Fuld månen.

Kate kørte hånden gennem håret og kiggede så på Shin; " Nej det ville nok ikke gå, jeg er lidt ude af funktion, og ærlig talt, så tror jeg, at jeg er et alt for stor rod lige nu" hun sendte ham et smil.

Kate kørte fingerne gennem vandet, det var isnende koldt, men hun var lige glad, hun frøs aligevel, så det gjorde ingen forskel hun kiggede op på Shin, " Hmm... jeg tror nu stadig ikke at hun bliver god kendt, hun består aldrig mine test," hun kiggede tænkende frem; " hun løver sikker skrigende væk.

Han nikked og lo lidt.. "Du kan få alle til at løbe skrigende væk" sagde han i en drillende tone og smilte.. han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige for at muntre hende lidt op.. "Når det bliver lyst og du har tid tager vi til Seattle og spiser eller shopper" sagde han bestem så hun ikke kunne løbe fra det hvis hun gik med til det..

//Skal logge men vi skriver bare videre næste gang vi er på//

Hun sad og smile; " Fortæl mig om denne gudeskønne tøs, inden jeg begynder at forestille mig en heks, som jeg hellere må ta' liver af inden hun gør det af med dig" kate havde allerede på fornemmelse at hun ikke havde lyst til aat høre om hendes bedste vens kæreste, hun var altid bange for at miste ham, eller at de ville såre ham, og så vidste hun ikke hvad hun skulle gøre.
Kate trillede om og lagde sig på maven; " Tja har jeg noget valg" hun små lo, mens hun lagde hænderne om bag hovedet hvor havde meget ændret sig siden sidst.

Han så på hende med et lille smil. "Hmm" mumlede han stille og så væk. "Man kan vist ikke kalde os kærster.."sagde han lidt hviskende og så stadig ikke på hende.. "Hun tror ikke på kærligheden" tilføjede han med et lille grin.. "Men det er jo heller ikke sikkert at jeg kan holde mig til en pige" grinte han til sit forsvar, men det var dog ikke et glædels grin..

Kate kiggede op fra hendes position i græsset og rejste sig op og kiggede på Shin, stadig hans lille player problem, hun lagde sig op af ham, og kiggede med et lille opmuntrende smil; " Jeg smutter ingen steder igen" hun kunne ikke la' hver med at ændre hendes toneleje til noget alvorligt, men stadig med hendes glimt i øjet som hun altid havde.

Shin lo lidt da han vidste at Kate ikke var så meget for den del af ham der jagtede piger.. "Det regner jeg med så" sagde han stille og smilte til hende og så derefter på månen. Den var stor og gul og ubskrivelig smuk denne aften.. Shin havde aldrig før set et så smuk landskab, heller ikke hjemme i Frankrig..

Kate kiggede på Shin med et undersøgende smil, han så så trist og ked af det i aften, hun kunne ikke vurdere hvad der gik ham på. Hendes ansigt blev mere og mere alvorlig efterhånden som hun studere ham, hvor havde hun savnet det velkendte ansigt, med alle smile rynkerne, men hvor var hendes glade og opmundrende og itivtagende ven. Han så sår humør forladt ud, som om noget trykkede ham ekstremt meget; " Lille Black, hva' foregår der i dit hoved ven" hendes stemme var søgende og alvorlig, men også bekymret.
Kate hadede når han var i dette hjørne, hun følte sig så magtesløs, det mindede hende om dagede inden han forsvandt, hans forpinte og beslutsomme ansigt, stod stadig klart i hendes ansigt.

Han trak på skulderne.. "Det er bare så trist at høre hvordan det er gået alle de andre tilbage" sagde han trist og så stadig på månen. "Jeg føler ligesom et ansvar overfor dem, de var tros alt mine venner" sagde han stille og fjernede ikke blikket. "Men hvad kan jeg gøre" tilføjede han opgivende..

" Shin " Kates stemme var trøstende, og forstående, "jeg har det på samme måde, jeg føler mig mere ansvarlig, jeg gjorde alt hvad jeg kunne og det var ikke engang nok, jeg var der, jeg så det stå på, og jeg kunne intet gøre, hvilken dårlig ven er jeg ikke, jeg er slet ikke værd at spille tid på, men egen famile vil ikke engang kendes ved mig" hun vente hovedet, og stirede ind i hans bluse, endelig sammen med ham, og så ender hun med at få ham til at føle sig skyldig. " Shin det er ikke din men min" hun lagde tryk på den sidste stavelse og lukkede så øjnende for en kort stund, men hæslige billeder ramte hende øjne, og hun åbnede dem øjblikkeligt, måske en smule for hurtig.

Han kiggede på hende med et uforstående blik.. hvordan kunne det være hendes skyld, det kunne han ikke rigtigt forstå. Det var jo ikke sådan som hun gik og slogte stoffer til dem.. "Hvordan jan det være din skyld" spurgte han stadig forvirret.. Han havde lyst til at lægge armen om hende og trøste hende, som han plejede, men der var noget som holdt ham tilbage, han vidste ikke rigtigt hvad det var..

Kate mærkede at Shin tøvede og det gjorde hende endnu mere forviret, hvad skete der med hendem hun kunne bare ikke holde folk tæt nok på, til at de lærte at holde af hende, hendes bedte ven hadede hende også. hun fortrød inderligt at hun ikke havde taget det hun havde fået af Joakim for et år siden, så ville jorden havde været et sort får mindre.

Kate rejste sig brat op fra Shins skød, de tåre og forviringer og tanker hun desperat havde holdt på afstand i flere måneder væltede op i hende. Kate holdt tårerne tilbage indtil hun var 2 meter væk fra Shin, hun sparkede til en eller anden genstand som lå på jorden, græsset var fugtigt og hun landte lige ned på halebenet. Hun bandede høj lydt, en tåre trillede ned af hendes kinder og hun lukkede øjnene, hun orkede ikke mere, hvorfor rejste hun ikke bare hjem, hvordan havde hun kunne tro på at det kunne ændres.
Hendes barndom havde gjordt hende til den hun var, en person som ingen kunne li'.

Shin lagde ikke mærke til at Kate græd og blev detfor siddende.. Han kiggede kort efter hende men vendte blikket mod søen og månens spejling. Han kiggede igen over mod hende.. Denne gang kunne han se at der vara noget galt.. "Kate hvad der der dog i vejen" spurgte han stille og rejste sig for at nærme sig hende langsomt. han havde aldrig kunne lide tåere og var ikke særlig godt til det med at snakke om føleser.. Han satte sig ned ved siden af hende og lagde stille og trøstende armen om hende..

Kate slappede af da hun mærkede Shins trystende arm omkring hende, mens hun sagde ikke noget i længere tid, hun havde brug for roen til at trappe hendea tilbagevendende trang til at løbe hjem og gemme sig under dynen. Hvor ingen ville komme og be' hende om andet end at ryde hendes værelse.
De sidste års billedet kørte gennem hendes hoved, nogen gange ville hun ønske at folk kunne læse hendes tanker, så de i det midste vidste at det ikke havde noget med dem at gøre men med hende.

Kate fik efterhånden kølet sig selv nok ned til at kunne svare Shin; " Det er ikke dig, Shin, men det er mig, jeg er bare et vrag af en anden verden" hun kiggede undskyldende på ham; " Jeg ødelægger vidst din aften igen igen, Shin jeg er bare en belastning for alle, jeg ville sometider ønske at jeg var hoppet på karvanen med de andre hjemme i Frankrig, så ville jeg sikkert ikke være her længere, men jeg ville i det midste ikke være til besvær."

"kate" udbrød han pludselig.. "Jeg vil aldrig have at du siger sådan noget. Aldrig forstår du" nærmest råbte han.. Han slap hende, selv om han vidste at hun måske bare havde brug for at sidde og slappe lidt af men han var vred. hvor kunne hun finde på at sige sådan noget.. "Du må love mig du aldrig siger sådan noget igen" sagde han og rekste sig op og så fornærmet på hende..

Kate sad længe, hun turde ikke at se op i hans øjne, hun vidste han var rasende, og han var nok ikke den nemmeste at få til at slappe af igen, det vidste hun af bitter erfaring.
Kate lå fladt på maven efter Shins pludselige bevægelse, men hun lå engentlig glimrende, hun havde aldrig troet at duften af græs, og lyden af skvulpende vand kunne være så befriende: " Shin " hendes stemme var nervøs, hun vidste hun havde såret ham forfærdelig; " Shin, jeg.... jeg... er ke..d.. af ..det, men det køre rundt i mit hoved, jeg føler jeg har mistet dig, og uden dig var min verden tom, endelig får jeg en smule bygget op, så støder jeg på dig, det hele vælter op igen, og håbet om at det hele skal blive ok kommer op, men aligevel er der en distance, som jeg ikke ved hvad er , og jeg kan ikke finde den" hun kiggede trist og undskyldende ned i jorden, nu sårede hun ham igen, måske ville han vende om og gå, hun vidste det ikke, men hun ville forstå ham hvis han gjorde, men så måtte hun jo tage den derfra.

Shin lukkede øjene og overvejede at gå, men det var så typisk han at stikke af fra det hele. Han vendte sig fra hende og tog et par skidt i den retning han var kommet der ned i.. Han standede og stod stadig med ryggen til hende.. "Jeg er træt af atl den dramatik i mit liv" sagde han opgivende og tog en dyb indåning.. "Jeg er så træt af det hele" tilføjede han bittert. Han talte mest til sig selv.. han satte sig ned med ryggen til hende som en lille barn der var blevet uvenner med en..

Kate kunne ikke klare en sekund mere hvor Shin sad med ryggen til hende, det var værre end hvis han var gået, så hun lænede sig op af ham, inden hun igen sad på siden af ham; " hovedsagen er vel at vi begge stadig er i live" det sidste var med alvor i stemmen, håbet om Shin havde det bedre hvor han var havde holdt hende oppe. Shins tavshed gjorde hende bange med trist, stilheden var ikke behagelig som den plejdede, men lige det modsatte. " Shin jeg ville ønske at du kunne læse mine tanker engang imellem, det ville gøre verden mere lettere, jeg ville aldrig såre dig, for du ville forstå hvorfor" hendes blik var alvorlig og trist, men Shin sad forsat med ryggen til hende, hun vidste han var ædertæske sur.

"Så træt" gentog han.. "Den gang vi blev venner havde vi alt hvad vi behøvede, men det hele blev ødelagt.. Det kan jeg ikke forstå.. Det er alt den dramatik.." mumlede han stillle "Hvorfor kan alt ikke bare blive som før.. Bare et nyt sted, et bedere sted" tilføjede han stadigt trist..

"Shin kig på mig" hendes stemme var blid og alvorlig " please shin " hun kiggede et kort stund ud i mørket Shin havde ret, det hele var mere simpel, da det bare var dem og deres ondeplaner. Kate satte sig og ventede på at han ville vende sig, hun ville se hans ansigt når hun sagde det næste til ham.

Shin tøvede lidt, men rørte sig ikke.. Han skulle bare lige bruge nogle minutter til at falde lidt ned..

Kate lod hendes maske falde af, og satte sig et stykke væk fra ham, han ville komme når han var kølet ned det vidste hun, Kate kørte en hånd hen over hans hår; " Du kommer når du føler det er okay, og bare slå mig, og råb af mig jeg fortjener det" de sidste ord blev til en mumlen, men hun vidste han hørte dem.

Shin lukkede øjene hårdt sammen og tog sig til hovedet som om han havde smerter.. Efter et par lange tavs minutter der føltes som timer vendte han sig mod hende.. "Kate jeg syntes vi skal lægger det her bag os og så starte på en frisk" sagde ha og beherskede sin stemme som de franske unger var trænet til. "Vi er væk derfra og vi har chancen til at starte på frisk.." sagde han og rakte hånden frem mod hende som om de lige havde uderskrevet en fredserklæring..

Kate fulgte Shin med øjnende, hans skulder begyndte langsomt at falde, og han kølede mere og mere ned, " Shin" men hendes stemme blev afbrudt af Shin, det overraskede hende tydeligt at han sagde det første ord, men på den anden siden var det befriende. " Shin, det er en aftale, hvis du lover at blive," hendes stemme var meget alvorlig, " Hvis du ved du vil gå og aldrig komme tilbage igen, så advar mig nu, for jeg klare ikke at miste min bror igen" hun tog i mod hans hånd, Kate slap den den ikke, for på en måde ville hun ikke slippe ham, det var ikke den første forelskelse, men mere en ven som har savnet en ven.

Han smilte til hende.. "Jeg lover at blive.. Jeg har alt hhvad jeg behøver her.. Og hvis jeg for lyst til at se verden skal jeg nok advare dig" lovede han og smitle igen.. hvad havde altid drømt om at se hele verden, men han havde aldrig fået gjort noget ved det og det fortrød han inderligt.. Måske en dag skulle han bare tage sig sammen og så af sted, men ikke nu.. For nu så alt ud til at være i den skønneste orden.. Så lange de kunne tilgive hinanden skulle alt nok blive godt..

Kate faldt i armene på Shin selv om hun vidste hun ville fortryde det senere at havde tilgivet ham så let kunne hun ikke la' hver, han betød for meget til, at hun ville la' ham gå, Hun slap ham let, og kiggede op på hans igen mere bløde ansigts udtryk. " Var det noget med noget morgenmad vi kom fra" hun tog for en kort stund hans hånd ligsom venner der går rundt på gangende i de små klasser.

"Morganmad" spurgte han og så undersøgende på hende.. "Det er nat" sagde han med en let tone og smilte lidt..

Rose kom trippende ned mod 2 mennesker der sad og snakkede nede ved søen. Hun lagde nakken tilbage og lugtede til dem. Hun kunne nemt klare lugten, så hun fortsatte roligt ned mod dem. Hun kastede med det lange, blæksorte hår, og smilede til dem.
"Hejsa folkens. Må man sætte sig ned?" Hun smilede igen.

Shin så op på den nyankommende.. "Self. må du det" sagde han venligt og smilte til hende..

Hun smilede skævt til ham, og satte sig ved siden af ham.
"Jeg hedder Rose," sagde hun og rakte ham sin ene hånd.

Shin tog hendes hånd og gav den et lille klem.. "Jeg er Shin" sagde han stille og smilte endnu en gang til hende..

Kate smilte til pigen; " Kate Ann Williams" hun sendte hende et blidt smil, og rettede så fokus mod Shin; " De onde er vågne om natten" det var en gammel joke mellem dem, hun fandt en pose pistace nødder frem fa jakke lommen og ragte dem mod Shin, mens hun sendte ham et drillende og spøjs smil.

Rose nikkede til pigen, og satte sig med benene over kors..

Shin smilte endnu en gang til Rose og tog i mod en af nødderne fra Kate. Han så på Kate med et spørgende blik.. "Du har de mest mærkeligste ting med dig" grinte han og nikkede mod posen med nødderne..

Kate smilte og kunne ikka la' hver med at le; " Har jeg??, jeg syntes ellers det er rimelig fornuftigt" hun sendte Shin et drillende smil, mens hun smilte til pigen, Amira ville flå hende levende hvis hun så hvilket slevskab hun holdt sig, hun havde virket yders truene den anden dag, da hun havde formanet hende om ikke at se de hvide.

Han lo lidt af hende og så igen på månen..

//sorry min kort indlæg//

Kate puffede til Shin, hun havde lige fået en idé; " Hvordan går det med dig og Amira" kate glemte helt at Shin ikke vidste at hun havde mødt hende, men han behøvede jo heller ikke at skulle vide alt.

//Melder dig til at onde råd, for korte inlæg, og du vil konstant blive kaldt leila muhaha//

Shin så forbavset på hende, men med et lille smil.. "Har du mødt hende" spurgte han da han ikke kunne huske at han havde nævt hendes navn.. "Det går vel fint" sagde han stadig med et smil, der voksede..

Kate smilede et lumsk smil, og besluttede sig for at drive lidt gæk med ham; " Ja det kan man da vidst sige jeg har!" hendes stemme var meget ironisk, men stadig drillende, " Men du er da vidst lidt skudt i hende, lille ven" Kate kunne ikke la' hver med at smil, Shin hadede når hun kaldte ham lille ven...

Shin rynkede automatisk på næsen da han kaldte hende lille ven. "Hun er den bedste" svarede han kort og rødmede en smule, hvilket han aldrig havde prøvet før.. Ihvert fald på grund af en pige..

Kate lod som om hun tænkte grundigt, og satte sig tænksomt på en bænk, et eller andet var ikke som det skulle være her i Forks, men hun kunne ikke sætte ord på det. " Shin...." Kate tøvede, men kunne ikke finde de rette ord, så hun kiggede bare ud i søen, han ville syntes hun lød komplet åndsvag.

"Ja." svarede han og så på hende.. "Hvornår har du mødt hende" spurgte han og så væk fra hende.. Han ville ikke rødme igen..

Kate kunne ikke la' hver med at smile, hun ville vædde med at han rødmede igen; " Her nede den anden dag, hun virker helt vildt flink, sød tøs" hun sendte ham et smil.

"hmm" mumlede han stille mest for sig selv.. "Hvad snakkede i om" spurgte han og så stadig væk.. Han ville ikke møde hendes blik lige nu.. Han sad bare og stirrede frem for sig..

Kate kunne ikke la' hver med at grine en smule; " Vi snakkede selvfølgelig om hvilken stor idiot du er ikke " kate stemme var ironisk og drillende, Shin havde godt af at sidde i saksen for en gangs skyld.

Shin lavede sit overdrevende `jeg er meget fornærmet`blik han vendte for sjov ryggen til hende, men kort efter brød han ud i grin og vendte sig mod hende igen.. "Du hader mig" sagd han og efterabede en af dem de plejde at gå i skole med.. *Stine* tænkte han..

Kate rullede med øjnene og små lo; " Hvem hader ikke dig lille S?" hun smålo, nu var de endelig tilbage i deres rutiner, kate lod blikket hvilde og puffede så til Shin; " Vi skal alle sammen dø" Kate kunne ikke la hver med at grine, det var længe siden de havde haft deres runder hvor de skiftevis forestillede en de ikke kunne fordrage.

Shin genkendte med det samme personen hun efterlignede og lo højt. "Ja.. hvordan går det med ham.. Han er sikker væk i stoffer og bliver ikke soldat som han så gerne ville" sagde han og rynkede på næsen da han kom til at tænke tilbage på ham..

Kate kunne ikke la' hver med at grine ; " jeb det er han, faktisk er han blevet syg i hovedet, hvis han ikke var det i forvjen " Hun smilte; " Har du set noget til mr. Thuesen?" for nyligt, han går vel og driver alle til vanvid.

Han grinte højt da han kom til at tænke tilbage til den dag, hvor de havde skiftet musikken ud med noget andet og han tændte for det.. Det var en skam han ikke var det lige der, men han kunne godt forstille sig hvordan han så ud.. "Kan du huske da de skiftede musik" lo han og tog sig til maven..

Kate grinte og kunne knap nok for hold på det: " Haha ja det var hyle skæg, alle fløj op af stolene, og ingen fattede hvorfor vi lå flad af grin over bordene" Kate sendte Shin et skævt smil; " Gad vide hvad der er blevet af appelsinsorbe" hun smilte lumsk ved alle deres øgenavne som de havde til folk.