Gymnastik - lær om din krop, og åbenbart også om dine fejl -.-

Tid ~ Eftermiddag - 13:18
Sted ~ I hjørnet på madrassen
Vejr ~ Overskyet og lidt støvregn
Omgivelser ~ En masse børn som spiller volleyball
_

Amaya sad i hjørnet og betragtede alle sammen spille. Hele klassen. Udtagen hende. Hun ville helst ikke, hun havde sagt at hun havde ondt i knæet. Da gymnastik læreren ikke kunne modsige hende, sagde han bare okay og lod hende være. Han var blevet vant til hendes protest. Han så på hende igen, da anden dyst var blevet kæmpet færdig. "Amaya, er du sikker på at du ikke vil være med?" Hun kunne tydeligt se på ham at han var den eneste lærer som ikke kunne lide hende. Hun var ellers kæle-dække, med alle hendes 12-taller. "Jeg er helt sikker." mumlede hun, men hendes øjne gav ham et helt sikkert svar - lad mig være eller du vil fortryde det. Han troede jo at hun var doven, men hun ville helst lade være med at kaste en bold med overmenneskelig fart i hoved på en af dem. Det var jo langt fra umuligt.

Scarlett kiggede hen mod hjørnet. Hun sad altid ude, når klassen skulle spille. Det var da sjovt.
Scarlett kunne godt undgå at løbe i overmenneskelig fart, og kaste boldene med samme, men det var svært. Og så især når alle de mennesker rendte rundt omkring hende med buldrende puls og blottede halse ...
Hun mærkede hvordan hendes krop nægtede at gå længere - hun kedede sig. Menneskefart var ikke sjovt.
Scarlett vidste godt, at pigen henne i hjørnet ikke var totalt menneske - det kunne hun dufte. Men mere, vidste hun ikke, og blev pludselig utrolig nysgerrig. Hun gik hen imod pigen, der sad henne i hjørnet. Hendes hår sad perfekt, og hendes gang var elegant.

Amaya betragtede hende fraværende, men kikkede ikke åbenlyst på hende. Altså igennem hendes blonde hår. Hendes blå øjne var udtryks-løse. Men hun var alligevel lidt glad for at se en af ... dem. Hun havde vel også lidt problemer?? Hun var vel også nysgerig? Men nu viste hun det hele..

// Sorry, ser Family Guy ^^

Scarlett satte sig elegant ved siden af hende. "Hej," sagde hun stille, uden at virke alt for irriterende.

//fair nok ^^//

"H.. Hej." svarede hun. Som alle de andre gange tog vampyrenes stemme luften fra hende. Hun drejede hovedet og så på hende. Hendes blå øjne var alligevel nysgerige.

"Hvad er grunden til at du sidder her?" spurgte Scarlett og smilte helt perfekt. Hun sad i skrædderstilling og hendes hår krøllede ned over skuldrene på hende. Hun smilede venligt til Amaya. Hun vidste godt hvad hun var nu.

Hun så sig hurtigt omkring, men man ville slet ikke lægge mærket til hende, hvis man ikke var vampyr. Og hun var helt sikker på at hun var vampyr. Ellers ville hun ikke have sagt noget. "Jeg har ikke lyst til at smadre et menneskes ansigt, og så få røven på komedie."

Scarlett lo en smuk latter. "Jeg klarer det da fint. Jeg holder mig til menenskefarten. Det er vildt kedelig, men det bliver jeg nødt til. Hvis du vil, kan jeg hjælpe dig ud af den her gymnastiksal," hun kiggede rundt, og så deres lære stå og glo rigtig nedladende på klassen, "vent her." Scarlett stod hurtigt henne ved deres lære. Kort efter, var hun tilbage igen. Hun kiggede ned på Amaya. "Vil du med?" hun kastede et blik hen på gymnastiksalens dør. "Jeg fik lov til at løbe en tur med dig - udenfor." Scarlett smilte et perfekt smil.

Amaya rejste sig overasket, men med et svagt smil. Hun var virkelig taknemmelig. Hende her måtte virkelig have en meget positiv inflydelse på læreren. Godt nok var hendes bevægelse ikke så smuk som hendes, men smukkere end menneskers. Hun var ret glad for at hun havde skiftet til gymnastik, så hun nemmere kunne bevæge sig. Hun gik mod døren, og så på vampyren et øjeblik.

"Kom så," hviskede Scarlett og susede ud af døren. Hun løb ned af gangen, og ud af døren der. Hun havde retning mod skoven. Hun vendte blikket for at se om Amaya var med hende.

Amaya var lige i hælende på hende, prøvede ikke rigtigt at løbe foran hende. Hun havde det bedst bag ved folk, sådan havde hun altid haft det. Hun satsede alligevel, og kom op på hendes venstre side. Hun sendte hende et svagt smil. "Forresten hedder jeg Amya. Natteregn." præsenterrede hun sig. Man kunne ikke høre at hun løb.

Scarlett jog sig selv længere frem, og nåede ind i selve skoven. Hendes løb var elegant.
"Jeg hedder Scarlett Vincent Manson." svarede hun og rystede sit hår helt frit.

"Hyggeligt at møde dig Scarlett." svarede hun med sin lille klare stemme. Det var alligevel et stykke tid siden hun havde smilet. Kun til Bill.. Og Seth. Hun smilede skævt igen over tanken. Hun stoppede pludselig op midt i en lysning. "Her, er det okay?" Hun havde det ikke så godt med at komme så langt væk fra sin lille, hyggelige lejlighed.

Scarlett grinte et smukt grin. "Hvad skal vi da her?" hun lagde hovedet på skrå og trippede lidt. Rundt omkring dem hviskede vinden til træerne. Så grønt, så ... detaljeret.

"Jeg har det ikke så godt med at være for langt væk.." mumlede hun. Det var nok hendes medaljon hun havde i sin gymnastik-taske. Hun lagde hovedet på skrå, viste ikke rigtigt hvad hun skulle sige..

"Du skal ikke være bekymret. Hvis der er noget, må du endelig sige til," hun blinkede til Amaya, "jeg kan let ordne ting på en nem og hurtig måde." hun smilte.

// er nødt til at smutte - svarer senere.//

// Ses ^^

Amaya smilede tøvende, men varmt. "Det kan jeg vel også om et par år, når jeg er blevet kendt med alle de der vampyr-ting." Hun slog en lille kluklatter op, og pillede ved en af sine hår-spidser. "Jeg har først lige fundet ud af hvad jeg er.."

"Hvor gammel er du egentlig?" spurgte Scarlett og lagde hovedet på skrå. Have hun lige fået en "søster" ? Hun gik helt hen til Amaya. "Du er ret høj, af et barn at være."

Hun lå en lille nervøs kluklatter. "Barn siger du? Tja, du har ret. Jeg er kun 9." Hun skar ansigt. Børn på 9 opførte sig slet ikke som hende. Hun var meget klogere. Selv klogere end folk som var lige så gammle som hun så ud. "Men min krop er 17. Det er ligesom jer. I vokser ikke mere.. Jeg ved ikke om jeg vokser dobbelt så hurtigt resten af mit liv..."

"og jeg som kun var 16 da jeg blev til det jeg er idag. " hun smilte. "Jeg har jo ikke selv valgt det." sagde hun og trak på skuldrene. "Men jeg har ikke noget imod det." hun kiggede på Amaya. "Jeg vil gerne hjælpe dig igennem alt det der blodtørst m m. Hvis du vil, altså." scarlett smilte en engels smil.

Amaya smilede et lidt tøvende smil, men hun gjorde det. "Tak, det lydder fantastisk." Hun havde eneligt ikke problemer med hendes blodtørst, hun havde haft 9 år til at lære det. Men hun ville gerne hjælpes til at lære at jage. Men hun ville ikke jage mennesker!

"Du tøver?" spurgte Scarlett. Hun lod sine øjne blive blodrøde. Meget mere anderledes i forhold til de smukke gyldne, hun havde haft for et lille stykke tid siden. Hun smilte for sig selv.

Det gibbede hurtigt i Amaya. "Jeg har ikke brug for at styre min blodtørst. Det ville være ligesom hvis man var vampyr i 9 år. Jeg kan godt styre mig. Men jeg kan ikke jage." Hun roede op i sit hår. Det var lidt pinligt.

"Ikke jage? Hvordan?" hun lagde hovedet på skrå, og kiggede rundt omkring dem. "Hvis vi skal have fat i noget ordenligt, må vi nok vente til efter skole. For vi skal nok til Seattle eller længere ind i Forks, for at finde noget med super puls." hun mærkede sin hals snørre sig sammen. Pigen i morges - på vej til skole, havde aldrig nået til skolen.

Amaya skar ansigt over hendes tone. "Tak, du har nok ret. Seattle. Men hvorfor så langt væk? Hvorfor ikke her - i Forks?" Det forvirrede hende lidt. Måtte man ikke jage her??

"Det er lettere i Seattle. Der er menneskerne sjovere at jage. Især om aftenen når de har fået lidt for meget at drikke." hun smilte et smukt smil, og ventede på svar.

Amaya løftede sit ene øjenbryn, og kluklo. Hun hadede folk som drak, men de kunne godt være god underholdning en gang imellem. Hun smilede af Scarlett, og rodede op i sit hår. "Men... Hvordan.. Jager man??"

"Ej bare rolig, det er bare fordi menneskene opfører sig lidt sjovt når de har fået for meget at drikke." hun lo en smuk latter. "Hvordan man jager? Find dit bytte og spring over det. Lad dine instinkter tage dig. Du er et rovdyr, Amaya."

Amaya løftede overasket sit ene øjebryn.
'Du er et rov-dyr Amaya'.. Sikke en kommentar.
Hun fniste hysterisk, og pillede genert ved sine negle.
"Wow, sådan har jeg virkelig aldrig tænkt over det?"
Hun så op på hende igen, med nogle funklene øjne.
Så var hun måske god til noget?"

Scarlett lo over hendes Amayas ansigtsudtryk. "Lev dig ind i det." sagde hun. "Det er ikke så svært når man har nedlagt sit første bytte."

Amaya grinede skævt.
"Jeg håber sørme at du har ret. Ellers bliver det godt nok svært.."
Hun rynkede panden, og betragtede hende.
"Hvornår... nedlagde du dit første.. bytte?"

"Det gjorde jeg kort tid efter jeg var blevet vampyr." svarede Scarlett og kom i tanke om den gyde hun slukkede sin tørst i, nat efter nat. Kun unge drenge...

Bare tanken fik hende til at ryste i bukserne.
Hun smilede genert.
"Okay... Jeg ved bare ikke rigtigt hvordan jeg vil have det bagefter."
Hun kunne ikke så godt lide tanken, men på en måde virkede det faktisk ret sjovt.

"Du må tænke på, at du er nødt til at have noget føde. Ellers overlever du jo ikke." hun kiggede på Amaya.

Hun kluklo af hende, og bed sig i læben.
"Du har ret. Og hvis jeg er for kujon agtig, æder jeg bare menneskemad igen."
Hun rynkede på panden, og fik en creepy følelse af at hun faktisk glædede sig ret meget.
Hun skar ansigt, og blev lidt kold indeni.

"Bare rolig. Husk bare at trække vejret." hun lo smukt og kiggede på Amaya. Hun havde været lidt ligesom hende engang ...

"Træ.. Trække vejret?"
Amaya så forvirret på hende, men smilede så bredt.
"Jeg er ikke helt som jer, jeg skal trække vejret."
Hun kunne ikke lade være med at smile lidt.
"Så det går nok..."
Hun prøvede at forestille sig Scarlett.. dræbe nogle.

"Ja, jeg ved det. Men et kort sekund så du ud som om du var ved at omkomme." hun grinte og gik et skridt tættere på Amaya. Hun aede hendes kind og grinte. "Så lille, i en så voksen krop. Det er jo helt utroligt." hun lo smukt for sig selv.

Amaya kluklo, og kneb hende drillende i siden.
"Helt ærligt. Jeg ved god tat jeg er utrolig."
Hun smilede drillende, og drejede en gang rundt.
Hun syntes selv at det var utroligt.
Men alligevel ikke...
Hun så nysgerrigt på Scarlett.
"Tja, kan du så godt lide at dræbe? Det lyder på en måde ret sjovt?"

Scarlett lo, da hun prikkede hende i siden ...
"Så pokkers kilden ..." mumlede hun for sjov.
"Nej, det er ikke decideret sjovt at jage. Kun, når man vil have hævn over noget." hun lagde minderne om hendes forvandler bagerst i hendes sind. Hvordan han havde skreget om nåde ... Hun havde efter mange år, fanget ham, inderst i London Centrum. Og dræbt ham på stedet.
"Du må tænke på, at du tager nogen andres liv, tilgengæld for dit eget." hun rettede på sit hår og tog en hårtot mellem fingrene.

"Men jeg.."
Amaya tav, og bed sig i læben.
Hun var aldrig død.
Hun havde igen grund til at hæve sig.
Så... Hun havde ingen grund til at dræbe..
Hun bed sig lidt hårdere i læben, med smilede fjoget.
"Jeg kan se hvad du mener."

"Men Hybrider som du, behøver jo ikke nødvendigvis at dræbe. I kan vel bare spise som mennesker," hun grinte kort. "Så du behøver i virkeligheden ikke at spekulere over det."

Amaya lod sig falde ned på numsen, op af et træ, og sukkede.
"Nej, du har ret."
Hun smilede skævt, og begyndte at kede sig igen.
Hendes liv var altså kedeligt.
Hun kunne ikke engang bruge sine krafter..

"Men hey, hvis du vil, kan du tage med mig hjem. Vi kan se en film eller noget." hun lo. "Hvis du vil."

Amaya trak afslappet på skuldrene.
Hun rejste sig, dog knapt så elegant som Scarlett ville have gjort, men mere end et menneske.
"Okay, så der der dømt film!"
Hun fnes, og smilede skævt.

"Okay. Godt så. Vi løber tilbage til skolen, klæder om, og tager hjem til mig? De sidste lektioner kan vi jo sagtens springe over." hun grinte. Med alle de år hun havde levet, havde hun taget den her eksamen mange gange ...

Amaya grinede skævt, over hendes upåvirkede tonefald.
"Perfekt, hvis du siger det."
Selv var hun heller ikke særlig dum.
Hun strammede sine snørebånd, og smilede fjoget.

"Godt så." lo hun. "Lad os komme afsted!" og så løb hun gennem skoven. Hun kiggede bagud for at se om Amaya var med.
Vinden kærtegnede hendes ansigt og hun kluklo.

Amaya kluklo af hende, og fik den der konkurrence-følelse.
Hun smilede skævt, og satte af i et stort spring.
Hun var ikke ligeså elegant som Scarlett, men kunne godt blive hurtigere.
Hun skulle bare øve sig, og sætte de rigtige spring ind, her og der.
"Hey, vent!" grinede hun.