Tænker

Dato: 12. November
Årstid: Efterår
Dag: Lørdag
Tid: Aften
Vejr: Tæt tåge
Sted: Queets river
Omgivelser: Tåge, tåge og atter tåge;)

Lucy stod ubevægelig i tågen. Man kunne ikke se en meter frem for sig. Hun stod vendt ud i mod floden, bomstille. *Hvis nogen farede vild her, ville de sagtens kunne falde i floden* tænkte hun. *De ville ikke overleve!*

Will lallede rundt omkring lige ved bredden og inde i tågen. Han fik øje på en mere fast skikkelse og bevægede sig hurtigt derhen. Han undgik let og elegant de sten og grene der lå på vejen.
Han stoppede godt 5 meter fra skikkelsen, det kunne jo sagtens ha været et træ, så hellere vente med at sige hej til den.

Tøj: jeans, grøn langærmet med v-udskæring og tennissko..

Isabella var på vej ned til floden, hun var oprørsk og lidt sur. Hun havde igen skændes med sin far, hun hadede ham og ville ikke alle de dumme regler mere. Hun havde en taske på ryggen.

Will mærkede en varulv. Han kiggede rundt og fik øje på den anden skikkelse.

Isabella stod nu ved kanten af floden, hun var stoppet da hun havde nået den. Hun satte tasken på jorden og så ned i floden.

Will bevægede sig mod Varulven følelsen.

En dråbe faldt ned i vandet. Isabella blev lidt overrasket, hun stod og græd, hvilket var længe siden, hun havde gjort det. Hun tørrede hurtigt øjne. Hun satte sig ned i hug og åbnede sin taske.

"Hey Isa" sagde han og kiggede på hende med et smil.

Isabella havde ikke hørt noget, hun var dybt begravet i sine egne tanker. Hun tog noget op af tasken og smed det i vandet, hun fandt mere og smed også det i vandet. Hun tog det sidste op ad tasken. Hun satte den foran sig, det var en hendes røde kjole med en sløjfe bagpå.

"ISA!" sagde han liddt højere og prikkede hende på skulderen.

Isabella hoppede forskrækket væk og vendte sig mod personen, der havde prikket til hende. Hun havde stillet sig i forsvars position, hun rettede sig op igen, da hun så at det var Will. Hun så på kjolen, hun havde i hånden, hun smed den i vandet og lod den forsvinde med strømmen.

"Hvad laver du?" spurgte han og kiggede på hende.

Isabella så først på Will, da kjolen var forsvundet ud af hendes synsfelt. "Protestere." svarede hun roligt, men hun var stadig oprørsk.

"Det var på en sjov måde" sagde han og grinte lidt mens han satte sig ned.

"Det er mod min far." sagde Isabella. Hun vendte sig mod floden og så væk fra Will.

"Hvad har han gjort?" spurgte han.

"Han har lavet en masse dumme regler." sagde Isabella, men vendte ikke hovedet om.

"Kan jeg hjælpe?" spurgte han hende.

Isabella sukkede og mumlede, "Nej."

"Okay, men hvad for nogle regler?" spurgte han og kiggede stadig på hende.

Isabella tøvede og sagde ikke noget, hun tænkte.

"Gider ikke tale om det?" spurgte han hende.

"Det er bare, at hvis jeg fortæller det, så...." Isabella bed sig i læben, og afsluttede sætningen i hovedet, *så vil alle ændre mening om mig.*
"Det hele vil bare gentage sig." mumlede hun og vidste ikke, hvor meget hun turde fortælle.

"Okay" sagde han bare og nikkede lidt langsomt.

Isabella satte sig ned og så stadig ned i vandet. Hun fandt en lang pind, hun begyndte at lave ringe i vandet med den.

"Du plejer da at stole på mig" sagde han og kiggede på hende.

Isabella sukkede. "Jeg ved ikke, om jeg tør at fortælle det.. jeg er bare for at det samme sker igen." sagde Isabella og snøftede lidt.

"Bare rolig" sagde han og kiggede på hende med et lidt bekymret blik.

"Jeg blev faktisk på en måde udstødt, ingen ville snakke med mig." mumlede Isabella. Hun begyndte at skrive sit efternavn i vandet.

"Jeg snakker med dig... Er jeg ikke okay" spurgte han.

"Jeg snakke om, da jeg boede deroppe." sagde Isabella og smilte.

"Det lyder dårligt" sagde han og kiggede på hende.

"Mit eneste ønske var at være som alle andre er og at have et normalt liv." sagde Isabella og sukkede. "Men nu ønsker jeg bare, at være som andre."

"Det kan man ikke, men se positivt på det" sagde han venligt og lagde trøstende en arm om hende.

//Skal lige ud med hunden//

"Altså..." begyndte Isabella men bed sig i læben. Hun sukkede og sagde så, "Jeg lever i en rig familie, vi har alt.. men det har jeg så ikke. Alle troede, jeg var fornem, og de troede, at jeg troede, at jeg var den bedste... men jeg ville bare være som dem, har et normalt liv.. kunne lege uden at skulle tænke på, at jeg blev beskidt." Isabella opdagede, at hun græd, hun tørrede hurtigt øjne.

//okaay.//

//skal lige spise..//

"Jamen du har bare en lidt for fornem familie og hvis de ikka kan tage at du blir beskidt når du leger så bliv bare ved" sagde han og smilte.

"Jamen dengang kunne jeg lide at være ren og gøre, hvad mine forældre sagde til mig.. men til sidst blev jeg træt af det." sagde Isabella og sukkede dybt.

"Hvad ellers?" spurgte han og kiggede på hende.

Isabella trak på skulderne. "Hvad er der mere? Det endte med, at ingen ville have noget med mig at gøre. Og da vi flyttede her til, ville jeg ændre det." mumlede hun.

"Virkelig? Du virker ellers meget normal, altså som dit sande jeg" sagde han og smilte.

Isabella smilte og mumlede, "Tak."
"Jeg skal faktisk gå i kjoler, men jeg hader kjoler." mumlede hun.

Isabella så op og så på Will. "Vidste du godt, at min familie faktisk stammer fra La Push?" spurgte Isabella.

"Jeg kan hellere ikke lide at gå i kjoler" sagde han og smilte. "Nej, det vidste jeg ikke" sagde han og smilte.

Isabella smilte og sagde, "Du er jo også en dreng, og drenge plejer ikke at gå i kjoler."
"Jeg ved ikke, hvad vores familienavn var den gang, fordi vi har skiftet det midt i det hele.. men min familie stammer herfra." sagde Isabella og nikkede lidt.