarede sit iskolde blik på hende, ja hun var and som bare fanden, men hun var ligeglad, når man først havde pisset hende af, så var det meget svært at få hende til at tilgive dem igen.

Victoria rystede kort på hovedet og så ud på vandet, " jeg siger heller ikke at vi skal være venner, jeg vil bare gerne tilgives, for det jeg har gjort og som jeg godt ved var forkert, det nytter jo heller ikke noget at gå og træde i det helle tiden, det bliver vores konflikt, jo heller ikke løst af" sagde hun stille og vendte blikket tilbage på Madelaine og så på hende med et tænkende blik, hun tog sig slet ikke af Madelaines iskolde blik som var rettet imod hende

"tror du selv du har gjort dig fortjent til at blive tilgivet?" spurgte hun spydigt, hun smilede ondt, lettere falsk, hun bevarede sit blik mod hende, hvorfor ønskede hun overhovedet så højt at Madelaine skulle tilgive hende?, Madelaine af alle mennesker.
Madelaine var nok den person man ikke ville ønske sig at pisse af for derefter at prøve at blive tilgivet for det.

Victoria tænkte lidt, " tja.. det ved jeg faktisk ikke, jeg tror bare at din tilgivelse betyder noget for mig fordi, jeg både gør det for Nonecs og Cisses skyld, jeg gider ikke ødelægge mere for dem, og det gør jeg hvis vi ikke kan enes til deres bryllup og jeg gider som jeg har sagt mange gange nu ikke at være uvenner med nogen" sagde hun og sukkede lidt igen og holdte sit blik på Madelaine

Hun lagde sit ene ben over det andet, hun var ikke tilfreds endnu, "hvor meget vil du give for tilgivelse? hvor langt vil du gå?" spurgte hun køligt, men med en undertone af hån. Hun fattede enlig ikke hvorfor Ced og Cisse ville giftes allerede, det var alt for tidligt, og med den fejl han har gået, så havde hun ikke troet de ville gøre det så hurtig, de havde jo ikke engang været sammen i et halvt år.

Victoria trak tænkende på skulderen, " jeg ville nok gå meget langt, men det kommer så også and på hvad det er og hvad jeg skulle give for at blive tilgivet" sagde Victoria og lænede sig til siden på sit højre ben, hun så kort ud på vandet igen, og tænkte sit, men lod så igen blikket glide over på Madelaine og bed sig lidt i læben

Hun fnøs "så du ville være villig til at gøre hvad jeg befalede for at jeg skulle tilgive dig?" hun så køligt på hende mens hun tænkte, det kunne være ret så nyttigt hvis det var, hun kunne bruge det godt, selvom hun sikkert nok aldrig ville gå med til det, Vic var stadig lige så svag som det menneske hun engang var.

Victoria så tænkende og mistænkeligt på Madelaine, hun var lidt bange for hvad Madelaine kunne finde på at stille som krav, hun bed sig lidt i læben, " så længe at det ikke understreger at jeg skal forlade Forks, så er det sådan set et ja" sagde Victoria og undrede sig lidt over hvad Madelaine havde i tankerne, men hun kunne altid sprige fra, hvis det ikke faldt i hendes smag at ville gøre det

"aha, den vil jeg huske på så!" sagde hun og lod sit blik falde ud over vandet igen, hun smilede koldt og tilfreds mod sig selv, hun havde ikke tilgivet hende helt, men bruge hende kunne hun godt, det skulle nok blive en køn sag, hun skulle bare tale med sin Duncan først.

Victoria så stadig lidt mistænkeligt på Madelaine, " hmm" var det eneste hun lige mumlede og fulgte hendes blik ud på vandet, Victoria stod og tænkte lidt og bed sig i læben samtidig, hun lænede sig på sit venstre ben, og kiggede kort rundt, hun viste ikke om hun skulle sige noget mere til det, eller om hun skulle lade Madelaine sige noget

Hun lukkede øjnene igen og lagde sig ned, hun nynnede stille den sang hun havde sunget før. hun savnede Duncan.
Hende og Duncan var som som et puslespil, hver for sig var de ikke hele, eller hun var hvert fald ikke, han fyldte for meget ved hende, hun elskede det som han fyldte ud i hende, det var utroligt den følelse hun havde for ham, når hun normalt var så ond, deres forhold var nok noget af det mest unique der nogen sinde har været.

Victoria lod igen sit blik falde på Madelaine og bed sig tænkende i læben, *gad vide hvad hun tænker på* tænkte Victoria, hun var stadig lidt mistænkelig, hvad mon det var Madelaine ville have hende til før hun kunne tilgive hende, hun bed sig lidt hårdere i læben denne her gang, og sukkede så lydløst for sig selv

//Jeg logger nu, men vi skrives xD//

//ok//